Holdet 2024 2v24 Hi - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Y - Køge Handelsskole
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Mia Ravn Holmenlund
Hold 2024 2v24 Hi (2v24 Hi, 3v25 Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Hekse
Titel 2 Forløb 2: Revolutioner
Titel 3 Forløb 3: Folkedrab
Titel 4 Forløb 4: Danske kvinders kamp til stemmeret
Titel 5 Intro til kold krig
Titel 6 Forløb 5: DHO - Kold krig
Titel 7 Forløb 6: Holocaust
Titel 8 Forløb 7: Dansk Vestindien
Titel 9 Forløb 8: Terrorisme
Titel 10 Historieprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Hekse

Beskrivelse:

Dette forløb om hekse beskæftiger sig først og fremmest med den danske hekseforfølgelse i 1500- og 1600-tallet. Der vil også være sammenligninger med hekseprocesser i andre europæiske lande i samme periode, ligesom der vil blive trukket tråde til hekse og hekseforfølgelser i vores egen tid. Forløbet fokuserer på lovgivning og på de domssager, der har været ført herhjemme – og i udlandet, og forsøger at indkredse den "typiske danske heks". Hvilke mennesker blev anklaget for trolddom, hvordan faldt sagerne ud, og hvordan blev de opfattet i samtiden? Hekseforfølgelserne herhjemme ophørte mod slutningen af 1600-tallet. Men i folketroen eksisterede heksen stadig: I lang tid som en egentlig trussel, men senere overleveret som en skikkelse i eventyr fra 1800-tallet.

Faglige mål:

• demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling.
• demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier, samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv.
• reflektere over samspillet mellem mennesker og natur.
• analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling.
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
• anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug.
• formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid.

Kernestof:

• Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie.
• Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
• Udviklingen i Europas position i verden.
• Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
• Historiebrug og formidling.

Periode: 1500-1600-tallet. (Så hovedvægt på perioden før 1700.)

Indhold:

• Christian den 4.
• Christian den 5.
• Compendium Maleficarum
• Reformationen i Danmark og Europa
• Protestantisme vs. katolicisme.
• Trolddom og hekseri
• Maren Splid, Mette Nielsdatter og Anne Palle.
• Hekseforfølgelser i samtid og i dag.
• Nutidens heksejagter i fx. Afrika.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Revolutioner

Forløb 2: Revolutioner

Antal normalsider: ca. 75-80 sider

Beskrivelse:

Forløbet undersøger igennem en række synkrone nedslag forskellige former for revolutioner, deres baggrunde og historiske betydninger. Forløbet giver således mulighed for at arbejde med politiske revolutioner i et spændingsfelt mellem demokrati og diktatur, mellem frihed og totalitarisme, mellem ideologier og magtpolitiske realiteter og i forlængelse heraf diskutere brugen af legitim og illegitim vold. Omvendt giver forløbet også mulighed for at arbejde med revolutionsbegrebet i bredere forstand med fokus på økonomiske revolutioner, teknologiske revolutioner og kulturelle revolutioner.

Faglige mål:

• demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling.
• demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier, samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv.
• analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde.
• reflektere over samspillet mellem mennesker og natur.
• analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling.
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
• anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug.
• formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid.

Kernestof:

• Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• Udviklingen i Europas position i verden
• Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Kultur i nationale og globale sammenhænge
• Udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
• Økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
• Historiebrug og formidling

Periode: 1700- 1920’erne

Indhold:

• Statsdannelser og det indre voldsmonopol
• Oplysningstidens tænkning
• Den franske revolution
• Revolutionerne 1848
• Den russiske revolution


Didaktik:

Med udgangspunkt i elevernes forforståelse af begrebet ’revolution’ undersøges en række nutidige og igangværende revolutioner. Hvad karakteriserer disse revolutioner – og i hvilken udstrækning og betydning er der tale om revolutioner? Begrebsafklaringen og aktualiseringen bruges dernæst som afsæt for en undersøgelse af forskellige historiske revolutioner. Til dette arbejde kan klassen inddeles i grupper med ansvar for en selvvalgt revolution, der efterfølgende formidles i forskellige digitale sammenhænge – fx som et digitalt undervisningsmateriale til de ældste folkeskoleelever eller til et statsstøttet oplysningsprojekt på de sociale medier. Alternativt kan man som afslutning på forløbet inddrage forskellige populærhistoriske fremstillinger af de store revolutioner i historien og lade eleverne undersøge, hvordan revolutionerne fremstilles og formidles.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Folkedrab

Forløb 3: Folkedrab

Antal normalsider: 80-90 sider

Beskrivelse:

I forløbet undersøger vi hvilke mekanismer, der igennem historien har ført til folkedrab. Vi taler om begrebet "folkedrab" og hvordan det er blevet brugt - eller ikke brugt. Vi vil arbejde med Stantons teorier om folkedrabets stadier for at blive klogere på fællestræk.

Rwanda:
De tragiske begivenheder i Rwanda indtog en skræmmende placering som historiens mest effektive folkedrab, når det drejer sig om antal dræbte på tid. Hvordan var det menneskeligt muligt i et fattigt afrikansk land, hvor drabsvåbnene for størstedelens vedkommende var simple redskaber som macheter og køller? Forløbet vil undersøge, hvordan folkedrabet i Rwanda kunne finde sted, dels at påpege, hvilke konsekvenser folkedrabet har haft for såvel Rwanda som omverdenen.

Bosnien:
Vi ser DR dokumentaren: I Magtens korridorer - Bosnien.
Her fokuseres der på hvordan Balkan/Jugoslavien i 1990'erne gik i opløsning. Billeder af koncentrationslejre i Europa gik verden rundt, og serberne belejrede Sarajevo. Den amerikanske præsident Bill Clinton er ubeslutsom. USA's FN-ambassadør Madeleine Albright og vicepræsidenten Al Gore argumenterer for, at USA skal bruge militær magt til standse myrderierne. General Colin Powell er imod. Så bliver 8.000 bosniske mænd myrdet i Srebrenica i 1995. Det ændrer alt.

Faglige mål:

• demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling.
• demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier, samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv.
• analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde.
• reflektere over samspillet mellem mennesker og natur.
• analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling.
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
• anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug.
• formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid.

Kernestof:

• hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• udviklingen i Europas position i verden
• udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Holocaust og andre folkedrab
• udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
• historiebrug og formidling

Periode: 1920-1948 og 1994 (Det 21. århundrede)

Indhold:

• Begrebet folkedrab og brugen af det/ikke af det
• Rwanda
• Eftervirkningen af folkedrab
• FNs folkedrabskonvention fra 1948
• "10 bud for hutuer" 1990

Didaktik:

Eleverne skal undersøge hvad begrebet folkedrab indebærer og hvordan/hvornår det bruges og med det som baggrund skal de undersøge to folkedrab: Rwanda og Bosnien.

Eleverne vil blive introduceret for nazismens og dets mål ift. race og især ”jødespørgsmålet”. Med det som udgangspunkt skal eleverne undersøge, hvordan Auschwitz som hovedeksempel kan ses ift. folkedrab og eftervirkningen.
Med Rwanda som eleverne andets folkedrabseksempel, skal eleverne fokusere på hvad der præcis skete i Rwanda og hvilke konsekvenser det siden har haft på Rwandas befolkning. Hvad er status i dag, og kunne det have været undgået ift. tiden. Her skal eleverne diskutere forskellen i mellem Rwanda og Bosnien, hvor tidsaspektet er hovedfokus.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Danske kvinders kamp til stemmeret

Forløb 4: Danske kvinders kamp til stemmeret

Antal normalsider: 50-60 sider

Beskrivelse: (Kort forløb)

Forløbet fokuserer på de danske kvinders historie og beskriver og forklarer dets udvikling, som de danske kvinders levevilkår har gennemgået fra slutningen af 1700-tallet og til 1900-tallet ift. seksualitet, børnebegrænsning og legaliseringen af abort i 1973. Et af de centrale årstal i dansk kvindehistorie er 1915, hvor kvinderne fik stemmeret og dermed mulighed for at deltage i det politiske liv. Mange af forkæmperne for den rettighed var overbeviste om, at når kvinderne fik politisk indflydelse, så var vejen banet for, at mænd og kvinder ville stå lige, når det gjaldt uddannelse, arbejde og i økonomiske, sociale og politiske sammenhænge.

Faglige mål:

• demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling.
• demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier, samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv.
• analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde.
• reflektere over samspillet mellem mennesker og natur.
• analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling.
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
• anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug.
• formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid.

Kernestof:

• Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Kultur i nationale og globale sammenhænge
• Udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
• Økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
• Historiebrug og formidling

Periode: 1770’erne – 1900-tallet

Indhold:

• Den tidlige kvindesag 1770’erne
• Grundloven for Danmark i 1849 og stemmeret for danske kvinder i 1915
• Dansk Kvindesamfund
• Seksualitet og børnebegrænsning
• Thit Jensen og Dr. Leuenbach
• Klassesamfund
• Danske kvinders levevilkår i hjemmet og på arbejdet
• Rødstrømperne
• Lige løn for lige arbejde
• Legalisering af abort i 1973

Didaktik:

Eleverne bliver introduceret til en global baggrundsviden ift. kvinders position og betydning i 1770’erne, hvor de derefter har et grundlag for at undersøge danske kvinders kamp til at opnår stemmeret i 1915. Eleverne skal undersøge, hvad definitionen feminisme betyder og i hvilken kontekst det varierer gennem tiden – altså dets udvikling. Eleverne vil blive introduceret til Thit Jensen og Dr. Leuenbach og deres kamp for at oplyse de danske kvinder (og mænd) omkring sex og børnebegrænsning, og med det i mente skal eleverne vurderer tiden i sammenhæng med klassesamfundet. Udover dette skal eleverne også vurdere abortens betydning og legalisering i Danmark i 1973, samt diskuterer nutidens debat omkring abort.  Eleverne skal undersøge forskellige kilder via statistikker omkring løn og arbejde ift. køn og ligestilling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Intro til kold krig

I dette forløb har vi haft fokus på dansk politik og aktivisme fra afslutningen af 2. verdenskrig og frem til i dag, med udgangspunkt i centrale udenrigs- og sikkerhedspolitiske begivenheder.
Forløbet er udarbejdet i forlængelse af SO5 (DHO), hvor eleverne arbejdede med den kolde krig og ungdomskultur. Her var fokus på de lange linjer i den kolde krigs udvikling, samt hvordan centrale begivenheder og tendenser kom til udtryk i ungdomsbevægelser fra 1949 til 1989.
For at sætte dette i en dansk politisk kontekst har vi arbejdet med skift i både udenrigs- og sikkerhedspolitik siden Danmarks befrielse i 1945 – fra neutralitetspolitik til medlemskab af organisationer som FN og EF, gennem den kolde krigs spændinger, og videre til Danmarks deltagelse i Kosovo-, Irak- og Afghanistankrigene og bekæmpelsen af international terrorisme. Afslutningsvis har vi diskuteret Danmarks internationale rolle i dag (2025).
Der har været særligt fokus på Danmarks "indre" og "ydre" politiskelinjer i det internationale samarbejde – et centralt spørgsmål har været om der er tale om national tilpasning eller aktivistisk udenrigspolitik. Hvordan gik vi fra EF-skepsis og “fodnote politik” til EU-formandskab og militære interventioner i Mellemøsten og Europa.
Forløbet tager udgangspunkt i historieportalens forløb af samme navn, som også er blevet anvendt som grundbog: Forløb: Danmark i verden, kold krig, EU og aktivisme (fra 1945 til i dag) | Historieportalen

Faglige mål:
- demonstrere indsigt i udvikling og væsentlige begivenheder i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
- Udviklingen i Europas position i verden

Primærearbejdsformer:
Gruppearbejde, kilde analyse, læreroplæg, skriftlig refleksion, klassediskussion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Forløb 6: Holocaust

