Holdet 3b SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Søren Iversen
Hold 2023 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne
Titel 2 Kulturelle Mønstre Fattigdom og Ulighed
Titel 3 Politik og politisk magt
Titel 4 Partier valg og vælgeradfærd
Titel 5 Dansk Økonomi Netop Nu
Titel 6 SRO forløb USA
Titel 7 Velfærdsstaten
Titel 8 Irland - studietur
Titel 9 Tværgående emner: Økonomi, politik og sociologi
Titel 10 IP Netop nu
Titel 11 Metode, videnskabsteori - forberede SRP
Titel 12 Repetitionsforløb: Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisation
Samf på B 2. udgave pp 17-54
Faglige mål:
• sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
I undervisningen har vi arbejdet med traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Vi har inddraget Hofstedes kulturdimensioner og sammen udviklet et moderniseringsindeks. Moderniseringsindekset har vi brugt som forklaring på social mobilitet (World Economic Forums mobilitetsindeks) og i denne forbindelse introduceret regressionsanalyse.
I forbindelse med forløbet har eleverne skrevet en opgave om deres egen opvækst, socialisering og sociale baggrund.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kulturelle Mønstre Fattigdom og Ulighed

Kernestof: Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring.
Samf på B 2. udgave pp 55-82
Faglige mål:
• sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
• formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
I undervisningen har vi haft meget fokus på social differentiering og her inddraget Bourdieus begreber habitus, kapital og felt.
Eleverne har arbejdet med at rangordne 30 erhvervsgruppe efter status, indkomst og magt og vi har efterfølgende undersøgt sammenhængen mellem de forskellige rangordninger og fundet, at der er en stærk positiv sammenhæng på kryds og tværs af de forskellige rangordninger.
Vi har også undersøgt fænomener som ulighed og fattigdom og herunder inddraget Gini koefficienten, absolut fattigdom, relativ fattigdom, social arv, migration og integration. Her inddrog vi også Hofstedes kulturdimensioner.
Eleverne har lavet to hjemmeopgaver, hvor de har undersøgt sammenhængen mellem social mobilitet og lykke og sammenhængen mellem uddannelse og social mobilitet. I begge opgaver har eleverne arbejdet med simpel regression.
I forbindelse med forløbet udviklede læreren et nyt spørgeskemabaseret selvevalueringsværktøj, som tilsyneladende bidrager positivt til udviklingen af elevernes faglige selvbevidsthed.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik og politisk magt

Det danske politiske system
Kernestof:
– magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemer
– massemedier og politisk meningsdannelse
– forskellige typer politiske systemer, herunder EU.
Samf på B 2. udgave pp 83-146
Faglige mål:
– undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
I undervisningen har vi arbejdet med politik og Eastons model, forskellige styreformer med autokrati og demokrati som yderpunkter og forskellige mellemformer. I denne forbindelse har vi inddrager forskellige demokratiindeks i undervisningen. Vi har inddrager Robert A. Dahls demokratikriterier og den hjemlige demokratidebat mellem Alf Ross og Hal Koch. Vi har i den grad være nede i maskinrummet og arbejdet med det danske politiske systems opbygning. Vi har arbejdet med #MeToo og samtykkeloven og i den forbindelse inddraget kriminalitetsstatistik.
I forbindelse med det forestående direkte valg til Europa-Parlamentet har vi kigget på EU’s institutionelle opbygning og EU’s politiske rolle.
Afslutningsvis har vi arbejdet med medier og mediernes rolle samt rettigheder og meneskerettigheder.
I undervisningen har vi inddraget og diskuteret følgende film fra Folketingets hjemmeside:

• Styreformer
• Demokratiformer
• Hvem bestemmer hvad?
• Grundloven
• Sådan fik vi grundloven
• Hvem må stemme?
• Rettigheder
• Politisk påvirkning
• Fra idé til lov
• Finansloven
• Regeringen
• Kontrol med regeringen
• Politikerens arbejde
• Hvad er et politisk parti?
• Folketingsvalg
• Politik og medier
• Den demokratiske samtale
• Hvad bestemmer EU?
• Hvordan lovgiver EU?
• Hvem må være med i EU?
• EU's historie
• Nej til Maastrichttraktaten

Forløbet blev afrundet med endnu en skriftlig opgave, hvor eleverne skulle undersøge sammenhængen mellem kontrol med regeringen og respekten for borgernes rettigheder på baggrund af tværsnitsdata fra 42 lande. Opgaven lød således:  Hvad kan der af tabel 1 udledes om sammenhængen mellem kontrol med regeringens magt og respekten for fundamentale rettigheder. Besvarelsen skal understøttes af et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem kontrol med regeringens magt og respekten for fundamentale rettigheder. I besvarelsen skal du anvende viden om magtdeling, demokrati og menneskerettigheder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Partier valg og vælgeradfærd

Partier, valg og vælgeradfærd
Kernestof
– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd
– komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode, herunder statistiske mål.
Faglige mål
– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
– sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Samf på B 2. udgave pp. 147-213
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danmarksdemokraterne 01-09-2024
Selvevaluering 1 10-09-2024
Indvandring 22-09-2024
Selvevaluering af hypoteseopgave 03-10-2024
Venstres Splittelse 27-10-2024
Notat til Troels Lund Poulsen 10-11-2024
2b SA skr. prøve 13-12-2024
Opgave 2: Meningsmåling 28-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk Økonomi Netop Nu

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Velfærdsstaten

Titel 8 Velfærdsstatens udfordringer
Kernestof
– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd
– velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
Faglige mål
– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Samf på B 2. udgave pp. 147-183
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Tværgående emner: Økonomi, politik og sociologi

Kernestof
Komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode, herunder statistiske mål.
Faglige mål
Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Litteratur.
Iversen S. P. (uå): Samfundsfaglig metode – PIXI-bogen. Lærerproduceret materiale
Iversen S. P. (2023): Sådan laver du beregninger i samfundsfag
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 IP Netop nu

Titel 10 IP Netop NU
IP netop Nu
Kernestof
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
– globalisering og samfundsudvikling.
Faglige mål
– forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
Litteratur: IP Kernestof: pp. 10-152
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Metode, videnskabsteori - forberede SRP

Samfundsfaglige metoder

Politiske Partier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Repetitionsforløb: Økonomi

Vi repeterer økonomi og arbejder med kernestof of faglige mål og fokuserer på:

Markedet og markedsmekanismen

Konjunktursvingninger

Det økonomiske kredsløb

Økonomiske Mål

Økonomisk politik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer