Holdet 2022 DA/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Nicoline Berg Skjoldjensen
Hold 2022 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nyhedsjournalistik og reportage
Titel 2 Intro til analyse og fortolkning
Titel 3 Lange linjer - DHO om døden (Værk 1 og 2)
Titel 4 Krimien (Værk 3)
Titel 5 Den stigmatiserede krop
Titel 6 Kyndelmisseprøve
Titel 7 Romantikken/nationalromantik
Titel 8 Det moderne gennembrud (Værk 4)
Titel 9 Den upålidelige fortæller
Titel 10 Kønsfremstillinger og -stereotyper
Titel 11 Er sandheden til forhandling? Værk 5
Titel 12 Ulighed i moderne litteratur og medier + Værk 6
Titel 13 Eksistentialisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nyhedsjournalistik og reportage

Fakta, fiktion og nyhedsformidling
I dette forløb skal I lære følgende ting:

- At kunne redegøre for hhv. fakta- og fiktionsgenren
- At kunne genrebestemme en nyhedsartikel
- At kunne genrebestemme en reportage - at udpege centrale indholdsmæssige og kompositoriske genretræk

Primærtekster:
Freije, Layal: "Oliestatens fodsoldater", Weekendavisen, 19/11 2021
Kjær, Christian: "Valgren får bronze - Alaphilippe genvinder VM", nyhedsartikel TV2 d. 26/9 2021
Lund, Michael S: "På computerkirkegården hoster børn blod", Politiken 2008
Obitsø, Ole: "Reportage fra VM i landevejscykling: Vi gjorde det for Chris Anker", Euroman 27/9 2021
Baggrundslitteratur:
- "Håndbog til dansk" s. 198-219, afsnit 5.1 om avisjournalistik,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Intro til analyse og fortolkning

Formål:
Forløbet skal ses som en introduktion til analyse- og fortolkning i danskfaget. Formålet med forløbet er derfor at lære jer nogle redskaber, I kan anvende i mødet med en tekst.
Det primære redskab, som I skal arbejde med, er “fortolkningshypotesen”, hvilken skal hjælpe jer til at lave en fokuseret analyse. Målet er dermed, at lade jer forstå, hvordan tekstanalyse vokser ud fra fortolkningshypotesen - og ikke fra en standardiseret analysemodel.
Derudover skal I også arbejde med begrebet forforståelse og den hermeneutiske proces, da det giver et indblik i, hvordan vi læser “med farvede briller”.
Og sidst, men ikke mindst, skal vi arbejde med PEEL-metoden, som I fremover kommer til at anvende i jeres skriftlige analysearbejde.


Mål:
I skal ved forløbets afslutning kunne:
- Forklare begrebet forforståelse og dens betydning for tekstforståelse
- Møde tekster med skepsis - være bevidst om, at tekstforståelse ofte kræver detektivarbejde
- Vurdere styrken af en fortolkning
- Lave en fokuseret analyse/udvælge analyseredskaber ud fra fortolkningshypotese¨
- Anvende PEEL-metoden i skriftlig analyse
- Redegøre for forskellen på den klassiske og moderne novelle
- Kunne redegøre for novellens gernetræk og genfinde dem i udvalgte tekster

Kernestof:

- Adolphsen, Peter (1996): "Madeleine Eller lille trist roman"
- Aidt, Naja Marie (2006): “Kvinden i baren”
- Blendstrup, Jens: (????) "Den freudianske hest" , digt
- Hagen, Christina (2012): af “White girl” - “Rich girl”
- Juul, Pia: (2005) "En flinker fyr"
- Wung-Sung, Jesper: (2000) “De tre veninder”

- Sangtekster:
- Jung (2020): "HDTV"
- Nephew (2009): "Police bells and church sirens" af Nephew 2009
-  Rahim, Tobias (2009): "Jesus"



Bagrundslitteratur:
• Schultz Larsen, Ole (2015): Håndbog til dansk s. 10-12 + 15-17
- Om PEEL fra: https://www.gymdansk.dk/analyserende-artikel.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Lange linjer - DHO om døden (Værk 1 og 2)

Dette forløb er et litteraturhistorisk forløb fra oldtid til middelalder med døden som overordnet tematisk fokus. Forløbet er en del af DHO-projektet, hvorfor mange af de læste tekster kan vælges til selve DHO-opgaven.

Kernestof:
- “Aage og Else”, folkevise, udgave fra Hyllested & Olsen: 'Døden fra sagatid til senmodernitet', 2018)
-"Agnete og Havmanden"
"Ebbe Skammelsøn" folkevise, udgave fra Falkenstjerne 1
- Kingo, Thomas (1681): ”Keed af Verden…” (1681)
- Kingo, Thomas (1685): "Sølvbierget ved Kongsberg"
'Ravnkel Frøjsgodes Saga' udgave fra Falkenstjerne 1 (VÆRK 1)
- "Vølvens Spådom" - uddrag om ragnarok

- Afsnit 3 af dokumentarserien "På tirsdag skal jeg dø", Anders Lund Madsen og DR, 2022 (VÆRK 2)

Diverse barokbilleder til billedanalyse:


Repetition af litterære metoder i dansk:
Eklektisk læsning (afsæt i nykritisk => socialhistorisk læsning)

Baggrundsstof:
Hyllested & Olsen: 'Døden fra sagatid til senmodernitet' (2018): vikingetid s. 24-31, middelalder s. 35-39 og barok s. 54-59.
"Historien om Danmark", afsnit 5 og 6 "Sen middelalder" og "Reformation og renæssance", DR 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 37,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Krimien (Værk 3)

Når forløbet er slut skal du kunne:
- gøre rede for krimigenrens historie, herunder dens udspring af romantismen
- definere centrale træk ved krimigenren og undergenrerne detektivkrimi, hårdkogt krimi, politiroman og postmoderne krimi
- anvende følgende begreber om narratolgi og plot i analyse af film og litterære tekster: sjuzet, fabula, plot, miesis, eros, thanatos
- pege på ligheder og forskelle mellem krimien i litteratur og film
- redegøre for og kunne pege på spændingsopbyggende teknikker i litteratur og film
- diskutere krimiens funktion og mulige tiltrækning på læsere


Materiale:
- Aarestrup, Emil (1838): "Paa Sneen"
- Adler-Olsen, Jussi: "Sprækken" (2014)
- Egholm, Elsebeth: "Vandrende skygger" (2016)
- Jensen, Kristian Ditlev: "Stemmen i dit hoved", Ud & Se, 2011
- Poe, Edgar Allan (1843): "Hjertet, der sladrede", oversættelse af Hans Jørgen Birkmose (2007)
- Winther, Christian: "Skriftestolen" (1843)

Uddrag af "Rejseholdet", DR TV 2001
- Selvvalgt og selvlæst krimi - VÆRK 3

Baggrundmateriale:
- Kort beskrivelse af begreber fra om Peter Brooks og narratologi, internt dokument udarbejdet på OG
- "Litteraturhåndbogen på langs og på tværs" s. 266-268 om "Kriminalromanen" samt s. 117-221 om "Romantisme"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1: Opgave om selvlæst krimi 31-08-2023
2: Analyserende artikel 26-09-2023
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Den stigmatiserede krop

I dette forløb skal vi arbejde med kroppen, da den er i spil på mange måder i nyere og nyeste tids tekster (det udvidede tekstbegreb). Det primære fokus kommer til at ligge på den stigmatiserede krop og det narrativ, der skabes omkring hvad der er normal eller unormalt.
Forløbet inddrager alle tre stofområder.

Mål:
- at opnå forståelse for, hvordan og på hvilke måder kroppen bliver central i nyere og nyeste tids tekster
- At kunne redegøre for begrebet stigmatisering ud fra teori af Foucault og Goffman (beskrevet i "Krop, skam og stolthed")
- At kunne redegøre for begreberne skyld, skam, selvværd og selvtillid og koble disse til fremstillingen af den stigmatiserede krop i udvalgt litteratur og medietekster (beskrevet i "Krop, skam og stolthed")
- At kunne analysere, hvorledes den stigmatiserede krop fremstilles i udvalgt skønlitteratur og medietekster
- Herunder at kunne lave diskursanalyse af udvalgte materialer om den stigmatiserede (ofte overvægtige eller handikappede krop)
- Derudover trænes argumentation og den debatterende artikel også i dette forløb

Kernestof:
- Eric, Caspar (2023): "Nye balancer", udvalgte digte
- Glerup, Sarah (2015): "Hvem betaler sig ikke", tegneseriestribe fra Glerups blog: www.sarahglerup.blogspot.com
- Manniche, Vibeke (2020): "Jeg elsker dig, ergo holder jeg dig slank", blogindlæg fra Manniches egen blog: www.vibekemanniche.dk
- "Min fede træner", uddrag af afsnit 1, TV3, 2017

- Ravn, Olga (2012): "Røddøgn" i uddrag, fra digtsamlingen "Jeg æder mig selv som lyng"
- "Signe Molde på Udebane: Det er ikke usundt at være tyk", DR, 2022
- Sønderby-Jespen, Christian (2015) "Naturens uorden", dokumentarfilm
- "Tykke Ida", DR Dokumentar 2017, afsnit 1

Øvrigt:
- Opslag fra Fed Fronts hjemmeside og Facebookside
- Klip fra X-Factor på DR, 2016, Sarah Glerups intro til auditions: https://www.youtube.com/watch?v=KIm8_i78Tl0



Baggrundslitteratur:
- Uddrag fra Nedergaard, Mia Bang (2018): "Krop, skam og stolthed"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kyndelmisseprøve

Ikke et forløb, men i stedet en intern skriftlig prøve.
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Romantikken/nationalromantik

Miniforløb om romantikken, primært nationalromantikken, som optakt til og modspil for næste forløb: det moderne gennembrud.

Mål:
- Læsning af tekster fra romantikken
- Læsning af følgende kanonforfattere: H.C. Andersen og A. Oehlenschläger

Kernestof:
- Andersen, H.C. (1850): "Danmark, mit Fædreland"
- Grundtvig, N.F.S. (1820): "Danmarks Trøst" også kendt som "Langt høiere Bjerge"
Oehlenschäger, Adam (1803): "Guldhornene"

Baggrundslitteratur:
- "Litteraturhistorien på langs og på tværs"

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Det moderne gennembrud (Værk 4)

Mål:
- Læsning af afgrænset periode før 2000 - Periodelæsning 1870-1890
- Læsning af følgende kanonforfattere: H. Pontoppidan, H. Bang og M.A. Nexø
- Værklæsning af "Et Dukkehjem" (VÆRK nr. 3)
- Læsning af norsk tekst på originalsproget

Gennem forløbet arbejder vi med "de 3 k'er": køn, kirke og klasse, dog med særligt fokus på køn. Vi læser "et Dukkehjem" som værk med særlig fokus på sproglig analyse. Hertil arbejder vi med begreberne face, høflighed, sproghandlinger og undertekst.

Vi kommer også til at kigge på periodens stilistiske træk, særligt impressionisme og kritisk realisme.

Kernestof:
- Bang, Herman (1880): "Foran Alteret"
- Brandes, Georg (1871): "Forord" til værket "Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur"
- Ibsen, Henrik (1879): "Et Dukkehjem"  - VÆRK
- Nexø, Martin Andersen (1900):  "Lønningsdag. En Idyl"
-  Pontoppidan, Henrik (1899): "Ørneflugt"
- Skram, Amalie (1885): "Karens Jul"

Baggrundslitteratur:
- "Med tiden - en litteraturhistorisk arbejdsbog" af Bødtcher-Hansen og Carlsen, 1. udgave, 1. oplag, 2012 - s. 193-204
- "Litteraturens veje" af Johannes Fibiger og Gerd Lütken, sX
- "Litteraturhistorien på langs og på tværs" af X
- Dokumenter om face etc XX
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den upålidelige fortæller

Formålet med dette forløb er at repetere fortælleteori og derunder fokusere på den potentielle upålidelighed, som særligt jegfortælleren kan ligge under for.
Vi undersøger figuren "den upålidelige fortæller" med henblik på at finde ud af, 1) hvor bevidst fortælleren synes at være omkring sin egen utroværdighed, og 2) hvor aktiv en deltager i begivenhedsforløbet den upålidelige fortæller er.

Det teoretiske udgangspunktet for forløbet er:
1)  Simon Borchmanns beskrivelse af "det peripetiske punkt", og hvordan katalysatorer er med til at afsløre upålideligheden, og inhibitorer arbejder modsatrettet.
2) Greta Olsons 7 "upålidelighedsmarkører" som betegnelser for de
spor/katalysatorer, som teksten rummer
3) Phelan og Martins beskrivelse af upålidelighedens tre akser

Primærlitteratur:
- Hagen, Christina (2012): "Rich Girl" fra "White Girl"
- Medina (2009): "Kun for mig"
- Rifbjerg, Klaus (1973): "Spørgsmål" fra "Scener fra et ægteskab"
- Sonnergaard, Jan (2000): "Reprise på Krog's Fisserestaurant" fra "Sidste søndag i oktober"

Derudover fungerer forløbet som introduktion til den reflekterende artikel, hvor eleverne skal reflektere over løgnens funktion i litteraturen.

Baggrundslitteratur:
- Udfyld
- Om den reflekterende artikel fra https://www.gymdansk.dk/reflekterende-artikel.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kønsfremstillinger og -stereotyper

Formålet med forløbet er at skærpe jeres kritisk-analytiske bevidsthed i forhold til stereotype kønsfremstillinger og kønsnormer.
Der arbejdes med flere dele af danskfagets kernestof, herunder bl.a. litterær analyse, sproglig analyse og det mediemæssige perspektiv.

Nøgleord til forløbet:
-Kønsstereotyper i sproget / kønsdiskurser (det sproglige perspektiv)
-Biologisk eller socialt køn? (introduktion til queerteori (Judith Butler))

Mod forløbets afslutning vil I lære om den tredje og sidste af de skriftlige genrer i dansk: den reflekterende artikel. I får til opgave at skrive en reflekterende artikel om kunst og litteratur, der portrætterer køn.


Primærtekster:
- Bech, Glenn: "JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET", 2023 - udvalgte digte primært fra "PROVINSBØSSER ER GUD"
- Bjerre, Marie: "Ibi-Pippi har fået mine øjne op for, hvor problematisk juridisk kønsskifte er", kronik i Jyllands-Posten d. 4/8 2024
- Christensen, Regitze: "Kære mænd, hvor fanden er I henne?", klumme i Euroman 23. juni 2015
- Lindberg, Kristian: "Kære kvinder, hvorfor gør I det her ved jeres kavalergang", kommentar i Berlingske 7/8 2024
- Reklame- og kampagnefilm (anvendt til illustration og drøftelse af Butlers socialkonstruktivistiske teori om køn):
- Always: Kampagnefilm: ”#Like a girl”: https://www.youtube.com/watch?v=F_Ep0O5fWN4
- “Kids’ assumptions on genderroles”: Kampagnefilm: https://www.youtube.com/watch?v=G3Aweo-74kY

Baggrundslitteratur:
Campion: 'Blik for køn': Kap.1: Køn er en social konstruktion -  om Judith Butlers teori + kap. 5 om Queer som analysemetode.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 31,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Er sandheden til forhandling? Værk 5

Forløbets faglige formål:
• kunne forstå og forklare forskellen på menings-, nyheds- og servicejournalistik
• kende og anvende grundlæggende begreber om layout
• anvende viden om virkemidler i journalistik og fortællende journalistik i analyse og fortolkning af journalistiske tekster i forskellige medier
• anvende viden om både indre og ydre komposition i journalistik, særligt kompositionsmodeller i fortællende journalistik
• have kendskab til de presseetiske retningslinjer
• debattere presseetiske dilemmaer

Kernestof:
- Legarth, Anders Schmidt (2021): "Forbandet ungdom", artikelserie, Politiken (værk)
- Høi, Poul (2001): ”Og hele månen blev som blod”, Berlingske Tidende
- Korte nyhedsartikler (bulletiner) fra 11. september 2001 fra forskellige medier (Børsen, Ritzau, Skive…)
- Jensen, Johannes V. (1901): ”Rundrejse i Danmark – Fynske Regndage”, Politiken.

Baggrundsmateriale:
- Håndbog til dansk, udvalgte sider fra kapitlet om avisjournalistik
- Udvalgte sider fra bogen Store Nyheder af Peter Christensen og Henrik Poulsen
- Lærermateriale om fortællende journalistik
- Læreroplæg om kildetyper og genrer i journalistik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Ulighed i moderne litteratur og medier + Værk 6

Forløb om hvordan hhv. over- og underklassen fremstilles i litteratur og medier. Formålet er at træne tekst- og filmanalyse inden for forskellige genrer, nemlig romanuddrag, novelle, digtsamling og tv-serie.

Kernestof:
- Aidt, Naja Marie (2006): ”Torben og Maria”
- Bech, Glenn (2022): ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” (”Klassesamfundet”)
- Kaa Andersen, Lotte (2015): ”Hambros Allé 7-9-13”
- Korsgaard, Thomas (2019): ”I bor da meget pænt”

- DR: ”Exit – de norske milliardærer”, sæson 1, afsnit 1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Eksistentialisme

Dette forløb er primært et tematisk forløb med fokus på netop en eksistentialistisk tematik. Vi skal derfor læse tekster, der kredser om spørgsmål så som, hvem er jeg, hvad skal jeg bruge mit liv til og hvilke valg skal jeg tage? I forløbet skal vi primært læse tekster af 1900-tallets kanonforfattere, da store eksistentielle spørgsmål særligt blev relevante i mellem- og særligt efter krigstiden.

Foruden at arbejde tematisk skal vi også forsøge at koble eksistentialistisk filosofi til tekstarbejde. Vi kommer til at arbejde med følgende eksistentialistiske tænkere:
- Søren Kierkegaard
- Freidrich Nietzsche
- Albert Camus


Faglige mål:
- at kunne analysere tekster ift. fremstillingen af en eksistentiel tematik
- at kunne redegøre for Kierkegaards, Nietzsches og Camus' eksistentialisme - i korte træk
- at kunne overføre begreber fra ovennævnte til litterære tekster
- at kort kunne redegøre for, hvorfor eksistentialistisk tænkning bliver særligt aktuelt/populært i litteraturen i mellem- og efterkrigstiden

Kernestof:
- Blixen, Karen (1958): "Ringen"
- Hansen, Martin A. (1947): "Agerhønen"
- Jensen, Johannes V (1901): "Paa Memphis Station"
- Kristensen, Tom (1930): "Angst"
- Lagerkvist, Pär (1916): "Ångest"
- Rifbjerg, Klaus (1960): "Det er blevet os pålagt"
- Seeberg, Peter (1962): "Patienten"

Supplerende materiale:
- Leth, Jørgen (2005): "Kokkens datter" fra "Det uperfekte menneske"
- Lille Palle (2000): "Flyv ikke højere end vingerne bærer"
- Minds of 99 (2015): "Stjerner på himlen"
Uddrag af satireserien "Casper & Mandrilaftalen" og "Danish Dynamite"

Baggrundslitteratur:
- "Eksistentialisme i dansk - fra Kierkegaard til Sonnergaard" Liselotte Henriksen (2017), Systime - introduktionskapitlerne om Kierkegaard, Nietzsche, Camus og Sartre + afsnittet om eksistentialisme i litteraturhistorisk perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer