Holdet 2022 DA/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Marie Amalie Junker
Hold 2022 DA/r (1r DA, 2r DA, 3r DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til analyse og fortolkning
Titel 2 Litteraturhistorie:Fra middelalder til 1800-tallet
Titel 3 Dokumentar (Værk 1)
Titel 4 DHO
Titel 5 Krimien som genre (selvlæst værk (værk 2))
Titel 6 Mellemkrigstid: De brølende 1920'ere
Titel 7 Kulturmøder
Titel 8 Klima, kanonforfattere og natursyn
Titel 9 Performance og poesi på sociale medier (værk 3)
Titel 10 Fortællende journalistik og reportagen
Titel 11 Den upålidelige fortæller (værk 4)
Titel 12 Reality
Titel 13 Køn og kønsroller (værk 5)
Titel 14 Autofiktion (værk 6)
Titel 15 Eksistentialisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til analyse og fortolkning

Formål:

Forløbet skal ses som en introduktion til analyse og fortolkning i danskfaget. I har netop afsluttet AP. Nu skal vi i gang med danskfagets øvrige kernestof. Formålet med forløbet er at lære jer nogle redskaber, I kan anvende i mødet med en tekst.

Det primære redskab, som I skal arbejde med, er “fortolkningshypotesen”, hvilken skal hjælpe jer til at lave en fokuseret analyse. Målet er dermed at lade jer forstå, hvordan tekstanalyse vokser ud fra fortolkningshypotesen - og ikke fra en standardiseret analysemodel.
Derudover skal I også arbejde med begrebet forforståelse og den hermeneutiske proces, da det giver et indblik i, hvordan vi læser “med farvede briller”.

Mål:
I skal ved forløbets afslutning kunne:
• Forklare begrebet forforståelse og dens betydning for tekstforståelse
• Møde tekster med skepsis - være bevidst om, at tekstforståelse ofte kræver detektivarbejde
• Vurdere styrken af en fortolkning
• Lave en fokuseret analyse/udvælge analyseredskaber ud fra fortolkningshypotese

Litteratur:
Primærtekster:
• Wung-Sung, Jesper: (2000) “De tre veninder”
• Aidt, Naja Marie (2006): “Kvinden i baren”
• Hagen, Christina (2012): af “White girl” - “Rich girl”
• Blendstrup, Jens: Den freudianske hest
• Helle Helle (1996): “En stol for lidt”

Sekundærlitteratur:
• Schultz Larsen, Ole (2015): Håndbog til dansk s. 10-12 + 15-17
• Bennike, Solveig, Nyborg, Lisbeth og Hammer, Mette T. (2005): Faglige forbindelser s. 163-175
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Litteraturhistorie:Fra middelalder til 1800-tallet

Kernestof: Litteratur (historisk læsning)

Formål:
I dette forløb læser vi tekster fra middelalderen, barokken, oplysningstiden og nationalromantikken. Forløbet danner optakt til forårets tværfaglige lange linjer-forløb om fattigdom i 1800-tallet, som afsluttes med den skriftlige opgave i dansk og historie (DHO).  

Ift. Middelalderen vil vi læse forskellige folkeviser og fokusere på folkevisens genretræk.


Mål for læsning af folkevise:

- Redegøre kort for, hvornår vi har middelalder i Danmark, og hvilke kulturhistoriske forhold, der kendetegner denne periode.
- Identificere folkevisens forskellige genretræk
- Analysere og fortolke en folkevise

Litteratur middelalder:
- ”Ebbe Skammelsøn”
- ”Harpens Kraft”



Litteratur barok:
- Thomas Kingo: ”Keed af Verden, og kier ad Himmelen”
- Thomas Kingo: "Sorrig og Glæde de vandre til hobe"

Litteratur oplysningstid:
- Ludvig Holberg: Epistel: "Om fordærvet smag i kærlighed"

Litteratur romantikken:
- H.C. Andersen: "Den lille pige med svovlstikkerne"

Supplerende stof:
- Litteraturhistorien på langs og på tværs:
- Billeder fra perioden
- Notater af CS om folkeviser, folkeeventyr
-Dokumentarudsendelse fra DR: "Historien om Danmark" (om tidlig og sen middelalder)  
- DR-tv: 1800-tallet på vrangen (om romantikken)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Dokumentar (Værk 1)

Formål:

I forløbet arbejder eleverne med første værk, som er dokumentaren "Klub Kranium" af Frigge Fri (2021)


Formål:
- At kunne analysere og fortolke en dokumentarfilm
- At kunne gøre rede for de forskellige typer af dokumentarfilm
- At kunne identificere fakta- og fiktionskoder i dokumentaren
- At kunne anvende beretter- eller bølgemodellen til at analysere    dokumentarfilmens komposition.
- At kunne identificere de filmiske virkemidler i dokumentaren


Frigge Fri: Klub Kranium (2021) - dokumentar (værk1)

Håndbog til dansk: Kapitel om dokumentaren




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Krimien som genre (selvlæst værk (værk 2))

Forløbsbeskrivelse: Krimien som genre

Kernestof: Litteratur og medier (desuden læser eleverne en selvvalgt kriminalroman af en nordisk forfatter)

I dette forløb skal vi se nærmere på krimien som genre og teorien om plot. Plot som noget, der foregår i hovedet på læseren i spændingen ml. sjuzet og fabula, for det er jo os, der rekonstruerer fabulaen. Den ligger jo ikke i teksten. Det er noget vi rekonstruerer i hovedet. Hvad er det fortællinger minder om? Det er livet. Men hvad er det fortællinger har, som livet ikke har: at vi kan opleve begyndelsen og slutningen. Derfor er vi så fascinerede. Midten skal foldes ud i krimierne for at gøre nydelsen ved slutningen endnu større. I forløbet ser vi dermed nærmere på spændingsskabende teknikker i krimilitteratur og film, herunder:
- Flash back/flash forward
- Foreshadowing/ sideshadowing/ backshadowing
- Suspense
- Surprice

I forløbet læser eleverne en selvvalgt krimiroman af en nordisk forfatter (værk 2)

Ved forløbets afslutning skal I kunne:
Redegøre for de fire typer af kriminalromaner:
- Detektivroman
- Politiroman
- Den hårdkogte krimi
- Postmoderne kriminalromaner

Have opnået kendskab til de spændingsskabende teknikker og teorien om:
Plot
Narratologi
Sjuzet (f-a-c-d-b-e) og Fabula (a-b-c-d-e-f)


Litteratur:
Primærstof:

Christian Winter: Skriftestolen (1843)
Jussi Adler-Olsen: Sprækken (2016)
Anders Bodelsen: "Stjernene vil lyse" (2011)
Rejseholdet, sæson 3, episode 11 (DR 2002)


Baggrundslitteratur:
Om de fire krimityper (oversigt over kriminalromanens udvikling: detektivkrimien, den hårdkogte krimi, politiromanen, den postmoderne krimi) i: "Litteraturhistorien på langs og på tværs" (s. 193-196), Systime
Om romantisme i: Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime.
Stefan Brockhoff: Kriminalromanens ti bud (1937)
Pernille Fjalland: "Hvorfor læser vi krimier?", "Kristeligt Dagblad d. 09.06.2007
Jeppe Bangsgaard: "Derfor elsker vi krimier", Berlingske d. 11.12.2008
Ark om narratologi og Peter Brooks (fra "Reading for the Plot"), Christina Stefansen, Ordrup Gymnasium

Supplerende:
Podcast på p1: Klassikere genfortalt – om St. St. Blicher Præsten i Vejlbye (1829)




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Mellemkrigstid: De brølende 1920'ere

Litteraturhistorisk forløb om mellemkrigstiden med fokus på reaktionerne i litteraturen i tiden efter 1. verdenskrig.

Vi læser primært tekster fra 1920'erne med fokus på det kunstneriske oprør i lyrikken, hvor vi særligt beskæftiger os med ekspressionismen (Rudolf Broby-Johansen, Tom Kristensen og Pär Lagerkvist) og futurismen (Emil Bønnelycke).   

Forløbet afrundes med et blik på 1930'ernes socialrealistiske litteratur, med henblik på at belyse det sociale oprør, der opstod i litteraturen under de såkaldt depressive 1930'ere i kølvandet på krakket på Wall Street i 1929.  


Litteratur:
- Lagerkvist, Pär: "Ångest, Ångest" (svensk)
- Kristensen, Tom: "Nat i Berlin" (1921)
- Rudolf Broby-Johansen: "Bordelpige dræber ufødt" (Blod. Ekspressionære digte, 1922)
- Marinetti, Filippo: "Futurismens manifest" (1909)
- Bønnelycke, Emil: "Aarhundredet" (Asfaltens sange, 1918)
- Herdal, Harald: "Før jul" (uddrag) (1933)

Supplerende:
- Dokumentar DR Bonanza: Digtere, divaer og dogmebrødre (afsnit 2: 1918-1930)
- Rangvid & Sørensen: Kapitlet "Mellemkrigstiden: oprør og elendighed" i "Brug litteraturhistorien"
- Stumfilmen "Metropolis" (Fritz Lang, 1927) (set i forbindelse med International Dag med fokus på AI og mennesket mellem naturen og teknologien)
- Ravn, Olga: "Vidneudsagn 160" (uddrag fra romanen "De ansatte", 2018) (læst i forbindelse med International Dag med fokus på AI og mennesket mellem naturen og teknologien og som perspektivering til Bønnelyckes fascination af den nye teknologi)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kulturmøder

Kernestof: Litteratur og medier

Forløbsbeskrivelse:

Hvorfor forlade sit hjem for at rejse ud i verden? Man kan være tvunget af omstændigheder som krig, hungersnød eller politisk undertrykkelse. Man kan være drevet af en trang til at besøge et helligt sted eller møde fremmede kulturer. Man kan være sendt ud for at handle eller foretage videnskabelige undersøgelser. Rejser afslører hemmeligheder, både om det fremmede og om én selv. Livsrejsen som metafor fortæller noget om den religiøse eller eksistentielle erkendelse, at man som menneske er på vej, måske mod et mål, måske uden.


Forløbets mødegange kredser om følgende temaer:

- Den rejsende i litteraturen (rejsen som litterært motiv i "Paa Memphis Station")

- Opdagelsesrejser og at overvinde sig selv/
den rejsendes møder med mennesker i virkeligheden (Peter Alsteds undersøgelse af, hvordan det står til med medmenneskeligheden i Europa under hans cykelrejse i 2019)

- Kulturmøder og frygten for det fremmede - fordomme, bias og blinde vinkler, globalisering og multikulturel danskhed (Hassan Preislers "Brun mands byrde" (uddrag))


Primærtekster:
- Alsted, Peter: Dokumentarfilmen “A Journey and the Doors” (2023)
- Jensen, Johannes V.: “Paa Memphis Station” (1906)
- Preisler, Hassan: “Brun mands byrde” (uddrag, 2013)

Baggrundsmateriale:

Bogen Litteraturens Huse, Systime
Bogen Kulturmøder, globalisering og multikulturel danskhed
Kapitel om dokumentar og mockumentary i Schultz "Håndbog til dansk" (Systime)
Analysevejledning til dokumentaren i Schultz "Håndbog til dansk" (Systime)

Om dokumentarfilmen "A Journey and the Doors":

Transcenderer medmenneskeligheden kulturforskelle? Dette spørgsmål udforsker dokumentaristen Peter Alsted i sine film. Om dokumentaren ”A Journey and the Doors” fra 2023 siger han:

”Det kan være grænseoverskridende at blive konfronteret med et fremmed menneske, der beder om hjælp, og dén tærskel ville jeg gerne træde over. I 2019 drog jeg derfor på cykel fra Danmark ned gennem Europa for at nå Middelhavet, hvor migranterne ankommer. Det var ét stort eksperiment og et forsøg på at undersøge europæisk tillid og medmenneskelighed i lyset af det generelle mediebillede af migrationskrisen. Hver dag ledte jeg efter et nyt hjem og bankede på tilfældige døre på min vej. Hvordan ville europæere reagere? Hvordan ville jeg selv? Filmen konfronterer individet: når man uventet står ansigt til ansigt med et fremmed menneske, der har brug for hjælp, hælder vi så stadig til generaliseringer og skepsis overfor det ukendte?”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Klima, kanonforfattere og natursyn

I forløbet arbejder vi med klimalitteratur og retorikken omkring klimaforandringer i kampagnefilm, dokumentaren "Kampagnen mod klimaet" (DR 2020) og i klimataler (Knausgård: "Fjenden er følelsen av maktesløshet", Oslo 2017)

Forløbet fokuserer på følgende danskfaglige mål og kernestof: Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier. Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund, kanonforfattere, litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.


Nøgleord:
- Klimalitteratur
- Apokalypse
- Verdenssyn gennem tiden: det teocentriske syn, det antroprocentriske natursyn, det antropocæne syn

Materiale/litteratur:

Sprog:
- Retorisk analyse af tale af Karl Ove Knausgård: "Fienden er følelsen av maktesløshet" (norsk) (Oslo, 2017)
- Diskursanalyse af uddrag af dokumentarfilmen "Kampagnen mod klimaet" (Mads Ellesøe, DR TV 2020)

Medier:
- medieanalyse af klimakampagnefilmen "Nature is speaking - Julia Roberts is Mother Nature", (2014, Youtube) (analyse af filmiske virkemidler)

Litteratur:
- N.F.S. Grundtvig: ”Nu falmer skoven” (salme) (kanonforfatter)
- Theis Ørntoft: "Det er forvirrede tider, jeg skal fortælle om" (Digte, 2014)
- Johannes V. Jensens digt: ”Jorden og lyset” (digt, 1938)(kanonforfatter)
- Theis Ørntoft: "Min sorte kælders" (Digte, 2014)


Baggrundslitteratur:
"Klimalitteratur", Systime

Kapitel om diskursanalyse i Schultz: Håndbog til dansk (Systime)

Kapitel om retorik og argumentation i Schultz: Håndbog til dansk (Systime)

Oversigt over filmiske virkemidler i Schultz: Håndbog til dansk (Systime)






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Performance og poesi på sociale medier (værk 3)

Kernestof: sprog, medier, litteratur

I dette forløb kaster vi et kritisk blik på vores internetkultur igennem læsning af litterære tekster og undersøgelse af, hvordan vi iscenesætter os selv på sociale medier som fx Instagram.

I forløbet læser og arbejder vi desuden med Bianca Fløes digtsamling  "Trylleformuleringer", som blev udgivet på Instagram i perioden 8. oktober 2013-8. oktober 2014. Fokus er her på at undersøge litteratur på sociale medier, herunder også at reflektere over, på hvilke måder læsningen og oplevelsen af litteraturen adskiller sig fra læsningen af litteratur i en fysisk bog.


Fokuspunkter og begreber:
- Polyfaktuelle samfund. Digital kommunikation - Web 2.0
- Forholdet mellem online- og offline-identiteter
- (brud på) autenticitet på de sociale medier.
- Frontstage, backstage, middle region
- At analysere multimodale tekster, herunder autenticitetsmarkører og fiktionaliseringer


Primærtekster/kernestof:
- Andersen, H.C.: "Skyggen"
- Eric, Casper: uddrag fra "Avatar"
- Fløe, Bianca: "Trylleformuleringer" (udgivet på Instagram i perioden mellem 8. oktober 2013-8. oktober 2014). (Værk 3)
- Monbiot, George: "I de virtuelle fællesskaber bliver alting ligegyldigt." Information, 6. marts 2017
- Tantholdt, Julie, Christian Ørtoft: "24-årig kommer med opråb og viser billeder før og efter redigering". Go' TV2, 3. feb 2022: https://livsstil.tv2.dk/2022-02-03-24-aarig-kommer-med-opraab-og-viser-billeder-foer-og-efter-redigering
- Faerber, Jane: ”Om sociale medier og glansbilleder”, fra Madbanditten.dk: https://www.madbanditten.dk/om-sociale-medier-og-glansbilleder/  


Baggrundsmateriale:
Aasbjerg Petersen, Jan og Johanne Katrine Larsen: 'Dig&digital dannelse i dansk', Gyldendal 2018: Forløb om performance på sociale medier

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Fortællende journalistik og reportagen

Kernestof: medier

Fokus på fortællende journalistik og reportagen

Forløbsbeskrivelse:

I anledning af branden på Børsen d. 16. april 2024 bruger vi timerne i fleksugen på at arbejde med fortællende journalistik og reportagen som genre. Efter en introduktion til genren fortællende journalistik, som er kendetegnet ved sin hyppige brug af fiktionskoder, der bryder med de traditionelle krav om objektiv journalistik, skal I tage ind til byen og skrive en reportage om Børsen, der brændte.

Ved forløbets afslutning skal I kunne pege på væsentlige træk ved den fortællende journalistik og reportagen som genre.

I det korte forløb er eleverne blevet introduceret til
- Nyhedskriterier
- Fortællende journalistik i featuren (de litterære greb: fortælleren, synsvinkler, tekstens tone og stemning, brug af dialog, scenisk og panoramisk fortællemåde, detaljen m.m.)
- Nyhedstrekanten


Primærlitteratur:
Fortællende journalistik:
”Branden”, Herman Bang (1884)

Sekundærlitteratur:
Herman Bang og impressionismen” i: Textur – Tekstarbejde i dansk, Barbara Illum, Rune Kastberg Søndergaard og Systime A/S 2020: https://textur.systime.dk/?id=375

PowerPoint om nyhedsformidling og fortællende journalistik af Marie Amalie Junker på baggrund af kapitel 5 ”Avisjournalistik (s. 198-222) i: Schultz Larsen Håndbog til dansk (Systime)




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Den upålidelige fortæller (værk 4)

Kernestof: Litteratur

Værklæsning: Kanonforfatteren St. St. Blicher "Sildig Opvaagnen"

Forløbsbeskrivelse:

Hvad sker der med vores forståelse af teksten, når fortælleren fører os bag lyset? Og hvordan opdager vi, at han gør det? Dette forløb undersøger begrebet den upålidelige fortæller.
Formålet med forløbet er at opnå viden om den upålidelige fortæller som litterær figur, sådan at vi bliver i stand til at genkende og identificere den. Vi undersøger figuren med henblik på at finde ud af, 1) hvor bevidst fortælleren synes at være omkring sin egen utroværdighed, og 2) hvor aktiv en deltager i begivenhedsforløbet den upålidelige fortæller er.


Materiale:
Primær litteratur:
- Blicher, Steen Steensen: "Sildig Opvaagnen" (novelle 1828 (værk nr. 6)
- Sonnergaard, Jan: "Reprise på Krogs Fisserestaurant" fra ’Sidste søndag i oktober’ (2000)

Sekundær litteratur:
- Afsnittet om forfatteren Steen Steensen Blicher i: "St. St. Blicher: Brudstykker af en landsbydegns dagbog" i: Kjær-Hansen, Kennebo & Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime 2012

- "St. St. Blicher (1782-1848): Flertydighedens fortæller" i: Bøndergaard, Anne & Systimes danskredaktion: Danske forfattere, Systime 2015

-"Analyse af Sildig Opvaagnen" i kapitlet om "Sildig Opvaagnen (1828)", s. 125 + 127-128 + 130-131 i: Moltesen & Møller: Mesterfortællinger - Blichers noveller som værklæsning, Dansklærerforeningens Forlag 2020

- Kapitel 3.3 "Fortæller" i: Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", Systime (s. 54-60 i 4.-udgaven)

Dokumenter: PP om den upålidelige fortæller


Supplerende:
- Omskrivningsøvelse af Sonnergaards "Reprise på Krogs Fisserestaurant" fra afsnittet "Upålidelig fortæller" i: Schmitt, Langballe Løvschall, Systime A/S: Kreative produktioner i dansk - en øvebog, Systime 2018


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Reality

Kernestof: medier og sprog

Formål med forløbet
- At forstå, hvorfor reality-tv er så populært at se (og deltage i)
- At forstå forskellen på de forskellige reality-genrer og anvende dem i analyse
- At kunne analysere og fortolke brugen af filmiske virkemidler
- At kunne anvende Goffman, Durkheim og Bookers teorier i arbejdet med genren
- At kunne anvende begreberne sproghandlinger, samarbejds- og høflighedsprincipper samt transaktionsanalyse i praksis

Overordnet set handler forløbet om, at I skal kunne lave en danskfaglig analyse af et realityprogram, hvor I kommer ind på genren, konflikterne, opbygningen, kommunikationen og flere andre perspektiver.

Ved afslutningen af forløbet skal I skrive en debatterende artikel om emnet: Hvorfor ser vi reality?

Kernebegreber
-Reality-genrer
-Filmiske virkemidler
-Bookers syv grundlæggende plot
-Goffmanns begreber om frontstage og backstage + Meyrowitz’s middleregion
-Kommunikationsanalyse: Sproghandlinger, samarbejds- og høflighedsprincipper, facework og transaktionsanalyse
-Durkheims syndebukteori

Baggrundstekster
-Indidansk.dk. Reality. https://indidansk.dk/reality-genretraek
-Om filmiske virkemidler: https://www.youtube.com/watch?v=m5jNXEcNgIc
-Marie Carsten Pedersen: "Hvordan reality-tv er vores tids Shakespeare (ja, seriøst)", zetland.dk 2018
-Rune Valentin Gregersen: "Reality-tv som social løftestang" (dokument om Emile Durkheims syndebukteori, sammensat af JK på baggrund af  MedierNu, Systime)

Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk (systime 2015):
- 4.12 Kommunikationsanalyse (transaktionsanalyse)
- 5.3 Reality-tv
- Oversigt til film: Filmiske virkemidler
- Tilværelsen som et teater (om Goffman og Meyrowitz)

Analysetekster
-Thomas Hoffmann: "Derfor ser vi Paradise Hotel", videnskab.dk 2014 https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-ser-vi-paradise-hotel
-Kristian Villesen: "Derfor ser jeg Paradise Hotel", information.dk 2010 https://www.information.dk/moti/2010/03/derfor-ser-paradise-hotel
-"Troskabstesten" i Paradise Hotel, sæson 18, finaleepisode, 2018: https://www.youtube.com/watch?v=Ni8iprrPyo8
- Selvoptaget, episode 1, DR3 2014
- klip fra udsendelsen "Når storken flyver forbi", sæson 1, episode 1, DR 2020
- klip fra programmet  "Love is blind", sæson 1, episode 1, Netflix, 2020
- klip fra udsendelsen "De unge mødre", sæson 5, episode 12, 2010
- klip fra udsendelsen "Den store bagedyst", sæson 5, episode 4, 2016: dommernes dom over Gunnars mandehørmskage
- klip fra X Factor 2010: Mormor Grethe: https://www.youtube.com/watch?v=Wyg786-urvI
- "Vi spiller spillet - realityen der formede dig: Ægte følelser i en konstrueret virkelighed", sæson 1, episode 1, DR3 2021

Supplerende:
- TV!TV!TV! afsnit 17 om reality-bevidste unge (DR2 2011)
- Per Michael Jespersen: "Når elitekvinder forarges over unge mødre", Politiken d. 13.03.2010
- Marianne Fejstrup: "Mandeforsker efter DR-fadæse: Bagedysten er ikke bare uskyldig spas", uddrag af artikel fra berlingske.dk d. 6.10.2016

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Køn og kønsroller (værk 5)


En pædagog og en jordemoder er fortsat typisk en kvinde, imens en it-ingeniør og en brandmand fortsat typisk er en mand. Hvorfor bliver vi hængende i stereotype kønsroller, og hvorfor er vi ikke kommet nærmere ligestilling imellem kønnene? Disse spørgsmål kredser vi om i dette forløb, hvor vi ser nærmere på fremstillingen af køn og kønsroller i litteratur, medier og kampagner, og hvordan kønsdiskurser i sproget påvirker vores opfattelse af køn.

Formålet med forløbet er at skærpe jeres kritisk-analytiske bevidsthed i forhold til stereotype kønsfremstillinger og kønsnormer.

Der arbejdes med flere dele af danskfagets kernestof, herunder det sproglige perspektiv og det litterære perspektiv. Vi læser desuden dramaet ’Et dukkehjem’ af Henrik Ibsen (værk).

I anledning af forløbet besøger vi udstillingen ”Against All Odds – historiske kvinder og nye algoritmer” på SMK.

Mod forløbets afslutning vil I lære om den tredje og sidste af de skriftlige genrer i dansk: den reflekterende artikel. I får til opgave at skrive en reflekterende artikel om kunst og litteratur, der portrætterer køn.


Nøgleord til forløbet:
-Kønsstereotyper i sproget / kønsdiskurser (det sproglige perspektiv)
-Biologisk eller socialt køn? (introduktion socialkonstruktivisme (Judith Butler))
-Køn som performance
-Kønsroller   
-Det naturalistiske drama
-Fortættet dialog og undertekst
-Transaktionsanalyse (de tre jeg-tilstande: forældre-jeg, barne-jeg-, voksen-jeg og de krydsede, de parallelle og de komplementære transaktioner)


Primærtekster:
- Regitze Christensen: "Kære mænd, hvor fanden er I henne?", klumme i Euroman 23. juni 2015

- Bo Tao Michaëlis: "Anmelder: Hvorfor laver DR et lyrikprogram, som ikke tager emnet alvorligt?" Politiken d. 26. nov. 2019.

-Thomas Treo: "Pinefuldt plat: Helt ad røven til". Anmeldelse af Zulu Awards.  Ekstra Bladet d 20. feb. 2022.: https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/pinefuldt-plat-helt-ad-roeven-til/9139389

-Henrik Ibsen: ”Et dukkehjem” (1879, (værk 5))


Kampagnefilm (anvendt til illustration og drøftelse af Butlers socialkonstruktivistiske teori om køn):

-Always: Kampagnefilm: ”#Like a girl”: https://www.youtube.com/watch?v=F_Ep0O5fWN4

-“Kids’ assumptions on genderroles”: Kampagnefilm: https://www.youtube.com/watch?v=G3Aweo-74kY


Baggrundslitteratur:
-Campion: 'Blik for køn': Kap.1: ”Køn er en social konstruktion” -  om Judith Butlers teori

- Kapitel 4.10: "Argumentation" + kapitel 4.11 "Diskursanalyse" i: Schultz Larsen: "Håndbog  dansk", Systime

- Om dramaet som genre i: Schultz Larsen: "Håndbog  dansk", Systime

- Om facework, frontstage, backstage, middle region og undertekst  i: Schultz Larsen: "Håndbog  dansk", Systime

-Om talehandlinger og transaktionsanalyse i: Schultz Larsen: "Håndbog  dansk", Systime

-Jette Lundbo Levy: ”Drønet fra porten” (uddrag af efterskrift til ”Et dukkehjem” – fokus på fortættet dialog og symbolik i ”Et dukkehjem”, ca. 3 ns)

-Kapitel om det moderne gennembrud i: ”Brug litteraturhistorien”, s. 102-107

-Dokument om det naturalistiske drama af AM

-Dokument om forfatteren Henrik Ibsen af AM på baggrund af Forfatterweb

-Dokument om handlingen i ’Et dukkehjem’ af AM på baggrund af Wikipedia

-Dokument om Georg Brandes af AM

- Kapitlet: "Den reflekterende artikel" i: Mose & Bødtcher-Hansen: "Skriftlig eksamen i dansk - stx og htx", Gyldendal 2019


Supplerende:
-P1-podcast: ’Klog på sprog’ d. 30. oktober 2020 (tidskode 00:34:56-00:41-15): ”De skjulte kønsstereotyper”
- ”DR2 uden køn”, DR2 2013 (dokumentar, 29 minutter)
- ”Fordi du er kvinde”, episode 5: ”Kvinders kunst sælger ikke”, DR2 2020 (dokumentar, 43 minutter)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Autofiktion (værk 6)

Kan man skrive på sin hovedstol, dvs. ens egen livshistoire, uden at bruge den op? Kan man skrive om sit eget liv og så alligevel gøre det til en fiktion? Hvad er i det hele taget forholdet mellem fakta og fiktion? Kan vores erindringer om, hvad der egentlig skete engang være 'sande' og vil læseren acceptere et værk mellem sandhed og løgn, vil læseren  indgå en dobbeltkontrakt med værket, og hvilken rolle spiller medierne ift. etableringen af denne dobbeltkontrakt? Det er nogle af de mange spørgsmål, som vi skal arbejde med i dette forløb. Det skal handle om autofiktion - et i sig selv paradoksalt begreb.

Vi skal arbejde med de tegn, der kan være på, at et værk er autofiktion og det det som værk forsøger at etablere en dobbeltkontrakt. Begrebet paratekst spiller her en afgørende rolle i forhold til afkodningen af et værks fakta- og fiktionskoder.

I forbindelse med forløbet læser vi manifestværket ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” af Glenn Beck (2022) og ser teaterforestillingen ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” på Aveny-T Teater.

Begreber og fokuspunkter:
- Autofiktion
- Fiktionalitet
- Fakta- og fiktionskoder
- Paratekst, epitekst, peritekst
- Faktakontrakt
- Fiktionskontrakt
- Dobbeltkontrakt


Primærtekster:
Christina Hesselholdt: ”Hovedstolen” (1998, uddrag)
Per Højholt: "Imago. En selvbiografi" (1993)
Carsten Andersen: "Barndom i billeder". Interview med Christina Hesselholdt, Politiken, 1998
Per Hojholt: "Jeg har ingen barndom", fra Stenvaskeriet og andre stykker, 1994
Glenn Bech: "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (2022) (værk 6)
TV-serien KLOVN: sæson 3, episode 4 (2006): "Nina kære Nina" (21 min.)

Anne-Mette Gregers: ”Flash!: Casper med ny blondine”, Ekstra Bladet Sektion 1 (Reportage) d. 25. 08. 2006  (238 ord Id: e07199c5)
Susanne Johansson:”Vi er rustet til det værste”, B.T. Sektion 1 d. 10.09.2005 (1528 ord Id: e04535ae)
Deadline: Glenn Bech med Deadlines nytårstale 2023 (DR2 d. 02.01.2023)

Supplerende:
Genstart: ”Fiktion eller Fejø”, P1 podcast d. 22.10.2024 (29 minutter)

Baggrundslitteratur/tekster:
PowerPoint af med introduktion til autofiktion og det genfortalte liv på baggrund af:
-Christensen, Claus & Peter Jensen: ”Selvbiografi og dobbeltkontrakt” in: Livsværk s. 17-24,
-Anvendt Psykologisk Leksikon (20..), Systime
-Bruner, Jerome (2002): Making Stories. Law, Literature, Life. Harvard University Press Cambridge
-Kermode, Frank (1997): The Sense of an Ending. Studies in The Theory and Fiction, Oxford University Press, London
-Knudsen. Peter Øvig: Den selektive hukommelse: https://www.youtube.com/watch?v=_g8k4dFQkw4 (sidst besøgt d. 21. januar 2025)
-Ricoeur, Paul (1984): Time and Narrative vol. 1-3, University of Chicago Press

Schultz Larsen: ’Håndbog til dansk’ (4. udg. 1. oplag), s. 20-27, kapitel 2: ”Fakta og fiktion” (særligt om begrebet paratekst, fiktionskontrakt, faktakontrakt, fiktionskoder og faktakoder)  
Oversigt over virkemidler, der koder for hhv. fakta og fiktion i Schultz Larsen: ’Håndbog til dansk’


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Eksistentialisme

Kernestof: litteratur

Eksistentialisme handler om det at have en bevidsthed om sig selv og om at kunne reflektere over, hvem jeg er og gerne vil være. Det at kunne og turde træffe valg og om angsten, der kan være forbundet med valget. Vi er som mennesker frie til at vælge, uanset hvilken 'bagage' vi har med os fra vores fortid. Det ligger der et frihedspotentiale i, men også en forbandelse, for det kræver at jeg tager stilling til mig selv.

Eksistentialisme bygger også på forestillingen om, at der ikke på forhånd findes en mening med eller plan med livet. Det er en, vi selv skal skabe (evt. sammen med andre) → eksistens går forud for essens.

I dette forløb læser vi tekster med eksistentielle temaer, som sættes i relation til filosoffen Søren Kierkegaards eksistentialisme.  
Vi skal læse tekster af kanonforfatterne Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg, Karen Blixen, Martin A. Hansen og Adam Oehlenschläger.

Nøgleord/begreber:
- “Eksistentialisme er at blive sig selv og så give slip” (Kierkegaard)
- De fire livspositioner: spidsborgeren, æstetikeren, etikeren, den religiøse (Kierkegaards begreber)
- "Eksistens går forud for essens"
- Livet - Krise - Angst - Valg (vs. ikke-valg)
- Ansvar, frihed, mening, identitet vs. tomhed, ufrihed, meningsløshed, fremmedgørelse
- Den eksistentielle fortællings komposition: Berettermodellen med determinationspunkt og kulminationspunkt
  

Mål:
- Ved forløbets afslutning skal du kunne analysere en tekst med udgangspunkt i eksistentiel teori og begreber. Mere præcist skal du i teksten kunne pege på de grundtemaer, som eksistentialismen kredser omkring, og du skal kunne bruge begreberne til at tolke på tekstens temaer og/eller budskaber.


Primærtekster:
Peter Seeberg: “Hvile” (fra 'Eftersøgningen og andre noveller', 1962)
Karen Blixen: “Ringen” (fra 'Skæbne-Anekdoter', 1958)
Martin A. Hansen: “Agerhønen” (1947)
Klaus Rifbjerg: “Et kys” (fra 'Og andre historier', 1964)
Adam Oehlenschläger: “Biarkemaal” (uddrag fra Kalliope.org. Teksten følger 'Poetiske Skrifter', F.L. Liebenberg (red.), Selskabet til Udgivelse af Oehlenschlägers Skrifter, Bd. 19, 1860, pp. 36–38.)

Baggrundstekster:
Henriksen, Liselotte: ”Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard” (2017), Systime: Introduktionskapitiel om Søren Kierkegaard + kapitel om den eksistentielle fortælling (s. 97-102)

Supplerende materiale:
- Der er vist diverse film- og tv-klip til at illustrere Kierkegaards begreber om de fire livspositioner (spidsborgeren, æstetikeren, etikeren, den religiøse):
Der er vist klip fra spillefilmen "Fight Club" (David Fincher, 1999), Tv-serien "Exit" Øystein Karlsen (2022), realityprogrammet "Gift ved første blik" (DR-TV, seneste sæson 2023), traileren til spillefilmen "Into the Wild" (Sean Penn, 2008)




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer