Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christina Goddard Christensen
Hold 2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Oldtiden, hvor starter historien
Titel 2 2: Middelalderen – Muhammed, monoteisme og handel
Titel 3 3A: DHO - Til kamp mod fattigdom, 1850-1910
Titel 4 4: Renæssance og reformation
Titel 5 5: Oplysningstid, Danmarks enevælde og kolonitid
Titel 6 3: Industrialisering, demokratisering - Udvikl....
Titel 7 6: Det 20. årh., ideologiernes kamp og Den Kolde K
Titel 8 6A: Besættelsestidens Danmark
Titel 9 7: Kölns historie - fra antikken til i dag
Titel 10 8: Nyere tids historie – Det amerikanske demokrati
Titel 11 6B: Folkedrab - Holocaust
Titel 12 8: Nyere tids historie – Det amerikanske demokrati
Titel 13 9: Eksamens-repetitions-kronologi-øvelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Oldtiden, hvor starter historien

Oldtiden, hvor starter historien – Alle veje fører til Rom:

Hvor begynder historien? Hvad er historie, hvad er forhistorie? Hvad er forskellen på levn og kilder? Kan et billede være en kilde?
Det er spørgsmål vi besvarer i dette forløb.
Der undersøges forskellen på samfund og civilisation, religions betydning i de tidlige bystatskulturer og hvilken mulig indflydelse fælles love havde på samfundsudviklingen.
Vi læser om den gamle flodkultur i Ægypten og antikkens samfund i Romerriget.

Fokus:
- Forhistorisk - historisk
- Levn - kilde
- Samfund og civilisation
- Love/ regler og styreformer - Republikken og kejsertiden
- Datering og periodiseringsprincipper


Materialer:
- Verdenshistorie 1: Kap. 1 (s. 13-19), kap. 2 (s. 46-52 og 54-59)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2: Middelalderen – Muhammed, monoteisme og handel

Hvad sker der i Europa, mens vi i Norden sejler på togter til fjerne egne? Hvilke samfundsinstitutioner udvikles og hvordan kan det være at kristendommen udbredes til hele Europa? Hvad var baggrunden for korstogene og kan vi forklare noget af vores syn på muslimer i dag med handlinger i middelalderen?

Disse, og mange andre spørgsmål, behandles i dette forløb, hvor vi skal se på de generelle hændelser i perioden fra c. 500 til c. 1500. Fokus vil være på samfundsinstitutionernes udvikling, forskellene mellem de forskellige regioner i Europa, samt en forståelse af religionernes indflydelse på udviklingen, og sammenhængen mellem religion og viden. Herunder skal vi se på kulturmøderne eller sammenstødene mellem de kristne europæere og muslimerne i Nærorienten og Sydeuropa.

Der arbejdes med at stille spørgsmål til materialet, kilder og beretninger, på forskellige taksonomiske niveauer.
Desuden arbejdes der i grupper med forskellige problemstillinger.

Fokus:
- Religionens indflydelse på Europa
- Billeder som kilder

Materialer:
-Verdenshistorie 1: Kap. 3 (s. 66-92)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3A: DHO - Til kamp mod fattigdom, 1850-1910



Hvad vil det sige at være fattig? Ja, det er der forskellige opfattelser og definitioner af. Den måde, vi forstår fattigdom på i dag, afhænger af, hvor i historien og i verden vi er. Begrebet er altså relativt, dvs. afhængigt af tid og sted. Selv i et rigt og relativt lige samfund som det danske diskuteres det stadig, om nogen kan defineres som fattige. Sammenlignet med andre steder i verden og med tidligere perioders mest udsatte grupper, kan de udsatte grupper i dagens Danmark synes at leve et helt tåleligt liv. Spørgsmålet er, om det giver mening at vurdere fattigdom i forskellige perioder og forskellige steder i verden på de samme præmisser.

Historisk blev der allerede med 1700-tallets oplysningstænkere lagt en kim til et mere retfærdigt og lige samfund med bedre vilkår for alle. Der skulle dog gå mere end 200 år inden det velfærdssamfund, som vi kender i dag begyndte at blive opbygget. Især slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev en kampplads for forskellige gruppers kamp for bedre vilkår for især de fattige og mest udsatte grupper i samfundet. Det er derfor denne periode, mere præcist perioden 1850-1910, vi skal arbejde med i dette Dansk-Historie-projekt (DHO).

I forløbet vil vi zoome ind og ud på perioden og de forskellige grupper, som kæmpede og blev kæmpet for. Vi skal med de to fag, dansk og historie, både se på vilkårene i byerne og på landet. Som perspektivering vil vi sammenligne kampene i perioden med både perioden før (I dansk: romantikken) og i dag.

Helt centralt står spørgsmålene: Hvad vil det sige at være fattig? Hvordan var synet på fattige i 1800-tallet. Hvornår kom de fattiges vilkår på dagsordenen i Danmark, og hvem kæmpede for bedre vilkår for de udsatte grupper i samfundet og hvordan?

Materialer:
Fokus 2 - Kap. 6: Forkortet kapitel om industrialisering
Diverse kilder om fattigdom, der ingår i emnehæfterne
Fokus 3 -  Kap 2 Fra fattighjælp til velfærdsstat
DRTV – ludere, lommetyve og lirekassemænd
DRTV -- Historien om Danmark – Grundloven
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4: Renæssance og reformation

Renæssance og reformation - Mennesket i centrum
Det moderne Europa grundlægges. Fokus går fra familien, slægten og Gud til individet og et mere videnskabeligt syn på verden. Der sker stor udvikling indenfor kunst og arkitektur.
Samspil mellem humanisme og videnskab leder til Reformationen i Nordeuropa.
Humanisme, individ, antikke ideer og renæssancekunst behandles.

Fokus:
- Træning af brainstorm og udformning af spørgsmål
- Det funktionelle kildebegreb

Materialer:
Verdens historie 1: s. 102-110, 112-132
Kilde om kirkeretninger og Bazeler Totendanz
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5: Oplysningstid, Danmarks enevælde og kolonitid

Oplysningstid, Danmarks enevælde og kolonitid – Den første globalisering:

Hvordan var forholdene i Danmark under enevælden? Hvilken indflydelse havde Danmark på udlandet og udlandet på os i denne periode?
Udover behandling af kildemateriale om koloniseringen og danmarks rolle i slavehandelen, skal der arbejdes med sporene af kolonitiden i vores hverdag.

Under forløbet tager vi på ekskursion til København, hvor vi ser på spor af kolonitiden.


Fokus:
- Enevælde/ oplyst enevælde
- Koloniernes spor i dagens Danmark, særligt København
- Slaveri - slavegjort
- Historiebrug (og misbrug)
- Forskellige analysemetoder mv. bl.a. begrebsanalyse
- Globalisering

Materialer:
- Vores Danmarks historie kap. 5: Enevælden, s. 108-137 (% kilderne 30-39)
- Verdenshistorie 1 – 142-157
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 3: Industrialisering, demokratisering - Udvikl....

Industrialisering, demokratisering - udvikling af velfærdsstaten:

Hvordan har Danmark udviklet sig fra et traditionelt landbrugssamfund, hvor hvert sogn havde egne regler for hvilke fattige der var "værdigt trængende" og derfor kunne modtage fattighjælp, til den velfærdsstat vi har i dag, med universelle rettigheder og hjælp til (næsten) alle?
Med udgangspunkt i industrialiseringen, undersøges udviklingen af vores demokrati i 18. og 1900-tallet, med perspektiver fra 1800-tallets fattigdom og fattigvæsen til de politiske partier og debatter i dag.
Hvilke ideologier knytter sig til hvilket syn på velfærd og hjælp?
Hvem udtænkte de grundlæggende ideologier og hvilke grupper i samfundet appellerer de traditionelt til?
Hvor hører de moderne partier i Folketinget til, i forhold til de oprindelige ideologier.
Hvilke forandringer kom der hhv. for de enkelte husholdninger, på landet, i byerne og på tværs af nationer, som følge af udviklingen af nye produktionsformer?
Hvilke krav stillede de nye redskaber og maskiner til uddannelse, hvordan ledte det til organisering på arbejdsmarkedet og dermed udvikling af nye politiske ideologier?
Hvordan kan vi spore disse oprindelige ideer og grupperinger i vores velfærdsstat i dag?
-------------------
Forløbet bygger videre på DHO'en "Til kamp mod fattigdom 1850-1910" og indeholder desuden et mindre tværfagligt forløb, sammen med dansk, om kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Her besøges Arbejdermuseets udstilling om "Kvinderne på arbejdsmarkedet".

Fokus:
- Konservatisme, liberalisme, socialisme
- industri, innovation, hjemmeproduktion, håndværk
- Urbanisering
- Arbejdsregler og empati
- Udvælgelse af materialer
- Udformning af og besvarelse af problemstilling og underspørgsmål

Materialer:
Fokus 2 – Fra oplysningstid til imperialisme, Kap. 6: Industrialisering s. 141, 143-145, 146-149, 160 (genlæsning) 163-165 (kilder)
Fokus 2 – Fra oplysningstid til imperialisme, Kap. 4: Nationale identiteter s. 104-105 (kilder)
Fokus 2 – Fra oplysningstid til imperialisme, Kap. 5: Danmarks demokratisering s. 114-119, 121-128, 132-134 (kilder)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 6: Det 20. årh., ideologiernes kamp og Den Kolde K

Det 20. årh., ideologiernes kamp og Den Kolde Krig

Indeholder også "Russerne kommer -  Historiedag" d. 10. april 2024 (6 timer)

Den kolde krig 1945-1991 og optakt til historiedagen
Introduktion til forløbet:
Forløbet "Russerne kommer? Danmark under den kolde krig" tager udgangspunkt i elevernes livsverden og samtid, særlig med fokus på Putins invasion af Ukraine.

Dernæst læses om Danmarks internationale placering efter Anden Verdenskrig, herunder bruddet i den danske udenrigspolitik og sikkerhedspolitik i perioden 1945-1949. Fokus var her på brug af begreberne "brud" og "kontinuitet" og kildelæsning.
Den Kolde Krigs afslutning og Sovjetunionens sammenbrud undersøges, vi forsøger at identificere forskellige årsager og diskutere det efterfølgende forløb, bl.a. Fukuyamas teori om ’Historiens afslutning’ (fra 1992).

Materialer:
Grundbog til historie – Fra koldkrig til globalisering, s. 15-28
Danmarks historie i globalt perspektiv, s. 245-252
Dokumentar: Russerne kommer DR.dk,
Dokumentar: Cold War – Reds BBC
Fokus 3 - Ideologiernes kamp og murens fald, s. 9-18



HistoryDay - Temaet er “Hvad gør vi, hvis Russerne kommer”
Efter fælles oplæg skal I ud på froskellige aktiviteter.

Oplæg om “Russerne kommer” af Flemming Splidsboel Hansen. Her får vi svar på:

A Er truslen pustet op?
B Hvordan kan Rusland true os?
C Hvad skal vi forberede os på?
D Hvis vi er bange for, at ”russerne kommer”, hvordan afskrækker vi dem så fra at gøre det?


I Aktivitet: Ejbybunkeren - rollespil og rundvisning
Adresse: Gitterporten foran Ejbybunkeren, Jyllingevej 303, 2610 Rødovre.
Ankomst: 12.15
Ansvarlig lærer: MH/SC

II Aktivitet: Arbejdermuseet: Kold krig og kiksekage
Adresse: Rømersgade 22, 1362 København K
Ankomst: 11:50 (Tidspunktet rykkes måske lidt)
Ansvarlig lærer: TB/LP

III Aktivitet: Byvandring på Holmen (Krigsskibe)
Adresse: Strandgade 108 (ved Broens Food Market)
Ankomst: 12:15
Ansvarlig lærer: LP/TB

IV Aktivitet: Krigsmuseet
Adresse: Mødes i Blå Sal til fælles oplæg inden afgang og frokost
Ankomst:11.10, Ankomst krigsmuseet kl. 12:30
Ansvarlig lærer: KB

V Aktivitet: Krigsmuseet
Adresse: Mødes i Blå Sal til fælles oplæg inden afgang og frokost
Ankomst: Kl. 11.10, Ankomst krigsmuseet kl. 12:30
Ansvarlig lærer: CF

VI Aktivitet: “Krig gennem film” oplæg og tematisk arbejde med film, af Marie-Luise Lubich
Adresse: Ordrup Gymnasium
Ankomst Kl. 11.15
Ansvarlig lærer: CC

VII Aktivitet: Forelæsning om “Hvordan den kolde krig gennemsyrede Danmark” med professor Rasmus Mariager
Adresse: Saxo-institut, KU, Søndre Campus ved hovedindgangen – Karen Blixens Plads –

Centrale begreber i forløbet:

Metodiske begreber:

Brud/Kontinuitet
Teori: Historiens afslutning (Fukuyama)
Aktør- og strukturforklaringer

Historiefaglige begreber ifm. forløbet:
Supermagter
Liberalisme/kapitalisme - kommunisme/planøkonomi
Blokdannelse
NATO/Warszawapagten
Sikkerhedspolitik
Jerntæppet
Småstat
Neutralitetspolitik
Tilpasningspolitik
FN
Atlantpagten (NATO)
Francis Fukuyama og ’the end of history’
Unipolaritet
Ny sikkerhedspolitisk orden i Europa efter 24.2.2022
Fjendebilleder, diktonomi (dem og os)

MATERIALE:

DR: “Russerne kommer - Danmark under den kolde krig”, DR, 2014, via mitcfu.dk - 44 min
Forsvarsministeriets info-tekst om ”Regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe (efterår 2022): https://www.fmn.dk/da/emne/rsa/ (se lectio d. 13.10.23)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 6A: Besættelsestidens Danmark

Det 20. årh., ideologiernes kamp og Den Kolde Krig - fortsat

Besættelsestidens Danmark

Der arbejdes i grupper med filmiske fremsttillinger af besættelsestiden.
Eleverne vælger selv hvilke materialer de ser, der skal dog være både dokumentar og spillefilm bygget på virkelige hændelser.
Fokus er på hvordan vi selv, gennem tiden, har vurderet og fremstillet vores situation under besættelsen.
Forløbet leder til fremlæggelser af gruppens "film", herunder pointer fra filmen, evt. hvidvaskning eller decideret forvanskning i forhold til kildmaterialet. Eleverne skal selv søge efter materiale og lave komparation.

Materialer:
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/besaettelsestiden-i-eftertidens-lys
- https://danmarkshistorien.dk/perioder/verdenskrigsepoken-1914-1945/besaettelsen-1940-1945
- https://www.danmarkpaafilm.dk/film/det-gaelder-din-frihed
- https://www.danmarkpaafilm.dk/film/danmark-i-laenker
- Diverse film, dokumentarer og serier om besættelsestiden. Det var individuelt i grupperne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 7: Kölns historie - fra antikken til i dag

Kölns historie, fra antikken til i dag:
Studietur til Köln - tværfagligt med religion.

I skal undersøge Kölns historie og hvilke steder i indre by der er relevante i forhold til handelen, religionen og historiens udvikling i byen.
Eleverne skal i fællesskab udvælge og undersøge forskellige steder som skal besøges! Et sted fra hver periode fra antikken til i dag. Der skal planlægges en rute og opgaver/ øvelser til hvert sted, desuden skal eleverne stå for et lille oplæg om stedets historie og significans. Eleverne skal selv tage kontakt til og aftale besøg på museer mm.

Fokus:
Formidling - undervisning af medstuderende
Selvstændighed
Tidsforbrug og afgrænsnig af opgave.

Materialer:
- https://lex.dk/K%C3%B6ln
- https://www.latlon-europe.com/cologne/en/history_T05.htm
- Selvvalgt og selvfundet materiale
- Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd, s. 19-32
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 8: Nyere tids historie – Det amerikanske demokrati

Forløbet omhandler historie fra Murens fald til det amerikanske valg i 2024. Vi undersøger udviklingen af det amerikanske demokrati, Danmarks internationale rolle og konsekvenserne af globaliseringen siden Sovjetunionens fald.
Er Den Kolde Krig slut? Supermagter og demokratiske rettigheder, hvem er hvem?

Der indgår et tværfagligt samarbejde med oldtidskundskab,  omkring demokrati og styreformer, fokuseret på det amerikanske valg 2024, hvor eleverne skal udforme en mindre opgave baseret på et selvfundet eksempel på fake-news/ brug ad AI i forbindelse med valgkampen. Opgaven skal forsvares foran lærerne som en tværfaglig eksamensøvelse.
Der læses op på det amerikanske demokratis historie, fra grundlæggelsen til nu og hhv. Det Demokratiske partis og Det Republikanske partis udvikling undersøges.

Fokus:
- Demokrati, republik, parlamentarisme, rettigheder
- AI, fake-news
- Kildekritik, materiale- og metodevalg.

Materiale:
- USA´s historie fra lex.dk c. 10 ns.
- Der trækkes på tidligere læst materiale: Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd, s. 19-32
- Selvfundet og selvvalgt materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 6B: Folkedrab - Holocaust

Det 20. årh., ideologiernes kamp og Den Kolde Krig
- Folkedrab - Holocaust

Forløbet behandler emnet "folkedrab". Hvad er det? Hvorfor sker det? Hvordan kan det lade sig gøre? Med udgangspunkt i FNs definition af folkedrab, undersøges holocaust og hvad der kunne lede til tragedien. Efter en fælles optakt, skal eleverne udforme en SRP-synops hvor historie er studieretningsfaget som tænkes sammen med et andet fag om emnet holocaust. Eleverne skal selv udforme en problemstilling og underspørgsmål, som besvares vha. selvfundne materiale og selvvalgte metoder. Synopsen har fokus på metode- og analyseafsnittene og skal efterfølgende fosvares foran klassen.

Fokus:
- Folkedrab og folkeret
- Etnicitet og folk
- Tværfaglighed
- Metodekendskab

Materialer:
- Generelt er der anvendt links fra "folkedrab.dk"
- AT-håndbogen (v. Marianne Dideriksen) s. 43-45
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 8: Nyere tids historie – Det amerikanske demokrati

Fortsættelse af forløb 8.

Materialer:
Vores verdens historie 3: s. 256-277
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 9: Eksamens-repetitions-kronologi-øvelse

Eksamenstræning, repetition, kronologi...
Eleverne skal undervise hinanden i hvert deres tema fra 1. til 3.g.
De skal fremlægge, som var de til eksamen i grupper. Derefter skal de undervise klassen i deres forløb. Der er forholdsvis frie rammer for undrvisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer