|
Titel
3
|
Sociologi og modernitet
Sociologi, integration og det senmoderne samfund
Forløbet introducerer centrale sociologiske begreber og problemstillinger med fokus på individets forhold til samfundet. Der arbejdes med grundlæggende sociologi, herunder socialisering, primær, sekundær og dobbelt socialisering samt betydningen af normer, værdier, roller og sanktioner for menneskers adfærd og fællesskaber.
Derudover arbejder forløbet med integration og integrationsidealer. Her undersøges forskellige måder at forstå integration på, herunder assimilation, integration, segregation og isolation. I den forbindelse behandles identitet og identitetsdannelse i et moderne samfund, blandt andet gennem begreber som bindestregsidentitet og fællesskab. Herunder også konsekvenserne af manglende integration og anerkendelse.
Forløbet beskæftiger sig også med det senmoderne samfund og de udfordringer og muligheder, som følger af aftraditionalisering og individualisering. Herunder arbejdes der med overgangen fra traditionelle forbudsnormer til moderne aktionspåbud og krav om selvrealisering, refleksivitet og ansvar for eget liv.
Endelig introduceres Pierre Bourdieus sociologi med fokus på social arv, habitus og kapitalformer. Her undersøges, hvordan sociale forskelle og livsmuligheder påvirkes af opvækst, uddannelse og sociale miljøer.
Forløbet træner eleverne i at anvende sociologiske begreber til at analysere aktuelle samfundsmæssige problemstillinger.
|