Holdet 2025 nf/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Y - Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Birgitte Windeballe Rösgen, Frank Kim Larsen, Rasmus Christiansen
Hold 2025 nf/q (1q nf, 1q nf bi, 1q nf ke, 1q nf ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til kemi
Titel 2 Sådan sikrer du rent vand nu og i morgen.
Titel 3 Vand bio
Titel 4 Vand Kemi
Titel 5 Sådan redder vi klimaet
Titel 6 Energi og global opvarmning bio
Titel 7 Klima Kemi
Titel 8 Sådan overlever du en naturkatastrofe
Titel 9 Katastrofe
Titel 10 Naturkatastrofe bio
Titel 11 Opgaveskrivning og intern eksamen
Titel 12 Særfagligt kemi
Titel 13 Særfagligt biologi
Titel 14 Forløb#6

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til kemi

Grundbog:
H. Mygind, O. V. Nielsen, V. Axelsen; Basiskemi C; Haase & søns forlag as (BKC)

Atomernes opbygning (s. 11-17 BKC)
Grundstoffernes periodesystem (s. 18-22 BKC)
Atomernes elektronsystem. (s. 23-26 BKC)
Tilstandsformer (s. 7-11 BKC)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sådan sikrer du rent vand nu og i morgen.

Arbejdet med temaet ”Sådan sikrer du rent drikkevand nu og i morgen” tager udgangspunkt i et overordnet fokus på vandets kredsløb og på menneskelige belastninger af dette - særligt ferskvandsressourcen. Herunder arbejder vi med:
Vandbalanceligningen, Forurening af grundvandet og overfladevandet, vandkvalitet (herunder kvalitativ måling af saltindholdet), ferskvand som en ressource under pres af forbrug og forurening.
Den lokale situation belyses gennem en overordnet analyse af de Syddanske istidsskabte landskabsformer, hvor vi undersøge hvad landskabet fortæller os om den mulige sammensætning af jordbunden (sand eller ler), og hvordan den beskytter eller truer drikkevandskvaliteten ved at være mere eller mindre rensende, men også hvordan den påvirker hastigheden af grundvandsdannelsen. Begreber som Porøsitet og permeabilitet behandles og genanvendes i det senere tema om energi.
Vi fokuserer desuden på sammenhængen mellem landbrugsudviklingen, befolkningsudvikling og den øgede belastning af vandressourcen gennem gødskning og brug af pesticider. Her åbnes for diskussioner om bæredygtighed. På den baggrund inddrages arbejdet med demografisk udvikling nationalt og globalt.

Øvelser:
Undersøgelser ved stranden - grundvand og havvand
Kortblads og GIS analyse af landskabet ved Sydals
Ledebloksanalyse ved Sydals
Porøsitet og permeabilitet


Links til eksamen:
Grundbog ”Geografi Vores Verden” 2. udgave: https://goforlag.dk/app/ebog?bog=naturgeografi-vores-verden-2-udgave
Naturgeografi C, Praxis https://naturgeografi-c-4.praxis.dk/1
Kåre Kullerud: ”Pladetektonik”: https://nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html
Kåre Kullerud: ”Jordskælv”: https://nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html
Kåre Kullerud: ”Jordens opbygning og indre”: https://nbvm.no/dk/earth_int_dk.html
Kåre Kullerud: ”Olie og gas”: https://nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html
Earth Viewer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Vand bio

Vand (cellulære processer, økologi, herunder samspil mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet) (25 sider)

Nøgleord
Vandets kredsløb, fotosyntese, respiration, abiotiske faktorer, biotiske faktorer, biodiversitet, søen som eksempel på et økosystem, iltoptag hos vanddyr, døgnændringer og årstidsændringer i søer, søens gode cirkel, søens onde cirkel, næringsstoffer, nitrat, fosfat, diffusion, semipermeabel, osmose, isoton opløsning, dna og miljø-dna, stomata, transpiration.

Øvelser
Osmoseforsøg med kartoffel
Makroindeks (Krybily-undersøgelsen)
Transpiration
Mikroskopering af celler

Kernestof
Nf-grundbogen s. 31, 37-39 (økosystem, salt og forurening med næringssalte), s.71 (vandets kredsløb), s. 157 (opbygningen af dna).

Biologi til tiden s. 117-118 (en rig natur/ biotiske, abiotiske faktorer), 126-129 (vandets kredsløb og vanddyr), 136-40 (Søen som økosystem)

Biodiversitetsbogen s. 8 + 16 (Biodiversitet (artsdiversitet, genetisk diversitet, økosystemdiversitet) + økosystemtjenester)
Supplerende stof:
Transpirationsfigur https://byjus.com/biology/transpiration-pull/
Stomata: https://www.sciencefacts.net/stomata.html
Artikel om miljø-dna: https://dm.dk/bio/alle-artikler/biodiversitet/banebrydende-dna-metode-kan-kortlaegge-klodens-biodiversitet/
Artikel om miljø-dna: https://videnskab.dk/teknologi/vi-var-forbloeffede-danske-forskere-lykkes-med-at-fange-dna-i-luften/
https://videnskab.dk/naturvidenskab/kaempeprojekt-alt-liv-i-de-danske-have-skal-kortlaegges-med-dna-test/
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vand Kemi

Grundbog:
H. Mygind, O. V. Nielsen, V. Axelsen; Basiskemi C; Haase & søns forlag as (BKC)

Ionbindinger

Natriumchlorid (s. 31-33 BKC)
Simple ionforbindelser (s. 34-36 BKC)
Ionforbindelsernes egenskaber (s. 41-44 BKC)
Sammensatte ionforbindelser (s. 37-39 BKC)
Udfældningsreaktioner (s. 46-47 BKC)


Kovalente bindinger

Atomernes elektronsky (s. 53-55 BKC)
Eksempler på Kovalente bindinger og Rummelig opbygning (s.57-60 BKC)
Molekyler (s. 60 BKC)
Elektronegativitet (s. 67-70 BKC)
Polære bindinger og polære molekyler (s. 71-74 BKC)
Hydrofobe og hydrofile grupper (s. 74-76 BKC)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sådan redder vi klimaet

I temaet ”Sådan redder du klimaet” arbejder vi med udgangspunkt i vores forbrug af fossile brændsler og dette forbrugs betydning for både vestens store velstand, men også dets betydning for den menneskeskabte forøgelse af drivhusgasser i atmosfæren og den dermed øgede drivhuseffekt, hvilket gør det til en væsentlig del af årsagen bag de igangværende klimaforandringer. Konsekvenser af den globale opvarmning belyses og vi arbejder med lokale og globale klimaudfordringer (nedbør, havniveau stigning, grundvandsstigning, tørkerisiko).  Vi belyser oliens dannelsesproces, udvinding og anvendelse (forbrænding). Energiproduktions og energiforbrugs regionalefordeling globalt behandles. Forbrændingens indvirkning på klimaet vil stå centralt. Herunder beskæftiger vi os desuden med klima fra et traditionelt naturgeografisk perspektiv med analyse af hydroterm-figurer og anvendelse af Vahls klimainddeling. Grønlandspumpens betydning for klimaet i Norden behandles gennem en øvelse. Klimaets betydning for livsbetingelserne forskellige steder på jorden belyses. Behovet for klimatilpasning (med særlig fokus på tiltag i Sønderborg) inddrages ligeledes i arbejdet. Bæredygtighed og klimaaftryk, der behandles allerede i første tema, er igen relevant her.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Energi og global opvarmning bio

Dyr og planters indvirkning på niveauet af kuldioxid

Kernestof
Energi (22 sider)

Nøgleord: fotosyntese, respiration, kulstofskredsløb, energipyramide, fødekæder og energistrømme, økologisk effektivitet, dna, gener, autosomal nedarvning, energigivende stoffer (kulhydrat, protein, fedt), fordøjelsessystemet.

Øvelser:
Vingummi og proteiner
Økologisk effektivitet (melbillelarver)

Kernestof
Kulstofskredsløb  NF-grundbogen s. 141 (fig. 5.6)
NF-grundbogen s. 157 (dna)
Biologibiogen s. 52-53 (økologisk effektivitet)
Biologibogen (ny udgave) s. 44-45 (fødekæder) s. 50 kulstofkredsløb
NF-grundbogen s. 110-114 (fordøjelse af kosten).

Supplerende stof
https://ing.dk/artikel/nye-kostraad-drop-ultraforarbejdet-mad-og-spis-kun-105-gram-roedt-koed-om-ugen
http://www.lr-web.dk/Lru/microsites/nfgrundbogen/pdf/NF_grundbogensfigurer_til_hjemmesiden.pdf

https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad#c80416 (De officielle kostråd)
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klima Kemi

Grundbog:
H. Mygind, O. V. Nielsen, V. Axelsen; Basiskemi C; Haase & søns forlag as (BKC)

Carbohydrider

Carbonhydriders bindingsforhold (s. 118-121 BKC)
Alkaner  (s. 122-131 BKC)
Substitution af alkaner (s. 46-47 IS)
Alkaner og Alkyner (s. 131-139)


Øvelse:
                     - Substitution af alkan

Mængdeberegninger

Formelmasse Molekylemasse (s. 82 BKC)
Atommassen (s. 16-17 BKC)
Stofmængde (s.83-88 BKC)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sådan overlever du en naturkatastrofe

I forbindelse med temaet ”Sådan overlever du en naturkatastrofe” arbejder vi med de storgeologiske miljøer (pladegrænserne) og de katastrofer vi ofte ser ramme befolkningen i de områder, hvor den geologiske aktivitet er størst: Jordskælv og vulkaner.
Vi indleder arbejdet med analyse af dagsaktuelle jordskælv i verden. Det giver os et overblik over de regioner i verden, der tilsyneladende ofte rammes af større jordskælv, og vi får derigennem det første indblik i den regionale fordeling og opstiller vores første hypoteser. I forlængelse heraf arbejder vi med teorien om pladetektonik der giver os mulighed for at sætte forklaringer på  jordskælv ved forskellige typer pladegrænser. Vi arbejder med jordens opbygning i sfære og særligt bevægelserne i lithosfæren. Drivkræfterne bag pladebevægelserne behandles. Der arbejdes desuden ganske kort med bjergarternes kredsløb. Oceanbundens alder behandles og sættes ind i teorien om pladetektonik.
Jordskælvskatastrofernes sociale skævhed behandles med belysning af levevilkårsindikatorer for forskellige jordskælvsudsatte regioner. De ramte landes udviklingsniveau bliver således en del af svaret på temaets overordnede problemstilling.
Seismiske bølger og den meget begrænsede muligheden for at varsle jordskælv behandles, og i den forbindelse arbejder vi også med muligheden for at stedbestemme jordskælv gennem triangulering. I et begrænset omfang arbejder vi med muligheden for at måle jordskælvsstyrke ud fra seismogrammer.


Udover de i undervisningsbeskrivelsen nævnte offline materialer er nedenstående TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET:


Kåre Kullerud: ”Pladetektonik”: https://nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html
Kåre Kullerud: ”Jordskælv”: https://nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html
Kåre Kullerud: ”Jordens opbygning og indre”: https://nbvm.no/dk/earth_int_dk.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvtillid
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Katastrofe

Grundbog:
H. Mygind, O. V. Nielsen, V. Axelsen; Basiskemi C; Haase & søns forlag as (BKC)

Syre-Basereaktioner
Definition på en syre og en base (s. 153-155 BKC)
Syrer (s. 156-158 BKC)
Baser (s. 158-160 BKC)
Syrer og basers styrker (s. 160-161 BKC)
pH begrebet og måling (s. 162-167 BKC)
Syre-Basetitrering (s. 167-170 BKC)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Naturkatastrofe bio

Katastrofe (25 sider)

Nøgleord: Opbygningen af dna, gener, genotype, fænotype, nedarvningsmønstre (autosomal nedarvning), alleller, dominante/ recessive egenskaber, proteinsyntesen (helt overordnet), gensplejsning (overordnet princip), hjertet, puls, energigivende stoffer.

Øvelser
Puls
Blodtype AB0
Smag af PTC
Gensplejsning (modeløvelse)

Kernestof
Biologi i udvikling s.192-4 (Blodtyper)
Biologi til tiden s.42-47 (Hjertet), 106-107 (genetiske grundbegreber), 154-158 (gensplejsning)
NF-grundbogen s. 157 (dna), 162 (gensplejsning), 184 (gener), 186 -187 (Autosomal nedarvning)
https://bloddonor.dk/fakta-om-blod/blodtyper/ (om antistoffer)

Supplerende stof:
https://educationalgames.nobelprize.org/educational/medicine/bloodtypinggame/
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Særfagligt kemi

Redoxreaktioner

Oxidation og reduktion (s. 173-174 BKC)
Spændingsrækken (s. 175-178 BKC)
Oxidationstal (s. 178-181 BKC)
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Særfagligt biologi


Biologi til tiden side 154-156 (Princippet i gensplejsning)

Øvelse: Gensplejsning klippeklistre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#6

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer