|
Titel
5
|
Krimien (Værk 1 - selvlæst)
Krimien er en velkendt genre fra både litteratur og film, der har sine helt egne definerende træk. Den har også sin helt egen historie med udspring i romantismens opfattelse af mennesket som spaltet i natur og drifter på den ene side og kultur, ånd og sociale normer på den anden. Spaltningen viser sig ofte i form af en kamp mellem det onde og det gode i det enkelte menneske, og det er netop denne kamp, krimien bygger på.
Edgar Allan Poe bliver sædvanligvis udpeget som krimiens fader, men Conan Doyles fortællinger om Sherlock Holmes, der til forveksling ligner en af Poes figurer, er nok de meste kendte krimier fra krimigenrens spæde oprindelse. I Danmark er Steen Steensen Blicher den forfatter, der introducerer genren. Op igennem 1900-tallet udvikler genren sig, og der opstår en hel række af undergenrer, hvoraf vi skal arbejde med en lille gruppe. Tilfælles har disse genrer en række fortællemæssige kneb, hvis primære funktion er at få læseren til at vende sider. Peter Brooks har med sin plot-teori peget på netop læserens narrative begær, som det helt centrale omdrejningspunkt i mødet mellem værk (ikke bare krimier) og læser. Her er det især læserens arbejde med at etablere fortællingens fabula på baggrund af fortællingens sjuzet. Vi skal også se på krimigenrens særlige træk, nemlig dens strategier i forhold til at skabe spænding og fastholde læserens interesse. Her skal vi arbejde med begreberne: flashback og flashforward; fore-, side- og bachshadowing, surprice og suspence, og endelig skal vi lære begrebet 'katharsis' at kende.
Krimien er ikke kun en genre, vi kender som et litterært fænomen, men også en vi i dag i høj grad møder på film. Vi skal se et eksempel på en krimi-film og undersøge, hvilke filmiske, herunder spændingsskabende, virkemidler, den benytter sig af. Filmen er første afsnit af en serie om netop Sherloch Holmes-figuren, hvor fortællingernes handling er ført op til en aktuel nutid.
Forløbet sluttes af med et metaperspektiv på krimien, hvor spørgsmålet om, hvorfor vi læser krimier bliver forsøgt besvaret, og vi læser en kritik af krimilitteraturen som formelpræget og fantasiløs litteratur.
I forløbet skal I selv læse et værk og skrive en opgave, hvor I skal bruge de begreber og krimi-definitioner, som vi arbejder med.
Når forløbet er slut skal du kunne:
- gøre rede for krimigenrens historie, herunder dens udspring af romantismen
- definere centrale træk ved krimigenren
- pege på ligheder og forskelle mellem krimien i litteratur og film
- definere og anvende relevante litterære teknikker i krimilitteratur/film
- diskutere krimiens funktion og mulige tiltrækning på læsere
Læste tekster:
Edgar Allan Poe: Hjertet der sladrede (1843)
Jussi Adler-Olsen: Sprækken (2016)
Filmserie: Sherlock Holmes: "A Study in Pink" (2010)
"Kristeligt Dagblad: "Hvorfor læser vi krimier?" (2007)
Berlingske: "Derfor elsker vi krimier" (2022)
Anders Bodelsen: "Når stjernene vil lyse" (2011)
Elsebeth Egholm: "Vandrende skygger" (2016)
Peter Brooks: Reading for the Plot - sammenskriv af Christina Stefansen
"TV!TV!TV!" (afsnit om krimien, 2011)
Rejseholdet, sæson 2, afsnit. 6.
Selvvalgt og selvlæst krimi.
|