|
Titel
7
|
Hiphop under overfladen
I dette forløb skal vi arbejde med dansk rap, hvor rapperen placerer sig selv i modsætning til det omgivende samfund; det kan være socialt, politisk, geografisk eller ift. etnicitet eller køn. Det kan også være en kritik af institutioner, organisationer eller andre felter i samfundet. Ofte findes dette modsætningsforhold indbygget i rappen, da den, som en del af hiphop-kulturen, opstod som en samfundsgruppes reaktion på netop at være marginaliseret og stigmatiseret af det omgivende samfund.
For at opnå en uddybet og nuanceret forståelse af rappen, dens udøvere og kontekst, skal vi inddrage forskellige begreber:
Da modsætningsforholdet til den herskende kultur er tema for dette forløb, skal vi ikke kun spørge os selv, hvilket modsætningsforhold der eksisterer, men også hvordan rapperens relation er til dette: skal det fx bekæmpes, fortæres eller integreres. I den forbindelse kan det være frugtbart at se på, hvordan personlige pronominer (vi/I, os/dem) peger indad på rapperen og kulturen selv, men også nok så interessant, hvem og hvordan der rappes til/imod den større og herskende kultur.
Rapperen er ofte lokalpatriot, og idealiserer det sted han/hun kommer fra, og vi skal naturligvis dykke ned i betydningen af stedet og miljøet, når det spiller en rolle i den raptekst, vi arbejder med
Samtidig skal vi se på, hvordan rapperen iscenesætter et alter-ego, der fremhæver visse karaktertræk, der passer med rapperens egen og hiphop-kulturens selvforståelse. Da alter ego’et netop er en iscenesættelse, er det relevant at se på dels fortællerforhold, men også hvordan der bruges autenticitetsmarkører for at skabe troværdighed, alt imens rapperen fiktionaliserer begivenheder og karaktertræk for at fremstå på en bestemt måde.
En karakteristik af rapperen, og stedet han/hun kommer fra, leder uundgåeligt hen imod en analyse af rapperens idiolekt, der netop er et individuel udtryk for, hvor man geografisk befinder sig og hvilke sociale lag eller grupperinger man identificerer sig med (sociolekt, dialekt, multietnolekt og gruppesprog).
Ekvilibrisme og pral har været en central del af hiphoppen i udøvernes indbyrdes kamp om at markere sig i et (gade)hierarki. I rapping er det sproglig overlegenhed fx i idiomer og billedsprog, der vækkes til live gennem rapperens leg med sproget.
Når rapperen ofte stiller sig i modsætning til det etablerede samfund og hylder gadeliv, vold og kriminalitet, er det oplagt at diskutere det etiske dilemma ved at lytte til musikken. Når fans, medier og radiostationer fremhæver og idoliserer rap-kunstneren, opnår han/hun høj anerkendelse og respekt i samfundet. Især i de senere år er rap-grupper i Danmark og især Sverige kommet direkte ud af kriminelle miljøer, hvor bandekrige, bortførelser og mord forekommer. Kan man, som lytter, se bort fra det?
VIGTIGE FAGLIGE BEGREBER:
Subkultur, modkultur – og rapperens relation hertil
Miljø, sted og geografi
Alter-ego
Autenticitet og fiktionalisering
Sociolingvistik
Personlige pronominer
Billedsprog og ordspil
Etiske dilemmaer i et samfundsperspektiv
MUSIK OG TEKSTER
Hva’ glor du på - Suspekt
Ben - Tessa
Superstar – Pede B
Syndebuk – Sund Fornuft
Inden det er for sent – Troo.L.S. og Orgie E fra albummet: ”Forklædt som voksen”
Capitan - Sivas
Panser – Per Vers
|