Holdet 1o nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Y - Ribe Katedralskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Annemette Vestergaard Witt, Else Holm Hansen, Tanja Skrydstrup Kjær
Hold 2025 nf/o (1o bi, 1o ge, 1o ke, 1o nf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad sker der ved kysten og i havet? (kemi)
Titel 2 Hvad sker der ved kysten og i havet (geo)
Titel 3 Hvad sker der ved kysten og i havet? (bio)
Titel 4 Hvad er god mad? (bio)
Titel 5 Hvad er god mad? (geo)
Titel 6 Hvad er god mad? (kemi)
Titel 7 Hvorfor taler alle om klima? (kemi)
Titel 8 Hvorfor taler alle om klima? (geo)
Titel 9 Hvorfor taler alle om klima? (bio)
Titel 10 Særfagligt biologi
Titel 11 Særfagligt kemi
Titel 12 Særfagligt (geografi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad sker der ved kysten og i havet? (kemi)

Indhold:
Det periodiske system: atomers opbygning, hovedgrupper, perioder, undergrupper, oktetreglen/ædelgasreglen
Bindingstyper, metaller og ikke-metaller, metaltrappen, afstemning af reaktionsskemaer, tilstandsformer.
Definitionen på simple og sammensatte ioner, dannelse af simple ioner, navngivning af simpel og sammensatte ioner, dannelse af ionforbindelser, navngivning af ionforbindelser.
Fældningsreaktioner, opløselighedskurver, let- og tungtopløselige ionforbindelser.

Læsestof:
1 - Det peridiske system og atomers opbygning
2 - Bindingstyper - tilstandsformer og afstemning af reaktionstyper
3 - Simple og sammensatte ioner
4 - Navngivning af ionforbindelser
5 - Fældningsreaktioner

Øvelser:
øv 1: Putting et all together (LEGO)
øv 2: Et stofs opløselighed i vand
øv 3: Salt i havvand
øv 4: Fældningsreaktioner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Salt i havvand 26-09-2025
NF-opsamlingspowerpoint 22-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvad sker der ved kysten og i havet (geo)

Indhold:
Landskab, Weichsel istid, stejlkyst, fladkyst, erosion, jord, konstruktive bølger, destruktive bølger, iltsvind, udvaskning af nitrat (NO3-), springlag, vandets kredsløb, nedbør, vandbalanceligning, fordampning, overjordisk afstrømning, vandføring, permeabilitet, porøsitet, underjordisk afstrømning, grundvand, forurening af grundvand

Eksperimenter:
Opslemning af jordprøve
Hvordan dannes nedbør?
Vandføring i Ribe å
Bølgehastighed (målt i kar)
Undersøgelse af jord fra Tonneshøj i stereolup
Springlag
Nedsivning af kvælstof i jord
Fordampning (fra overflader og gennem planteceller)
Dannelse af skyer

Feltarbejde på 3-dages tur til Tonneshøj (v. Årøsund)
Observation af kyster (stejlkyst og fladkyst)
Vands nedsivning gennem jord fra stejlkyst og fladkyst
Bølger og bølgeretning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tonneshøj - geografi 10-10-2025
NF-opsamlingspowerpoint 22-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvad sker der ved kysten og i havet? (bio)

Indhold:
Opbygning af celler, prokaryot, eukaryot, respiration, fotosyntese, økosystem, biotiske og abiotiske faktorer, biodiversitet, springlag, salt, fødekæder, næringssalte (P og N), sigtdybde, iltsvind.

Læsestof:
NF-grundbogen, kap. 2. Hvad sker der i naturen? s. 31-35, 37-41.
Biologi til tiden, s. 14-15, s. 117-125.

Dokumentarfilm:
How to grow a planet, episode 1, 2012, BBC
Vilde vidunderlige Danmark, hav og kyst, sæson 1, episode 2, 2020, DR1
1 døgn, 2 hold, 3 dyr episode 1, 2017, TV2

Eksperimentelt arbejde:
Mikroskopi af celler
Fotosyntese- og respirationsforsøg med vandpest
Artsbestemmelse af dyr ved kysten ved Tonneshøj samt beregning af biodiversitet
Muslingefiltration og -dissektion
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tonneshøj 03-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvad er god mad? (bio)

Indhold:
Sund/usund mad, kostpyramide, kostråd, energibehov, kalorier, stofskifte, kulhydrat, fedt, protein, vitaminer og mineraler, enzymer, fordøjelse, blodsukkerregulering, insulin og glukagon, diabetes 1 og 2, glykæmisk indeks.

Læsestof:
Biologi til tiden, s. 19-34

Dokumentarfilm:
Snyd din alder - Yngre på 12 uger, 2023, TV2
Din fantastiske krop 4 - uddrag af, 2011, DR2

Eksperimentelt arbejde:
Minikostforsøg
Påvisning af stivelse i forskellige fødevarer
Fremstilling af laktosefri mælk
Måling af blodsukker
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Madbrevkassen 21-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvad er god mad? (geo)

Indhold:
Årstid, klimazoner, plantebælter, transport af fødevarer, rester af sprøjtemidler i frugt/grønt, udledning af CO2 og forbrug af vand og areal ved forskellige fødevarer, dyrkning af afgrøder/råvarer, tropisk og dansk jord, regntid og tørtid, begrænsende faktor, befolkningsvækst, befolkningspyramider, primære, sekundære og tertiære erhverv, klimavenlig mad, drivhuseffekt.

Eksperimenter
Årstider (Jord-sol-model)
Fødevareproduktion i Danmark og tropiske lande (konvektionskamre m. røg)
Befolkningspyramider bygget i Lego

Film:
Kød med omtanke
Ingen panik, befolkningseksplosionen er aflyst
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fødevareproduktion i Sahel og Danmark 28-11-2025
NF-opsamlingspowerpoint - hvad er god mad 18-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvad er god mad? (kemi)

Fødevarer (kemi)

Indhold:
Molekyler, opbygning og navngivning af molekyler.
Elektronegativitet, polære og upolære stoffer, blandbarhed.
Triglycerider og fedtsyrer, opbygning, navngivning, egenskaber
Forbrændingsreaktioner eks. med forbrænding af sukker og fedt

Læsestof:
6 – Molekyler og navngivning af molekyler
7 – Rumlig opbygning af molekyler og elektronegativitet
8 – Fedtstoffer

Øvelser:
Øv. 5: Kemiske stoffers blandbarhed
Øv. 6: Fedt i chips
Øv. 7 – Smagsforsøg (tyggegummi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hvorfor taler alle om klima? (kemi)

Indhold:
Stofmængdeberegninger - mol, masse, molarmasse.
Alkaner og alkoholer – opbygning, navngivning, egenskaber.

Læsestof:
9 – Masse, stofmængde og molarmasse
10 – Alkaner og alkoholer

Øvelser:
Øv. 8: Natron
Øv. 9: Fremstilling af ethanol ved gæring
Øv. 10: Destillation af gæringsprodukt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hvorfor taler alle om klima? (geo)

Emner: Klimaændringer, global temperatur, drivhuseffekt, CO2-udledning, Arktis, feedbackmekanismer, temperatur i byer, konsekvenser af klimaforandringer, klimatilpasning, C-kredsløb, energikilder, bioethanol, biogas, vindenergi, det globale vindsystem

Eksperimenter/empiribaseret arbejde:
Temperatur på sort og hvid plade (albedoeffekt)
Klimaatlas (online data)
To små øvelser om klimaforandringer (Varmt vand fylder mere + smeltning af havis og gletsjeris)
Ribe, klimatilpasning, brug af programmet KAMP (online data)
Besøg på Ribe Fjernvarme
Grønlandspumpe
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Klimaforandringer 27-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hvorfor taler alle om klima? (bio)

Indhold:
Organsystemer, opbygning og funktion af lungekredsløb og blodkredsløb, blod og dets bestanddele, hjertets opbygning og funktion, blodtryk, puls, simpel diffusion. Forurening. C-kredsløbet. Forsuring af verdenshavene.

Læsestof:
Biologi til tiden, s. 36-45

Eksperimentelt arbejde:
Undersøgelse af lungefunktion ved at holde vejret samt måle lungekapacitet
Måling af puls og blodtryk
Dissektion af svinehjerte
Måling af hæmatokritværdi
Undersøgelse af diffusion - hvorfor er celler så små?
Forsøg om forsuring
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Natron 03-02-2026
Hjerte-lungekredsløbet 26-02-2026
Klimaforandringer 27-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Særfagligt biologi

Indhold:
Evolution. Opbygning og funktion af DNA og RNA. DNA-profil. Mitose og meiose. Autosomal nedarvning, dominante og recessive gener, krydsningsskema. Proteinsyntesen. Genmutationer og kromosommutationer. Enzymer. Bioteknologi.

Læsestof:
Biologi til tiden, s. 85, 89, 97, 101-107, 112-114, 141-143, 146-147, 150-153, 162
Artikler:
På enzymjagt i Ikka-fjorden, 2008, aktuelnaturvidenskab.dk

Dokumentarfilm:
Albertine-riften, 2017, DR3
Enzymet fra Isfjorden, 2008, DR2

Eksperimentelt:
Øvelser med naturlig selektion
Se dit eget DNA
DNA-profil med farver
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Enzymer 22-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Særfagligt kemi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer