Holdet 3g Ng/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Y - Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Michael T. Nielsen
Hold 2025 3g Ng/2 (3g Ng/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor sulter man på Afrikas Horn?
Titel 2 Hvad nu Grønland? Overordnet besk. af 4 temaer
Titel 3 Skal vi i rigsfælleskabet eje Nordpolen?
Titel 4 Er der en fremtid for livet på en stillehavsatol?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor sulter man på Afrikas Horn?

Vi undersøger naturbetingelserne på Afrikas Horn for at svare på spørgsmålet om sult i regionen. Vi tager udgangspunkt i Klima og nedbørsforhold sat i relation til de globale klima og nedbørsvariationer. I den forbindelse tager vi en afstikker til lokale Sønderjyske forhold for at forstå de væsensforskellige klimatiske livsbetingelser. Udover en klimatisk forklaring på regionens udfordring inddrager vi den menneskelige indflydelse på livsbetingelserne. Herunder den demografiske situation og den erhvervsmæssige situationen. Demografisk transition, befolkningspyramider og levevilkårsindikatorer inddrages kort.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvad nu Grønland? Overordnet besk. af 4 temaer

Kan Grønland leve af sine råstoffer?

I dette tema tager vi udgangspunkt i den internationale interesse, der pludselig opstod i forhold til Grønlands undergrund. Men derudfra går vi videre og kikker mere bredt på de forhold der kendetegner de naturgeografiske forhold i landet, og hvordan de støtter op om det grønlandske ønske om en bæredygtig økonomisk selvstændighed. Vi forsøger derfor også at svare på spørgsmålene: Kan man leve af landbrug i Grønland? Kan man leve af olieudvinding i Grønland? Kan man leve af minedrift i Grønland?  

I forhold til ovenstående er det jo vigtigt at huske, at det råstof, der nu er bærende, er fiskeriet. Det vil vi imidlertid ikke behandle indgående, men blot konstatere, at der er et stort fiskerierhverv, der i sig selv desværre ikke er stort nok til helt at sikre arbejde og underhold til alle og opveje alle samfundets udgifter. Dermed ser vi altså bort fra de udviklingsmuligheder, der kunne ligger indenfor det eksisterende hovederhverv.

Vi inddrager her Grønlands demografisk udvikling og sætter den i relation til den erhvervsmæssige udvikling fra fangersamfundet over moderniseringen til et moderne informationssamfund. Det er tydeligt at se sporene af spiralkampagnen i fødselstallene, men også tydeligt, at Grønland i dag kæmper med en meget lav samlet fertilitet.

Vi knytter spørgsmålet om minedriften op på en forståelse af de store geologiske processer i pladetektonikken, herunder arbejder vi med vulkaner, og på de geologiske processer, der kan give gode mineralforekomster. Her er særligt intrusionerne (Kringlerne og Kvanefjeld) ved Narsaq behandlet som et eksempel på dannelse og forekomst af sjældne jordartsmetaller. Det vanskelig ved at etablere rentabel minedrift i Grønland behandles i en ressource/reserve diskussion, der sættes op mod de vanskelige infrastrukturelle og klimatiske forhold i landet.

Til spørgsmålet om landbrug knytter vi en undersøgelse af landets klimatiske livsbetingelser, og særligt de forskelle der ligger i kyst og fastlandsklima i den sydligste del af landet (igen omkring Narsaq), hvor fårehold og agerbrug nyder godt af de dybe fjordes marginalt varmere somre. Vi spørger os selv, hvad det mon vil betyde for det grønlandske landbrug, når klimaforandringerne slår igennem.

I undersøgelse af potentialet for olieudvinding som en del af landets indtjeningsgrundlag, har vi i første omgang fokus på oliedannelse generelt og derefter på de mulige oliefelter i Grønland. Her tager vi afsæt i Jameson land på østkysten, hvor bassinstrukturen måske muliggør udvinding på land. I et senere tema kikker vi dog også på oliemulighederne ud for østkysten, mens vi har fokus på Rigsfælleskabets generelle interesse i Arktis og polarhavet.

For at give et tilfredsstillende naturgeografisk indblik i ovenstående, er det nødvendigt samtidig at give et overordnet indblik i det grønlandske samfund. Det sker gennem en lidt bredere introduktion til befolknings, erhvervs og sociale forhold i landet.

Det overordnede forløb om grønlandske forhold deles i mindre temaperioder:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skal vi i rigsfælleskabet eje Nordpolen?

Som klimaændringerne får fart, svinder isen i polarhavet både i udbredelse og tykkelse. Inden for en overskuelig tidshorisont kan det betyde, at nye sejlruter vil opstå hen over det nu utilgængelige hav. Samtidig vil det muligvis give adgang til naturressourcer (i første omgang olie), som kunne gemme sig under det is fyldte farvand. Vi undersøger årsagerne bage isens forsvinden (kæder det sammen med tidliger viden om klimaforandringerne), og ser hvilken rolle havstrømme spiller i isens bevægelse. Dette er selvfølgelig koblet til vindsystemer og til AMOC.
Vi kikker på Danmarks havretslige krav på Nordpolen med udgangspunkt i en forståelse af kontinentalsoklens betydning. Hvis isen forsvinder, vil der bliver mulighed for at lede efter olie i nord, men også vest for Grønland, hvor storisen i dag er en hindring. Vi undersøger, om der er grund til at tro, at der på havbunden ud for Grønland er olieforekomster (dette peger jo lidt tilbage til vores arbejde omkring Jameson Land, men i det arbejder, var der jo tale om oliefelter på land). Vores pladetektoniske forståelse kommer her i spil, da vi belyser Grønlands geologiske historie og sammenligner med Norge, hvor oliefelterne er meget udbytterige.
Vi forsøger desuden at lave små beregninger af den besparelse, der for skibstrafikken kan ligger i anvendelse af Nordøst passagen og Nordvest passagen frem for de nuværende ruter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Er der en fremtid for livet på en stillehavsatol?

Klimatiske udviklinger fører til havniveaustigninger, kraftigere storme, og ændringer i  grundvandsmagasinerne som ikke mindst påvirker de meget udsatte øsamfund på atollerne i Stillehavet. Livet der står i stor kontrast til de to andre steder, vi har arbejdet med i år (Somalia og Grønland), men udsatheden har de til fælles. Vi vil belyse atollernes geologiske dannelseshistorie, den klimatiske setting, de særlige forhold omkring vandets kredsløb på så små øer, og vi vil undersøge de udfordringer øerne står overfor i en stadig mere globaliseret verden, hvor forbrugsmønstre langt væk påvirker øernes egne lokale forhold. Vi undersøger også helt basalt, hvordan man bærer sig ad med at skaffe et tilstrækkeligt fødegrundlag langt derude i Oceanien tæt på vores antipoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer