|
Titel
2
|
Har vi råd til velfærd?
I dette forløb diskuteres, hvad velfærd er. Vi arbejder med forskellige velfærdsmodeller - den korporative, den residuale og den universelle model. Vi ser på forholdet mellem stat, marked og civilsamfund i hver model.
Vi arbejder med den universelle velfærdsstats udfordringer i form af de forskellige pres modellen er under: Det stigende forventningsniveau, demografiske ændringer og globalisering.
I forløbet arbejder vi også med økonomi. Vi ser på det typiske konjunkturforløb, og hvad der kendetegner henholdsvis højkonjunktur og lavkonjunktur. Vi snakker i den forbindelse om hvordan finanspolitikken kan være med til at sikre et mere jævnt konjunkturforløb.
Vi anvender det økonomiske kredsløb som model. Vi ser på, hvordan forskellige beslutninger i husholdninger, virksomheder, den finansielle sektor samt politiske beslutninger kan påvirke den samlede økonomi - f.eks. en skattelettelse eller en offentlig investering.
Vi arbejder med økonomiske mål i form af højt BNP-niveau og høj BNP-vækst, høj beskæftigelse, lige fordeling af velstand, miljømæssig bæredygtighed, stabil og lav inflation, balance på betalingsbalancen, lav udlandsgæld, balance på de offentlige finanser og lav statsgæld. I forlængelse af dette diskuteres, hvordan disse mål kan være i konflikt med hinanden.
Der lægges i forløbet vægt på sammenhængen mellem vores velfærdsmodel og vores økonomi. Den store rolle staten spiller - både som velfærdsyder men også som økonomisk faktor - kan påvirke økonomien gennem både velfærdspolitik og mere snæver økonomisk politik.
Kernestof:
Brøndum, Peter m.fl. : "Luk samfundet op!", Forlaget Columbus, 4. udg. 2021: s. 167 - 220
|