Holocaust:
Forløbet giver eleverne indblik i den udvikling, der endte med udryddelsen af de europæiske jøder. Gennem nedslag og cases arbejder eleverne med både forestillinger om jøder og anti-jødisk politik, der over tid skabte grundlaget for folkedrabet. Forløbet indledes med et fokus på før-perspektivet, dvs. den periode, der ledte frem til nazisternes magtovertagelse. Dernæst følger et under-perspektiv, der ser på folkedrabets udvikling og optrapning, herunder planlægning, udryddelse og gerningsmænd. Sidste del af forløbet behandler efter-perspektivet, herunder retsopgør, Holocaustbenægtelse samt erindrings- og mindekultur efter Holocaust.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 7: Dansk Vestindien

Dette forløb behandler den transatlantiske slavehandel fra opdagelsernes tid igennem oplysningstiden og ind i det danske demokratis første år. Vi følger slaverne fra det centrale Afrika ud til kysten, hvorfra de blev fragtet til fjerne kolonier af deres nye hvide herrer. På plantagen beskrives forskellen mellem husslaven og markslaven samt deres arbejde med at producere luksusvarer som sukker, te og bomuld til de europæiske borgere.

Forløbet giver også indblik i og kilder til at forstå slaveriets oprindelse og retfærdiggørelsen af slaveriet. Ophævelse af slavehandelen og senere ophævelsen af slaveriet belyses ligeledes. Hvem stod for handlen? Og skylder Danmark slavernes efterkommere en undskyldning i dag?

Afsættet i forløbet er at få svar på spørgsmålet: "Bør vi undskylde for vores historie som slavenation?". For at svare på dette dette dykker vi ned i historien og ser på årsagerne til kolonioprettelserne, trekantshandelen og ikke mindst hvordan forholdene var på De Dansk Vestindiske øer, ikke mindst for de slavegjorte.
Herefter kommer forløbet til at handle om den kollektive erindring om perioden (bl.a. via filmklip) og erindringshistorien generelt.
I forløbet arbejder vi med forskellige typer kilder, både samtidige og nutidige, ligesom kausalitetsbegrebet bliver introduceret og arbejdet med.
Forløbet har sin hovedvægt i perioden 1700-1900.


Anslået sidetal 92 sider

Faglige mål
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ udviklingen i Europas position i verden
økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 8: Terrorisme

Terrorisme på tværs - civilsamfundets mørke side beskriver de historiske forudsætninger for civil terrorisme og trækker både en kronologisk og en tematisk linje gennem terrorismens historie i det 20. og 21. århundrede og medtager udviklingen inden for civil terrorisme og terrorbekæmpelse helt frem til udgangen af 2015.
Vi skal arbejde med hvordan man definerer begreber som statsterrorisme, massemord, borgerkrig og frihedskamp. Og den beskriver forskellige former for terrorisme og disses særlige træk: nationalistisk, politisk, religiøs, international pressions- og enkeltsagsterrorisme.

Vi skal også arbejde med radikalisering og terrorisme, som er et foruroligende aktuelt emne, der ikke kun begrænser sig til radikaliseret islam og muslimske terrorister, men foregår inden for alle hovedreligionerne. Radikaliseret kristendom, jødedom, buddhisme og hinduisme er også særdeles påtrængende, men mindre synlige i mediebilledet. Dertil kommer den politisk motiverede terrorisme og radikalisering under de store ideologiers regime også i fokus.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶  væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  udviklingen i Europas position i verden
̶  udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  globalisering
̶  kultur i nationale og globale sammenhænge


Faglige mål:
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶  demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶  analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶  reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶  anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
̶  formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Historieprojekt

I løbet af sidste semester af undervisningen afsættes seks til otte timer til et projektforløb, hvor eleverne individuelt udarbejder et kort skriftligt produkt af et omfang på tre til fire sider inden for et af de gennemgåede forløb. Eleven opstiller to til tre relevante problemstillinger, som danner udgangspunkt for det skriftlige produkt. Herefter indsamler og bearbejder eleven forskelligartet historiefagligt materiale som grundlag for besvarelsen af problemstillingerne. I forløbet understøtter læreren elevens arbejde gennem vejledning. Elevens indsats i projektforløbet, herunder niveauet for det skriftlige produkt, indgår i standpunktskarakteren i faget.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer