Holdet 2022 DA/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Dorte Greisgaard Larsen
Hold 2022 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Portrættet
Titel 2 Analyse og fortolkning
Titel 3 Lange linjer: Middelalder - Romantikken
Titel 4 DHO - 1970'erne
Titel 5 Krimi og true crime (Værk 1: Selvvalgt krimi)
Titel 6 Dokumentarfilm (Værk 2: Dokumentar)
Titel 7 Barndom (Værk 3: Roman)
Titel 8 Det moderne gennembrud
Titel 9 TF7: Diskurser og etik i sundhedsdebatten
Titel 10 Det genfortalte liv - autofiktion (Værk 4: Roman)
Titel 11 Taler
Titel 12 De brølende 1920'ere (Værk 5: Digtsamlingen)
Titel 13 TF9 - Fake News og vand. Musik og Dansk
Titel 14 De brølende 1920'ere (fortsat)
Titel 15 Lyrisk Indignation
Titel 16 Eksistentialisme
Titel 17 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Portrættet

I dette lille korte opstartsforløb skal vi arbejde med portrættet. Vi starter med et besøg på Statens Museum for Kunst og ender med selv at skrive en portræt af en makker fra klassen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Analyse og fortolkning

Dette forløbet skal ses som en introduktion til analyse- og fortolkning i danskfaget. I har netop afsluttet AP og skal nu for alvor i gang med danskfagets øvrige kernestof. Formålet med forløbet er derfor at lære jer nogle redskaber, I kan anvende i mødet med en tekst.
Det primære redskab, som I skal arbejde med, er “fortolkningshypotesen”, hvilken skal hjælpe jer til at lave en fokuseret analyse. Målet er dermed, at lade jer forstå, hvordan tekstanalyse vokser ud fra fortolkningshypotesen - og ikke fra en standardiseret analysemodel.
Derudover skal I også arbejde med begrebet 'forforståelse' og 'den hermeneutiske proces', da det giver et indblik i, hvordan vi læser “med farvede briller”.

Forløbet sluttes af med en introduktion til, hvordan vi i 1.-3.g. skal arbejde med skriftlige arbejde, og til hvordan man specifikt arbejder med citater i sine opgaver.


I skal ved forløbets afslutning kunne:
o Forklare begrebet 'forforståelse' og dens betydning for tekstforståelse
o Møde tekster med skepsis - være bevidst om, at tekstforståelse ofte kræver detektivarbejde
o Vurdere styrken af en fortolkning
o Lave en fokuseret analyse/udvælge analyseredskaber ud fra fortolkningshypotese

Litteratur:
- Schultz Larsen, Ole (2015): Håndbog til dansk s. 10-12 + 15-17 (Introduktionskapitlet)
- Jan Aasbjerg Haugaard Petersen: At analysere litteratur
   (https://www.gymdansk.dk/), 2017
- Juul, Pia: "En flinker fyr" (2005)
- Blendstrup, Jens: Den freudianske hest
- Wung-Sung, Jesper: (2000) “De tre veninder”
- Helle Helle (1996): “En stol for lidt”
- Christina Hagen (2012): ”Little white rich girl”
- Naja Marie Aidt (2006): "Kvinden i baren"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kammerat-portræt 27-11-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Lange linjer: Middelalder - Romantikken

I dette lidt længere forløb bevæger vi os fra den tidlige Middelalder i ca. 1050 op igennem de næste små 700 års historie og litteraturhistorie indtil vi ender i 1800-tallet med dens romantiske strømninger.

Formålet med forløbet er at etablere en forståelse for, hvordan der opstår strømninger op igennem litteraturhistorien, der for det første hænger tæt sammen med de politiske og kulturelle begivenheder, og som for det andet udgør reaktioner på hinanden.

Gennemgående for vores arbejde med de tre forskellige periodenedslag - Middelalder, Oplysningstid og Romantikken - vil være at se på forholdet mellem individ i forhold til fælleskab og på forholdet mellem fornuft og rationalitet på den ene side og følelse og idealisme på den anden side.

Perioder og læste tekster

Middelalder:
Ukendt: "Ebbe Skammelsøn" (Riddervise)
Ukendt: "Jomfruen og Dværgkongen" (Tryllevise)

Oplysningstiden:
Holberg, Ludvig: "Om ungdommen" (1748) (Epistel)
Holberg, Ludvig: "Om kvinders rettigheder" (1739)  (Epistel)

Romantikken:
Oehlenschläger, Adam: "Simon Peder" (1805)
Grundtvig, N.F.S.: "Folkeligheden" (1848)  
Andersen, H.C.: "Klokken" (1845)


Baggrundsmateriale:
"Historien om Danmark. Enevælden og oplysningstid
Store tanker - Trange tider, 1:2
Litteraturhistorien - På langs og på tværs, Om begrebet litteraturhistorie s. 813,  kap. 1, 4 og 5
Med tiden s. 40-53 (Middelalderen)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO - 1970'erne

I jeres DHO og forløbet op til skal I arbejde med 1970'erne som periode. Vi skal især have fokus på kvindekampen og rødstrømpebevægelsen. Hvad gik kvindekampen ud på, og hvordan påvirkede den kvinderne i perioden.

På vores tur til Århus skal vi besøge museet "Køn" og gå på opdagelse i 1970'erne i "Den Gamle By".

I forløbet skal vi have fokus på en række metoder eller læseperspektiver, som kan anvendes i dansk, når vi analyserer tekster, og som vi kan bruge i forlængelse af eller kombinere med en litterær eller sproglig analyse af tekster. Derudover skal vi genopfriske jeres viden om retorisk analyse, særligt jeres viden om Toulmins argumentationsanalyse.


Materiale:
Håndbog til dansk, Litterær metode s. 87-99
Postfeministisk læsning, Gymdansk.dk
1970'erne: Disker, flipper, rocker eller punker?, dr.dk
Bjørnkjær Kristen: "Hvis du forlader mig" (1976)
Wolde, Gunilla, "Totte rydder op" (1971)
Ditlevsen, Tove: Selvportræt 1 (1969)
Andersen, Vita: "Iagttagelser" (1978)
Brøgger, Suzanne: "Fri os fra kærligheden" (uddrag) (1973)
"En kvindes dagbog", Kvinde kend din krop (1975)
"10 bud til kvinder", Kvinde og samfund (1974)
Bisgaard, Lilus m.fl: Er det virkelig synd for mændende - med søsterlig hilsen (1971)
Jakobsen, Sine Back og Ulla Gunge: "Singlelivet er hårdest ved mænd" (2013)
Hald, Simone Brandt: "Hvorfor bliver kvinder sundere ad at blive skilt" (2021)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Krimi og true crime (Værk 1: Selvvalgt krimi)

Krimien er en velkendt genre fra både litteratur, film og den nyere genre "true crime", der fx dyrkes i podcastformatet. Krimien har sine helt egne definerende træk.

Den har også sin helt egen historie med udspring i romantismens opfattelse af mennesket som spaltet i natur og drifter på den ene side og kultur, ånd og sociale normer på den anden. Spaltningen viser sig ofte i form af en kamp mellem det onde og det gode i det enkelte menneske, og det er netop denne kamp, krimien bygger på. Edgar Allan Poe bliver sædvanligvis udpeget som krimiens fader, men Conan Doyles fortællinger om Sherlock Holmes, der til forveksling ligner en af Poes figurer, er nok de meste kendte krimier fra krimigenrens spæde oprindelse. I Danmark er Steen Steensen Blicher den forfatter, der introducerer genren med en fortælling som "Præsten i Vejlbye" så tidligt som fra 1829. Op igennem 1900-tallet udvikler genren sig, og der opstår en hel række af undergenrer, hvoraf vi skal arbejde med en lille gruppe. Tilfælles har disse genrer en række fortællemæssige kneb, hvis primære funktion er at få læseren til at vende sider.

Peter Brooks har med sin plot-teori peget på netop læserens narrative begær, som det helt centrale omdrejningspunkt i mødet mellem værk (ikke bare krimier) og læser. Her er det især læserens arbejde med at etablere fortællingens fabula på baggrund af fortællingens sjuzet. Vi skal også se på krimigenrens særlige træk, nemlig dens strategier i forhold til at skabe spænding og fastholde læserens interesse. Her skal vi arbejde med begreberne: flashback og flashforward; fore-, side og bachshadowing, surprice og suspence.

Krimien er ikke kun en genre, vi kender som et litterært fænomen, men også en vi i dag i høj grad møder på film. Vi skal se et eksempel på en kriminalfilm og undersøge, hvilke filmiske, herunder spændingsskabende, virkemidler, den benytter sig af. Filmen, som vi skal se, er "Journal 64" baseret på Jussi Adler-Olsens roman af samme navn.

Herfra bevæger vi os over i et nyere format, nemlig podcastgenren, og lytter til et afsnit af "Mørkeland", som vi laver en kritisk analyse af med udgangspunkt i virkemidler knyttet til podcastgenren. Vi undersøger kritikken af true-crime-genren inden for podcastgeren.


Forløbet sluttes af med, at I skriver en debatterende artikel om podcastgeren og de etiske dilemmaer, der er knyttet til den og I aver en podcast(intro) som kreativ afslutning på forløbet.


Når forløbet er slut skal du kunne:
- gøre rede for krimigenrens historie, herunder dens udspring af romantismen
- definere centrale træk ved krimigenren
- pege på ligheder og forskelle mellem krimien i litteratur, film og i podcast
- definere og anvende relevante litterære teknikker i krimilitteratur/film/podcast
- diskutere etiske dilemmaer inden for true-crime-genren

Materiale:
Steen Steensen Blicher: "Præsten i Vejlbye" fra 1829 (genfortalt af Pia Juul)
Adler-Olsen, Jussi: "Sprækken" (2014)
(Juul, Pia: "En flinker fyr" (2005))
Kristian Ditlev Jensen: "Stemmen i dit hoved" (2011)
Christoffer Boe: "Journal 64" (2018)
Camilla Bjerregaard Aurvig & Kristine Sofie Bugbee: "Mørkeland: episode 38" (2018)
Marie Ravn Nielsen: Rigtige mord er ikke underholdning (2019)
Adrian Hughes: "Klog på sprog: Drabsager sælger "(2023)

Teori:
Peter Brooks narratologi  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Din krimi 31-08-2023
True Crime Podcast 03-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dokumentarfilm (Værk 2: Dokumentar)

Dokumentarfilmen er en særlig genre med undergrener. Vi skal arbejde med Bill Nichols genreskel i arbejdet med at øge jeres genrebevidsthed. Undervejs vil forholdet mellem fakta og fiktionskoder blive diskuteret, ligesom vi skal tale om filmiske virkemidler i analysen af en række dokumentarfilm. Endelig skal vi også arbejde filmhistorisk med genren. Hvornår opstod dokumentarfilmen med andre ord, hvad er den blevet brugt til op igennem historien og hvordan har filmgenren udviklet sig hen ad vejen og af hvem?


Teori:
Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk", kapitel om dokumentarfilm og filmiske virkemidler
Dokumentarfilm.avumedier om genren.pdf
Kirsten Andersen og Jan Foght Mikkelsen: "Hvad er dokumentar" (2010)


Materiale:
Christian Sønderby Jepsen: "Naturens Uorden" (2015) (Værklæsning)
Lea Glob: "Apolonia, Apolonia"(2023)   
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Barndom (Værk 3: Roman)

Alle har en barndom, og derfor er erindringer om det at være barn en del af alle menneskers forståelseshorisont. Vi lever (i den vestlige verden) med en forestilling om, at barndomsårene er formative år – de tidligste år gør os til dem, vi er. På den måde kan vi som mennesker udvide vores forståelse af, hvorfor vi selv og andre (voksne) mennesker tænker og agerer, som vi/de gør, ved at se nærmere på den barndom, vi selv eller andre har haft.  

Samtidig er barnets måde at opleve verden på signifikant anderledes end voksnes måde at opleve verden på. Som voksne glemmer de fleste dog, hvordan barnet oplever. Gennem litteraturen kan vi få et gensyn med det barnlige perspektiv på verden, og vi kan også nogle gange få et frisk og anderledes syn på den ”voksnes” verden.

Som litterært tema er barndom også interessant, for hvordan og hvorfra fremstilles barndommen? Er det fra den voksnes mervidende tilbageblik, eller er vi i øjenhøjde med barnets blik på verden, og hvordan ser denne verden så ud? Forløbet vil derfor i høj grad handle om fortælleforhold og komposition.

Materiale:
”Harpiks” (2015) ved Ane Riel
”Du bor da meget pænt” (2019) ved Thomas Krogsgaard
”Den blomstrende have” (1993) ved Naja Marie Aidt
”Frække Jensen” (1964) ved Klaus Rifbjerg
”Nattens dronning” (1943) ved Tove Ditlevsen
”Far och jag” (1924) ved Pär Lagerkvist  
”Idioten” (1909) ved Martin Andersen Nexø

Teori om barndommens betydning:
”Barndom”, ved Ning de Conick-Smith, opslag på ”Den store danske”
https://denstoredanske.lex.dk/barndom
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud starter med Georg Brandes forelæsninger om det 19. århundredes litteratur i 1871. Heri giver han en gevaldig opsang til det litterære miljø i Danmark. Hans forelæsninger taler direkte ind i en lang række af unge digtersjæle i tiden, og nu skal idealisme og idyl erstattes af realisme og kritik. Problemer skal sættes til debat og nye måder at skrive litteratur på, herunder den naturalistiske og impressionistiske, sætter sig igennem de næste par årtier. Det er især kirke, klasse og køn, der tematiseres og debatteres heftigt i den periode.

Forfattere som Herman Bang, J.P. Jacobsen og Henrik Pontoppidan og dramatikere som August Strindberg lader sig inspirere og bliver toneangivende på den litterære og dramatiske scene. Vi skal læse tekster - de fleste skrevet af mænd, kun en enkelt skrevet af den kvindelige forfatter, Amalie Skram - hvor kvindekønnet spiller en central rolle.

Forløbet sluttes af med, at I laver en videoaflevering med en analyse af enten "Karens Jul" eller "Naadsensbrød".


Centrale -ismer i perioden:
- kritisk realisme
- naturalisme (under indflydelse af darwinisme)
- impressionisme

Andre vigtige begreber:
- det naturalistiske teater


Kernestof:
Georg Brandes: "Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (1871)
Amalie Skram: "Karens jul" (1885)
J.P. Jacobsen: "Fru Marie Gruppe", uddrag af (1876)
J.P. Jacobsen: "To Verdener" (1879)
Herman Bang: "Frøkenen" (1883)
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1887)
August Strindberg: "Den Starkare" (1889)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 TF7: Diskurser og etik i sundhedsdebatten

Ville du donere dit hjerte eller en lunge til din nabo, hvis du på vej hjem fra skole blev kørt over (Gud forbyde det!), og du blev erklæret for hjernedød? Må et par, der ikke kan få børn, benytte sig af en surrogatmor, der måske mangler penge til at kunne få en uddannelse eller brødføde sine børn? Skal du have lov til at slå din ene forældre ihjel i tilfælde af svær demens?

Der er store dilemmaer på spil i og med den teknologiske udvikling inden for sundhedssektoren. I dette TF-forløb skal I arbejde med de etiske dilemmaer, som ofte bliver diskuteret i samfundsdebatten. Religionsfagligt skal I lære at skelne mellem to forskellige etikker, og danskfagligt skal I lære at lave diskursanalyse.  

Religionsfagets begreber og danskfagets metode skal I bruge i forhold til selvfundne materialer fra den offentlige debat (søg efter artikler fra de store omnibusaviser mv.), så I kan analysere jer frem til at identificere pro og kontra: hvilke diskurser og hvilke etikker er på spil? Hvordan klæder man bedst muligt folkeskolens afgangselever på til at kunne forholde sig bevidst og kritisk til den offentlige debat på dette område? Skal man lave et spil, en kampagnefilm, et rollespil, skrive en artikel, lave et undervisningsforløb eller noget helt andet?

De faglige mål lyder:  
Eleverne skal trænes i deres evne til at
- problematisere stoffet og opstille en problemformulering
- undersøge og analysere en given sag
- indgå i en projektorganiseret arbejdsproces
- opstille og vurdere et innovativt løsningsforslag på et relevant fagligt problem
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Det genfortalte liv - autofiktion (Værk 4: Roman)

Kan man skrive på sin hovedstol, dvs. ens egen livshistoire, uden at bruge den op? Kan man skrive om sit eget liv og så alligevel gøre det til en fiktion, og hvor går i så fald grænsen mellem  fakta og fiktion? Kan vores erindringer om, hvad der egentlig skete engang være "sande", og vil læseren acceptere et værk, der på en gang placerer sig mellem sandhed og løgn? Vil læseren m.a.o. indgå en "dobbeltkontrakt" med værket, og hvilken rolle spiller medierne ift. etableringen af denne dobbeltkontrakt? Det er nogle af de mange spørgsmål, som vi skal arbejde med i dette forløb. Det skal handle om autofiktion - et i sig selv paradoksalt begreb.

Vi skal arbejde med de tegn, der kan være på, at et værk er autofiktion og forsøger at skabe en dobbeltkontrakt. Begrebet paratekst og dets underbegreber spiller her en afgørende rolle i forhold til afkodningen af et værks fakta- og fiktionskoder.

Hovedværket, som vi skal læse, vil være Knud Romers debutroman "Den der blinker er bange for døden". Værker handler om oplevelsen af ikke at høre til. Perspektiverende skal vi læse nogle af Yahya Hassans digte, der har et lignende tema, men er ellers meget forskellige i både genre og tone.

Endelig skal vi arbejde med spørgsmålet om, hvordan man analytisk og metodisk tilgår autofiktion. Hvis aktiviteterne i medierne, herunder de sociale medier, vedrørende forfatteren og værket er (næsten) lige så vigig som selve værket, hvordan inkorporerer vi så medierne i vores analyse? Det leverer analyseperspektivet "performativ biografisme" et bud på.


Materiale:
Romer, Knud: "Den der blinker er bange for døden" (2006)
Hesselholdt, Christina: "Hovedstolen" uddrag (1998)
Andersen, Andersen: "Barndom i billeder. Interview med Christina Hesseholdt" (1998)
Højholt, Per: "Imago. En selvbiografi" (1993)
Højholt, Per: Jeg har ingen barndom" (1994)
Hassan, Yahya: Yahya Hassan, uddrag (2013)

Teori:
Christensen, Claus og Peter Jensen: "Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur" uddrag (2008)
Arndal, Lars s.: "Performativ biografisme - forfatteren iscenesat" kapitel 1
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Taler

Der findes meget berømte taler, som har været med til at forme historien og taler, som trøstede os i svære stunder og som har skabt håb om forandring.

Selvom man ikke selv nogen sinde kommer til at påvirke verdenspolitikken, så vil mange mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv skulle holde en tale. Det er dog ikke nemt at skrive og holde den vellykkede tale. Der er mange faser fra ide til fremførelsen.

I dette forløb skal vi have fokus på disse faser. Vi skal lave analyser af et lille udvalg af taler og vi skal selv prøve kræfter med at skrive en. I får til opgave at skrive en tale til jeres klasse i forbindelse med Galle-festen. De to bedste vil få æren af at holde den til festmiddagen foran klassen. I udvælgelsen vil kravene til den gode tale indgå.

Taler, vi skal arbejde med:

- Barack Obamas indsættelsestale (2009)
- Jens Stoltenbergs tale efter terrorangrebet i Oslo og på Utøya (2011)
- John F. Kennedys tale i Berlin (1963)
- Martins Lidegaards klimaaftale og taleskriver Rune Kier Nielsens refleksioner i forbindelse med at skrive talen (2014)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 De brølende 1920'ere (Værk 5: Digtsamlingen)

I dette forløb skal vi arbejde med perioden lige efter 1. Verdenskrig, dvs. mellemkrigstidens brølende 20'ere. Vi befinder os i et værdimæssigt vakuum efter 1. verdenskrig. Den gamle verdensorden er brast sammen og har efterladt mennesket i et tomrum, der vækker alt fra en eksistentiel angst, til en nysgerrighed efter at udforske menneskets dybeste drifter og tilbøjeligheder til en euforisk tro på nuet og fremtiden.

Samlet set er det en periode præget af en lang række af litterære og kunstneriske strømninger, hvoraf vi skal beskæftige os med ekspressionisme, futurisme, og surrealisme. Perioden afsluttes brat med krakket på Wallstreet i 1929.


Strømninger i perioden:
- ekspressionisme
- futurisme
- surrealisme


Tekster:
Pär Lagerkvist: "Far og jeg" (1924)
Emil Bønnelycke: "Asfaltens sange" (uddrag) (1918)
Rudolf Broby-Johansen: "Blod" (1922)
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål", Fribytterdrømme (1920)
Tom Kristensen: "Angst", Fribytterdrømme (1920)
Filippo Tommaso Marinetti: "Det futuristiske manifest" (1909)
George Bataille: "Historien om øjet" (uddrag) (1929)
Luis Buñuel, Salvador Dali: "Den andalusiske hund" (1929)


Udstillingen på Louisiana:
"Det kolde øje. Tyskland i 1920'erne"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Lyrisk Indignation

I dette forløb skal vi arbejde med vrede og frustration, som udtrykkes gennem lyrikken.

Vi skal mere præcist undersøge, hvordan indignation udtrykkes at mænd og måske i stigende grad med fokus på mænd, i lyrisk form. Hvad er de indigneret over?

Derudover skal vi undersøge, om lyrikken som udtryksform kan noget særligt ift. at udtrykke harme og fortørnelse, altså indignation.

Vi skal først tilbage til 1920'erne og læse Broby Johansens digtsamling "Blod" og hans forsvarsskrift, som han læste op, da han kom for retten for at have krænket offentlig anstændighed med sine rå og vold-somme digte.

Derefter skal vi op til 1980'erne og læse digte af Michael Strunge og videre til 2000+ for at læse Yahya Hassan, Theis Ørnstoft, Glenn Bech og Tobias Rahim.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Eksistentialisme

Eksistentialisme handler om det at have en bevidsthed om sig selv og om at kunne reflektere over, hvem man er og genre vil være. Eksistentialisme handler om det at kunne og turde træffe valg, men også om angsten, der kan være forbundet med valget.

Ifølge eksistentialismen er vi frie til at vælge, uanset hvilken "bagage" vi har med os fra vores fortid. Det ligger der et frihedspotentiale i, men også en forbandelse over, for det kræver, at jeg'et tager stilling til sig selv.

Eksistentialisme bygger også på forestillingen om, at der ikke på forhånd findes en mening med eller plan med livet. Det er en, vi selv skal skabe (evt. sammen med andre). Det er disse grundvilkår, vi skal arbejde med i dette forløb.


Grundbogen:
Henriksen, Liselotte: Eksistentialisme i dansk. Fra Kirkegaard til Sonnergaard" (2017), Systime

Hovedteoretikere:
- Søren Kierkegaard
- Friedrich Nietzsche
- Albert Camus
- Jean Paul Sartre

Litterære kernetekster:
- Martin A. Hansen: ”Agerhønen” (1947) (Grundbogen)
- Karen Blixen: ”Ringen” (1958)
- Johannes V. Jensen: ”På Memphis Station” (1904)
- Seeberg, Peter: ”Hjulet” (1962) (Grundbogen)
- Julius von Kauffmann: "Exit" (klip fra 1:1) (2019)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer