|
Titel
5
|
Romerrigets magtiscenesættelse
FORLØB 3: ROMERRIGETS MAGTISCENESÆTTELSE
Introduktion:
Forløbet har fokus på Romerriget som verdensrige: en forklaring på Romerrigets vej til verdensrige og herefter med særligt fokus på den kejserlige magtiscenesættelse. Forløbet havde derudover udblik til fascismens fascination af Rom og magtiscenesættelse.
Forløbet tog udgangspunkt i nutidens fascination ved Romerriget med diskussionen: hvorfor sælger Romerriget stadig billetter?
Herefter havde forløbet fokus på den romerske republik som system med udgangspunkt i en diskussion om periodisering ift. placeringen af hhv. republik og kejserrige. Herefter blev myterne om Roms grundlæggelse diskuteret på basis af moderne podcast-historieformidling. Fokus var på myternes betydning for Roms styrke. Republikken som styreform blev diskuteret ud fra en overvejelse om, hvorvidt republikken var et demokrati eller ej. Herefter fulgte et overblik over Roms ekspansion og en diskussion af årsagerne til republikkens sammenbrud. Her arbejdede eleverne med en stor synopsisopgave med fokus på problemstillinger og det funktionelle kildebegreb.
Forløbets fokus var herefter på overgangen til kejserdømme med udgangpunkt i Augustus. Klassen undersøgte Augustus' særlige position via kildelæsning af "Res Gestae", herunder Augustus' særlige system, selviscenesættelse mm. Her arbejdede vi med "remediering" af Res Gestae som "epic rap battle".
Eleverne lavede herefter præsentationer af forskellige eksempler på kejserlige magt- og selviscenesættelse i Rom, fx Ara Pacis, Titusbuen, Konstantinbuen, Trajansøjlen mm. Endelig diskuteredes overgangen til kristendommen som statsreligion og årsagerne til Romerrigets sammenbrud, herunder kildeanalyse af moderne fortolkninger af årsagerne til Romerrigets fald.
Afslutningsvis kobledes forløbet til den italienske fascisme i 1900-tallet med fokus på den italienske fascismes ideologi, Mussolinis fascination af Augustus og fascisternes legitimerende historiebrug af Romerriget med fokus på at legitimere det nye styre.
Som afrunding på forløbet besøgte klassen Glyptoteket til undervisningsforløbet "Skulpturen taler! Romersk kunst som kommunikation".
KERNEBEGREBER I FORLØBET:
Myte/Historie
Den romerske republik, herunder: Folkeforsamling, Senat, Embedsmænd: konsul, censor, prætor, kvæstor, ædil, folketribun
Aristokratisk demokrati
Clientella-systemet
Feltherrer
Bystat
Imperium
Kejserrige
Augustus' system
Statsreligion
Fascisme
Totalitarisme
Historiebrug, særligt legitimerende historiebrug
Historiebevidsthed
Magtiscenesættelse
Selviscenesættelse
Historieskabende praksis
Det funktionelle kildebegreb
METODER:
Funktionel kildeanalyse
Historiebrugsanalyse
Billedanalyse
KERNESTOF I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie̶
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶- historiebrug og -formidling
̶- historiefaglige teorier og metoder.
FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
̶- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
LÆST KERNESTOF I FORLØBET:
Fremstilling:
Borup, Jørn: “Hvad er en myte?”, religion.dk, 5. oktober 2005: https://www.religion.dk/undervisning/hvad-er-en-myte - 1 NS
Bryld, Carl Johan: "Verden før 1914- i et dansk perspektiv", Systime, heri: s. 37-42 - 5 NS
Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie 1", Columbus (2020) s. 68-71, s. 81-84 = 8 NS
Færch, Winnie: “Historie i brug”, Frydenlund (2018) s. 37 - 1 NS
Kongerækken og Politiken Historie: "Antikkens Rom #1: Brodermord og voldtægt - skabelsesmyter og #metoo banede vej for republikken", Politiken Historie, 14. september 2018, 32 min, https://politiken.dk/podcast/art6701861/Brodermord-og-voldt%C3%A6gt-skabelsesmyter-og-metoo-banede-vej-for-republikken = 10 NS
Lund, Christian og Brian Dupont Larsen: "På Sporet af Historien", Systime, 2021 s. 72-73 om historiebrug og historiebrugstyper = 1 NS
Suno Scharling: “Augustus - den første europæer?”, Gyldendal Uddannelse s. 31-34 (3 NS)
Wikipedia om Res Gestae: https://da.wikipedia.org/wiki/Res_Gestae_Divi_Augusti, 1 NS
Kilder:
Augustus: “Monumentum Ancyranum, Res Gestae”, ukendt udgiver - 3 NS
Cassius, Dio: "Om mordet på Cæsar", Fra "Vores Verdenshistorie 1" - 0,5 NS
Cæsar, Julius: "Cæsars tale til Senatet" fra Commentarii de Belli Civili, fra Historiensverden.dk - 1 NS
Gibbon, Edward: “Det romerske riges forfald og undergang”, uddrag (1776-1788) - 3 NS
Prima Porta-statuen (1 NS)
Sueton: "Sueton, romersk historiker, om mordet på Cæsar" i Bryld: "Verden før 1914" s. 52, 0,5 NS
Ørsted, Peter: "Det romerske imperium - Antikkens fællesmarked?" (1986) fra: https://voresverdenshistorie.dk/bind-1/3-romerriget/kilder/romerrigets-fald/det-romerske-imperium-antikkens-faellesmarked-1986/ - 3 NS
Supplerende materiale:
Rome Reborn 2.2, youtube.com: https://www.youtube.com/watch?time_continue=45&v=vrIEwjgfbYs
"HISTORY IN 3D" - ANCIENT ROME 320 AD - 3rd trailer "Walking around Colosseum”, youtube.com, https://www.youtube.com/watch?v=btKooS7k3nw
I ALT OMFANG LÆST FAGLIGT STOF:
I forløbet har eleverne ca. læst 77 NS
|