Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Ordrup Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Christian Kühn Feddersen
|
|
Hold
|
2022 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Efterkrigstiden
Dette forløb er et kortvarigt introforløb til historie i gymnasiet, hvor vægten har været på forskellige historiefaglige begreber. Et begrebstungt forløb med det formål tydeligt at markere en kontrast til historiefaget i folkeskolen.
Eleverne har derfor arbejdet med grundlæggende begreber som det funktionelle kildebegreb og fremstillingsmateriale gennem små øvelser.
Vi har - som titlen på forløbet antyder - arbejdet med perioden fra 1945 til 1973 i Danmark med fokus på politik samt relationen mellem kønnene. I den forbindelse er eleverne blevet introduceret til forskellige måder at vinkle historieskrivning på alt efter hvad man som historiker syntes er vigtigt og spændende. Konkret har vi arbejdet med materialistisk historie, kønshistorie, politisk historie og mentalitetshistore. Dvs. historiefaglige tilgange med relevans for efterkrigstiden. Derudover en intro til aktør og struktur.
De har lavet mindre kreative kildeøvelser med periodens forskellige kildematerialer såsom billeder, tekster, lydfiler, dokumentarer, reklamer. Som en del af disse øvelser har de formuleret spørgsmål (små problemstillinger) og derved gjort materialerne til egentlige historiske kilder jf. det funktionelle kildebegreb.
Centrale problemstillinger:
- Hvorfor har vi en periodisering i dansk historie fra 1945-73, som vi kalder for efterkrigstiden?
- Hvad betød Anden Verdenskrig for dansk politik i årene efter befrielsen?
- Hvordan kom relationen mellem mænd og kvinder til udtryk i efterkrigstiden og hvorfor?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Viking chic
Udgangspunktet for dette forløb er vores aktuelle og vedholdende interesse for vikingetiden i Danmark. Vi fik etableret, at denne interesse ikke som sådan kan isoleres til et dansk eller skandinavisk fænomen, men ses mange steder i verden. Vi har derfor undersøgt og diskuteret hvad det er i tiden lige nu, der gør folk så interesserede i vikinger og andre førkristne folkeslag/grupper.
Men vi er også gået tæt på teksterne og andet materiale fra perioden, og har i den forbindelse arbejdet med historiefaglige begreber som: troværdighed, tendens/modtendens, repræsentativitet, kollektiv erindring, historiebrug samt begreber som national identitet, individualitet og globalisering.
Sidst i forløbet talte vi nyere historiefaglige metoder, og hvad disse tilgange til emnet betyder for den type viden vi opnår om vikingerne.
Faglige mål for forløbet:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Korstogene
Et forløb om det første korstog fra Europa til Jerusalem i 1000- og 1100-tallet.
Fokuspunkter/problemstillinger
- Hvad er korstog?
- Hvad karakteriserede de europæiske samfund i middelalderen op til korstogene, og hvad karakteriserede de muslimske samfund i Mellemøsten?
- Hvordan organiseredes det første korstog, og hvad var baggrunden?
- Hvordan påvirkede korstoget omgivelserne på vej mod Jerusalem?
- Hvad prægede kulturmødet mellem kristne og muslimer, herunder hvordan så parterne på hinanden?
- Hvordan var livet i korsfarernes Jerusalem?
Derudover har vi trukket linjerne op til idag: Er korstogstanken død og begravet eller lever den videre i vestens relation til mellemøsten? I hvilken grad kan man tale om at vestens demokratiseringsprojekt er et korstog? I hvilken grad giver det mening at betragte hellig krig/jihad som et aktuelt korstog?
Faglige mål:
-̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof:
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. DHO: Døden
2. Døden (DHO forløb)
I forløbet op til klassens DHO i slutningen af 1g gennemgik vi dødsopfattelsen i Vikingetiden, altså tidlig (førkristen dansk Middelalder), Middelalderen (kristen dansk Middelalder) samt under Enevælden (Barokken).
Udgangspunktet var Rasmus Hyllested og Mimi Olsen's undervisningsbog 'Døden - fra sagatid til senmodernitet' (Basisbog i dansk-historie forløbet samt DHO) fra 2018.
Vi har brugt et dobbeltmodul på hver af de tre perioder, hvor vi har gennemgået generelle træk ved samfundet samt de politiske forhold på det tidspunt. Men vi har også arbejdet konkret med hvilket kildemateriale til dødsopfattelsen, der findes fra perioderne, og hvordan man metodefagligt går til dem. Vi har således arbejdet med aktør/struktur, historiebrug samt brud/kontinuitet. Derudover har vi talt om den mentalitetshistoriske tilgang som en overordnet ramme for vores arbejde med døden på forskellige tidspunkter i Danmarkshistorien.
Vi formulerede problemstillingerne samt de konkrete spørgsmål eleverne skulle besvare i deres DHO, og de blev udleveret ved prøvens start. Eleverne valgte selv (gruppevis) hvilken periode de ville skrive om, men hele klassen har som forberedelse til DHO'en modtaget undervisning i alle tre perioder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Kollaps
Et diakront forløb med fokus på hvorfor civilisationer bryder sammen.
Vi startede med at se på hvad der menes med begrebet 'civilisation'. Hvad betyder det egentligt og hvordan er begrebet blevet anvendt i fortiden? Hvordan bruger vi begrebet i gennem forløbet? Derefter tog vi fat på 'kollaps'. Hvad ligger der i ordet? Er der et bedre begreb, der dækker det vi er interesserede i? Intro til forløbet handlede på den måde om, at omsætte den aktuelle dommedagssnak i forhold til en konfliktfyldt verden, klimaforandringer, etc. til en undersøgelse af fortidens apokalypser. Er der et mønster i fortiden vi kan lære noget af? Giver det overhovedet mening at sammenligne fortidens kollapser med vores aktuelle udfordringer? Forskelle? Ligheder?
Første nedslag i historien var Romerriget. Hvorfor brød Romerriget sammen?
En væsentlig pointe her er, hvordan de forskellige fag-historiske forklaringer på Romerrigets sammenbrud afspejler den tid forklaringerne er formuleret i.
Andet nedslag er Aztekerrigets sammenbrud.
Herefter gennemgik vi fire forskellige dommedagsteorier: Joseph Tainters 'kompleksitets' forklaring på civilisationers sammenbrud. Paul Kennedys 'Imperial Overstrech' teori. Oswald Spenglers teori om at civilisationer er 'cykliske' og altid bryder sammen på et eller andet tidspunkt, samt den realistiske skole i IP teori om den 'unipolære verdensorden' og 'bandwagoning', hvor de mindre magter rotter sig sammen for at afbalancere den dominerende magt.
I det afsluttende gruppearbejde valgte eleverne en civilisation de skulle undersøge. Slutproduktet var en dokumentar, hvor de formidlede hver deres civilisations kollaps.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6. Alle konflikters moder
Forløbet udspringer af den aktuelle væbnede konflikt mellem Hamas og Israel. Vi har søgt svar på følgende spørgsmål:
- Hvorfor kalder man Israel-Palæstina konflikten 'alle konflikters moder'?
- Hvad er baggrunden for Israel/Palæstina konflikten og hvorfor bliver parterne ved med at slås?
- Hvilken rolle spillede Zionisterne for staten Israeals oprettelse?
- Hvad var de europæiske stormagters interesser i Palæstina op til Første Verdenskrig og hvad har det med den aktuelle konflikt med Hamas at gøre?
- Hvad er det for en stat Israel fik oprettet efter mange års frihedskamp og begivenhederne under WWII, og hvilken indvirkning har det på den aktuelle konflikt med Hamas?
- Hvilken rolle spille den arabiske nationalisme?
Derudover har vi diskuteret hvorvidt Hamas skal klassificeres som terrorbevægelse eller frihedsbevægelse.
Klassen har analyseret den diskursive kamp i medierne, og deres rolle for vores forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert.
Hovedvægten har været på udviklingen fra perioden omkring Første Verdenskrig til idag. Men vi har trukket linjerne tilbage fra Jødernes diaspora samt Kristendommens og Islams opståen i regionen. Klassen har analyseret palæstinensisk propaganda materiale, imperialistiske tekster som Sykes-Picot aftalen samt Zionistisk litteratur.
Faghistorisk har fokus således været på historisk diskursanalyse og aktør/struktur.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
7. Amerikansk exceptionalisme
Fokus har været på begrebet American Exceptionalism samt konkrete religiøse, etniske og ideologiske/politiske skillelinjer i det amerikanske samfund. Forløbet tager afsæt i den amerikanske revolution og anskuer historien ud fra tanken om at den amerikanske bevidsthed er blevet formet af centrale begivenheder som er blevet gjort til genstand for mytedannelse. En mytedannelse der reproduceres i medier og dermed får kraft og omfang til at være vejledende for alt fra hverdagsvalg til udenrigspolitik. Kort rids af USAs historie fra 1776-1900 med afstikkere til i dag.
Eleverne formulerede problemstillinger i mindre grupper og stemte om hvilken, der skulle være den bærende gennem forløbet. Følgende problemstilling vandt: Hvad har været med til at forme den Amerikanske exceptionalisme og holdt forestillingen i live til i dag ?
Historiefagligt har vi derfor arbejdet med mentalitetshistorie, begrebshistorie, vi har gennem forløbet arbejdet diakront/synkront og lavet historisk diskursanalyse på udvalgte taler.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
8. Bjørnen kommer!
Vi tog udgangspunkt i den aktuelle storpolitiske situation i Arktis, hvor nye sejlruter åbner op og råstoffer bliver mere tilgængelige pga den smeltende iskappe på Nordpolen.
Hvilke krav gør Danmark, Norge, Canada, Rusland og USA og hvorfor? Hvilken betydning har Den kolde krig haft for konflikten, og i hvilken grad gør denne konflikts problemstillinger sig fortsat gældende i Arktis?
Den aktuelle situation i Arktis er udgangspunktet for et fokus på Danmarks koloniale fortid i regionen.
Vi har derfor arbejdet med kolonialisme og imperialisme generelt.
Derefter tog vi fat på udforskningen af Arktis, de mange danske ekspeditioner, og hvad der motiverede de opdagelsesrejsende til at tage afsted mod nord i årevis.
Vi har analyseret de opdagelsesrejsendes motivationen ved at læse forskellige typer beretninger: Dagbøger, erindringer, populære gengivelser af rejser nedskrevet mange år efter begivenhederne samt brevudvekslinger, officielle rapporter. Men vi har også arbejdet med spillefilm (fiktion).
En af pointerne i forløbet er/blev diskrepansen mellem de officielle formål med ekspeditionerne, og ekspeditionsdeltagernes individuelle motivation.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
9. Borgerkrig
Hvordan adskiller borgerkrige sig fra alle mulige andre konflikter, og hvordan bliver de legitimeret af dem der udkæmper dem?
Vi startede forløbet med en tur i biografen, hvor vi så Alex Garlands 'Civil War' (2024), og en diskussion om hvorvidt en ny borgerkrig i USA var et aktuelt scenarie og hvorfor? Vi diskuterede hvorfor USA er så optaget af historien om Den amerikanske borgerkrig, og hvad det siger om den amerikanske mentalitet og den aktuelle splittelse i landet. Vi gennemgik konkret på Den amerikanske borgerkrig, fulgt af de Slesvigske krige. Eleverne har på egen hånd undersøgt hyppigheden af borgerkrige i verden i dag, og konkluderede, at det var og fortsat er, den mest almindelige form for krig. I den forbindelse diskuterede vi definition: dvs. forskelle og ligheder mellem borgerkrig, oprør, frihedskamp, revolution og væbnede sammenstød, etc.
Som et udgangspunkt for forløbet, gennemgik vi ændringerne i hvad der i vesten gennem tiden, generelt er blevet opfattet som et legitimt formål med krig jf. 'just war' begrebet. Derudover Lipset og Rokkans fokus på grundlæggende historiske skillelinjer og konflikter, som baggrund for de ideologiske og partipolitiske skel vi ser i vesten i dag (1967).
Forløbet blev sluttet af med gruppearbejde, hvor hver gruppe valgte sig ind på en borgerkrig (i fortiden) og fremlagde deres undersøgelse for resten af klassen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
10. XXX?
Sex og kærlighed i et diakront perspektiv
Sex sælger, sex fornøjer, sex forplanter, sex forarger og sex fylder i det hele taget meget for mange mennesker. Alt dette er der for så vidt ikke så meget nyt i - sex har alle dage været et centralt omdrejningspunkt i menneskelivet.
Mennesker og samfunds holdninger og handlinger i relation til sex er imidlertid ikke tilsvarende konstante og uforanderlige. De er på mange måder konstruktioner og foranderlige i tid og sted, og kan derfor bruges som prismer til at forstå dele af et samfunds tankegang, moral, adfærd og værdier. Men sex handler også om magt, og hvordan nogle nogle positioner i et samfund ønsker at tage “tage patent” på rigtig og forkert. Sex er også en identitetspolitisk slagmark i den vestlige verden.
Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
11. Hvorfor er USA så polariseret?
Et 3g's forløb op til den amerikanske præsidentvalg 2024 med fokus på den aktuelle polarisering i USA. Vi forsøgte at besvare spørgsmålet ved at slå ned på følgende centrale perioder og begivenheder i den amerikanske fortid:
Den Amerikanske Revolution (1775-1783)
Slaveriet og Borgerkrigen (1861-65)
Rekonstruktion (1865-77)
Den Store Depression og New Deal (1930’erne)
Borgerrettighedsbevægelsen (1950’erne og 1960’erne)
Internettet og sociale medier (2000’erne og frem)
Eleverne inddelte sig gruppevis efter interesse i perioderne og forberedte herefter 1. lektions undervisning for resten af klassen. Undervisningen skulle indeholde analyse af materiale fra pågældende periode (kildemateriale), relevante faghistoriske begreber og eller metode samt teori. Derudover var det et benspænd, at undervisningen skulle afspejle den 'didaktik' de mente virkede bedst i historietimerne. Et andet benspænd var, at de skulle anvende GAI og forklare hvordan de havde anvendt det.
Forløbet blev afsluttet med en diskussion af hvilken forklaring der gav bedst mening i forhold til den aktuelle splittelse af USA samt en diskussion af valgresultatet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
12. Kina og Vesten
Vi skal i dette forløb kigge på Kinas forunderlige vej til supermagt-status.
Historiske nedslag og temaer fra forløbet
- Kina i 1700- og 1800-tallet: Kulturmøder, opiumskrige og ydmygelse
- Den kinesiske republik (1912-1949), herunder borgerkrigen og Den Lange March
- Maos Kina (1949-1976), herunder Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen
- Kina efter Mao, herunder økonomisk liberalisering, etbarnspolitik, studenteroprøret 1989
- Xin Jiaoping’s Kinesiske drøm, herunder forholdet til Taiwan
Faglige mål
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Repetition og lange linjer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/22/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51045902466",
"T": "/lectio/22/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51045902466",
"H": "/lectio/22/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51045902466"
}