Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Y - Sønderborg Statsskole
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
|
Lærer(e)
|
Anders Stubkjær
|
|
Hold
|
2025 2h Sa/1 (2h Sa/1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Den danske velfærdsstats tilstand og udfordringer
I dette forløb introduceres de politiske ideologier og ideologiernes aktuelle betydning i det danske samfund.
I forlængelse heraf introduceres velfærdstrekanten, og vi undersøger hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står over for på nuværende tidspunkt og i et fremtidsperspektiv. I forhold til dette har såvel de interne som de eksterne klemmer (udfordinger) udgjort centrale omdrejningspunkter mht. belysning af den universelle velfærdsstats robusthed.
Som følge af den internationale konkurrence med andre stater er der en tendens til, at velfærdsstaten har udviklet sig til en konkurrencestat, hvilket har konsekvenser for de krav og forventninger, der stilles til den enkelte borger.
Kernestof:
Oliver Boserup Skov m.fl. Samf på B, 2. udg. 2018. Forlaget Columbus: s. 147-183
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Introduktionsopgave til samf B
-
Line Tofte, Morten Henriksen, Anders Svendsen: Troels Lunds nye magt rejser hård kritik: 'Regeringen er på vildspor', 13/8/2025, dr.dk
-
Faste grupper og pladser i august
-
Artikel + opgaver
-
Udkast til udstilling Årets Pressefoto
-
Opgaver til bogens sider
-
Skov, Oliver Boserup m.fl.: SAMF PÅ B 2. UDGAVE, Colombus; sider: 148-166, 168-178
-
Årets Pressefoto - evaluering
-
FB-sider for politiske ledere
-
BOGEN
-
Fælles begrebsliste om ideologi
-
Opgave: Liberale partier i dag
-
Pilestræde (podcast) Vanopslagh: Det undrer mig, at danskerne ikke har fundet fakler og høtyve frem
-
Opgaver til læselektien
-
NYE PLADSER
-
Opgaver til ideologier
-
Ideologi - en øvelse
-
Interview med Samira Nawa om socialliberalisme (første minutter)
-
Ideologidebatter (findes på infomedia)
-
ARTIKELANALYSE RAMME 2h.docx
-
Opsamling
-
Velfærdsmodeller
-
NYE PLADSER FOR DE KOMMENDE PAR MODULER
-
Anne Nielsen: Hvad blev der af det gamle arbejderparti? Dagbladet Køge, 2. september 2025
-
ideologi de fede ord.xlsx
-
Hvad skal I gøre i dette modul?
-
Spørgsmål til teksten
-
Velfærdsmodeller - den universelle, den residuale og den korporative + velfærdstrekanten
-
Ekstra læsning
-
image.png
-
De tre velfærdsmodeller
-
Nye pladser fra dette modul
-
K. Agerley: Handling skaber forvandling – Sønderborg kan spare 100 millioner
-
Spørgsmål til side 168-170
-
Video: Velfærdsmodeller - den universelle, den residuale og den korporative + velfærdstrekanten
-
T Bøttger: Vi skylder de unge at gøre op med 12-talsræset
-
Udlicitering
-
Fra chat:
-
Spørgsmål
-
DRTV - Deadline: Hvor langt rækker enigheden i blå blok?
-
Konkurrencestaten
-
Nyhederne (første 10 minutter om Palæstina)
-
De interne og eksterne klemmer - spørgsmål
-
Velfærdsstatens fremtid - spørgsmål til side 173-178
-
Malte Bruhn: Mona Juul går til valg på skattelettelser og et opgør med førtidspensioner: "Samfundskontrakten er gået i stykker", Altinget, 20. september 2025
-
Analyse: Rokade skal ruste Socialdemokratiet til valgkamp på tre sårbare fronter
-
Velfærdsdebatten
-
Velfærdsstaten i dag - artikler til analyse
-
Plan for modulet:
-
Projektet 1 samfundsfag
-
Fællesnoter til emnet velfærdsstaten og dens udfordringer
-
Programme 2025 - Festival of Lights
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Identitet i det senmoderne samfund
I dette forløb undersøges nogle forskellige udfordringer, der kan være forbundet med identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, hvor krav, forventninger og pres, hvad angår de unges livsførelse, har været i fokus.
Netop udfordringen med at skabe sin egen identitet skaber tilsyneladende store udfordringer for flere og flere unge i en individualistisk og omskiftelig samfundsstruktur, hvor den unge skal navigere i en tid, hvor de sociale medier spiller en betydningsfuld rolle.
Den teoretiske ramme udgøres bl.a. af Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Thomas Ziehe og Erving Goffman, der i deres teorier giver bud på hvad der kendetegner senmoderniteten - og ikke mindst dens konsekvenser for individet.
Skov, Oliver Boserup m.fl. : Samf på B 2. udg. 2018, Columbus s. 18-24, 27-40, 42-46, 48-54
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
image.png
-
Skov, Oliver Boserup m.fl.: SAMF PÅ B 2. UDGAVE, Colombus; sider: 18-37, 42-47, 51-54
-
ANALYSE: De Konservative begår ikke utroskab – men de viser deres blå venner, at de er åbne for romantiske tilbud fra andre partier
-
Projektbeskrivelse, tidsplan og grupper
-
30 år efter fredsaftalen er Bosnien fortsat i dyb krise
-
Plan
-
Introduktion til samfundstyper
-
GRUPPER TIL SAMF B PROJ 1.xlsx
-
Noter til tekst
-
TV2: Danske bander rekrutterer "børnesoldater" i Sverige, bekræfter minister. 8. aug 2024
-
NOTER FÆLLES
-
Kommunequiz
-
Socialisering + dobbeltsocialisering med modeller
-
Samfundstyper - opsamling / repetition - myren, sneglen, kamæleonen + F Tönnies
-
Nyhed: Analyse: To ud af tre unge er bange for at vælge forkert i livet - Dansk Ungdoms Fællesråd
-
Anthony Giddens
-
Udsendelse fra TV2: Emmas Everest
-
BEST OF DAKAR RALLY 2024
-
Nevis Bungy - New Zealand's Highest Bungy
-
Alma Andersen: Gymnasieelev: Sociale medier er med til at skabe usikre unge, Berlingske 25. marts 2022
-
Gruppearbejder
-
Faste pladser - indtil jul
-
Hartmut Rosa
-
Ervin Goffman
-
https://www.berlingske.dk/laesere/gymnasieelev-sociale-medier-er-med-til-at-skabe-usikre-unge?gaa
-
The Real Beautiful Life - uddrag af dokumentar om sangeren Christopher
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Demokratiets spilleregler
I dette forløb undersøges det repræsentative demokratis udfordringer i Danmark.
På den baggrund og for at kunne kvalificere diskussionen om det danske demokrati, er der blevet lagt vægt på de to demokratiske skoler, konkurrencedemokratiet (Alf Ross) og deltagelsesdemokratiet (Hal Koch).
Hvilke fordele og ulemper knytter der sig til mere folkelig inddragelse i demokratiet?
Kan man forestille sig andre varianter af demokratiet, der fremmer forbindelsen mellem masse (vælgere) og elite (politiske repræsentanter)?
I forløbet er der blevet lagt vægt på forskellige aktørers indflydelse på den demokratiske proces, hvor der bl.a. er blevet kigget på magtbegrebet og den parlamentariske styringskæde.
Vi ser dog i enkelte sammenhænge også ud over Danmarks grænser og undersøger demokratiske udfordringer, som enkelte andre lande, primært europæiske, står med i dag.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/2164/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79343509302",
"T": "/lectio/2164/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79343509302",
"H": "/lectio/2164/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79343509302"
}