Holdet 2022 DA/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Julie Baden Dambo-Korch
Hold 2022 DA/d (1d DA, 2d DA, 3d DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Portrættet
Titel 2 Intro til analyse og fortolkning
Titel 3 Dokumentaren (værk 1)
Titel 4 DHO: Fattigdom fra 1850-1950
Titel 5 Krimien som genre (værk 2 - selvlæst krimi)
Titel 6 Middelalder og folkeviser
Titel 7 Romantikken
Titel 8 Den debatterende artikel
Titel 9 Det moderne gennembrud (værk 3)
Titel 10 Reality (værk 4 - selvlæst værk)
Titel 11 Autofiktion og nyeste tid (værk 5)
Titel 12 Mellemkrigstiden (værk 6)
Titel 13 Eksistentialisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Portrættet

I dette forløb arbejdes der med portrættet som genre. Portrættet har en lang historie, og vi skal bla. se på hvilke muligheder, der ligger i denne historie. Derudover skal vi selvfølgelig beskæftige os med, hvilken funktion portrættet har i dag.

Produkt og formål: Forløbet skal munde ud i, at I hver især skriver et kort portræt af en kammerat fra klassen. I dette portræt skal der indgå en tekst på max. 1 side samt et billede. I jeres løsning af opgaven skal I sørge for at komme til at kende jeres kammerat så godt, at I kan skrive et interessant og troværdigt portræt. Derudover skal I forholde jer til de portræt-tekniknikker, som vi har stiftet kendskab med i ugens løb.

Omfang: ca. 10 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Intro til analyse og fortolkning

Formål:
Forløbet skal ses som en introduktion til analyse og fortolkning i danskfaget. I har netop afsluttet AP, hvorfor I først nu for alvor skal i gang med danskfagets øvrige kernestof. Formålet med forløbet er derfor at lære jer nogle redskaber, I kan anvende i mødet med en tekst. Det primære redskab, som I skal arbejde med, er “fortolkningshypotesen”, hvilken skal hjælpe jer til at lave en fokuseret analyse. Målet er dermed at lade jer forstå, hvordan tekstanalyse vokser ud fra fortolkningshypotesen - og ikke fra en standardiseret analysemodel. Derudover skal I også arbejde med begrebet forforståelse og den hermeneutiske proces, da det giver et indblik i, hvordan vi læser “med farvede briller”.

Mål:
I skal ved forløbets afslutning kunne:
- Forklare begrebet forforståelse og dens betydning for tekstforståelse
- Møde tekster med skepsis - være bevidst om, at tekstforståelse ofte kræver detektivarbejde
- Vurdere styrken af en fortolkning
- Lave en fokuseret analyse/udvælge analyseredskaber ud fra fortolkningshypotese
- Anvende PEEL-metoden i skriftlig analyse

Kernestof:
Jesper Wung-Sung: De tre veninder (2000)
Naja Marie Aidt: Kvinden i baren (2006)
Christina Hagen: Af: White girl - Rich girl (2012)
Helle Helle: En stol for lidt  (1996)
Pia Juul: En flinker fyr (2005)
Adda Djørup: Arthur (2015)

Baggrundsmateriale:
- Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk s. 10-12 + 15-17 (2015)
- Om PEEL fra: https://www.gymdansk.dk/analyserende-artikel.html

Omfang: ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Dokumentaren (værk 1)

Kernestof:
Kortfilmen “Dennis” (instr. Mads Matthiesen, 2007)
“Gina Jaqueline - en sugardaters fortælling” (DR3, 2017)
“Klub Kranium” (instr. Frigge Fri, 2021)
“Drabet på kælkebakken” (Brennpunkt: Drapet i Akebakken, 2021)
“Kandis for livet” (instr. Jesper Dalgaard, 2021) - værk 1

Supplerende stof:
Håndbog til dansk s. 225-228 om fakta- og fiktionskoder + mockumentary
Håndbog til dansk s. 293-305 om filmiske virkemidler
Typer af dokumentarfilm: gymdansk.dk: https://www.gymdansk.dk/typer-af-dokumentarfilm.html#
Filmbegreber, en visuel guide: https://drive.google.com/file/d/1JFS7-2iRzTUKNuHIsMI3Ihg7yGkTHCQR/view
Powerpoint om intro til diskursanalyse

I dokumentarfilm kommer vi ofte bagom miljøer og mennesker, som vi ikke eksponeres for i det almindelige mediebillede eller har berøring med i vores liv.
Dokumentarfilm trækker virkelighedens mere eller mindre skjulte dramatiske konflikter frem og udtrykker en holdning hertil. Det er film om virkeligheden, der bearbejdes gennem indholdsmæssige holdninger til stoffet og formmæssige bearbejdninger af stoffet. Det subjektive blik på virkeligheden er gældende – i modsætning til fx tv-journalistens objektive blik. Dokumentarfilm er ambitiøse i research, metode og virkemidler, og de bedste instruktører skaber tankevækkende og interessante film.

I forløbet berører vi forskellige dokumentarfilmsgenrer, der har hver sin måde at bearbejde virkeligheden på. Vi introduceres til herskende genrer/typer af dokumentarfilm, og med dette genreoverblik som bagtæppe, dykker vi især ned i den observerende genre. Her skal vi bla. undersøge dramaturgien for at forstå, hvordan og med hvilken effekt, at instruktøren skaber en fortælling på baggrund af et virkeligt hændelsesforløb.
I film er ord erstattet af filmsprog og dets regler for skabelse af betydning. Derfor skal vi dykke ned i, hvordan vinkler, zoom, klipning, lys og lyd er bærere af betydning, og hvordan instruktøren vælger disse virkemidler og dermed styrer seerens opfattelse af begivenhederne. Sidst, men ikke mindst, er brugen af fiktionskoder et omdiskuteret aspekt ved dokumentarfilmsgenren som en faktagenre. Dokumentarfilm nyder stor respekt og er ofte årsag til mediesager og afsløringer, fx omkring magtmisbrug, korruption, ungdomskultur, illegal handel mm. Derfor foregår der til stadighed en diskussion af rimelighed i brugen af fiktionskoder og virkelighedsgengivelse; det kan være plotting, en karakteristisk brug af stemningssættende lyd, der bestemmer seerens opfattelse af det sete, det kan være kornede billeder, der giver seeren en opfattelse af noget fordækt, eller det kan være ’afslørende’ ultranære beskæringer på ansigter i afgørende situationer i deres liv osv.

Når forløbet er slut, skal du kunne:
- genkende forskellige dokumentarfilmstyper og deres virkelighedsfremstilling
- gøre rede for brugen af fakta- og fiktionskoder i dokumentarfilm og deres effekt
- identificere de filmiske virkemidler i dokumentarfilm og effekten af dem
- analysere de medvirkendes selvfremstilling
- diskutere grænsefeltet mellem fakta og fiktion og i den forbindelse genrens troværdighed.

Omfang: ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vurderingsopgave om "En stol for lidt" 07-02-2023
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO: Fattigdom fra 1850-1950

Hvad vil det sige at være fattig? Ja, det er der forskellige opfattelser og definitioner af. Den måde, vi forstår fattigdom på i dag, afhænger af, hvor i historien og i verden vi er. Begrebet er altså relativt, dvs. afhængigt af tid og sted. Selv i et rigt og relativt lige samfund som det danske diskuteres det stadig, om nogen kan defineres som fattige. Sammenlignet med andre steder i verden og med tidligere perioders mest udsatte grupper, kan de udsatte grupper i dagens Danmark synes at leve et helt tåleligt liv. Spørgsmålet er, om det giver mening at vurdere fattigdom i forskellige perioder og forskellige steder i verden på de samme præmisser.

Historisk blev der allerede med 1700-tallets oplysningstænkere lagt en kim til et mere retfærdigt og lige samfund med bedre vilkår for alle. Der skulle dog gå mere end 200 år inden det velfærdssamfund, som vi kender i dag begyndte at blive opbygget. Især slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev en kampplads for forskellige gruppers kamp for bedre vilkår for især de fattige og mest udsatte grupper i samfundet. Det er derfor denne periode, mere præcist perioden 1850-1950, vi skal arbejde med i dette Dansk-Historie-projekt (DHO).

I forløbet vil vi zoome ind og ud på perioden og de forskellige grupper, som kæmpede og blev kæmpet for. Vi skal med de to fag, dansk og historie, både se på vilkårene i byerne og på landet.

Helt centralt står spørgsmålene: Hvad vil det sige at være fattig? Hvordan var synet på fattige i 1800-tallet. Hvornår kom de fattiges vilkår på dagsordenen i Danmark, og hvem kæmpede for bedre vilkår for de udsatte grupper i samfundet og hvordan?

Kernestof:
H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne (1848)
Jeppe Aakjær: Tyendesang (1907)
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag  (En idyl) (1900)
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød (1887)
Martin Andersen Nexø: Idioten (1911)

Supplerende stof:
Øgendahl og de store forfattere: Jeppe Aakjær (2019)

Bekendtgørelsens krav om:

- Tekster fra 1900-tallet, herunder realistiske og modernistiske tekster
- Læsning af en afgrænset periode før 2000
- Arbejde med grundlæggende litteraturteoretiske begreber og metoder
- Tekstanalytisk begrebsapparat i nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering
- Litteraturhistoriske, kulturhistoriske og bevidsthedshistoriske fremstillinger
- Den danske litteraturs historie og samspil med kultur og samfund
- Mindst en tekst af H.C. Andersen, Martin Andersen Nexø og Henrik Pontoppidan

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PEEL-analyse af "Lønningsdag" 08-05-2023
One-pager DHO 11-05-2023
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Krimien som genre (værk 2 - selvlæst krimi)

Kernestof:
Jussi Adler-Olsen: ”Sprækken” (2016)
Elsebeth Egholm: “Vandrende skygger” (2016)
Edgar Allan Poe: “Hjertet, der sladrede (1843)

Supplerende stof:
Ark om narratologi og Peter Brooks, Christina Stefansen, Ordrup Gymnasium
Sherlock: “A Study in Pink” (instr. Paul McGuigan, 2010)
TV-serie: Rejseholdet S2E6 (instr. Ole Christian Madsen, 2001)

Krimien er en velkendt genre fra både litteratur og film, der har sine helt egne definerende træk. Den har også sin helt egen historie med udspring i romantismens opfattelse af mennesket som spaltet i natur og drifter på den ene side og kultur, ånd og sociale normer på den anden. Spaltningen viser sig ofte i form af en kamp mellem det onde og det gode i det enkelte menneske, og det er netop denne kamp, krimien bygger på. Edgar Allan Poe bliver sædvanligvis udpeget som krimiens fader. Op igennem 1900-tallet udvikler genren sig, og der opstår en hel række af undergenrer, hvoraf vi skal arbejde med en lille gruppe. Tilfælles har disse genrer en række fortællemæssige kneb, hvis primære funktion er at få læseren til at vende sider. Peter Brooks har med sin plot-teori peget på netop læserens narrative begær, som det helt centrale omdrejningspunkt i mødet mellem værk (ikke bare krimier) og læser.  

Krimien er ikke kun en genre, vi kender som et litterært fænomen, men også et vi i dag i høj grad møder på film. Vi skal se eksempler på krimiserier og undersøge, hvilke filmiske, herunder spændingsskabende, virkemidler, de benytter sig af.

Når forløbet er slut skal du kunne:
- gøre rede for krimigenrens historie, herunder dens udspring af romantismen
- definere centrale træk ved krimigenren
- pege på ligheder og forskelle mellem krimien i litteratur og film
- definere og anvende relevante litterære teknikker i krimilitteratur/film
- diskutere krimiens funktion og mulige tiltrækning på læsere

Omfang: ca. 400 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Middelalder og folkeviser

I dette forløb dykker vi ned i middelalderen – en periode i Europas historie, der strækker sig fra omkring år 500 til 1500. Det var en tid præget af store samfundsomvæltninger, kristendommens udbredelse, ridderidealer og en stærk mundtlig fortælletradition. En vigtig del af denne tradition var folkevisen.
Folkeviser er fortællende digte, der blev overleveret mundtligt gennem generationer, før de blev nedskrevet. De rummer dramatiske historier om kærlighed, ære, hævn og overnaturlige hændelser og giver et spændende indblik i datidens normer og forestillinger. Gennem arbejdet med folkeviser lærer vi ikke kun om middelalderens samfund, men også om, hvordan mennesker har brugt fortællinger til at forstå verden omkring dem.
Fokus i forløbet: folkevisen som genre, folkevisens sprog og stil, slægt vs. individ, tro/overtro og ære.

Kernestof:
"Ebbe Skammelsøn" (riddervise)
"Elverskud" (tryllevise)

Supplerende stof:
Oversigt over kendetegn ved folkeviserne (JK)
PowerPoint om middelalderen og folkevisen som genre (JK)

Eleverne har arbejdet med remediering af folkevisen "Ebbe Skammelsøn"

Omfang: ca. 10 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Romantikken

I dette forløb skal vi beskæftige os med romantikken – en litterær og filosofisk strømning, der prægede starten af 1800-tallet. Romantikken opstod som en reaktion mod oplysningstidens fornuftsidealer og satte i stedet fokus på følelser, fantasi, natur og det enkelte menneskes indre verden. Romantiske forfattere som H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger og Grundtvig søgte at finde en dybere mening med tilværelsen og troede på, at der bag den ydre virkelighed fandtes en højere, åndelig sammenhæng. Naturen, kunsten og drømmen blev centrale temaer, og digtningen blev set som en vej til erkendelse. Gennem romantikkens tekster undersøger vi, hvordan mennesket og verden blev forstået i en tid præget af store ideer om harmoni, helhed og skønhed – men også splittelse og længsel.

Mål: Litteraturhistorisk læsning af tekster fra romantikken
Bekendtgørelsens krav om:

- 1800-tallet: Romantikken
- Læsning af en afgrænset periode før 2000
- Arbejde med grundlæggende litteraturteoretiske begreber og metoder
- Tekstanalytisk begrebsapparat i nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering
- Litteraturhistoriske, kulturhistoriske og bevidsthedshistoriske fremstillinger
- Den danske litteraturs historie og samspil med kultur og samfund
- Mindst en tekst af Adam Oehlenschläger og N.F.S. Grundtvig.

Kernestof:
Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1802)
Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Thomasine Gyllembourg: "Den lille Karen" (1830)
N.F.S. Grundtvig: "De levendes Land" (1824)

Supplerende stof:
PowerPoint om romantikken og organismetanken (JK)
PowerPoint om nyplatonismen (JK)
PowerPoint om biedermeier og poetisk realisme (JK)
Third Ears "Guldhornene" (podcast)
Introduktion til Adam Oehlenschläger på Danmarkshistorien.dk (Århus Universitet)
Uddrag af Jostein Gaarders 'Sofies verden' (1991) - fokus på Platons hulelignelse

Omfang: ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Den debatterende artikel

Formål:
I dette forløb er der fokus på den skriftlige eksamensgenre: den debatterende artikel. Eleverne skal således lære at skrive en debatterende artikel.
Forløbet inkluderer en aflevering om den debatterende artikel.

Omfang: ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Det moderne gennembrud (værk 3)

I dette forløb skal vi arbejde med Det Moderne Gennembrud – en litterær og kulturel bevægelse, der tog fart i Danmark omkring 1870 og varede frem til begyndelsen af 1900-tallet. Perioden markerer et opgør med romantikkens idealer og en ny interesse for virkelighedsnær skildring af samfundet, mennesket og dets vilkår.

Forfattere som Georg Brandes, Henrik Pontoppidan og Herman Bang satte fokus på emner som køn, klasse, religion og seksualitet – ofte med en kritisk og samfundsdebatterende tilgang. Litteraturen blev et redskab til at skabe forandring og til at sætte problemer under debat, som Brandes formulerede det. Gennem læsning og analyse af tekster fra perioden undersøger vi, hvordan litteraturen blev brugt som spejl og kritik af den moderne verden.

Kernestof:
Georg Brandes: uddrag af "Indledning til Hovedstrømninger…" (1871)
Herman Bang: ”Frøkenen” (1883)
Herman Bang: ”Den sidste Balkjole” (1887)
Henrik Pontoppidan: "Ørneflugt" (1893)
Henrik Ibsen: "Et Dukkehjem" (1879) - værk

Klassen afleverede opgave om Herman Bangs "Pernille" (1880)

Supplerende stof:
Dokumentar: "1800-tallet på vrangen" afsnit 2 (tilrettelæggelse: Liv Thomsen, 2006)
PowerPoints om perioden (JK)
Notat om naturalismen samt forskellen på dannelses- og udviklingsromanen (CS)
Notat om det naturalistiske teater og Henrik Ibsen (CS)
Besøg på Klunkehjemmet (den stille eksistens) og Den Hirschsprungske Samling (impressionismen)

Samlet omfang: ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Reality (værk 4 - selvlæst værk)

Formål med forløbet
- At forstå, hvorfor reality-tv er så populært at se (og deltage i)
- At forstå forskellen på de forskellige reality-genrer og anvende dem i analyse
- At kunne analysere og fortolke brugen af filmiske virkemidler
- At kunne anvende Goffman, Durkheim og Bookers teorier i arbejdet med genren
- At kunne anvende begreberne sproghandlinger, samarbejds- og høflighedsprincipper samt transaktionsanalyse i praksis
- Overordnet set handler forløbet om, at I skal kunne lave en danskfaglig analyse af et realityprogram, hvor I kommer ind på genren, konflikterne, opbygningen, kommunikationen og flere andre perspektiver.

Kernebegreber
Reality-genrer
Filmiske virkemidler
Bookers syv grundlæggende plot
Goffmanns begreber om frontstage og backstage + Meyrowitz’s middlestage
Kommunikationsanalyse: Sproghandlinger, samarbejds- og høflighedsprincipper, facework og transaktionsanalyse
Durkheims syndebukteori

Baggrundstekster
Indidansk.dk. Reality. https://indidansk.dk/reality-genretraek
Om filmiske virkemidler: https://www.youtube.com/watch?v=m5jNXEcNgIc
Marie Carsten Pedersen: Hvordan reality-tv er vores tids Shakespeare (ja, seriøst), zetland.dk 2018

Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk (systime 2015):
- 4.12 Kommunikationsanalyse (transaktionsanalyse)
- 5.3 Reality-tv
- Oversigt til film -> Filmiske virkemidler
- Tilværelsen som et teater (om Goffman og Meyrowitz)

Analysetekster
Thomas Hoffmann: Derfor ser vi Paradise Hotel, videnskab.dk 2014 https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-ser-vi-paradise-hotel
Kristian Villesen: Derfor ser jeg Paradise Hotel, information.dk 2010 https://www.information.dk/moti/2010/03/derfor-ser-paradise-hotel
Troskabstesten, Paradise Hotel sæson 12 episode 40

Omfang: ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
En nordisk roman 09-09-2024
Miniprojekt om realityprogram 03-10-2024
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Autofiktion og nyeste tid (værk 5)

I dette forløb læser vi primært Glenn Bechs "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (2022).

Sekundært arbejder vi med autofiktion og de tre kategorier, som autofiktion kan inddeles i hhv. autofiktion som fri selvbiografisk konstruktion, autofiktion som selvfortælling og autofiktion som dobbeltkontrakt.
I forlængelse af dette arbejde kommer vi også forbi den kontrakttegning, som læser indgår med et værk. Her skal vi arbejde med de to klassiske kontrakter - hhv. fakta- og fiktionskontrakten og de koder, der knytter sig til de to kontrakter. Derudover skal vi også arbejde med begrebet paratekst og dennes betydning for vores kontrakttegning og forståelse af et værks genre.

Mål:
Eleverne skal ved forløbets afslutning kunne:
- Redegøre for, hvordan læser enten indgår en fakta- eller fiktionskontrakt med ikke-autofiktive værker
- Redegøre for begrebet paratekst, herunder epi- og peritekst
- Definere begrebet autofiktion
- Redegøre for de tre typer autofiktion og komme med eksempler fra undervisningen
- Anvende begrebet medialisering i en forklaring af epiteksters betydning for autofiktive værker (fx “Klovn”)
- Genrebestemme et autofiktivt værk ud fra analyse og arbejde med relevant paratekst

Kernestof:
- Digtsamlingen “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” af Glenn Bech, Gyldendal, 2022 - VÆRK
- Afsnittene "Nina, kære Nina" (2006) af Mikkel Nørgaard, Casper Christensen og Frank Hvam, Zentropa
- Per Højholt: "Imago. En selvbiografi" (1993)
- Christina Hesselholdt: "Hovedstolen" (uddrag) (1998)

Baggrundslitteratur:
- Uddrag fra "Selvfortalt - autofiktioner på tværs: prosa, lyrik, teater, film" af Poul Berendt og Mads Bunch, Dansklærerforeningens Forlag, s. 15-22, 2015
- Uddrag af "Håndbog til dansk - litteratur, sprog medier" af Ole Schultz Larsen, Dansklærerforeningens Forlag og Systime a/s, 2015, s. 20-35
- Diverse epitekster til ovenstående primærtekster, derunder:
- Afsnittet af DR-podcasten "Genstart" med Glenn Bech "Klassen forfølger dig"
- Afsnittet af DR-podcasten “Genstart” med Thomas Boberg “Fiktion eller Fejø”

Omfang: ca. 300 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Indledning til reflekterende artikel 23-10-2024
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Mellemkrigstiden (værk 6)

I dette forløb skal vi arbejde med årene mellem 1. og 2. Verdenskrig, dvs. mellemkrigstiden. Vi befinder os i et værdimæssigt vakuum efter 1. verdenskrig. Den gamle verdensorden er brudt sammen og efterlader mennesket i et tomrum, der vækker alt fra en eksistentiel angst til en nysgerrighed efter at udforske menneskets dybeste drifter og tilbøjeligheder til en euforisk tro på nuet og fremtiden. Perioden afsluttedes brat med krakket på Wall Street.
Samlet set er det en periode præget af en lang række af litterære og kunstneriske strømninger, hvoraf vi især har beskæftiget os med ekspressionismen som udtryksform i mellemkrigstiden.

Kernestof:
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920)
Rudolf Broby-Johansen: “FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN” (1922)
Rudolf Broby-Johansen: “LIGET” (1922)
Rudolf Broby-Johansen: “BLOD” (1922) (værklæsning)
Rudolf Broby-Johansens forsvarstale for BLOD ved Københavns Byret 1923 (uddrag)

Baggrundslitteratur:
Om ekspressionismen fra Litteraturens veje og Textur
Håndbog til dansk kapitel 8 om mellemkrigstid og efterkrigstid s. 211-218

Supplerende stof:
Digtere, Divaer og Dogmebrødre 2:8. Dansk Kultur i 100 år (1918-1930)
Danskere digtere (1918-1930), DR
Skønlitteratur på P1: Sort mælk, rødt blod (2015)


Omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Eksistentialisme

Eksistentialisme handler om det at have en bevidsthed om sig selv og om at kunne reflektere over, hvem man er og gerne vil være. Eksistentialisme handler om det at kunne og turde træffe valg og om angsten, der kan være forbundet med valget. Ifølge eksistentialismen er vi frie til at vælge, uanset hvilken 'bagage' vi har med os fra vores fortid. Det ligger der et frihedspotentiale i, men også en forbandelse, for det kræver, at man tager stilling til sig selv. Eksistentialisme bygger også på forestillingen om, at der ikke på forhånd findes en mening med eller plan med livet. Det er en, vi selv skal skabe (evt. sammen med andre). Det er disse grundvilkår, der arbejdes med i dette forløb.

Litteraturhistorisk har eksistentialismen spillet en særlig rolle i primært fire perioder: romantikken, det moderne gennembrud, i efterkrigstiden og i senmoderniteten. I dette forløb læser vi særligt tekster fra efterkrigstiden, som vi læser med fokus på tre teoretiske perspektiver på eksistentialismen. Det drejer sig om:

- Søren Kierkegaard (Eksistentialisme er at blive sig selv og så give slip)
- Friedrich Nietzsche (Eksistentialisme er nihilisme)
- Albert Camus (Eksistentialisme er det absurde)

Kernestof:
Peter Seeberg: Patienten (1962)
Martin A. Hansen: Agerhønen (1947)
Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station (1906)
Erlend Loe: Doppler (2004). Uddrag (norsk)
Pär Lagerkvist: Ångest (1916) (svensk)
Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (1960)
Steen St. Blicher: Sig nærmer tiden (1838)
Karen Blixen: Livets Veje (1937)

Baggrundslitteratur:
Liselotte Henriksen: ”Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard” (2017), Systime: Introduktionskapitel om Kierkegaard, Nietzsche, Sartre og Camus' eksistentialisme + kapitel om den eksistentielle fortælling (s. 97-102)

Supplerende stof:
Film: American Beauty (1999)

Bekendtgørelsens krav om:

- Tekster fra 1900-tallet, herunder realistiske og modernistiske tekster
- Læsning af en afgrænset periode før 2000
- Arbejde med grundlæggende litteraturteoretiske begreber og metoder
- Tekstanalytisk begrebsapparat i nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering
- Litteraturhistoriske, kulturhistoriske og bevidsthedshistoriske fremstillinger
- Den danske litteraturs historie og samspil med kultur og samfund
- Mindst en tekst af Johannes V. Jensen, Martin A. Hansen, Klaus Rifbjerg, Tom Kristensen, Steen St. Blicher, Karen Blixen og Peter Seeberg
- Norsk og svensk litteratur

Omfang: ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
TIKTOK - terminsprøveopsamling 14-03-2025
Terminsprøve 17-03-2025
Sidste stilsæt 24-04-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer