Holdet 2022 DA/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Charlotte Andresen
Hold 2022 DA/f (1f DA, 2f DA, 3f DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tematisk forløb om barndom/ungdom
Titel 2 Billedanalyse
Titel 3 Værk 1: Dokumentarfilm (filmværk)
Titel 4 Periodelæsning: Romantikken
Titel 5 DHO: Fattigdom fra 1850-1950
Titel 6 Samtaleanalyse
Titel 7 Romantisme og Blicher
Titel 8 Værk 2: St. St. Blichers En landsbydegns dagbog
Titel 9 Teater og drama
Titel 10 Værk 3: Selvvalgt Ibsen eller Strindberg drama
Titel 11 Journalistisk, aviser og trykte medier
Titel 12 Værk 4: Fordybelse i en avis
Titel 13 Værk 5: Selvvalgt værk Krimi
Titel 14 Krimiforløb
Titel 15 Periodelæsning:Modernisme - realisme fra 1900-2022
Titel 16 Karen Blixen, inkl. besøg på Karen Blixen Museet
Titel 17 Periodelæsning: Modernisme/realisme
Titel 18 Nyere tid
Titel 19 Værk 6: Dagene er data (digtsamling)
Titel 20 Kortfilm
Titel 21 Kanonforfatter: Herman Bang
Titel 22 Eksamen: eksamenslæsning, eksamensøvelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tematisk forløb om barndom/ungdom

FORMÅL MED FORLØBET
Mit formål er at lære jer at kende, og finde ud af, hvad I kan og hvad I ikke kan, hvordan I kan lide at arbejde med faget.
Det faglige formål er at repetere analysebegreber, og gøre jer til selvstændige og dygtige tekstlæsere.
Herudover skal I introduceres til de forskellige teksttyper, som I kommer til at arbejde med i dansk i gymnasiet.

Materiale anvendt i forløbet: 

Anders Bodelsen: Drivhuset. Fra novellesamlingen "Drivhuset" 1965. 4 ns. 

 Pia Juul ”Hanne Birgitta” fra novellesamlingen ”Dengang med hunden”. Tidernes Skifter. 2005. 8 ns. 

LOTTE KIRKEBY: ”Violvej” fra novellesamlingen ”JUBILÆUM” 2016 5 ns. 

Christian Winther: Flugten til Amerika  første gang trykt i "Nogle Digte" 1835.  3 ns. 

Kortfilmen "Flyvere i natten" af Tobias Gundorff Boesen 2014 ns. 12 ns. 



Afsnittet "Fortæller" fra Håndbog til dansk. af Ole Schultz Larsen Systime, 2019

 https://hbdansk.systime.dk/?id=p159 5,6 ns. 



Afsnittet "Personkarakteristik" fra Håndbog til dansk. af Ole Schultz Larsen Systime, 2019 

https://hbdansk.systime.dk/?id=c479 3 ns. 



Afsnittet "Tid og miljø" fra Håndbog til dansk. af Ole Schultz Larsen Systime, 2019

https://hbdansk.systime.dk/?id=c478 2 ns. 



Afsnittet "Litterær analyse af digte" fra Håndbog til dansk. af Ole Schultz Larsen Systime, 2019

https://hbdansk.systime.dk/?id=p195 2,2 ns



Afsnittet "Filmiske virkemidler" fra Håndbog til dansk. af Ole Schultz Larsen Systime, 2019

https://hbdansk.systime.dk/?id=p222 7,1 ns



Supplerende: 

Yahya Hassan, BARNDOM, fra digtsamlingen YAHYA HASSAN, Gyldendal, 2013. 1 ns. 

Yahya Hassan performance video fra Gyldendal 2013  https://www.youtube.com/watch?v=N839DlASGkA 2 ns 

Spil om filmiske virkemidler 

Ekskursion til Arbejdemuseet, hvor vi hørte hvordan det var at leve som en arbejderfamilie i 1800-tallet.

I alt 54,9 normalsider 
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Referat af Myginds oplæg 09-11-2022
Analyserende artikel om barndom/ungdom 16-12-2022
Ret og omskriv jeres analyserende artikler 09-01-2023
Omfang Estimeret: 34,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Værk 1: Dokumentarfilm (filmværk)

Når forløbet er slut, skal du:
- Have viden om de forskellige dokumentarfilmsgenrer og blik for, hvordan en dokumentarfilm kan trække på forskellige genrer
- kunne gøre rede for brugen af fakta- og fiktionskoder i dokumentarfilm
- kunne anvende relevante analytiske teknikker i dokumentarfilm
- kunne diskutere grænsefeltet mellem fakta og fiktion og i den forbindelse genrens troværdighed.

Relevante begreber m.m. (her skal du løbende skrive din nye viden ind):
Hvilke dokumentarfilmsgenrer findes der?

Forklar nogle centrale forskelle på genrerne
Med hvilken effekt og hvilken hensigt bruges fiktionskoder i dokumentarfilm?

Hvordan kan instruktøren forsvare brugen af fiktionskoder i en filmgenre, der måles på sin troværdighed og relation til virkeligheden?
Giv eksempler på forskellige typer af filmsprog og deres effekt (lyd, lys, klipning, zoom, farve, beskæring mm)

Hvad kan aktantmodellen bidrage til i analysen af observerende dokumentarfilm?
Hvordan kan komposition og plotting hænge sammen med aktantmodellen?  

Hvordan kan sproghandlinger og teori om facework bidrage til analysen af observerende dokumentarfilm?

Materialer fordelt på kernestof og supplerende stof:
Frigge Fri: Klub Kranium. Dokumentar, 2021. Produktionsselskab: Made in Copenhagen ApS (80 min).

i alt 50 ns.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Billedanalyse 28-02-2023
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Periodelæsning: Romantikken

I skal introduceres til romantikken, samt underperioderne: universalromantik, nationalromantik, biedermeier og romantisme.

Kernestof:
Adam Oehlenschläger: Guldhornene
H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne
Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen (1830)


Sekundærlitteratur:
Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime. 2023. Kapitlet om romantikken.

TV-udsendelsen:
"Øgendahl og de store forfattere om H.C.Andersen" https://www.dr.dk/skole/dansk/udskoling/tema/oegendahl-og-de-store-forfattere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 DHO: Fattigdom fra 1850-1950

Til kamp mod fattigdom: Perioden 1850-1910
Fokus i dansk er på Det moderne gennembrud.

Hvad vil det sige at være fattig? Ja, det er der forskellige opfattelser og definitioner af. Den måde, vi forstår fattigdom på i dag, afhænger af, hvor i historien og i verden vi er. Begrebet er altså relativt, dvs. afhængigt af tid og sted. Selv i et rigt og relativt lige samfund som det danske diskuteres det stadig, om nogen kan defineres som fattige. Sammenlignet med andre steder i verden og med tidligere perioders mest udsatte grupper, kan de udsatte grupper i dagens Danmark synes at leve et helt tåleligt liv. Spørgsmålet er, om det giver mening at vurdere fattigdom i forskellige perioder og forskellige steder i verden på de samme præmisser.

Historisk blev der allerede med 1700-tallets oplysningstænkere lagt en kim til et mere retfærdigt og lige samfund med bedre vilkår for alle. Der skulle dog gå mere end 200 år inden det velfærdssamfund, som vi kender i dag begyndte at blive opbygget. Især slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev en kampplads for forskellige gruppers kamp for bedre vilkår for især de fattige og mest udsatte grupper i samfundet. Det er derfor denne periode, mere præcist perioden 1850-1910, vi skal arbejde med i dette Dansk-Historie-projekt (DHO).

I forløbet vil vi zoome ind og ud på perioden og de forskellige grupper, som kæmpede og blev kæmpet for. Vi skal med de to fag, dansk og historie, både se på vilkårene i byerne og på landet. Som perspektivering vil vi sammenligne kampene i perioden med både perioden før (I dansk: romantikken) og i dag.

Helt centralt står spørgsmålene: Hvad vil det sige at være fattig? Hvordan var synet på fattige i 1800-tallet. Hvornår kom de fattiges vilkår på dagsordenen i Danmark, og hvem kæmpede for bedre vilkår for de udsatte grupper i samfundet og hvordan?


Primærtekster:
Skram, Amalie: Karens jul (1885)
Jeppe Aakjær: Uddrag fra Vredens børn
Pontoppidan, Henrik: Naadsensbrød (1885)
Martin Andersen Nexø: En Lønningsdag (1900)
Martin Andersen Nexø: Tyvetøs, Nexø.pdf
Martin Andersen Nexø Idioten (1909)

Brandes, George: Indledning til Hovedstrømninger i det 19’de Aarhundrede (1871)

Sekundærtekster:
Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime. 2023. Kapitlet om Det moderne gennembrud.

Det folkelige gennembrud: https://kreativeproduktioneridansk.systime.dk/?id=c847
https://litthist.systime.dk/index.php?id=172
https://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=206

"Det Moderne Gennembrud - hvad skete der lige der" https://youtu.be/BqHK5gUqzus

TV-udensendelserne:
Emil fra Lønneberg. Julegildet

Mick Øgendahl og de store forfattere Jeppe Aakjær: https://www.dr.dk/skole/dansk/udskoling/tema/oegendahl-og-de-store-forfattere

Mick Øgendahl og de store forfattere Henrik Pontoppidan:
https://www.dr.dk/skole/dansk/udskoling/tema/oegendahl-og-de-store-forfattere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Samtaleanalyse

I skal have en introduktion til pragmatik, og særligt samtaleanalyse. Målet er, at I skal kunne analysere alle former for samtaler.  I skal have kendskab til og kunne anvende følgende i en analyse: Kommunikationssituationen, sproghandlinger, turtagning og gambitter, kropssprog, samarbejdsprincippet, høflighedsprincippet og effektivitetsprincippet, facework, undertekst, transaktionsanalyse


Kernestof:
”Pragmatik” fra ”Metoder i dansk” Systime. 2019.
Kilde: https://metoderidansk.systime.dk/index.php?id=171

”Kommunikationsanalyse” fra Håndbog til dansk. Systime 2019.

”Prostitution vs. Anne-Grethe Bjarup Riis”
https://www.youtube.com/watch?v=IMWocEIAeZI


“Paradise Hotel Sæson 6 Marie Vs Cecilie“
https://www.youtube.com/watch?v=6AnxHlX4hSQ



Supplerende:
Broen sæson 1 afsnit 5
Klassen ser to scener fra ”Broen sæson 1, afsnit 5” (hhv. min. 36:00-37:40 og 37:40-39:00) (15-25 min.)

”Morten Messerschmidt i De Uaktuelle Nyheder ”
https://www.youtube.com/watch?v=ZsCovtzmye0

Filmen ”Adam & Eva” 7 minutter inde i filmen - underteksten er skrevet i underteksten.

”Canal+ Commercial: The Closet”.
https://www.youtube.com/watch?v=trc_zTADROk

“Debatten 14.2.2019” fra dr.dk
https://www.dr.dk/tv/se/debatten/debatten-9/debatten-2019-02-14
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Disposition for jeres samtaleanalyse-aflevering 04-09-2023
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Værk 2: St. St. Blichers En landsbydegns dagbog

I skal læse og analysere værket "Et landsbydegns dagbog" af St. St. Blicher. I skal undersøge, hvad der karakteriserer Blichers skrivestil. I skal arbejde med fortælleforhold, personer, miljø, sprog, tid og sted, komposition, projektion og upålidelig fortæller, etc. I skal desuden kunne placere værket i en litteraturhistorisk sammenhæng.

Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof:

Kernestof:

Steen Steensen Blicher: Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog. (Første gang udgivet 1824). Den originale version. 30 ns.

"Litteraturens veje " s. 158 - 162 (afsnittene "Steen Steensen Blicher" og "Den blicherske novelle"). 5 ns.

"Faktalink om Steen Steensen Blicher": hele-portraettet-om-steen-steensen-blicher-forfatterweb.pdf 8 ns.

"Om Blicher" http://www.blicher-nu.dk/Om_Blicher 5 ns.

"Fortæller" fra Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen, Systime 2016. 2 ns.

Freuds teori om projektion fra 'Udviklingsspykologiske teorier' redigeret af Espen Jerlang. 4 ns.

Den upålidelige fortæller - uddrag fra "Litteraturens veje " s. 158 - 162. 4 ns.

I alt. 58 ns.
Supplerende:

Netlydbogen "En landsbydegns dagbog": https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A28150342

"En landbydegns dagbog moderniseret" af Per Jespersen. Blicheregnens Museum.




Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig aflevering om samtaleanalyse 24-09-2023
Mundtlig oplæg om "Brudstykker ..." 08-11-2023
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Teater og drama

I forløbet om drama, skal I have en introduktion til begreber og teorier, der knytter sig til teater/drama. I skal introduceres til dramaets historie. I skal desuden sættes i stand til at læse og analysere både dramatekster, men også teateropførelser, samt udarbejde en sproglig analyse af dramaet, og så skal I læse en dramatekst, som I i mindre grupper afholder en faglig samtale om.

I skal introduceres til drama og dramaforfattere i følgende perioder:
1. Komedien i oplysningstiden. Ludvig Holberg.

2. Det naturalistiske drama i Det moderne gennembrud. Strindberg og Ibsen.  

3. Det moderne drama.  Line Knutzon. Genrehybrider.


Anvendt litteratur og andet materiale fordelt på kernestof og supplerende stof:

Kernestof:
"Torben Toben" (uddrag) Line Knutzon, forlaget Drama, 2000.

"Drama" fra "Håndbog til dansk" Ole Schultz Larsen, Systime 2016.

"Drama" fra "Dansk på ny". Anette Hauge Nielsen, Maria Katrine Staugaard Lindequist, Julie Baden Korch-Frandsen. Systime 2010. Link: https://dpn.systime.dk/?id=p147

"Undertekst - samtalens skjulte indhold" fra "Håndbog til dansk" Ole Schultz Larsen, Systime 2016:  https://hbdansk.systime.dk/?id=c656

"Underbestemthed" fra "Håndbog til dansk" Ole Schultz Larsen, Systime 2016. https://hbdansk.systime.dk/?id=c1219

"Kroppen som redskab" fra "Dramatik - en grundbog" af Karen Sørensen, Systime 2016: https://dramatik.systime.dk/index.php?id=1

"Pragmatik - introduktion" fra "Metoder i dansk". Jan Sørensen. Systime 2018:  "https://metoderidansk.systime.dk/index.php?id=170

"Wittgensteins briller" fra "Litteraturens huse" af Sine Dalsgaard Kristensen, Johannes Fibiger og Gerd von Buchwald Lütken. Systime 2018: https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=c2859

"Sproghandlinger og sprogspil" fra "Sprog i Brug". Anna Maria Lassen. Systime 2018: https://sprogibrug.systime.dk/index.php?id=122

"Høflighed og facework" fra "Sprog i Brug". Anna Maria Lassen. Systime 2018: https://sprogibrug.systime.dk/?id=p160


Uddrag af "6.4 Oplysningstiden – Ludvig Holberg, 1700-tallet og frem"  fra "Dramatik - en grundbog" af Karen Sørensen, Systime 2016.

"Særligt om drama" (uddrag) fra Textanalyse. Systime, 2012 - https://textanalyse.systime.dk/index.php?id=4726

Om Teateret i Lille Grønnegade fra "Ludvig Holbergs teater" (uddrag) fra "Drama i dansk" af Henrik flygare, m.fl. Systime, 2004.


Uddrag fra Erasmus Montanus, komedie af Ludvig Holberg, trykt 1731.

Forfatterweb om Henrik Ibsen - hele-portraettet-om-henrik-ibsen-forfatterweb.pdf

I alt 100 ns.
Supplerende:

Nikolaj Lie Kaas - Åbning fra "Den vægelsindede" - https://www.youtube.com/watch?v=JJQmQB9MvNI

Håndværkerne - https://www.youtube.com/watch?v=CHFuCjfiS18

Et dukkehjem af Henrik Ibsen - http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Portraetter/Henning_moritzen.htm

SÆBEOPERA, SATIRE OG SPØGELSER: ’RIGET’ FYLDER 20 ÅR: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/saebeopera-satire-og-spoegelser-riget-fylder-20-aar

Dronning Anna Sophie (Tid 20 - 25 min). - http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=1&page=1&pageSize=6&index=2&search=holberg&orderby=title&SearchID=5e001346-ee8c-4bd3-b6e8-a2e965af3945

1800 tallet på vrangen (6) Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner 1864-1880 - http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=1&page=2&pageSize=6&index=3&search=henrik%20ibsen&orderby=title&SearchID=1addc897-8138-42eb-91fd-bd4ac482ebc5

Digtere, Divaer og Dogmebrødre, 3:8. Dansk kultur i 100 år (1930-1945). - http://www.dr.dk/bonanza/search.htm?needle=digtere%2520divaer%2520dogmebr%25F8dre&type=all&limit=120

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel: Den demokratiske samtale 30-11-2023
Debatterende artikel: Sexisme og ligestilling 14-01-2024
2f DA skr. prøve - kyndelmisse 23-01-2024
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Værk 3: Selvvalgt Ibsen eller Strindberg drama

Selvvalgt værk
I skal i forbindelse med forløbet om Det moderne gennembrud skal I læse et drama/skuespil af Henrik Ibsen eller August Strindberg. Herudover skal I introduceres til de to forfattere og deres forfatterskaber.

I kan vælge mellem

Ibsen. Gengangere:

Strindberg. FRK..Julie:

Henrik Ibsen. Et dukkehjem:

Henrik Ibsen. Vildanden:

Kernestof:
Selvvalgt værk af Strindberg eller Ibsen ns. mellem 100 - 150

August Strindberg: Fröken Julie (uddrag) Kilde: http://www5.kb.dk/emat/
dod/130020699729.pdf 6 ns.

Forfatterweb om Henrik Ibsen i uddrag: https://forfatterweb.dk/oversigt/zibsen00 10 ns.

I alt mellem 116 ns og 166 ns.

Supplerende stof:
Selvvalgte artikler om Ibsen og Strindberg
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering af Kyndelmisseprøve 11-03-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Journalistisk, aviser og trykte medier

Mål:
I dette forløb skal I introduceres til journalistik og trykte medier.
I skal arbejde med de trykte mediers historie, avistyper, genrer, avislayout. Herudover skal I lære at lave en sagprosaanalyse. I skal afslutte forløbet med en præsentation og opgave om forskellige aviser og dagblade.


Anvendt litteratur og andet materiale fordelt på kernestof og supplerende stof:   

Kernestof:
Elevpræsentationer af forskellige aviser, nicheaviser, regionalaviser, lokalaviser og netavis.

"På computer-kirkegården hoster børn blod" af Michael S. Lund, Ghana, Politken, 2008

"Kæmper med mareridt og druk" af Michael Lund og Thomas Helsborg. Ekstra Bladet, 21.maj 2004.

"Mand indlagt efter skyderi i Nivå." Berlingske Nyhedsbureau: b.dk, 25. juni 2013

"Telemarkens bedste skiløb" af Lars From, jp.dk, 21. januar 2006.

"Frivilligt: Blod mod blod." af Kim Faber. Politiken, 24. april 2005.

En historisk gennemgang af den trykte avis:
"Meningernes holdeplads" Af professor Stig Hjarvard, Københavns Universitet. Prent, feb. 2006.
http://www.aiu.dk/AiU/application.do?command=getDocument&documentId=527FF438E2E57E0DC125740C0033CF2D

Om avisens genrer:
http://www.avisnet.dk/AvisNET/application.do?command=getDocument&documentId=35B7C617E7BBFC1CC12570A00049EFFC

Om avisens layout:
http://www.avisnet.dk/AvisNET/application.do?command=getDocument&documentId=B009ED546BD15C2CC12570A0004A2B80

Kapitel 1 af bogen "Avislayout og redigering" af Ole Munk og Maj Ribergård.  (2008).

Anja Dybris, Linda Grundtvig og Stig Petersen: "Journalistik i dansk - Breaking News" Systime, 2004. s. 55 - 58, .

Anna Maria Lassen. Sprog i brug. Systime 2012. s. 67 - 78.  

Henning Olson og Henrik Poulsen: "Ryd forsiden", Dansklærerforeningen, 1995. s. 77.

Berit Riis Langdahl, m.fl.: Krydsfelt. Gyldendal 2010. s. 290.

"Det journalistiske sprog" uddrag af Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen. Systime 2016 - https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=218#c705

Laswells kommunikationsmodel - http://gymdansk.weebly.com/laswells-kommunikationsmodel.html

"Sproglige figurer" uddrag af Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen. Systime 2016 - https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=194


Supplerende:
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mundtlige oplæg om Selvvalgte dramaværker 04-04-2024
Undervisningsplan 05-05-2024
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Værk 4: Fordybelse i en avis

I forløbet om Aviser og trykte medier, skal I udarbejde en analyse af en avis, samt en næranalyse af en selvvalgt artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Værk 5: Selvvalgt værk Krimi

I skal i forløbet her selv vælge en krimi, som I skal skrive en skriftlig aflevering om.

ns. ca. 150 - 250
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Krimiforløb


Krimien har sin helt egen historie med udspring i romantismens opfattelse af mennesket som spaltet i natur og drifter på den ene side og kultur, ånd og sociale normer på den anden. Spaltningen viser sig ofte i form af en kamp mellem det onde og det gode i det enkelte menneske, og det er netop denne kamp, krimien bygger på. Så med romantismen som ramme og baggrundsviden kaster vi os over krimigenren. Op igennem 1900-tallet udvikler genren sig, og der opstår en hel række af undergenrer, hvoraf vi skal arbejde med en lille gruppe. Til fælles har disse genrer en række fortællemæssige kneb, hvis primære funktion er at få læseren til at vende sider. Peter Brooks har med sin plot-teori peget på netop læserens narrative begær, som det helt centrale omdrejningspunkt i mødet mellem værk (ikke bare krimier) og læser. Her er det især læserens arbejde med at etablere fortællingens fabula på baggrund af fortællingens sjuzet. Vi skal også se på krimigenrens særlige træk, nemlig dens strategier i forhold til at skabe spænding og fastholde læserens interesse. Her skal vi arbejde med begreberne: flashback og flashforward; fore-, side og bachshadowing, surprice og suspence.

Som opstart på forløbet har eleverne læst en selvvalgt nordisk krimi og skrevet en analyserende artikel om den med fokus på Peter Brooks teori om sjuzet/fabula og fastholdelse af læserens begær (eros/thanatos).

Krimien er ikke kun en genre, vi kender som et litterært fænomen, men også en vi i dag i høj grad møder på film. Vi skal se et eksempel på en krimi-serie og undersøge, hvilke filmiske, herunder spændingsskabende, virkemidler, den benytter sig af. Serien er Forbrydelsen.

Forløbet sluttes af med en skriftlig opgave, hvor I samlet benytter jeres viden om krimigenren i en analyse af Elsebeth Egholms "Vandrende skygger"


Når forløbet er slut skal du kunne:
- gøre rede for krimigenrens historie, herunder dens udspring af romantismen
- definere centrale træk ved krimigenren
- pege på ligheder og forskelle mellem krimien i litteratur og film
- definere og anvende relevante litterære teknikker i krimilitteratur/film
- diskutere krimiens funktion og mulige tiltrækning på læsere

Materiale:
Adler-Olsen, Jussi: "Sprækken" (2014)
Egholm, Elsebeth: "Vandrende skygger" (2016)
Sveistrup, Søren: "Forbrydelsen", krimiserie fra DR 2007, afsnit 1, 3 og 20. Afsnit 1 er næranalyseret (værklæsning).

Særlige fokuspunkter:

Sekundærlitteratur:
Om romantismen, Litteraturens veje s. 166-169
Om kriminalromanen, Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 3. udgave, s. 266-269, ca 2,5ns.
Peter Brooks narratologi i omskrivning (se dok. nedenfor)
Om spændingsskabende teknikker, eget materiale (se dok.nedenfor)
Om føljetonserien, eget materiale (se dok.nedenfor)

Artikler om krimigenren:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/hvorfor-læser-vi-krimier
https://www.berlingske.dk/kultur/derfor-elsker-vi-krimier-0

Artikler om Forbrydelsen:
https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/forbrydelsens-forbrydelse
http://www.16-9.dk/2012-11/side08_feature1.htm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Periodelæsning:Modernisme - realisme fra 1900-2022


De overordnede formål er at gøre jer til bedre tekstlæsere, øve jeres analysekompetencer og gøre jer bedre til at perspektivere til litteraturhistoriske perioder, genrer, temaer og forfattere. Dette gøres gennem læsning og analyse og fortolkning af tekster fra forskellige litterære perioder.

Herudover vil der undervejs være fokus på forskellige analyseværktøjer.

Fokus vil være at øge jeres selvstændighed i forhold til valg af analyseværktøjer og perspektivering.

Oversigt over forløb om perioder og forfattere
- samt elevoplæg

I skal I løbet af dette forløb holde et oplæg i grupper på max. 3. I kan vælge at holde oplæg om en litteraturhistorisk periode eller en forfatter. Oplæggende skal have en varighed på ca. 10 min.

Jeres oplæg skal have en klar struktur, I skal formidle ”jeres” emne, så det er klart, tydeligt og forståeligt. I skal lave en PowerPoint eller lign. Jeres PP skal kunne anvendes af alle i klassen i forbindelse med repetition til eksamen.

I oplæggene om litteraturhistoriske perioder, skal I komme ind på følgende:

En introduktion til oplægget
En præsentation af tidsperiode
Generelle træk ved perioden
Periodens litteratur, genre, sprog og stil
En kort præsentation af de vigtigste forfattere fra perioden og deres karakteristika
En afrunding, hvor I fx opsummerer hovedpointer
I oplæggende om forfattere, skal I komme ind på følgende:

En introduktion til oplægget
En præsentation af forfatterens biografi (liv og levned)
En præsentation af forfatteren værker, med fokus på temaer og skrivestil. Dvs. I skal ikke lave en lang opremsning af værker, men prøve at lave et eller to nedslag
En præsentation af hvordan forfatteren var inspireret af den eller de perioder forfatteren skrev i
I kan evt. også fortælle om forfatterens betydning i efterlivet
Oversigt over perioder og forfattere:

1. 5.11.24  Elevoplæg om afsnittet "Tidlig modernisme (1890-1945)"  fra "Litteraturhistorien – på langs og på tværs"  Carl, Mathias, Nikolaj, Silas

2. 5.11.24 Elevoplæg om Tom Kristensen Otto, Peter, Frederik E.

3. 8.11.24 Elevoplæg om J. V. Jensen William B., Jonathan, Folke

4. 12.11.24 Elevoplæg om Karen Blixen Alexander, Rasmus, Frederik B.

5. 21.11.24 Elevoplæg om afsnittene "Folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945)" og "Efterkrigsmodernisme (1945-1960)" fra "Litteraturhistorien – på langs og på tværs" Nanna, Ella, Ida

6. 28.11.24. Elevoplæg om Martin A. Hansen Sarah N., Bianca, Caroline

7. 29.11.24 Elevoplæg om Tove Ditlevsen Emilia, Emilie, Laura

8. 3.12.24 Eleveoplæg om afsnittene "60’er-modernisme (1960-1970)" og "Nyrealisme (1965-1980)" fra "Litteraturhistorien – på langs og på tværs" William S., Emma, Natascha.

9. 5.12.24  Elevoplæg om Peter Seeberg Josefine, Sarah D., Frederikke

10. 12.12.24 Elevoplæg om Klaus Rifbjerg Axel, Lukas, Oscar

Kernestof:
"Det moderne samfund"  og "1900-tallets stilretninger" fra "Litteraturhistorien – på langs og på tværs"
"Tidlig modernisme (1890-1945)" fra "Litteraturhistorien – på langs og på tværs
Sproglige billeder fra Håndbog til dansk
Folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945)" og "Efterkrigsmodernisme (1945-1960)" fra "Litteraturhistorien – på langs og på tværs"
"60’er-modernisme (1960-1970)" og "Nyrealisme (1965-1980)" fra "Litteraturhistorien – på langs og på tværs"

Om "Heretica" https://danmarkshistorien.lex.dk/Heretica,_1948_-_1953

om "Eksistentialisme" Kilde: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=814#c3964

Retoriske figurer fra https://www.dansketaler.dk/undervisning/retoriske-figurer

Rim og rytme fra Håndbog til dansk

Oversigt over den indre komposition i episke tekster fra Håndbog til dansk

R. Broby Johansen: "Foråret kommer til cafeen" Fra Blod. Gyldendal, 1922.
Poul Henningsen "Lystsejlads". Trykt i Politiken 1938. Her gengivet efter PH: ”Vers til i dag”, 1966.

Tom Kristensen: Henrettelsen (1922)

Tom Kristensen: Det blomstrende Slagsmaal. Fra digtsamlingen Fribytterdrømme (1920)

EMIL BØNNELYCKE: “VESTERBROGADE” (1918)
Digtet blev første gang trykt i digtsamlingen Festerne fra 1918.

Fusijama af Johannes V. Jensen: fra Myter og Jagter, 1907

J.V.Jensen Bitte-Selgen fra Himmerlandshistorier (Ved Aage Marcus, Dan Schlosser)
Af Johannes V. Jensen (f. 1873) (2021)

Johannes V. Jensen: Arbejderen. Kilde: Brug litteraturhistorien. Af Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Systime 2022.
https://bl.systime.dk/?id=202

Karen Blixen: "Det ubeskrevne Blad". Fra "Sidste Fortællinger", 1957, anvendt udgave 1996, s. 90-­‐94.

Agerhønen (1947) af Martin A. Hansen. Gyldendal, 1957.

Tove Ditlevsen: En morgen i et villakvarter
Teksten er fra novellesamlingen Paraplyen fra 1952.

Villy Sørensen Blot en drengestreg. Fra novellesamlingen Sære Historier, 1953. Her gengivet fra Gyldendals Bekkasinbøger 1969.

Supplerende stof:

"TROEN PÅ FREMTIDEN OG UROEN I SJÆLEN" "Fra Modernitetens gennembrud. Dansk litteratur 1850-1920" af SUNE WEILE, M.FL.
Dansklærerforeningens forlag. 2022.
https://modernitetensgennembrud.ibog.dansklf.dk/?id=164&loopRedirect=1

Quiz om retoriske figurer, som du finder her: https://www.dansketaler.dk/undervisning/retoriske-figurer

Portræt af Johannes V. Jensen
Kilde: http://forfatterskaber.systime.dk/index.php?id=1260

Portræt af Tove Ditlevsen: Kilde: http://forfatterskaber.systime.dk

jensen-johannes-v.-_-forfatterweb.pdf

Forfatterweb om Johannes V. Jensen


Forfatterportræt af Martin A. Hansen: Kilde: http://forfatterskaber.systime.dk

Villy Sørensen – farlige historier
Kilde: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=678&L=10

Besøg på Rungstedlund og Louisiana

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Nyere tid

Nyere tid' med fokus på 'Autofiktion'. (Vikar for CA)
GlennBechs nytårstale
M5 Selvbiografi og dobbeltkontrakt. Livsværk s. 17-24.pdf
Tekst 3 - Glenn Bech Jeg anerkender ikke længere...Manifest  (uddrag s. 53 - 58).pdf
GlennBechs nytårstale.pdf
Forfatter Glenn Bech holder Deadlines nytårstale 2023: 'Er jeg bare en pauseklovn fra proletariatet?'
Dansksiderne: Retorik

Fællesoplæg ved Glen Bech.

Teaterforestillingen: "Jeg anderkender ikke længere..." PÅ Aveny T
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Værk 6: Dagene er data (digtsamling)

Kernestof:
Lone Hørslev: 'Dagene er data' (digtsamling fra 2018)

Supplerende stof:
Ole Schultz Larsen: 'Håndbog til dansk' (2015), afsnit 3.6 om digtgenren samt 4.6 om rim.
af Uhørt: "I Østen stiger solen op": oplæsning ved Lone Hørslev, musik: Jesper Mechlenburg feat. Søren Huss.

Fokus:
Værklæsning med fokus på digtet som genre, rim (især assonans og allitterationer) og det lyriske jeg. Desuden tematisk fokus på relationer og eksistens - og jeg'ets blik på sig selv og omverdenen.

Omfang: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Valgfri opgave i dansk 02-02-2025
Teatertur 17-02-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Kortfilm

Kernestof:
Tekst:
Johs. V. Jensen: ”Naaede de Færgen?” (1925)
Film:
”De naaede Færgen” (instr. Carl Th. Dreyer, 1947)
"Sorthvit" (instr. Peder Norlund, norsk 2000)
"Fremkaldt" (instr. Oliver Zahle, 2008)
"Helium" (instr. Anders Walter, 2013)

Supplerende stof:
Henrik Poulsen: 'Litteraturens film' (2005) s. 58-62 om novellefilmen. Desuden anvendelse af begreberne sujet og fabula (s. 17)
Ole Schultz Larsen: 'Håndbog til dansk' (2015) s. 293-305 om filmiske virkemidler og dramaturgi

Fokus:
Kortfilmen som genre => analyse og fortolkning med afsæt i dramaturgi og filmiske virkemidler samt diskussion af tematisk fokus. Begrebsanvendelse fra ovenstående teori.

Omfang: ca. 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Kanonforfatter: Herman Bang

Kernestof:
Herman Bang: "Frøkenen" (1883)

Supplerende stof:
Notat om Det moderne gennembrud (CS)
Uddrag af "Øgendahl og de store forfattere", DRtv (2018)

Fokus på den impressionistiske skrivestil og "den stille eksistens".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 22 Eksamen: eksamenslæsning, eksamensøvelse

Forløbets indhold og fokus: I skal have en introduktion til hvordan I forbereder jer bedst til både den skriftlige og mundtlige eksamen. Hvordan strukturer I jeres arbejde i forberedelsen af eksamen, i forberedelseslokalet, til eksamen.

Faglige mål: Mundtlig og skriftlig formidling

Anvendt materiale fordelt på kernestof og supplerende stof:

Kernestof:
Thomas Korsgaard: Hestebremser fra novellesamlingen Tyverier 2019

Eksamenseksempel. Ved det grønne bord.
Martin Andersen Nexø: "Sevilla" (1903).

”De sårede” (4 min.), Louise Jappe og Louise Kjeldsen, produceret 2010,
Jan Grarup: ”Hvor jernkorsene gror” (tekstuddrag på 4 sider), udgivet 2019.

Supplerende stof:
Læreplanen og vejledningen i dansk for stx.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer