Holdet 2025 sa/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Y - Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Jakob Nors-Ganer, Sofie Katrine Johansen
Hold 2025 sa/x (1x sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velfærdsstatens udfordringer
Titel 2 Identitet i det senmoderne samfund
Titel 3 Ulighed og kulturelle forskelle
Titel 4 Økonomi og globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velfærdsstatens udfordringer

I dette forløb bygger vi ovenpå grundforløbets fokus på ideologier, demokrati og parti- og vælgeradfærd ved at zoome ind på den danske velfærdsstat. Forløbet indledes med en diskussion af, hvad velfærd og velstand er, og hvordan det hænger sammen med den danske velfærdsstat. Herefter arbejder vi med de forskellige velfærdsmodeller og deres ideologiske fundament - den korporative, den residuale og den universelle model. Vi ser på forholdet mellem stat, marked og civilsamfund i hver model.

Formålet er at undersøge, hvilke udfordringer den danske velfærdsstat, herunder den universelle velfærdsmodel, står over for nu og i fremtiden (jf. de interne og eksterne klemmer). I forlængelse heraf vil vi diskutere borgernes stigende forventningsniveau, de demografiske ændringer og omkostningspresset.

Kernestof:
• Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• Kvalitativ og kvantitativ metode

Faglige mål
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
• Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Supplerende materiale
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: Luk Samfundet Op (4. udgave), Columbus, 2021, side 196-220).

https://www.borger.dk/arbejde-dagpenge-ferie/Dagpenge-kontanthjaelp-og-sygedagpenge/Kontanthjaelp/kontanthjaelp

https://www.borger.dk/arbejde-dagpenge-ferie/Dagpenge-kontanthjaelp-og-sygedagpenge/Arbejdsloeshedsdagpenge

• Artikel: Sønderjysk befolkningsfremskrivning er dyster: - Mit gæt er, det bliver endnu værre

• Reframing Wellfare Index (https://www.reframingwelfare.com/)


Robert Nielsen i aftenshowet
https://www.youtube.com/watch?v=fAtfA9G9hEI

Taberfabrikken, Ole Birk Olesen (2007).
Uddrag. Forordet.

DR. 30 november, 2025. ”Moderaterne kræver ændring af kontanthjælp: 'Børnene bliver ramt. Det var ikke meningen'”
https://www.dr.dk/nyheder/politik/moderaterne-kraever-aendring-af-kontanthjaelp-boernene-bliver-ramt-det-var-ikke-meningen

DR. 1 december, 2025. ”LA'er om kontanthjælpsfamilier: Køber de svømmeudstyr eller smøger?”
https://www.dr.dk/nyheder/politik/la-er-om-kontanthjaelpsfamilier-koeber-de-svoemmeudstyr-eller-smoeger

Altinget, 22 juni, 2022. ”Svend Brinkmann: Konkurrencestatens reformer skaber vækst. Men ødelægger de mon mere, end de gavner?”
https://www.altinget.dk/etik/artikel/svend-brinkmann-konkurrencestaten-har-et-stramt-greb-om-vores-dannelse-kan-vi-loesne-det?fbclid=IwAR26Tsn2FlRR6afdBQimao9Iy6ScY2BMzA2fn_QoqXoQRaXz5NjOO8wm10w

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Identitet i det senmoderne samfund

I dette forløb undersøger vi forskellige udfordringer, der kan være forbundet med identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. Som fundament for forløbet vi vil arbejde med socialisering, normer og roller forbundet med bl.a. gruppedannelse for at forstå, hvordan identitet skabes i samspil med det samfund, vi lever i. Hertil kan inddrages struktur/aktør-problematikken. Ydermere har vi fokus på de krav og forventninger, der stilles til unge i dag, og hvilken betydningen samfundsudvikling har for vores opfattelse af disse. Netop udfordringen med at skabe sin egen identitet skaber tilsyneladende udfordringer for flere og flere unge i, hvad der kan betegnes som en individualistisk og omskiftelig samfundsstruktur, hvor unge skal navigere i en tid, hvor de sociale medier spiller en betydningsfuld rolle.

I anden del af forløbet fokuserer vi på de kulturelle forskelle, der kan opstå som respons på ulighed, ved at inddrage Bourdieus begreber om habitus og kapitaler, samt betydningen af social arv. Som afslutning på forløbet har vi to moduler om kulturmøder, anerkendelse og integration, hvor vi ligeledes samler nogle tråde på tværs af forløbene ved at forholde os ideologisk, politisk mv. til et emne. Omdrejningspunktet er de forskelle i livsmuligheder, der kan opstå med udgangspunkt i den sociale baggrunds betydning for livsforløb-  

Den teoretiske ramme udgøres af Bernstein, Bourdieu, Giddens, Goffman, Honneth og Ziehe, der kendetegner senmoderniteten og dens konsekvenser for individet.

Kernestof:
• Identitetsdannelse og socialisering
• Sociale og kulturelle forskelle
• Kvalitativ og kvantitativ metode

Faglige mål
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Supplerende materiale:
(Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: Luk Samfundet Op (4. udgave), Columbus, 2021, side 29-78)

Camilla Magid ”Med drager mod demoner” (2024). Dokumentar.  Episode 1.

DR. (2022). Signe Molde på udebane: "Brøndby-luder!"
https://www.dr.dk/drtv/se/signe-molde-paa-udebane_-broendby_luder_336034

Zetland. 25 marts, 2021. ”Tidens største løgn er, at vi kan, hvad vi vil, siger Brinkmann. Nu har han skrevet en hyldest til skæbnen”
https://www.zetland.dk/historie/s81EYkN6-a8dQKjjz-c179d

Dansk Arbejdsgiverforening. 10 marts, 2022. ”(U)lige muligheder i folkeskolen”
https://www.da.dk/politik-og-analyser/uddannelse-og-kompetencer/2022/ulige-muligheder-i-folkeskolen/

TV2 Østjylland. 10 august, 2025. ”Frederikke overnatter i sin bil: - Det er mig, der ved, hvad der er bedst for mig”
https://www.tv2ostjylland.dk/skanderborg/det-er-mig-der-ved-hvad-der-er-bedst-for-mig-9ed99

DR. 26 april, 2024. ”Stik mig smuk”. Episode 1.
https://www.dr.dk/drtv/serie/stik-mig-smuk_443514

Danmarks Statistik. Husstande og familier
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold/husstande-og-familier

TV2 Echo. 27 januar, 2026. ”Unge søger mening i kirken – 19-årig var ateist, nu er han fast kirkegænger”
https://echo.tv2.dk/2026-01-12-unge-soeger-mening-i-kirken-19-aarig-var-ateist-nu-er-han-fast-kirkegaenger

DR. 6 februar, 2025. ”Forskere afliver myte om unges brug af sociale medier – men peger på sårbar gruppe”
https://www.dr.dk/nyheder/indland/forskere-afliver-myte-om-unges-brug-af-sociale-medier-men-peger-paa-saarbar-gruppe

Bertel Haarder går amok.
https://www.youtube.com/watch?v=DqVi2EVHQM0

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ulighed og kulturelle forskelle

Et sociologisk forløb, som omhandler ulighed (både økonomisk og social) især i det danske sundhedsvæsen og på boligmarkedet.
Derudover har vi også snakket om integrationsformer, danske værdier og indvandring, herunder hvordan kultur er, bliver skabt og udfordret. Dertil har vi kigget på, hvad det vil sige at være dansk statsborger og være "dansk". Hertil kommer teorien om medborgerskab og medfølelse i det danske samfund. Ydermere har vi også kort koblet snakken om ligestilling samt andre politiske skillelinjer.
Bærende teoretiker for forløbet har været Pierre Bourdieu og hans teorier om kapitaler og felter.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle.
politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Kvalitativ og kvantitativ metode

Supplerende materiale:
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: Luk Samfundet Op (4. udgave), Columbus, 2021, side 48-52; 86-99
Bjørnstrup V, Matthiesen T og Skov B. Oliver (2018) "Samf på B", side 68-78.

TV2. 12 februar, 2026. ”Uligheden vokser, når boligpriserne i København buldrer frem – og presser særligt tre grupper”
https://nyheder.tv2.dk/business/2026-02-12-uligheden-vokser-naar-boligpriserne-i-koebenhavn-buldrer-frem-og-presser-saerligt-tre-grupper

Global Inequality
https://inequality.org/facts/global-inequality/

Fagbevægelsens Hovedorganisation. 20 januar, 2026. ”Uligheden brager afsted – også i Danmark”
https://fho.dk/blog/2026/01/20/uligheden-brager-afsted-ogsaa-i-danmark/

DR. 23 maj, 2016. ”En Syg Forskel”. Episode 1.
https://www.danskkulturarv.dk/dr/en-syg-forskel-14/

SDU. 5 marts, 2026. ”Danskernes sundhed”.
https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2026/den_nationale_sundhedsprofil_2025

Politiken, 15 maj, 2025. ”Okay, jeg har brudt et mønster, godt for mig, flot Emil, men det interessante er, at mønsteret jo fucking stadig er der” (uddrag)
https://politiken.dk/danmark/art10391772/%C2%BBOkay-jeg-har-brudt-et-m%C3%B8nster-godt-for-mig-flot-Emil-men-det-interessante-er-at-m%C3%B8nsteret-jo-fucking-stadig-er-der%C2%AB

TV2 Play. 11 marts, 2026. ”Højskolen”. Uddrag af episode 2.
https://play.tv2.dk/serie/hoejskolen-tv2/1/eftermiddag-paa-hoejskolen-b670059a-6bf9-4299-9f68-ecec44924695

Danmark Statistik. ”Indkomstfordeling”
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstfordeling

Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd. 16 august, 2025. ”Danmark har nordisk rekord i økonomisk udsathed”
https://www.ae.dk/tema/2025-08-danmark-har-nordisk-rekord-i-oekonomisk-udsathed

Kulturfabrikken. ”Danmarkskanonen – de 10 vigtigste danske værdier”.
https://kulturfabrikken.dk/danmarkskanonen-10-vigtigste-danske-vaerdier/

Det nationale integrationsbarometer. ”De nationale målsætninger”
https://integrationsbarometer.dk/barometer

Danmarks Statistik. ”Indvandrere og efterkommere”
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/indvandrere-og-efterkommere

DR. 20 marts, 2026. ”Vi efterprøver 3 påstande om udlændinge: Kommer etniske danskere i mindretal om 70 år?”
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/vi-efterproever-3-paastande-om-udlaendinge-kommer-etniske-danskere-i-mindretal-om-70-aar

Danske taler. 5 april, 2024. ”Frederik Vads tale i Folketinget om udlændingestramninger”
https://www.dansketaler.dk/tale/frederik-vads-tale-i-folketinget-om-udlaendingestramninger

Gratis prøvesimulation – Indfødsretsprøven
https://indfodsretsprove.dk/gratis-prove/

Altinget. 9 marts, 2026. ”Når Dansk Folkeparti taler om remigration, henter de ordene fra kontroversiel højreradikal bevægelse”
https://www.altinget.dk/artikel/naar-dansk-folkeparti-taler-om-remigration-henter-de-ordene-fra-kontroversiel-hoejreradikal-bevaegelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og globalisering

Et økonomisk forløb hvor vi har set på hvorfor og hvordan staten blander sig i økonomien.
Vi har set på det typiske konjunkturforløb og hvad der kendetegner henholdsvis højkonjunktur og lavkonjunktur. Vi har i den forbindelse snakket om flaskehalsproblemer og påvirkning fra udlandet, samt hvordan finanspolitikken kan være med til at sikre et mere jævnt konjunkturforløb.  

Vi har især anvendt det økonomiske kredsløb som model. Vi har set på hvordan forskellige beslutninger i husholdninger, virksomheder, den finansielle sektor samt politiske beslutninger kan påvirke den samlede økonomi - fx en skattelettelse eller en offentlig investering - men også hvordan politiske beslutninger eller hændelser i udlandet kan have stor indflydelse på den danske økonomi (fx krigen i Ukraine).

Vi har arbejdet med økonomiske mål i form af højt BNP-niveau og høj BNP-vækst, høj beskæftigelse, lige fordeling af velstand, miljømæssig bæredygtighed, stabil og lav inflation, balance på betalingsbalancen, lav udlandsgæld, balance på de offentlige finanser og lav statsgæld. Vi har i forlængelse af dette diskuteret hvordan disse mål kan være i konflikt med hinanden.

Vi har også arbejdet med strukturpolitik, især arbejdsmarkedspolitik. Vi har diskuteret forskellige former for arbejdsløshed og deres betydning for økonomien og den enkelte, samt forskellen på opkvalificerings og stramningsstrategier.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

Kernestof:
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
kvantitativ og kvalitativ metode

Supplerende materiale:
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: Luk Samfundet Op (4. udgave), Columbus, 2021, side 167-192.

Danmarks Statistik. Forbrugerprisindeks.
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/forbrugerprisindeks

Danmarks Statistik. Et overblik over dansk økonomi
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi

DR. Debatten (2026). ”Billigere Brændstof”.
https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-billigere-braendstof_590862

DANSK ØKONOMI EFTERÅR 2025, De Økonomiske Råd. Formandskabet. Side 15.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer