Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristian Østergaard Rasmussen
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rom fra republik til Romerriget
Titel 2 Grønland DHO
Titel 3 Familien og velfærdsstaten
Titel 4 Aztekerne
Titel 5 National identitet og imperialisme
Titel 6 Første verdenskrig
Titel 7 Første verdenskrig forsat
Titel 8 Tyskerne, nazismen og folkemord
Titel 9 Afkolonisering
Titel 10 Velfærdsstaten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rom fra republik til Romerriget

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grønland DHO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Familien og velfærdsstaten

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Aztekerne

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 National identitet og imperialisme

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Første verdenskrig forsat

Formål:
Formålet med dette forløb er at forstå optakten til første verdenskrig, samt det stormagtsspil der eksisterede før under og efterkrigen.

Fokuspunkter:
Fokus vil være på årsags forklaringer og hvordan den ekstreme krig kunne udbryde, når ingen lande havde noget umiddelbart at vinde. Der vil være fokus på de dybe og nære forklaring i form af snigmord, terror, nationalisme, økonomiske overvejelser, kulturelle forskelle og allianceforpligtelser. Samt soldatens valg af den nationale identitet fremfor den sociale identitet.

Der vil også være fokus på første verdenskrig som den første industrikrig, hvor det handlede om at sørge for at industrien kunne levere våben til fronten og hvor forfærdelige disse våben var.

Fokus vil også være på allianceforhold og relationer mellem lande og hvordan de diplomatiske kanaler fungerede. Til sidst vil der være et tilbageskuende blik på hvordan krigens fred Versaillesfreden fik af betydning i fremtiden og hvordan politikere siden har set på krigen og freden.

Problemstillinger:
Hvad var optakten til første verdenskrig?
Hvad var stormagtsforholdene?
Hvorfor fik Tyskland skylden for krigen?
Hvordan påvirkede nationalisme konfliktens start og afslutning?
Hvorfor accelererer mordet i Sarajevo til verdenskrig?
Hvordan kunne alliancesystem sætte gang i en krig?
Hvordan skal den totale krig forstås?
Hvordan blev Europa ændret på baggrund af krigen?
Hvorfor var der ikke tilfredshed med fredsaftalen?
Hvordan kan krigens betydning ses i mindekulturen?
Hvilken betydning har Versailles traktaten på mellemkrigstiden i Europa?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Tyskerne, nazismen og folkemord

Formål:
Dette forløb har til formål at give indsigt i mellemkrigstidens mange brud med normerne økonomisk, kulturelt, sociale og politisk. Der vil være særlig fokus på Tyskland som et laboratorium for disse brud på normerne.  Formål har også at give en indsigt på i store ideologierne i tiden og hvordan kæmpede om samfundet. Herefter hvordan den nazistiske magtovertagelse førte til diskrimination og senere folkemord på jøderne.

Fokuspunkter:
Fokuspunkter vil her blive formuleret som spørgsmål.
Hvilket Europa efterlod første verdenskrig sig?
Hvad var mellemkrigstiden?
Hvilke brud første mellemkrigstiden med sig?
Hvorfor var der en økonomiske krig i verden?
Hvorfor påvirkede den økonomiske krise i så lang tid?
Hvordan påvirker økonomiske kriser det politiske system?
Hvorfor kom der så mange brud på normerne i mellemkrigstiden?
Hvilke ideologier kæmpede om samfundet i 20'erne og 30'erne?
Hvorfor appellerede de ekstreme ideologier til samfundet i denne periode?
Hvordan var de forskellige ideologiers syn på mennesker, økonomi, politik, borgerskab og samfundets indretning generelt.
Hvorfor var liberalismen med til at give plads til de andre ideologier?
Hvordan så nazister på jøderne?
Hvordan udviklede det sig fra diskrimination af jøderne til folkemord?
Hvordan har Tyskland arbejdet med den kollektive erindring om holocaust og anden verdenskrig?
Hvordan foregår folkemord?

Arbejdsformer:
Gruppefremlæggelser med tvungen peerfeedback
Individuelt
Pararbejde

Kilder:
Gregory Stantons folkemords definition
Valgplakater 1930'ernes Tyskland
Den evige jøde (uddrag)
Adenaur om Holocaust
Jackson om retopgøret.
Viljens triumf (uddrag)
John Stuart Mill - Liberal demokrati
Adolf Hitler - Mein Kamp (uddrag)
Vladimir Lenin - Om kommunisme
Den nye historiker strid
European stats
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Afkolonisering

Formålet med dette forløb er at forstå Afrikas udfordringer i forbindelse med afkoloniseringen fra det europæiske stater. Denne afkolonisering har også været andre steder men fokus vil være på det afrikanske kontinent syd for Sahara.

Fokus vil være på udfordringer umiddelbart efter selvstændigheden for lande som Ghana, Kenya, Congo. Her vil være fokus være på afhængighedsteorien og moderniseringsteorien alt dette sat i kontekst af den kolde krig og hvordan dette påvirket de forskellige stater. Samt et korruptionsfokus på landene og hvorfor der ikke er effektive centrale stater.

Fokus vil også være på hvordan de afrikanske ledere selv forsøgte at "nationbuilde" lande, som aldrig havde været nationalstater, men sammensat af mange forskellige stammer fra kolonitiden. F.eks. ved Patrice Lumumbas tale i 1961. Heri tænkes også valget af ideologis partner til samarbejde, f.eks. ved at støtte sig op af socialismen eller liberalismen under den kolde krig.

Der vil også analyseres hvordan Afrika har problemer med at løsrive sig fra deres tidligere koloniherres greb samt et indblik i forskellen fra Afrikansk kultur og de problemstillinger det giver, når Europa overfor bistand og evt. skaber "hvide elefanter". Heri også fokus på den kollektive erindring om kolonierne gennem f.eks. erindringskultur.

Til sidst sat i kontekst til at de afrikanske lande er de mindst udviklede lande med de største problem i forhold til at skabe velfungerende stater. Dette tænkt i forbindelse med neokolonialismen i form af Kina og Rusland indblanding skaber en ny konflikt ikke set siden den kolde krig. F.eks. ved Kinas road and belt initative.

Problemstillinger i fokus:
Hvad var imperialismen?
Hvilken betydning har imperialismen og koloniseringen på Afrikas sammensætning i dag?
Hvorfor er det svært at skabe sammenhængende stater national/eller ideologiske betonet i Afrikanske lande syd for Sahara?
Hvordan er Afrikanske lande etnisk og sprogligt opdelt?
Hvordan kan polarisering og "etniske" forskelle være med til skabe vold og had mellem grupper?
Hvilken betydning har Ulandsbistand for udviklingen af Afrikas lande?
Hvad er Neokolonialisme?
Hvordan kan Afrikanske lande udvikling bedst forklares ved hjælp af afhængighedsteorien eller faseteorien?
Hvilken betydning har Afrikanske lande for stormagterne i dag?


Kilder:

- Nkrumah - Jeg taler om frihed.
- Lumumba - Tale ved indsættelse i 1961
- Robinson - Samarbejdsteorien
- Rostovs faseteori
- Verdenssystemsteori/afhængighedsteorien
- Christian Bjørnskov - Udviklingsbistand
- Folkedrabsteori med fokus på Rwanda
- Alfred Saila - Få vores ledere til at betale os tilbage
- Robert Guest - hvorfor er Afrika så fattigt?
- Koigi Wa Wamwere - Negativ etnicitet
- The congo I presume? - Monument i Belgien

Klip:

- The Economist - China in Africa - should the west be worried?
- Road and belt song.

Tilladte links:
Ordbogen.com: https://www.ordbogen.com/da/  

DDO / Den Danske Ordbog: https://ordnet.dk/ddo  

ODS / Ordbog over Det Danske Sprog: https://ordnet.dk/ods  
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Velfærdsstaten

ormålet med dette forløb er at undersøge Danmarks udvikling fra fattighjælp til en gigantisk velfærdsstat. Hvilke perioder var der og hvilke skift førte til at det danske system gik i en socialistisk retning.

Fokuspunkter:
Fokus vil være på de store skift i dansk politik, først fattighjælp og vurderingssystemet til et centraliset retssystem, hvor borgere havde ret til hjælp. Fokus vil også være på den borgerlige hjælp i form af almisse, så fagbevægelsen og socialdemokratiet overtagelse og skiftet til udbetaling af ydelser gennem skatten.
Her vil også være et fokus på den modstand der var fra borgerlige side mod den voksende statsmagt og hvordan det sløvede individet og svækkede konkurrenceevnen.
Der vil også blive fokuseret på hvordan Danmark i mellemkrigstiden valgte kompromisset vej og den fremtidige samlende politisk løsning med fokus på kanslergades betydning. Til sidst et blik frem i dag på hvad udfordringer for den danske velfærdsstat er og hvordan velfærdssystem bliver omtalt i dag.

Arbejdsformer:
Individuelt
Gruppe
Prøveeksamen

Kilder:
Æreløshed i fattighjælpen
Steinckes Socialreform - og hans udlægning af den.
Vilde problemer - defineret af Sigge Winther.
Historien om Danmark - det svære demokrati
Kanslergadeforligets punkter
Jens Otto Kragh - Forsvar af pensionsreformen af 1956
Konkurrencestaten - Ove Kaj Pedersen
Per Dick - Sådan er kapitalismen
Kim Larsen - Blip båt
Tv2 - Det er samfundets skyld
Folkeklubben - fedterøv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer