Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Y - Sønderborg Statsskole
|
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
|
Lærer(e)
|
Christiane Rahbek, Simon Nell
|
|
Hold
|
2023 MA/k (1k MA, 2k MA, 3k MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Deskriptiv statistik
- Observationer
- Observationssættets størrelse
- Typetal
- Variationsbredden
- Middeltal
- Spredning
- Kvartilsæt
- Boksplot
- Anvendelse af boksplot
- Ugrupperet observationssæt
- Grupperet observationssæt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Rente & Annuitet, eksponentialfktion og logartimer
- Renteformlen
- Annuitetsregning, herunder: opsparingsannuitet og gældsannuitet.
- 10-tals logaritmen og logaritmeregneregler
- den naturlige logaritme
- Eksponentialfunktionen
Forskriften (herunder betydningen af a og b.
Grafen
Fremskrivningsfaktor
Sammenligning med renteformlen
Forskriften ud fra to punkter
Fordoblingskonstant & halveringskonstant
- Naturlig eksponentialfunktion
Sammenligning med "almindelig" eksponentialfunktion
Eulers tal "e"
- enkelt logaritmisk koordinatsystem ift. fordoblings & halveringskonstantbeviserne.
Regneteknik: potensregneregler.
Temaopgave:
Rentes & Annuitetsprojekt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Studieretningsforløb matematik ulighed
|
28-01-2024
|
|
Eksponentialfunktioner og log. UH fuldt pensum
|
25-02-2024
|
|
Epsonentialfkt. og log.fkt. MH fuldt pensum
|
03-03-2024
|
|
Mat. forløbsprøve eksponentialfunktioner
|
04-03-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
22,00 moduler
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Studieretningsforløb om ulighed Mat Samt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Studieretningsforløb matematik ulighed
|
28-01-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Analytisk geometri
- Punktmængder
- Afstandsformlen (mellem to punkter i planen, samt bevis)
- Midtpunktsformlen (midtpunktet af linjestykker, midtpunktet mellem to punkter, samt bevis)
- Cirkler:
1. Cirklens ligning (udledes)
2. Bestemme cirklens radius og centrum (ud fra en ligning)
3. Kvadratkomplettering
- Skæring mellem linje og cirkel
-Metoder til bestemmelse af tangentligninger ift. cirkler
Rette linjer (kort repetitions)
1. Gennemgang af 1-punktsformlen (kendt hældning samt ét punkt på linjen, samt udledningen)
2. Vinkler mellem linjer (ud fra tangens, samt udledningen)
3. Ortogonale linjer (via produkt af hældningerne), samt bevis
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Vektorer
Vektorer:
- definition af en vektor
- Repræsentant for vektor
- Begyndelsespunkt og slutpunkt
- Egentlige vektorer og nulvektoren
- Længde af vektor
- Enhedsvektorer (cosinus og sinus ift. en vektors retning)
- Vinkel mellem vektorer
Regning med vektorer:
- Sum af vektorer
- Multiplikation af vektor med tal (retning af en vektor)
- Enhedsvektor
- Differensen mellem vektorer
- Regneregler for vektorer:
1. kommutative lov
2. associative lov
3. distributive lov
- Stedvektor
- Tværvektor
- Længden af en vektor
- Afstandsformlen
- Indskudsreglen
Parallelogramreglen (sum og difference af egentlige vektorer som diagonaler)
Vektor ud fra 2 punkter
Skalarprodukt (samt regneregler), herunder også ortogonale vektorer
Vinkel mellem vektorer (via. cosinus)
Projektionsformlen (projektion af vektorer)
Derterminant ift. vektorer, herunder også parallelle vektorer
Arealberegning af parallellogram (via determinant og sinus)
Temaopgaver:
Manden på færgen (bevægelser og hastigheder beskrevet via vektorer)
Oliepletten på hævet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Vektorer (fortsat)
Vektorer:
- definition af en vektor
- Repræsentant for vektor
- Begyndelsespunkt og slutpunkt
- Egentlige vektorer og nulvektoren
- Længde af vektor
- Enhedsvektorer (cosinus og sinus ift. en vektors retning)
- Vinkel mellem vektorer
Regning med vektorer:
- Sum af vektorer
- Multiplikation af vektor med tal (retning af en vektor)
- Enhedsvektor
- Differensen mellem vektorer
- Regneregler for vektorer:
1. kommutative lov
2. associative lov
3. distributive lov
- Stedvektor
- Tværvektor
- Længden af en vektor
- Afstandsformlen
- Indskudsreglen
Parallelogramreglen (sum og difference af egentlige vektorer som diagonaler)
Vektor ud fra 2 punkter
Skalarprodukt (samt regneregler), herunder også ortogonale vektorer
Vinkel mellem vektorer (via. cosinus)
Projektionsformlen (projektion af vektorer)
Derterminant ift. vektorer, herunder også parallelle vektorer
Arealberegning af parallellogram (via determinant og sinus)
Temaopgaver:
Vektorer og kræfter
Vektorer og trekanter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Statistik og sandsynlighedsregning
Statistisk testning
- Stikprøver
- Hypotesetest
- Binomialfordeling & Binomialtest
- Normale og exceptionelle udfald
- Spredning og middelværdi
- Konfidensintervaller
- Normalfordeling
- Vigtige begreber inden for sandsynlighedsregning:
- Sandsynlighedsfelt
- De store tals lov
- Hændelser og udfald
- Både og - enten eller princippet
- Kombinatorik
- Stokastisk variabel
- Uafhængige hændelser
- Binomialfordeling og –sandsynlighed
Caseopgaver: Binomialtests med praksisnære eksempler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematik Sandsynlighedsregning UH
|
17-11-2024
|
|
Matematik Sandsynlighedsregning MH
|
08-12-2024
|
|
Mat forløbsprøve sandsynlighed
|
09-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Andengradspolynomier og polynomier af højere grad
- Polynomier, generel definition
- Andengradspolynomier - definition og graf
-Parallelforskydning af 2. gradspolynomier
- Betydning af a, b, c og d
- Andengradsligninger
- Toppunkt (bevis vha differentialregning)
- Faktorisering
Temaopgave: andengradspolynomier og optimering
Polynomieprojekt (2. gradspolynomier og polynomier af højere grad)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
2k SRO
|
31-01-2025
|
|
Matematik andengradspolynomier UH
|
26-02-2025
|
|
Matematik andengradspolynomier MH
|
04-03-2025
|
|
Matematik forløbsprøve 2. gradspolyomier
|
05-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Differentialregning
Definition af begreberne:
- Differentiabilitet og kontinuitet
- Differens- og differentialkvotient
Differentiation af kf, summen f+g og differensen f-g (beviser)
Differentiation af produkt f·g (samt bevis)
Differentiation af kvotient f/g (samt bevis)
Differentiation af f○g og omvendt funktion f ⁻¹ (samt bevis)
- Differentiation af potenser, e^x og ln(x) (bevis for x^2)
- Tangentligning (bevis)
- Monotoniforhold
- Væksthastighed
- anvendt differentialregning, eksempler og praksis
Optimeringsprojekt med diverse optimeringsopgaver
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Mat. differentialregning regneregler UH
|
23-04-2025
|
|
Matematik Differentialregning UH fuldt pensum
|
11-05-2025
|
|
Matematik Differentialregning MH
|
18-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Trigonometriske funktioner
- Retningspunkter og radiantal
- Periodicitet
- Sinusfunktionen sin(x)
- Cosinusfunktionen cos(x)
- Tangensfunktionen tan(x)
- Differentiation af sin, cos og tan
- Overgangsformler og beviser for differnetialkvotienter til trigonometriske funktioner
- Harmoniske svingninger, samt konstanternes betydning
Primært anvendt lærerbogssystem:
Lærebog i matematik A1-A3 stx, særligt A3
ISBN: 9788761693556
© Grete Ridder Ebbesen, Morten Brydensholt og Systime A/S. Første udgivelsesår 2013.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Differentialregning Mat A
Kort repetition ift. differentialregning på b-niveau.
Blandende opgaver (b-niveau) med fokus på færdighedsregning.
Gennemgang af:
- kvotientregnereglen
- bevis for differentialkvotienten af et produkt - produktregnereglen
- bevis for differentialkvotienten af en potens, e^x og e^kx
Historisk matematik:
Infinitisimalregning, fra Kepler til Newton og Leibniz.
Primært anvendt lærerbogssystem:
Lærebog i matematik A1-A3 stx, særligt A3
ISBN: 9788761693556
© Grete Ridder Ebbesen, Morten Brydensholt og Systime A/S. Første udgivelsesår 2013.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Integralregning
Introduktion til integralregning
- sammenhæng mellem integration og differentiation
- definition stamfunktion
- integrationsprøven
Vigtige/grundlæggende stamfunktioner
- formler, oversigt
Regneregler for integralregning
- konstantregel
- sumregel/differensregel
- integration af en potens
Det ubestemte integral
- definition
- bestemmelse af konstant
- regneregler for det ubestemte integral
Intro til integralet som areal vha. eksperimentel øvelse
Det bestemte integral og arealfunktionen
- definitionen af det bestemte integral
- definition arealfunktionen, areal som stamfunktion
Bevis for arealfunktion som stamfunktion
Integral og areal med negative funktioner
- areal over negativ funktion
Areal mellem to grafer
- definition, hvordan man bestemmer arealet mellem funktioner
- parallelforskydning af funktioner til at bestemme arealet
Integration ved substitution
- substitutionsmetoden
Volumen og omdrejningslegemer
- definition, hvordan man bestemmer volumen af et omdrejningslegeme
- Bevis for formlen til beregning af volumen af et omdrejningslegeme
Kurvelængder, definition og formel til bestemmelse af en kurvelængde. Praktiske problemløsning vha. CAS ift. kurvelængder.
Uegentlige integraler, introduktion (bemærk: anvendes i forbindelse med forløbet kontinuerte fordelinger, særligt normalfordeling)
Projekt: Regnmålerprojekt
Eksamensforberedelse til emnet ”Integraler”
Primært anvendt lærerbogssystem:
Lærebog i matematik A1-A3 stx, særligt A3
ISBN: 9788761693556
© Grete Ridder Ebbesen, Morten Brydensholt og Systime A/S. Første udgivelsesår 2013.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematik integralregning UH
|
21-09-2025
|
|
Matematik integralregning MH
|
28-09-2025
|
|
Skriftlighedstræning int. regning
|
30-09-2025
|
|
Mat. forløbsprøve integralregning
|
06-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Trigonometriske funktioner
- Retningspunkter og radiantal
- Periodicitet
- Sinusfunktionen sin(x)
- Cosinusfunktionen cos(x)
- Tangensfunktionen tan(x)
- Differentiation af sin, cos og tan
- Overgangsformler og beviser for differnetialkvotienter til trigonometriske funktioner
- Harmoniske svingninger, samt konstanternes betydning
Primært anvendt lærerbogssystem:
Lærebog i matematik A1-A3 stx, særligt A3
ISBN: 9788761693556
© Grete Ridder Ebbesen, Morten Brydensholt og Systime A/S. Første udgivelsesår 2013.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Differentialligninger
Introduktion til differentialligninger, herunder grundlæggende begreber:
At løse en differentialligning: bestemme samtlige løsninger, dvs. fuldstændige løsning.
Én enkelt løsning, som en partikulær løsning (en integralkurve)
Ordenen af en differentiallignin, dvs. den højest afledede funktion, som forekommer i ligningen.
- Retningsfelter og linjeelementer
- Undersøge om en given funktion er løsning til en given differentialligning.
- Løsning ved kvadratur (løsning ved integration)
- Lineær 1. ordens differentialligning (panserformlen)
- Ligningerne y’=ky og y’=b-ay
- Separation af variable til at løse y’=h(x)g(y)
- Den logistiske ligning (y’=(b-ay)y)
- Uhæmmet og hæmmet vækst
- Opstilling af differentialligninger ( ud fra tekstopgaver og andre oplysninger om væksthastighed)
- Numeriske metoder (Eulers metode)
- beviser for; lineære 1. ordens differentialligninger (panserformlen samt eksponential og forskudt eksponential fkt.) og logistiske differentialligning.
Supplerende Stof:
- Dynamiske systemer og kompartmentmodeller, herunder begrænset og ubegrænset (hæmmet og uhæmmet vækst), samt den klassiske tankmodel.
Primært anvendt lærerbogssystem:
Lærebog i matematik A1-A3 stx, særligt A3
ISBN: 9788761693556
© Grete Ridder Ebbesen, Morten Brydensholt og Systime A/S. Første udgivelsesår 2013.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Differentialligninger UH
|
25-01-2026
|
|
Skriftlighedstræning differentilligninger
|
26-01-2026
|
|
Differentialligninger MH
|
01-02-2026
|
|
Matematik forløbsprøve differentialligninger
|
04-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Vektorfunktioner
Vektorfunktioner:
- Definition og grundlæggende begreber, herunder
- Koordinatfunktioner
- Parameter "t" og parameterinterval "I"
- Radiusvektor r(t)
- Graf, banekurve og parameterfremstilling
- Cirklens parameterfremstilling (samt bevis)
- Udledning af formlen for cirklens omkreds vha. beregning af kurvelængde til en banekurve
- Differentiation af vektorfunktioner
- Tangentligning for vektorfunktioner
- Hastighed, fart og acceleration
- Vinkel mellem vektorer (repetition fra vektorforløbet og relation til vektorfunktioner og banekurver)
- Kurveundersøgelse, herunder:
- Banekurvers skæring med akserne
- Vandrette og ledrette tangentvektorer
- Doppeltpunkter
I forløbet vil vi kigge på vektorfunktioner i praksis:
- Skiløb
- Forlystelser i tivoli/legoland
Primært anvendt lærerbogssystem:
Lærebog i matematik A1-A3 stx, særligt A3
ISBN: 9788761693556
© Grete Ridder Ebbesen, Morten Brydensholt og Systime A/S. Første udgivelsesår 2013.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Vektorfunktioner UH
|
22-03-2026
|
|
3k MA skr. terminsprøve
|
25-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Funktioner i to variable
Funktioner i to variable
- Grundlæggende begreber
- Definitions og værdimængde
- Snitfunktioner (fastholde variable)
- Niveaukurver og konturplot
- Partielle afledte (mht. x og y)
- Gradient og gradientfelt
- Bestemme eventuelle stationære punkter og arten af punkterne (se næste punkt)
- Ekstrema (minimum, maksimum og stationære- og saddelpunkter)
Beviser: Mindste kvadraters metode og (a,b) for bedste rette linje (lineær regression). Bevis for, at (a,b) er det eneste stationære punkt for SSE (sum of square errors).
Bevis for: Mindste kvadraters metode og (a,b) for bedste rette linje (lineær regression). Bevis for, at (a,b) er det eneste stationære punkt for SSE (sum of square errors) er et minimum.
Bemærk: gennemgåes i forbindelse med regressionsanalyse
Supplerende Stof:
- Tangentplan (herunder: analogien mellem tangentplanligningen og tangentligningen)
Primært anvendt lærerbogssystem:
Lærebog i matematik A1-A3 stx, særligt A3
ISBN: 9788761693556
© Grete Ridder Ebbesen, Morten Brydensholt og Systime A/S. Første udgivelsesår 2013.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Kontinuerte fordelinger og regression
- (Gen)introduktion til fordelingerne binomialfordeling og normalfordeling
- introduktion med egen indsamling af data (puls), overvejelser, hvad man kan med disse data
- tæthedsfunktion (definition, graf, beregning af sandsynligheder)
- fordelingsfunktion (definition, graf) herunder partiel integration
- normalfordelingen herunder undersøgelse, om data er normalfordelte (histogram, middelværdi=median, normalfordelingsplot)
- beregning af sandsynligheder, statistiske beregninger med CAS samt importering af data fra Excel
- middelværdi, varians og spredning
- Normale og exceptionelle udfald
- standardnormalfordelingen
- fordelingsfunktion og fraktilplot herunder finde værdi for et givent fraktil + finde middelværdi og spredning ud fra givne sandsynligheder (løsning af to ligninger med to ubekendte)
- bevis for E(X)=my (middelværdisætningen) sætning 4.3.1 (Lærebog i matematik A3)
Regression:
- repetition lineær regression
- Bestemme regressionskoefficienterne a og b ud fra givne datasæt (uden brug af CAS)
- korrelationskoefficienten r
- determinationskoefficienten r^2
- regression, residualspredning og residualplot, er residualerne normalfordelte
- konfidensintervaller og konfidensinterval for hældningskoefficienten a (i forbindelse med lineære sammenhæng)
Beviser: Mindste kvadraters metode og (a,b) for bedste rette linje (lineær regression). Bevis for, at (a,b) er det eneste stationære punkt for SSE (sum of square errors).
Bevis for: Mindste kvadraters metode og (a,b) for bedste rette linje (lineær regression). Bevis for, at (a,b) er det eneste stationære punkt for SSE (sum of square errors) er et minimum.
Bemærk: gennemgåes i forbindelse med regressionsanalyse
Primært anvendt lærerbogssystem:
Lærebog i matematik A1-A3 stx, særligt A3
ISBN: 9788761693556
© Grete Ridder Ebbesen, Morten Brydensholt og Systime A/S. Første udgivelsesår 2013.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Mat. vejledende eksamenssæt 1
|
06-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Polære funktioner og repetition
Omdrejningspunktet for forløbet er det ukendte Mat A emne (udleveres/offentliggøres --> slut Januar / start Februar).
Forudsætning: Eleverne har haft tid til, selvstændigt at arbejde med det ukendte emne fra slut Januar / start Februar. Der afsættes 4 fagmoduler til at arbejde med og afslutte det ukendte emne.
Der vil være mulighed for vejledning ift. det ukendte emne.
Fokus: opgave og problemløsning med og uden CAS.
Årets emne: Polære funktioner
Eksamensforberedende- og repetitionsforløb:
Forløbet har primært til formål, at forberede på skriftlig od mundtlig eksamen. Der arbejdes således med udgangspunkt i:
- (Tidligere) skriftlige eksamenssæt
- Mundtlige eksamensspørgsmål
Der arbejdes individuelt eller i små grupper.
Forløbsmaterialet (dvs. primært tidligere eksamenssæt og mundtlige eksamensspørgsmål) prioriteres efter individuelt behov, hvor der arbejdes mere selvstændigt med materialet. For at stilladsere arbejdsprocessen for eleverne lægges vejledende besvarelser ud for såvel skriftlige opgaver og gennemgange af og supplerende materiale
til den mundtlige eksamensspørgsmål.
I forbindelse med mundtlig eksamensforberedelse, med udgangspunkt i de mundtlige eksamensspørgsmål lægges der primært vægt på, at eleven kan:
-kan præsentere et konkret afgrænset matematisk emne på en klar og overskuelig måde. - demonstrerer indsigt i matematisk teori og karakteristiske sider af matematisk ræsonnement og bevisførelse.
- kan håndtere matematisk symbolsprog og operere med matematiske begreber.
- med eksperimenterende metoder og en logisk følge af matematiske ræsonnementer kan argumentere for en matematisk påstand og/eller opstille en matematisk model.
- har overblik over og kan perspektivere et konkret afgrænset matematisk emne.
I forbindelse med skriftlig eksamensforberedelse, med udgangspunkt i de tidligere skriftlige eksamenssæt, lægges der primært vægt på, at eleven kan:
• Redegørelse og dokumentation for metode Besvarelsen skal indeholde en redegørelse for den anvendte løsningsstrategi med dokumentation i form af et passende antal mellemregninger eller matematiske forklaringer på metoden, når et matematisk værktøjsprogram anvendes.
• Figurer, grafer og andre illustrationer Besvarelsen skal indeholde hensigtsmæssig brug af figurer, grafer og andre illustrationer, og der skal være tydelige henvisninger til brug af disse i den forklarende tekst.
• Notation og layout Besvarelsen skal i overensstemmelse med god matematisk skik opstilles med hensigtsmæssig brug af symbolsprog. Hvis der anvendes matematisk notation, der ikke kan henføres til standardviden, skal der redegøres for betydningen.
• Formidling og forklaring Besvarelsen af rene matematikopgaver skal indeholde en angivelse af givne oplysninger og korte for klaringer knyttet til den anvendte løsningsstrategi beskrevet med brug af almindelig matematisk notation.
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Mat. tidl. eksamenssæt 22.05.2023
|
17-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/2164/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79343508484",
"T": "/lectio/2164/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79343508484",
"H": "/lectio/2164/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79343508484"
}