Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jakob Nors-Ganer, Sofie Katrine Johansen, Søren Iversen
Hold 2023 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne
Titel 2 Kulturelle Mønstre Fattigdom og Ulighed
Titel 3 Politik og politisk magt
Titel 4 Sommeren, der gik
Titel 5 Et dansk politisk landskab i forandring
Titel 6 SRO: USA - en ideologisk slagmark
Titel 7 Nytårstaler
Titel 8 Økonomi - Politisk redskab eller politisk våben?
Titel 9 Retssystemet: Kriminalitet og straf
Titel 10 EU, globalisering og dets udfordringer
Titel 11 Internationale konflikter
Titel 12 Velfærdsstatens fremtid?
Titel 13 Integrationsudfordringer
Titel 14 Forløb#4

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisation
Samf på B 3. udgave pp 17-54
Faglige mål:
• sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
I undervisningen har vi arbejdet med traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Vi har inddraget Hofstedes kulturdimensioner og sammen udviklet et moderniseringsindeks. Moderniseringsindekset har vi brugt som forklaring på social mobilitet (World Economic Forums mobilitetsindeks) og i denne forbindelse introduceret regressionsanalyse.
I forbindelse med forløbet har eleverne skrevet en opgave om deres egen opvækst, socialisering og sociale baggrund.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kulturelle Mønstre Fattigdom og Ulighed

Kernestof: Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring.
Samf på B 3. udgave pp 55-82
Faglige mål:
• sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
• formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
I undervisningen har vi haft meget fokus på social differentiering og her inddraget Bourdieus begreber habitus, kapital og felt.
Eleverne har arbejdet med at rangordne 30 erhvervsgruppe efter status, indkomst og magt og vi har efterfølgende undersøgt sammenhængen mellem de forskellige rangordninger og fundet, at der er en stærk positiv sammenhæng på kryds og tværs af de forskellige rangordninger.
Vi har også undersøgt fænomener som ulighed og fattigdom og herunder inddraget Gini koefficienten, absolut fattigdom, relativ fattigdom, social arv, migration og integration. Her inddrog vi også Hofstedes kulturdimensioner.
Eleverne har lavet to hjemmeopgaver, hvor de har undersøgt sammenhængen mellem social mobilitet og lykke og sammenhængen mellem uddannelse og social mobilitet. I begge opgaver har eleverne arbejdet med simpel regression.
I forbindelse med forløbet udviklede læreren et nyt spørgeskemabaseret selvevalueringsværktøj, som tilsyneladende bidrager positivt til udviklingen af elevernes faglige selvbevidsthed.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mit liv 14-01-2024
Selvevaluering af første hjemmeopgave i SA 04-02-2024
Lykke og social mobilitet 06-03-2024
Selvevaluering II 12-03-2024
Uddannelse og social mobilitet 14-04-2024
Selvevaluering III 22-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik og politisk magt

Det danske politiske system
Kernestof:
– magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemer
– massemedier og politisk meningsdannelse
– forskellige typer politiske systemer, herunder EU.
Samf på B 3. udgave pp 83-146
Faglige mål:
– undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
I undervisningen har vi arbejdet med politik og Eastons model, forskellige styreformer med autokrati og demokrati som yderpunkter og forskellige mellemformer. I denne forbindelse har vi inddrager forskellige demokratiindeks i undervisningen. Vi har inddrager Robert A. Dahls demokratikriterier og den hjemlige demokratidebat mellem Alf Ross og Hal Koch. Vi har i den grad være nede i maskinrummet og arbejdet med det danske politiske systems opbygning. Vi har arbejdet med #MeToo og samtykkeloven og i den forbindelse inddraget kriminalitetsstatistik.
I forbindelse med det forestående direkte valg til Europa-Parlamentet har vi kigget på EU’s institutionelle opbygning og EU’s politiske rolle.
Afslutningsvis har vi arbejdet med medier og mediernes rolle samt rettigheder og meneskerettigheder.
I undervisningen har vi inddraget og diskuteret følgende film fra Folketingets hjemmeside:

• Styreformer
• Demokratiformer
• Hvem bestemmer hvad?
• Grundloven
• Sådan fik vi grundloven
• Hvem må stemme?
• Rettigheder
• Politisk påvirkning
• Fra idé til lov
• Finansloven
• Regeringen
• Kontrol med regeringen
• Politikerens arbejde
• Hvad er et politisk parti?
• Folketingsvalg
• Politik og medier
• Den demokratiske samtale
• Hvad bestemmer EU?
• Hvordan lovgiver EU?
• Hvem må være med i EU?
• EU's historie
• Nej til Maastrichttraktaten

Forløbet blev afrundet med endnu en skriftlig opgave, hvor eleverne skulle undersøge sammenhængen mellem kontrol med regeringen og respekten for borgernes rettigheder på baggrund af tværsnitsdata fra 42 lande. Opgaven lød således:  Hvad kan der af tabel 1 udledes om sammenhængen mellem kontrol med regeringens magt og respekten for fundamentale rettigheder. Besvarelsen skal understøttes af et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem kontrol med regeringens magt og respekten for fundamentale rettigheder. I besvarelsen skal du anvende viden om magtdeling, demokrati og menneskerettigheder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sommeren, der gik

Nyhedsquiz om sommerens begivenheder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Et dansk politisk landskab i forandring

Vi arbejder med den politik, SVM-regeringen har præsenteret og inddrager viden om ideologierne fra grundforløbet. I starten af forløbet fokuserede vi på Socialdemokratiet, og det pensionsudspil de kom med i slutningen af sommeren. Her inddrog vi forskellige modeller for vælgeradfærd, herunder Downs medianvælgermodel, Kaare Strøms model, Molins adfærdsmodel og Minerva-modellen, for at diskutere og vurdere rationalet bag dette udspil.

Herefter har vi talt om politiske skillelinjer, herunder med fokus på klimavalget i 2022, Danmarksdemokraterne vs. Socialdemokratiet og Liberal Alliances tag i de unge mænd.

Vi har ligeledes haft fokus på at øve to skriftlige genre i samfundsfag: hypotesen og notatet.

Kernestof: Partiadfærd, vælgeradfærd, politiske ideologier, politiske skillelinjer og samfundsfaglig metode.

Materiale:
- SAMF B-bogen s. 184-210

Artikler og TV-udsendelser:
- B.T. mener: Mette Frederiksen er skamløs (B.T. mener: Mette Frederiksen er skamløs | BT Debat - www.bt.dk)
- Kønt er Mette Frederiksens signalpolitiske soloudbrud fra SVM-regeringen ikke ligefrem (Kønt er Mette Frederiksens signalpolitiske soloudbrud fra SVM-regeringen ikke ligefrem | Information)
- Ny måling: Her er det problem, Mette Frederiksens pensionsbombe skal løse – og hvorfor det måske ikke lykkes (Ny måling: Her er det problem, Mette Frederiksens pensionsbombe skal løse – og hvorfor det måske ikke lykkes - Altinget - Alt om politik: altinget.dk)
- Valgforskere afblæser generationskampen: Folketingsvalget var et klimavalg for både unge og ældre (Valgforskere afblæser generationskampen: Folketingsvalget var et klimavalg for både unge og ældre - Altinget - Alt om politik: altinget.dk)
- Deadline: Sæson 2024 – Slut med stigende pensionsalder? | DRTV
- Om ’hypoteser’ fra Metodebogen s. 26-31
- Hvilke partier stemmer de rigeste og fattigste vælgere på? (https://www.altinget.dk/artikel/hvilke-partier-stemmer-de-rigeste-og-mindst-velhavende-vaelgere-paa)
- Vælgere forlod Venstre ved valget – her er, hvor de gik hen (Vælgere forlod Venstre ved valget – her er, hvor de gik hen - TV 2)
- Meningsmålinger fra DR (Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR)
- Danmarksdemokraterne og Socialdemokratiet kæmper om de samme vælgere. Og de kan afgøre valget (Danmarksdemokraterne og Socialdemokratiet kæmper om de samme vælgere. Og de kan afgøre valget | Information)
- Sådan står partier, politikere og vælgere: Her er alle oktober-tallene fra Epinion (https://www.altinget.dk/artikel/saadan-staar-partier-politikere-og-vaelgere-her-er-de-nyeste-tal)
- Vanopslagh og LA går tilbage. Hvad er gået galt? (https://www.altinget.dk/artikel/vanopslagh-og-la-gaar-tilbage-hvad-er-gaaet-galt)
- Vanopslagh overtog et parti tæt på spærregrænsen, men har nu de unge mænd i sin hule hånd (https://www.information.dk/indland/2022/10/vanopslagh-overtog-parti-taet-paa-spaerregraensen-unge-maend-hule-haand)

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypoteser - holdning til indvandring 22-09-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 SRO: USA - en ideologisk slagmark

Et forløb i lyset af præsidentvalget i USA til november og SRO med det formål at komme tættere på et kvalificeret svar på, om den amerikanske drøm er død, forandret eller stadig i live.   

Vi har repeteret og udbygget læren om ideologierne fra grundforløbet, herunder liberalisme, konservatisme og socialisme. I forlængelse heraf har vi talt om, hvilken betydning ideologierne har for det USA, vi ser lige nu, ved at inddrage Demokraterne og Republikanernes forskellige forståelser af den amerikanske drøm. Til det har vi bl.a. brugt Isiah Berlins frihedsforståelse af henholdsvis positiv og negativ frihed.

Anden del af forløbet havde fokus på mediernes magt, fake news og polarisering. Som case så vi dokumentaren 'A Storm Foretold' om stormen på Kongressen. Vi brugte arbejdet med polarisering til at snakke om politiske skillelinjer, herunder køn.

Lige op til valget arbejdede vi med det amerikanske valgsystem og betydningen af svingstaterne.

Under dette forløb har vi ligeledes brugt nogle moduler på at træne skriftlighed i samfundsfag med fokus på 'den gode opgave' og begrebstræning.

Vi afsluttede forløbet med at diskutere den amerikanske drøm ud fra tre forskellige perspektiver/cases:
- Økonomi og inflation
- Ligestilling og abort
- Racisme

Formålet med disse cases var, at de kunne blive brugt som inspiration til SRO'en.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nytårstaler

Der arbejdes i grupper med at analysere de politikområder, statsministeren præsenterer i sin nytårstale.

Der er fokus på at sammenligne statsministeren og kongens nytårstale i forhold til politisk indhold med inddragelse af de begreber, der har været gennemgået i 1.g og første halvdel af året.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi - Politisk redskab eller politisk våben?

Vi indledte dette forløb med at snakke om, hvad økonomi er. Vi har set på det typiske konjunkturforløb, og hvad der kendetegner henholdsvis højkonjunktur og lavkonjunktur.

I forlængelse heraf har vi arbejdet med økonomiske mål i form af højt BNP-niveau og høj BNP-vækst, høj beskæftigelse, lige fordeling af velstand, miljømæssig bæredygtighed, stabil og lav inflation, balance på betalingsbalancen, lav udlandsgæld, balance på de offentlige finanser og lav statsgæld. Som afslutning har vi diskuteret, hvordan målene kan være i konflikt med hinanden.

Der er blevet inddraget teori om dansk økonomi, hvorfor den er under påvirkning fra udlandet, samt hvordan finanspolitikken kan være med til at sikre et mere jævnt konjunkturforløb. Vi har i forlængelse heraf arbejdet med pengepolitik og strukturpolitik med fokus på arbejdsmarkeds- og skattepolitik. I den forbindelse har vi diskuteret, hvordan arbejde har betydning for økonomien og den enkelte samt forskellen på opkvalificerings- og stramningsstrategier.

Vi har anvendt det økonomiske kredsløb som model, og set på hvordan forskellige beslutninger i husholdninger, virksomheder, den finansielle sektor samt politiske beslutninger kan påvirke den samlede økonomi - fx en skattelettelse eller en offentlig investering - men også hvordan politiske beslutninger eller hændelser i udlandet kan have stor indflydelse på den danske økonomi.

Herefter har vi diskuteret, hvad velfærd er, hvorfor det kan være godt at bo i en velfærdsstat, og hvad potentielle ulemper kan være ved at bo i en velfærdsstat som den danske.

Vi har arbejdet med forskellige velfærdsmodeller og deres ideologiske fundament - den korporative, den residuale og den universelle model. Vi har set på forholdet mellem stat, marked og civilsamfund i hver model.

Vi har desuden arbejdet med alternative økonomiske tilgange og forandring af økonomien med fokus på 'gig economy' og Emma Holtens tilgang til omsorgsarbejdet.

I forløbet er der blevet lagt vægt på sammenhængen mellem vores velfærdsmodel og vores økonomi. Den store rolle staten spiller - både som velfærdsyder men også som økonomisk faktor - kan påvirke økonomien gennem både velfærdspolitik og mere snæver økonomisk politik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Retssystemet: Kriminalitet og straf

I dette forløb arbejder vi med det danske retssystem, kriminalitet og straf. Vi gennemgår det danske retssystem, hvorefter vi arbejder med årsager til kriminalitet ud fra et struktur/aktør-perspektiv, SNAP-modellen og Merton. Som case ser vi DR-serien 'Kvindefængslet' og laver et kriminalitetsrollespil.

Vi undersøger forsøger kriminalitetsstatistikker og diskuterer, hvad man kan sige og ikke sige ud fra tallene med fokus på kvantitativ metode. I forlængelse heraf taler vi om mulige årsager til at politikerne foreslår mere overvågning jf. retssikkerhed og lovgivning.

Herefter skal vi arbejde med retssikkerhed og retfærdighed i det danske og britiske retssystem ud fra to cases - henholdsvis en podcast og DR-serie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 EU, globalisering og dets udfordringer

Omfattende forløb om globalisering og dets stigende effekt på os set både med økonomiske, politiske og sociologiske briller, samt EU's historie, udfordringer og nuværende påvirkning på bl.a. Danmark. Her har vi set på nogle af de forbehold, som Danmark har, og hvordan vi gennem valutapolitik og pengepolitik er påvirket af unionen - så en ud udvidelse af økonomi. Her har vi bl.a. snakket om markedsmodeller, valutapolitik, og markedsfejl. Dertil har vi set på, hvordan EU's forskellige institutioner fungerer og hvilket formål de har.

Afslutteligt har eleverne også skulle arbejde innovativt idet de vi har haft en case om klima og miljøpolitik med inddragelse af bl.a. Kate Raworth's "doughnut economics" hvor eleverne har arbejdet med forslag til, hvordan man kan løse nogle af de problematikker, som vi står overfor rent klimamæssigt. Her har vi også set en dokumentar om Bestseller, hvor begrebet "greenwashing" også indgår.

Kernestof:
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Metode: Kvantitativ, kvalitativ, casestudier

Supplerende stof:

Bjørnstrup V, Matthiesen T og Skov B. Oliver (2018) "Samf på B", side 122-135, 232-235.

Globaliseringsdefinition:
https://lex.dk/globalisering

Europæiske integrationsteorier (udleveret dokument)

Fakta og tal om EU's opbygning
https://european-union.europa.eu/principles-countries-history/facts-and-figures-european-union_da

Typer af institutioner og organer
https://european-union.europa.eu/institutions-law-budget/institutions-and-bodies/types-institutions-and-bodies_da

De danske forbehold
https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/de-danske-forbehold

EU skaber store problemer, men for ja-partierne er svaret alligevel altid mere EU
https://www.information.dk/debat/2022/05/eu-skaber-store-problemer-japartierne-svaret-alligevel-altid-mere-eu

Import og eksport af varer og tjenester
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/import-og-eksport-af-varer-og-tjenester

USA presser europæisk konkurrencekraft
https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2023/12/usa-presser-europaisk-konkurrencekraft/

Eksternaliteter – endnu et økonomisk begreb, du bør kende
https://www.information.dk/indland/2018/09/eksternaliteter-endnu-oekonomisk-begreb-boer-kende

Doughnut økonomi model
1024px-Doughnut_%28economic_model%29.jpg

Klimaaftryk
https://da.wikipedia.org/wiki/Klimaaftryk

Klima som tema
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima

Industrial and Livestock Rearing Emissions Directive (IED 2.0)
https://environment.ec.europa.eu/topics/industrial-emissions-and-safety/industrial-and-livestock-rearing-emissions-directive-ied-20_en

Emissionsdirektiv
https://en.wikipedia.org/wiki/Industrial_Emissions_Directive

Er salg af CO2-kvoter virkelig vejen frem mod et bedre klima? (2024)
https://blb.dk/2024/10/er-salg-af-co2-kvoter-virkelig-vejen-frem-mod-et-bedre-klima/

Bestseller på Vrangen (2025). Episode 1.
https://play.tv2.dk/serie/bestseller-paa-vrangen-tv2

Udleveret dokument om politiske beslutningsprocesser og implementeringsprocesser.
https://politik-nu.systime.dk/?id=810
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Internationale konflikter

Et forløb om internationale relationer eller IP teori med fokus på Danmarks rolle i verdenen og vores ageren udenrigspolitisk, kort historisk men mest nutidigt. Dertil har vi brugt de klassiske teorier som realisme, liberalisme (idealisme), den engelske skole og global politisk økonomi, samt hvilke udfordringer både Danmark, FN og verden står overfor. Vi har både arbejdet med Rusland og Ukraine primært, men også kigget på USA ift. magtfordeling. Hertil hvordan supranationale institutioner fungerer og vores incitament til at være en del af dem. Hertil har vi også haft om Danmarks udenrigspolitiske mål og muligheder.

Politisk har vi snakket om, hvorfor eller hvordan stater selv kan/skal gøre for at klare sig bedre (udviklingsteori), men også hvordan handelspagter og systemer favoriserer visse nationer. Hertil har haft om bistand, støtte og økonomisk incitament til at hjælpe andre nationer.


Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed


Kernestof:
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Supplerende stof:
Knudsen B. Tonny & Bülow W. Morten. International Politik (I-bog). https://ip-nu.systime.dk/?id=1500 – kapitel 2, 4 og 14

"Kapabiliteter"
https://da.wikipedia.org/wiki/Kapabilitet

I Magtens Korridorer. DR, (2024). https://www.dr.dk/drtv/saeson/i-magtens-korridorer_364123. Episode 1.

FN’s Sikkerhedsråd. https://da.wikipedia.org/wiki/FN%27s_sikkerhedsr%C3%A5d

Hvorfor er vi ligeglade med Afrika?
https://www.youtube.com/watch?v=hVb03bgmL9c

Autocracies outnumber democracies for the first time in 20 years: V-Dem
https://www.democracywithoutborders.org/36317/autocracies-outnumber-democracies-for-the-first-time-in-20-years-v-dem/

Spørgsmål og svar om krigens regler
https://www.rodekors.dk/vores-arbejde/krigens-regler/faq

Er FN blevet ubrugeligt?
https://www.youtube.com/watch?v=sLtuqhH1FuE

Er krig forbudt?’
https://pov.international/er-krig-forbudt-to-forskellige-jurisdiktioner/

What are the Rules of War? | The Laws of War | ICRC
https://www.youtube.com/watch?v=HwpzzAefx9M&t=263s

Den humanitære folkeret også kaldet IHL https://www.fmn.dk/da/arbejdsomraader/internationale-operationer/militarmanual-og-krigens-love/

FN’s menneskerettigheder
https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-fn/fns-menneskerettighedssystem

Skal Danmark snart i krig?
https://www.youtube.com/watch?v=ydcYU0gNzSQ

Trumps "fredsaftale" forråder Ukraine – og hele den regelbaserede verdensorden
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE18788933/trumps-fredsaftale-forraader-ukraine-og-hele-den-regelbaserede-verdensorden/

TVA. EU forstærker presset mod Rusland (brugt 4/12-2025).
https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-eu-forstaerker-presset-mod-rusland_563010

Verdenssituationen med Clement (DR): Farvel til USA? (brugt 9/12-2025)
https://www.dr.dk/drtv/se/verdenssituationen-med-clement_-farvel-til-usa_563668

National Security Strategy of the United States of America. November 2025. Side 25-27 om EU.
https://www.whitehouse.gov/wp-content/uploads/2025/12/2025-National-Security-Strategy.pdf

Mr. Nobody mod Putin (2025).
https://www.dr.dk/drtv/saeson/mr-nobody-mod-putin_551827
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Velfærdsstatens fremtid?

Dette forløb har været et slags opsamlingsforløb, hvor vi i høj grad har draget på viden fra tidligere forløb.
Vi har arbejdet med forskellige velfærdsmodeller og deres ideologiske fundament - den korporative, den residuale og den universelle model. Vi har set på forholdet mellem stat, marked og civilsamfund i hver model, samt hvordan privatisering påvirker den danske model.
Vi har især arbejdet med den universelle model og de udfordringer den står overfor samt forskellige løsningsstrategier, herunder elevernes egne innovative bud.

Vi har også arbejdet med strukturpolitik, især arbejdsmarkedspolitik. Vi har diskuteret forskellige former for arbejdsløshed og deres betydning for økonomien og den enkelte, samt forskellen på opkvalificerings- og stramningsstrategier.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Forløbet har også indeholdt synopsis-øvelse, samt skolens årlige "demokrati-dag", hvor vi har haft besøg af EU-parlamentets opstillede politikere.


Kernestof:
Økonomi
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Politik
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.

Supplerende stof:
Bjørnstrup V, Matthiesen T og Skov B. Oliver (2018) "Samf på B", side 220-231.

Finanslov anno 2025. Finansministeriet.
https://fm.dk/media/i0efx1fa/aftale-om-finansloven-2025.pdf

Velfærdssamfundet belyst. KL (2024). side 20-21.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/offentlig-sektors-oekonomi
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/offentlig-sektors-oekonomi

Indkomstfordeling
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstfordeling

Andersen G., Jørgen. Opbakningen til velfærdsstaten (2017). Udgivet i: SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 APRIL 2017. Side 25-28.

Offentlig forvaltning og service, funktionel fordeling af udgifter (COFOG)
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=OFF29&PXSId=236010&tablestyle=&ST=SD&buttons=0

Mette Frederiksen ser fem udfordringer for velfærdssamfundet: Risikerer at tingene ikke går op
https://piopio.dk/mette-frederiksen-ser-fem-udfordringer-velfaerdssamfundet-risikerer-tingene-ikke-gaar-op

KL-formand advarer: Stigende privatisering kan udfordre opbakningen til velfærdsstaten
https://www.information.dk/indland/2024/11/kl-formand-advarer-stigende-privatisering-kan-udfordre-opbakningen-velfaerdsstaten
Fødevarecheck på 2.500 kroner per person på vej til millioner af danskere
https://www.dr.dk/nyheder/politik/foedevarecheck-paa-2-500-kroner-per-person-vej-til-millioner-af-danskere

De Økonomiske Råd, Formandskabet (Efterår 2025). Vismandsrapport: Kapitel 1, Aktuel økonomisk politik.

Kontant: Omsorg eller profit? (29 januar 2025).
https://www.dr.dk/drtv/episode/kontant_-omsorg-eller-profit_500657

Phillipskurve.
https://lex.dk/Phillipskurve

Offentligt overskud på 29,1 mia. kr. i 3. kvt. 2025
https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50479

Partier kappes om boligskat – og "det er ikke nogen vindersag"
https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-02-18-partier-kappes-om-boligskat-og-det-er-ikke-nogen-vindersag

Nu taler politikerne højt om at røre ved de urørlige boligejere. Jeg spurgte min kollega, hvor mange millioner han har tjent på sit hus
https://www.zetland.dk/historie/sFV0d3SP-aeAEaNN5-a9f91

Nye tal viser snyd for milliarder: Social dumping i byggeriet afsløret i stor stil
https://skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/nye-tal-viser-snyd-for-milliarder-social-dumping-i-byggeriet-afsloeret-i-stor-stil
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Integrationsudfordringer

Et sociologisk forløb, som omhandler især danske værdier og indvandring, hvordan vores kultur er og bliver skabt og udfordret, herunder hvad det vil sige at være dansk statsborger og være "dansk". Har har vi snakket om tonen i debatten, samt kigget på udviklingen af integrationsudfordringerne og den politiske vinkling af indvandringen.

Dertil har vi også snakket om integration og racisme i USA. Bærende begreber for forløbet har bl.a. været værdier, normer og symboler i forskellige grupperinger. Subkultur, etnicitet/nationalitet og mono-/multikulturelt samfund, ligesom kultur og integration (pluralistisk integration, assimilation og segregation).

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
politiske ideologier, skillelinjer
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.

Supplerende stof:
Bjørnstrup V, Matthiesen T og Skov B. Oliver (2018) Samf på B side 68-78.¨

Børsen 4 august 2023. ”Mette Frederiksen: Ytringsfriheden er ikke
rammeløs” af Mikkel Malm Myllerup og Emil Tønnesen.

Hans Skifter Andersen (2007). ”Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem?”. I DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18 årg. 2007.

”Sociology of Racism” (2015) af Matthew Clair & Jeffrey S. Denis. PP. 12720-12733.

L.O.C.: Ytringsfriheden er ikke under beskydning
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/loc-ytringsfriheden-er-ikke-under-beskydning

Test dig selv – kan du bestå den nye indfødsretstest?
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-05-31-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve

Vi elsker Yahya Hassan! | Monte Carlo | DR3
https://www.youtube.com/watch?v=jNYnSCQeCWM&ab_channel=P3xDRTV

Indvandrere og efterkommere
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/indvandrere-og-efterkommere

DR. ”Ali og hans brødre” (2016).

Skyldige personer i alderen 15-79 år efter køn, alder og oprindelsesland https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=STRAFNA3&PXSId=202506&tablestyle=&ST=SD&buttons=0

Stol ikke på de tal, der får minoritetsetniske unge til at fremstå langt mere kriminelle
https://www.information.dk/debat/2020/09/stol-paa-tal-faar-minoritetsetniske-unge-fremstaa-langt-mere-kriminelle

USA's institutionelle raceulighed
https://www.altinget.dk/usa/artikel/usas-institutionelle-raceulighed
De ni målsætninger
https://integrationsbarometer.dk/om-integrationsbarometeret/de-ni-malsaetninger

American Attitudes and Race
https://news.gallup.com/opinion/polling-matters/312590/american-attitudes-race.aspx

Race Relations
https://news.gallup.com/poll/1687/race-relations.aspx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer