|
Titel
7
|
Den kolde krig 1945-1991
Den kolde krig 1945-1991 og optakt til History Day d. 10. april
Introduktion til forløbet:
Forløbet "Russerne kommer? Danmark under den kolde krig" tager udgangspunkt i elevernes livsverden og samtid, særlig med fokus på Putins invasion af Ukraine. Forløbets struktur går fra fokus på NUTID - til FORTID - til NUTID.
Eleverne har i grupper udarbejdet "Den kolde krigs ABC" med historiske fokuspunkter i den kolde krigs opstart 1945-1955, herunder med fokus på blokdannelse, bipolaritet, supermagter, liberalisme/kommunisme, aftalerne efter WWII, Tysklands opdeling, Tjekkoslovakiet 1948, Trumandoktrinen og den aktivistiske udenrigspolitik, Marshallplanen og NATO/Warszawapagten. Herudover har klassen udarbejdet tidslinjer.
Dernæst var fokus på DKs internationale placering efter Anden Verdenskrig, herunder bruddet i den danske udenrigspolitik og sikkerhedspolitik i perioden 1945-1949, særligt med fokus på Påskekrisen, kuppet i Tjekkoslovakiet og Danmarks underskrivelse af Atlantpagten 1949. Fokus var her på brug af begreberne "brud" og "kontinuitet" og kildelæsning. Derudover har eleverne arbejdet med dilemmaøvelser om Påskekrisen 1948 med fokus på DKs udsatte sikkerhedspolitiske situation.
Efterfølgende hoppede vi til den kolde krigs afslutning (ca. 1985-1991) og har i overbliksform undersøgt forløbet af samt årsager (=flerfaktorforklaringer) til USSR’s og Østblokkens sammenbrud. I den forbindelse undersøgte vi også Fukuyamas teori om ’Historiens afslutning’ (fra 1992) og satte denne teori i relation til et markant skifte (=brud) i Europas/Danmarks sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Dette skifte i Danmarks sikkerhedspolitiske situation har lige som i 1948 givet anledning til, at man i visse kredse atter stiller spørgsmålet: kommer russerne?
HistoryDay - Temaet er “Hvad gør vi, hvis Russerne kommer”
https://historyday.ordrup-gym.dk/
Oplæg om “Russerne kommer” af Flemming Splidsboel Hansen. Her får vi svar på:
A Er truslen pustet op?
B Hvordan kan Rusland true os?
C Hvad skal vi forberede os på?
D Hvis vi er bange for, at ”russerne kommer”, hvordan afskrækker vi dem så fra at gøre det?
I Aktivitet: Ejbybunkeren - rollespil og rundvisning
Adresse: Gitterporten foran Ejbybunkeren, Jyllingevej 303, 2610 Rødovre.
Ankomst: 12.15
Ansvarlig lærer: MH/SC
II Aktivitet: Arbejdermuseet: Kold krig og kiksekage
Adresse: Rømersgade 22, 1362 København K
Ankomst: 11:50 (Tidspunktet rykkes måske lidt)
Ansvarlig lærer: TB/LP
III Aktivitet: Byvandring på Holmen (Krigsskibe)
Adresse: Strandgade 108 (ved Broens Food Market)
Ankomst: 12:15
Ansvarlig lærer: LP/TB
IV Aktivitet: Krigsmuseet
Adresse: Mødes i Blå Sal til fælles oplæg inden afgang og frokost
Ankomst:11.10, Ankomst krigsmuseet kl. 12:30
Ansvarlig lærer: KB
V Aktivitet: Krigsmuseet
Adresse: Mødes i Blå Sal til fælles oplæg inden afgang og frokost
Ankomst: Kl. 11.10, Ankomst krigsmuseet kl. 12:30
Ansvarlig lærer: CF
VI Aktivitet: “Krig gennem film” oplæg og tematisk arbejde med film, af Marie-Luise Lubich
Adresse: Ordrup Gymnasium
Ankomst Kl. 11.15
Ansvarlig lærer: CC
VII Aktivitet: Forelæsning om “Hvordan den kolde krig gennemsyrede Danmark” med professor Rasmus Mariager
Adresse: Saxo-institut, KU, Søndre Campus ved hovedindgangen – Karen Blixens Plads –
Ankomst: kl. 12.00
Ansvarlig lærer: JPC
Centrale begreber i forløbet:
Metodiske begreber:
Brud/Kontinuitet
Teori: Historiens afslutning (Fukuyama)
Aktør- og strukturforklaringer
Historiefaglige begreber ifm. forløbet:
Supermagter
Bipolaritet
Interessesfære
Liberalisme/kapitalisme - kommunisme/planøkonomi
Jalta og Potsdamaftalerne 1945
Besætteleszoner
Isolationisme (Monroedoktrin)
Inddæmningspolitik (Trumandoktrin, aktivistisk udenrigspolitik)
Marshallplan
Blokdannelse
NATO/Warszawapagten
Sikkerhedspolitik
Jerntæppet
Påskekrisen 1948
Småstat
Neutralitetspolitik
Tilpasningspolitik
Brobygger
FN
Nordisk forsvarsalliance
Alliance med USSR
Vestlig forsvarsalliance - Atlantpagten (NATO)
Anti-kommunisme
Francis Fukuyama og ’the end of history’ (teleologisk historiesyn)
Unipolaritet
Ny sikkerhedspolitisk orden i Europa efter 24.2.2022
Fjendebilleder, diktonomi (dem og os)
Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie og har vægt på perioden efter 1900.
FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
MATERIALE:
Fremstillingsmateriale:
Andersen: Historiske hovedlinjer, s. 246. Columbus 2017.
Branner, H.: "Global Politik", Columbus, 2019 s. 183 (om Fukuyamas teori om historiens afslutning – se lectio d. 11.10.23)
Bresjnevdoktrinen: https://da.wikipedia.org/wiki/Bresjnevdoktrinen
Danmarkshistorien.dk: Påskekrisen 1948
DR: Explainer: Derfor er Ukraine så vigtigt for Rusland https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209 (se lectio d. 13.10.23)
DR: “Russerne kommer - Danmark under den kolde krig”, DR, 2014, via mitcfu.dk - 44 min
Forsvarsministeriets info-tekst om ”Regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe (efterår 2022): https://www.fmn.dk/da/emne/rsa/ (se lectio d. 13.10.23)
Kühle, Ebbe: “Danmarks historie i et globalt perspektiv”, s. 235-239, 245-251
Søndberg: Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering s. 15-28, s. 37, 161-167
Kilder:
Den sikkerhedspolitiske analysegruppe: Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035 - resumeet. September 2022. (se lectio d. 7.11.2022)
https://www.fmn.dk/globalassets/fmn/dokumenter/nyheder/2022/-dansk-sikkerhed-og-forsvar-mod-2035-den-sikkerhedspolitiske-analyserapport-.pdf
Hedtoft, Hans: Statsminister Hans Hedtoft i radiointerview, 30.1.1948 fra: Jensen og Pedersen: ”Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik 1945-49”, Gyldendal, 1978 s. 91.
Hedtoft, Hans: “Hans Hedtofts 1. maj-tale 1948”, 1948, fra https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/09/hans_hedtoft_1948.pdf - beskåret version (se lectio d. 4.10.23)
Churchill, Winston: “Jerntæppetalen”, 1946: https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=u_Ov6rYiEl8&feature=emb_logo
Rasmussen, Gustav: “Udenrigsminister Gustav Rasmussens tale til Folketinget om Atlantpagten, 22. marts 1949 fra Bertel Heurlin, Danmarks udenrigspolitik efter 1945, 1971, s. 62
Den transatlantiske forbindelse i opbrud? - USA og Europa ved en skillevej?
Hvor er USA på vej hen? USAs syn på verden, tror USA stadig på liberalisme og globalisering og kamp/krig for en liberal og demokratisk verdensorden eller trækker USA sig tilbage?
Vi begyndte med en artikel fra Information: "Amerikanerne siger farvel til den liberale verdensorden" som baserer sig på bogen The Jungle Grows Back: America and Our Imperiled World af Robert Kagan for at få styr på hans tese.
”Amerikanerne siger farvel til den liberale verdensorden”
1) Hvad forstås der ved ”den liberale verdensorden”, som blev bygget op efter 1945”?
2) Hvordan har ”den liberale verdensorden” sikret fred og velstand og hvem (hvilken magt!) har været garanten for verdensorden ifølge Robert Kagan?
3) Hvad mener Robert Kagan med ”Vi skal passe vores have, ellers vokser junglen tilbage”? Prøv at bruge modellen med de multi- og bipolære systemer (se vedhæftet dokument) til at forklare den tidligere og nuværende verdensorden.
4) Hvilke ligheder ser Robert Kagan i nutiden med mellemkrigstiden?
5) Hvorfor er Trumps ”America-First”-politik, isolationisme og tilbagetrækning fra internationale konflikter i Irak, Afghanistan, Libyen mv. ifølge Robert Kagan en trussel mod den liberale verdensorden?
6) Forklar hvordan Robert Kagan bruger ”historien” til og i sin analyse af nutidens konflikter?
7) Diskutér Robert Kagans påstand om at multipolært verdenssystem automatisk vil føre til krig og kaos?
Vor mand i Amerika (film)
Filmanalyse
|