Holdet 3ux HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christoffer N. Gronwald-Storm
Hold 2023 HI/ux (1ux HI, 2ux HI, 3ux HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Vikinge- til industrisamfund
Titel 3 Industrialiseringens gennembrud i DK
Titel 4 Industrialiseringens gennembrud i DK - del 2
Titel 5 Romerriget - et imperium
Titel 6 Middelaldersamfundet
Titel 7 Renæssancen - individet og verden
Titel 8 Kolonisering - dansk vestindien
Titel 9 Fascisme
Titel 10 Dansk udenrigspolitik 1
Titel 11 Dansk udenrigspolitik 2
Titel 12 Industrialiseringens gennembrud i DK del 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

Eleverne introduceres for og arbejder med:

Kronologi
Livshistorier
Historiebevidsthed - mennesket som historieskabt og historieskabende
Aktør og struktur
Kildekritik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikinge- til industrisamfund

Kronologiforløb

I forløbet introduceres eleverne store linjer i Danmarkshistorien fra vikingetidens samfund, middelaldersamfundet, reformationen, enevælde og oplysning. Vægten er lagt på den nationale udvikling, der belyses i samspil med den regionale europæiske forhold, der præger udviklingen i Danmark (fx vikingetiden, middelalder, reformation, oplyst enevælde).

Kerneområder
- Opnå viden om forskellige typer af samfundstyper
- Opnå blik for og kendskab til centrale udviklingsforhold i DK
- Få blik for at udvikling kan være baseret på både nationale og regionale forhold
- Give eleverne en historisk baggrundsviden og et kronologisk overblik, der danner baggrund for senere forløb

Kompetencer
- Lære eleverne at skelne mellem kildearbejde og arbejde med fremstillingsmateriale
- Arbejde med forskelligt fremstillingsmateriale i form af tekster og dokumentarer og i den forbindelse gøre eleverne bevidste om forskelle i fremstillingen af forskellige samfund og perioder
- Introduktion og arbejde med begrebet historiske drivkræfter i forbindelse med årsagsforklaringer i udviklingssammenhænge, når vi arbejder med fremstillinger eller diskuterer forandring
- Arbejde med kildetekster og lære at skelne mellem fremstillingsmateriale og kildetekster
- Træne kildekritik i forbindelse med arbejde med kilder (fokus på ophav og læsning/forståelse af indholdet)

Udover de faglige mål ligger forløbet direkte op til DHO forløbet omhandlende industrialiseringen og det moderne gennembrud med fokus på det klasseopdelte samfund og arbejderklassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Industrialiseringens gennembrud i DK

Fokus i forløbet:  (Del 1 og 2 tilsammen)

De gennemgribende politiske, økonomiske og sociale-kulturelle forandringer som følger med industrialiseringen i Danmark. Hvordan industrialiseringen i England danner grundlag for udviklingen af en industriel produktion i Danmark først på landet og gennem tiltagende urbanisering i byen. Der lægges vægt på forskelle imellem og forholdet mellem arbejderklassen og borgerskabet. I den forbindelse fokuserer der på forskellen mellem arbejderklassen og borgerskabets økonomiske livsbetingelser og ikke mindst forskelle i kulturelle livsformer med fokus på kønsroller og børn-voksen-relationer. Afslutningsvis fokuseres der på arbejderbevægelsen, dens internationale udspring med aktøren Karl Marx i spidsen og aktøren Louis Pio som repræsentant for den revolutionære socialisme i Danmark. De store linjer i socialdemokratiets udvikling fra revolutionær socialisme til reformsocialisme afdækkes afslutningsvis og eleverne får indblik i hvordan socialismen har skabt grundlag for den moderne velfærdsstat.

Kilder arbejdet med i undervisningen
- Statestikker Enlands industrialisering
- Anonymt skrift skrevet under Synonym: Kritik af næringsloven 1857 (i Bryld fremstillingen)
- Grundplanstegning arbejderboliger 1880 til 1940
- Grundplanstegning herskabslejlighed 1890 København
- Satiretegning fra Blæksprutten 1899: ”Til kamp for et pænt arbejderhjem”
- Foto arbejderfamilie i stue. 1910 fra Arbejderbladet ABA
- En ufaglært kvindes erindringer, dikteret 1932
- Uddrag Love for arbejderne på Dampvæveriet Rolighedsvejen København 1869
- Herman Trier: OM opdragelse af barnepiger (fra arbejderklassen), 1892
- Uddrag breve fra familien Videbech 1865-1880
- Louis Pio: Maalet er fuldt 1872
- Uddrag fra Socialdemokratiets partiprogrammer 1888 + 1961 (fra revolution til reform)


Særlige historiefaglige begreber, metoder  eller teori som kommer i spil:
- Kildekritik
- Historiens drivkræfter + aktør-struktur forklaringer
- Periodificeringsprincipper
- Malows behovspyramide (forskelle mellem borgerskab og arbejdere)
- Teori: Karl Marx kritiske analyse af kapitalismen


Relevante historiefaglige mål er i fokus:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶   demonstrere viden om fagets identitet og metoder (DHO forløb + brug af samfundsfaglig vidne)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Romerriget - et imperium

Romerriget - et imperium

Et særligt formål med dette forløb er, at bidrage til elevernes forståelse af hvordan imperier fungerer og kan holde sammen på et stort område. I den forbindelse fokuseres på forskellige aspekter, der kan bidrage til at forklare, hvordan bystaten Rom kunne udvikle sig til et imperium og præge de underlagte områder materielt, politisk og kulturelt igennem flere århundreder.
Der fokuseres således på millitære, økonomiske, politiske og kulturelle aspekter (søjlerne i Kühles fremstilling), der bidrager til opretholdelse og sammenhængskraften i riget, men også Romerrigets udvikling med særligt fokus på den romerske revolution fra republik til kejserdømme og indførelsne af kristendommen samt ikke mindst romerrigets sammenbrud og overgangen til eller det brud som giver anledning til at tale om en ny periode i form af middelalderen.

Særlige historiefaglige aspekter i form af begreber, metode eller teori:
- Teori imperier (samfundsfaglig)
- Synkrone perspektier: Generelle træk ved Rom som imperium: økonomi, politik, kultur: værdier, myter mv.
- Diakront perspektiv: Romerrigets historie i store træk herunder årsagsforklaringer: republikkens fald, Kristendommens indtog, det  vestromerske riges fald
- Udvikling: Brud og kontinuitet
- Kildearbejde/kildekritik
- Historiebrug (særligt kommercielt og identitetskabende)
- periodificering (overgang middelalder)

Kilder:
- Historiebrug: videoklip: Barbarene (tysk serie) versus filmen Gladiator (amerikansk film)
- Østtysk socialistisk fremstilling af Romerriget (fokus på imperialisme og slaveri)
- Quintus Cicero: Kort vejledning i valgkamp (uddrag) (politiske system, clientela, Amicitia, rationalitet, social mobilitet)
- Augustus Res Gestae (kejsermagten, iscenesættelse, strategi)
- Tacitus om Nero (forholdet til kristne)
- Plinius brev til kejser Trajan (forholdet til kristne)


Historiefaglige mål som er i fokus eller berøres:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Middelaldersamfundet



Et særligt formål med dette forløb er, at bidrage til elevernes forståelse af hvordan imperier fungerer og kan holde sammen på et stort område. I den forbindelse fokuseres på forskellige aspekter, der kan bidrage til at forklare, hvordan bystaten Rom kunne udvikle sig til et imperium og præge de underlagte områder materielt, politisk og kulturelt igennem flere århundreder.
Der fokuseres således på millitære, økonomiske, politiske og kulturelle aspekter (søjlerne i Kühles fremstilling), der bidrager til opretholdelse og sammenhængskraften i riget, men også Romerrigets udvikling med særligt fokus på den romerske revolution fra republik til kejserdømme og indførelsne af kristendommen samt ikke mindst romerrigets sammenbrud og overgangen til eller det brud som giver anledning til at tale om en ny periode i form af middelalderen.

Særlige historiefaglige aspekter i form af begreber, metode eller teori:
- Teori imperier (samfundsfaglig)
- Synkrone perspektier: Generelle træk ved Rom som imperium: økonomi, politik, kultur: værdier, myter mv.
- Diakront perspektiv: Romerrigets historie i store træk herunder årsagsforklaringer: republikkens fald, Kristendommens indtog, det  vestromerske riges fald
- Udvikling: Brud og kontinuitet
- Kildearbejde/kildekritik
- Historiebrug (særligt kommercielt og identitetskabende)
- periodificering (overgang middelalder)

Kilder:
- Historiebrug: videoklip: Barbarene (tysk serie) versus filmen Gladiator (amerikansk film)
- Østtysk socialistisk fremstilling af Romerriget (fokus på imperialisme og slaveri)
- Quintus Cicero: Kort vejledning i valgkamp (uddrag) (politiske system, clientela, Amicitia, rationalitet, social mobilitet)
- Augustus Res Gestae (kejsermagten, iscenesættelse, strategi)
- Tacitus om Nero (forholdet til kristne)
- Plinius brev til kejser Trajan (forholdet til kristne)


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶

-  diskutere periodiseringsprincipper

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale

- Brud og kontinuitet (kristendommen fra Romerriget)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Renæssancen - individet og verden

Renæssancen

Fokus lægges på periodens "nye" menneskesyn i form af indivualismen og humanismen, kunstens rolle, videnskabelige udvikling og den nye stand i form af borgerklassens betydning (synkrone aspekter). Der lægges særligt vægt på at forstå årsagerne til forandringerne (diakrone aspekter) i Italien og renæssancebegrebet som en konstruktion, der etablerer et brud med middelalderen set i et periodificeringsperspektiv. Ligeledes en diskussion af tendensen til et positivt syn på renæssancen i den europæiske kultur som en kontrast til middelalderen.
Udover ovenstående kommer vi kort ind på de de store opdagelser - koloniseringsprocessens begyndelse på det amerikanske kontinent,  så der skabes sammenhæng mellem det globale, regionale og lokale:

- Forholdet mellem national, regional og europæisk udvikling: Italienske bystaternes udvikling på baggrund regionale/globale forhold herunder årsagsforklaringer
- revolutioner/forandringer/brud med middelalderen (periodificering)
- Forholdet mellem samfundets udvikling og menneskers mentalitet/udsyn/menneskesyn (hvorfor opstår humanismen i Italien?)
- Historiebevidsthed (skærper elevernes syn på mennesket historieskabt og skabende)
- Historiebrug, erindringskultur: Diskussion af vores tolkning af Renæssancen i dag

- Synkron og diakrone analyser
- Årsagsforklaringer
- Periodificering - Burckhardt (renæssancen som konstruktion) + geografiske variationer tidsmæssigt
- Brud vs kontinuitet
- Viden om forskellige samfundstyper
- Historiebrug: Vores opfattelse af og brug renæssancen i dag.

Kilder
- Mirandola: Menneskets værdighed
- Rucellai: Den guddommelige nåde
- Paulo Der Sataldo: Forskelle i opdragelse af drenge og piger
- Gallileis brev til Kepler
- Vasari om Michelangelo
- Michelangelo: Diverse ufuldendte værker (google billedsøgning)
- Hollands kobberstik fra 1500tallet (verden/kolonisering, teknologi)
- Burckhardt 1800tallet: Konstruktion af Renæssance som periode
- Politiken.dk: "Hvilken renæssance" (kritik af myten, konstruktionen)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kolonisering - dansk vestindien

Projektorienteret forløb.
Produkt: Synopsis eller film

Fokus i forløbet er på den Danmarks deltagelse i den Europæiske slavehandel fra 1600 tallet og frem til slaveriets ophør og salget af de vestindiske øer. Der fokuseres således både på generelle træk og struktruer (politisk, økonomisk, kulturelt) og udviklingstendenser i perioden, herunder årsagsforklaringer relateret til slaveriets ophør. Nedenfor følger en liste med forskellige fokuspunkter, som berøres/er krav til det filmprodukt eleverne fremstiller:

Indhold/tematikker
- 1600tallet: enevælidge styreform, imperialisme, internationale konkurrenceforhold , merkantilisme, handelskompagnier mv.
- Slavehandel, trekantshandlen
- Dansk Vestindien, kolonierne: produktion, magtforhold, hierarkier, racisme, udviklingen af en særlig caribisk kultur, kulturmøder
- Slavehandlen og slaveriets ophør - årsagforklaringer
- Historiebrug: erindringskultur, kollektiv erindring

Historiefaglige begreber, metoder, teori
- Kildekritisk bearbejdning
- aktør-struktur forklaringer
- Historiens drivkræfter
- Årsagsforklaringer (bagvedliggende og udløsende, aktør-struktur)
- Teori: Gramsci: Hegemoni + Said: Orientalisme, racisistiske hierarkier

Kilder inddraget i produktkrav
1822 Lasteplan for et slaveskib
1733 uddrag af Gardelins Reglement paragraf 1-4
1740 Plantageejer Carstens beskrivelse af huslaver
1740 Plantageejer Carstens beskrivelse af plantageslaver
1715 Ludvig Holberg om slaveri

Historiebrug og erindringskultur
- Trailer: Viften
- Videomateriale youtube om Dansk vestindien


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Fascisme


Vi belyser både synkrone forhold relateret til generelle tendenser og træk ved den fascistiske ideologi, statsform og livsform samt diakrone kausale/udviklingsmæssige spørgsmål såsom, hvorfor fascismen vandt frem i Italien og Tyskland. Diakrone aspekter belyses typisk gennem brug af fremstillingstekster og dokumentarmateriale med fokus på forholdet mellem strukturer og aktører og et forsøg på at forstå hvorledes særligt den nazistiske radikaliseirng fandt sted, som i sidste ende førte til udrydelsen af Jøder/Holocaust. Herudover arbejdes på forskellige niveauer med relevant kildemateriale, hvor eleverne har ansvar for kildekritisk bearbejdning og formidling af materialet til hinanden ud fra særlige formidlingsmæssige krav.
Forløbet omhandler også Holocaust - folkedrabsaspektet. I den forbindelse arbejder vi også med erindringskultur og historiebrugen i efterkrigstiden.

Fremstillingsmateriale:
Systime side om fascisme og nazismen

Kilder fascisme Italien:
- Diverse videoklips fra youtube
- Mussolini encyclopædi: Hvad er fascisme?
- Henstillinger til pressen
- 1939 uddrag af stil 4. klasses elev


Kilder fascisme/nazisme Tyskland
- Uddrag: Jødisk fabrikant om Weimarrepulblikken 1919
- Uddrag: Kommunistisk opråb
- Førerprincippet på alle niveauer (virksomheder)
- Brev til dommere (staten blander sig i børneopdragelse)
- Krystalnatten fra et tysk barns perspektiv
- Nürnbergerlovene + racediagrammer
- Øjenvidne til gasning
- Himmler om koncentrationslejre
- Divser nazistiske propaganda-posters
- Denkmahl Berlin (Holocaust memorial)

Erindringskultur og historiebrug
- KZ- Lejrenes befrielse (Hitchcocks glemte film)
- Amerikansk Holocaust video (video som vises på Holocaust museum)


Historiefaglige mål i fokus

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dansk udenrigspolitik 1

Dansk udenrigspolitik med særligt fokus på tidsrummet 1914 til ca. 1989
Perioder i forløbet under skiftende trusselsbilleder og verdensordener
1. Neutralitetspolitikken under 1. Verdenskrig
2. Tilpasnings-/samarbejdspolitikken under 2. Verdenskrig (aktivt samarbejde, Scavenius)
3. Alliancepolitikken under den kolde krig

Fokus i forløbet
Belyse forandringer i den danske udenrigspolitik i relation til skiftende trusselsbilleder og andre relevante forandringer, der tillader eller kræver en ny udenrigspolitik - dermed afdække den danske internationale position under skiftende globale og regionale magtforhold, institutioner og samarbejdsforhold

- Afdække tendenser i udenrigspolitikken i de forskellige perioder (synkrone
  perspektiver) gennem arbejdet med fremstillingstekster og systematisk arbejde med samtidigt kildemateriale

- Aktør-struktur diskussioner - betydningen af personligt diplomati i relation til udviklingen i Danmark
  
- Konstruktivistiske perspektiver: Historiebrug, erindringskultur, kollektiv erindring med fokus på eftertidens syn på samarbejdspolitikken/Scavenius og politisk historiebrug, forskellig tolkninger af besættelsestiden (Mogens Fog vs Anders Fogh) og fodnotepolitikken under den kolde krig.

Dokumentar-fremstillinger der dels fungerer som klassiske fremstillinger men som også håndteres kildekritisk med fokus på tendens, dokumentar: Scavenius, store danskere


Kildetekster i undervisningen:
- SøKort over mineudlægning under 1. Verdenskrig
- Satiretegning 1939: "Føler de dem truet" i forbindelse med underskrivelse Dansk-tysk ikke angrebspagt
-Erik Scavenius" erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister, 8. juli
1940
- Fotografi Hitler og Scavenius Berlin ved underskrivelse af anti-kominterinpagten
- Mogens Fogs tale ved befrielsen af Danmark: Danmark frit 1945
- Hans Hedtoft talte 23. marts 1949 i Folketinget om den danske
underskrivelse af Atlantpagten og udviklingen i Østeuropa og den danske
integration i den vestlige blok.
- Uddrag af Depeche af 25. februar 1949 fra Gesandt K. Monrad-Hansen i
  Moskva til udenrigsminister Gustav Rasmussen
- Statsminister Hans Hedtoft om den danske underskrivelse af Atlantpagten
- Statsminister Jens Otto Krag om danske forbehold for atomvåben på
   dansk grund
- Memorandum af USA’s udenrigsminister Dean Acheson 1949
- Bulganins brev til H.C. Hansen, 12. december 1957 (uddrag)
- H.C. Hansens redegørelse til Folketinget, 21. januar 1958
- Samtale mellem John Foster Dulles og H.C. Hansen, 18. december 1957
- Uddrag af udenrigsminister Jens Otto Krags dagbog, 25. august 1959.
- J.O. Krag om det danske forbehold mod atomvåben
- Hemmeligt stemplet opstilling af forsvarsudgifter fra amerikansk NATO-delegation, dateret 30. september 1963.
- Pjece: Warszawapagtens aggressionsmuligheder mod dansk område, 1974
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dansk udenrigspolitik 2

5

Dansk udenrigspolitik med særligt fokus på tidsrummet 1989 til nutiden:
Perioder i forløbet under skiftende trusselsbilleder og verdensordener
1. Aktivistiske udenrigspolitik efter murens fald i 1989: Balkan (+ Cypern som kontrast), Irak, Libyen
2. Nutidens udenrigspolitik efter 2022 - Ruslands invasion af Ukraine - det nye trusselsbillede

Fokus i forløbet
-  Årsagsforklaringer (diakron perspektiv): Belyse forandringer i den danske
   udenrigspolitik i relation til skiftende trusselsbilleder og andre
   relevante forandringer, der tillader eller kræver en ny udenrigspolitik -
   dermed afdække den danske internationale position under skiftende
   globale og regionale magtforhold og samarbejdsforhold + teknologisk
   udvikling.

- Afdække tendenser i udenrigspolitikken i de forskellige perioder (synkrone
  perspektiver)

- Diskussionen omkring udenrigspolitikkens berettigelse fx. Fogh-regeringens politik i forbindelse med Irakkrigen og nedkæmpelsen af Gadaffiregimet i Libyen i relation til FN

- Nutidens trusselsbillede og udenrigspolitik - eleverne undersøger ved brug af nettet.

- Russernes mentalitet: Geografiske og historiske forklaringer på deres mentalitet (jf. video Caspian Report)

- Konstruktivistiske perspektiver: Historiebrug, myter, erindringskultur, kollektiv erindring: Myten om operation Bøllebank, Foghs tale til Søværnet 2003, Lidegaards tolkning og fremstilling af historiebrug i perioden under aktivistisk udenrigspolitik i store træk samt udviklingen af ny erindringskultur under Fogh.

Dokumentar-fremstillinger der dels fungerer som klassiske fremstillinger men som også håndteres kildekritisk med fokus på tendens
- Dokumentar: Krigskampagnen (Fogh regeringen, Irakkrigen 2002)

Kildetekster i undervisningen:
- Fokuyama: End of History 1992 (uddrag)
- Samual Huntington: Clash of civilisations 1993 (uddrag)
- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003   (politisk/ideologisk historiebrug
- Diverse video-fremstillinger er med forskellig tendens



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Industrialiseringens gennembrud i DK del 2

Da vi ikke nåede at komme ordentligt ind på socialismens gennembrud, den politiske ideologi mv., samt udviklingen i Danmark inden for socialdemokratiet, vil det være i fokus de næste par moduler.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer