Holdet 2022 HI/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jørn Peter Wehage-Carlsen
Hold 2022 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken og Romerriget
Titel 2 Opdagelserne og europæisk møde med indianerne
Titel 3 Industrialisering og kamp mod fattigdom
Titel 4 Danmark og danskhed i1800-tallet
Titel 5 Vikingetiden
Titel 6 Imperialisme og 1. verdenskrig 1914-18
Titel 7 Den kolde krig 1945-1991
Titel 8 Vejen til folkedrab med fokus på Holocaust
Titel 9 Sex og kærlighed i et diakront perspektiv
Titel 10 Kronologiforløb
Titel 11 Historiefagets teori og metode

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken og Romerriget

Antikken og Romerriget

Forløbet har haft hovedfokus på Romerriget som verdensrige: en forklaring på Romerrigets vej til verdensrige og romerske republik som system.  Republikken som styreform blev diskuteret ud fra en overvejelse om, hvorvidt republikken var et demokrati eller ej. Desuden en sammenligning mellem Ciceros råd til sin bror til at blive valgt til konsul og hvordan det demokratiske system fungerer i nutiden. Herefter fulgte et overblik over Roms ekspansion og en diskussion af årsagerne til republikkens sammenbrud.

Fokus:
- arbejde med at opstille historiske problemstillinger og at kunne besvare dem
- om fremstillinger, kilder og problemstillinger
- kildekritik og det funktionelle kildebegreb

De græske bystater som ramme for det athenske demokrati i det 5. århundrede fvt
Fra bytteøkonomi til pengeøkonomi og kolonitiden i Middelhavet
Perikles og det athenske demokrati (i sammenligning med det danske demokrati)
Perikles gravtale (kilde)

Problemstillinger:

Hvordan var demokratiet og styreformen i antikken i sammenligning med i dag?
Hvorfor opstår imperier og imperialisme?
Hvorfor bliver Rom en stormagt og et imperium?
Hvorfor går Romerriget fra republik til kejserrige?
Hvad kan forklare dets undergang?
Kan vi drage historisk paralleller til andre tider og til i dag?

Den republikanske forfatning
Polybios om Roms forfatning (kilde)

Q.T. Cicero: Brev til bror Marcus (kilde)

Lav slavisk kilde-analyse af kilden Quintus Tullius Cicero- Brev til broderen Marcus
Opstil Quintus Tullius Ciceros 10 vigtigste råd og sammenlign med nutidens måde at føre valgkamp på? (Romerriget versus det danske folketingsvalg nov. 2022).
Sammensæt jeres 5 bedste råd hvis man skal vælges til elevråd eller et politisk job?
Er det de samme råd som Cicero?

Patron-client-system
Overgang fra Republik til kejserrige
Pax Romana
Slaveri i romeriet
Romerrigets fald

Hvilke forklaringer er der på, at Romerriget brød sammen - eller varede så længe?

Læs Peter Fibiger Bangs Imperiets undergang (2017) om Romerrigets fald.
1) Diskuter tekstens forklaringer på Romerrigets fald?
2) Hvad er baggrundsfaktorer og udløsende faktorer?

Historiebrug og analyse af en historisk spillefilm

Historiebrug
Defintion: Når mennesker bruger fortællinger om fortiden i nutiden. Alle typer brug af fortiden for at fremme visse interesser i nutiden.
1) Identitetsmæssig
2) politisk
3) videnskabelig
4) kommerciel (underholdning)
5) historiemisbrug

Gladiator (film)

Spørgsmål
1) Hvilken form for historiebrug er filmen Gladiator udtryk for?
2) Hvilken tendens har Gladiator. Hvordan tolkes og bruges fortiden i Gladiator?
3) Hvilke interesser, værdier eller politiske mål ønskes i Gladiator fremmet?
4) Hvad er formålet med historiebrugen. Hvilke opfattelser ønsker dem som har lavet Gladiator af fremme hos os som ser filmen?


Filmen Gladiator som kilde

1) Hvordan skildres den ”store” og den ”lille” histories ”drivende” kræfter i Gladiator?

2) Et centralt spørgsmål er, om filmen – inden for dens fortælletekniske betingelser – er loyal over for accepterede faghistoriske tolkninger af tiden, miljøet, personer og begivenhedsforløbet – eller om er spillefilmen er dikteret af andre hensyn?

Det er ikke så vanskeligt at finde ud af, hvordan personerne gik klædt. Det bliver vanskeligere med adfærdsmønsteret. Og ekstremt svært, når det kommer til den givne fortids holdninger og mentalitet.

3) Vurdér Gladiators troværdighed if. hændelsesforløbet, miljøet, sceneriet (kulissen) og ikke mindst personskildring?

Spillefilm giver mulighed for i historieundervisningen at forholde sig til analogier mellem forskellige tider: den fortalte tid (handlingstiden i Romerriget under Kejser Marcus Aurelius og Commodus) og fortællertiden (ophavstiden i 2000), men også brugerens (tilskuerens tid i 2023).
Historiefagligt er det derfor også relevant at arbejde med filmene som kilde til ophavstiden.

4) Er spillefilmen Gladiator fra 2000 en afspejling af tilblivelsestidspunktets (amerikanske) selvopfattelse og omverdensforståelse? Eller måske er filmen et spejl af eller en kommentar/budskab til samfundet?


Historiske begreber:

fremstillinger, kilder og problemstillinger

kildekritik og det funktionelle kildebegreb

Forklaringer på forandringer (bagvedliggende og udløsende faktorer)

Idiografiske og nomotetiske forklaringer:

Idiografiske forklaringer: enkeltstående og helt unik historisk begivenhed i dens konkrete unikke særpræg og som kun sker én gang i verdenshistorien.
Nomotetiske forklaringer: fællestræk og lovmæssigheder, der kan bestå på tværs af forskellige historiske perioder og begivenheder, dvs mønstre og love, som præger enhver samfundsforandring fx revolutioner, økonomiske kriser (strukturniveau og ikke aktør!)


Materialer:

Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus, kap 2 (Antikkens Grækenland) og kap 3 (Romerriget)
Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget, 2015, kap. om slaverne
Perikles gravtale
Den romerske republiks forfatning
Polybios om den romerske republik som en blandingsfor
Quintus Tullius Cicero- Brev til broderen Marcus.pdf
Patron-Client-system.


Studietur til Athen

Det antikke Grækenland, arven fra oldtiden for eftertiden og hvad vi kan bruge det til i dag

Formidlingsopgave: Videoprodukt og et oplæg/undervisning on location i Athen ved en velvalgt site (monument, museum, plads mv.)

Løsningen af formidlingsopgaven:
1)Det skal være en video, hvor man kan se jer (minus fx. kun lydfil eller I gemmer jer bag et oplæst manus)
2) "fri" tale (dvs. minus oplæst manus)
3) fyldestgørende besvarelse af hvad jeres emne omhandler og relevansen af dette for eftertiden og nutiden
Link til video afleveres under opgaver i lectio (gruppeaflevering, dvs. nok med et link pr. gruppe!).
NB. Løsningen af formidlingsopgaven ved besvarelse indgår som et af flere benchmark i næste terminskarakter i februar og årskarakteren i maj.


1) Det athenske demokrati (Kleisthenes reformer og Perriklestiden)
2) Akropolis som religiøs kultplads i antikken (inklusiv Paulus tale imod den polyteistiske og gudsbespottende religion (Apostelenesgerninger)
3) Athen mellem Perserkrigene og Den Peloponnesiske krig
4) Athen og Hellas under Makedonsk lederskab under Phillip d. 2 og Alexander Den Store
5) Det antikke teater (de græske tragedier af Aschilos, Sofokles, Euripides)
6) Den antikke kunst (minoisk, arkaisk, klassisk, hellenistisk)
7) Antik filosofi (Sokrates, sofisterne, Platon, Aristoteles, stoikerne)
8) Naturfilosofferne, Aristoteles og den græske matematik og naturvidenskab


Studietur til Athen
10 timer fra 8. jan-1. marts
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Opdagelserne og europæisk møde med indianerne

Fra de store opdagelser til europæisk møde med indianerne og kultursammenstød

Klassen blev introduceret til oprindelsen af renæssance-begrebet og renæssancens inspiration fra det klassiske samfund. Derudover var Renæssancens verdenssyn og menneskesyn i fokus. Dernæst den europæiske ekspansion og kolonisering af Amerika fra 1400-tallet til 1600-tallet, herunder europæernes syn på de indfødte og debatten om slaveri.

Renæssancen
Læs side 74-81 indtil "Reformationen"; In: Vedhæftede dokument
Europæerne drager ud + Vasco de Gama + James Cook
Side 17-24
Portugal og Spanien og forudsætninger og motiver for opdagelserne
Side 25-31
Columbus
Side 32-40
Aztekerne
Side 41-52

Den kristne kirkes forhold til indianerne og processen i Valladolid 1550-1551

Kulturmøder eller kultursammenstød?
Processen i Valladolid

Kilder::
• Francisco de Jeres (Fra: Flemming Kiilsgaard Madsen mfl., Gyldedal 2000, s. 37-39)
• Kilder til processen i Valladolid: De Gant, Las Casas, Sepulveda og Vega (Skovgaard Nielsen, s. 41-52)
• BIlleder: Theo de Bry + 2 tegninger (karikatur+kritik) (Skovgaard Nielsen, s. 66-74)
• Fortolkninger: Daniel Boorstin, Søren Mørch (Skovgaard Nielsen, s. 66-74)

Arbejdsformer:
Eleverne lavede rollespil om processen i Valladolid

Kernestof
- europæisk middelalder
- Verden uden for Europa
- Kolonisering
- renæssancen

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Vigtige begreber i forløbet:
Periodisering
Menneskesyn
Statsopfattelse
Monopol på viden
Det middelalderlige kosmos
Feudalisme
Lenssystem
Gudsstat
Verdslig magt
Stændersamfund
Borgerskab
Pengeøkonomi
Renæssance
Middelalder
Individualisme
Humanisme
Geocentrisk verdensbillede
Heliocentrisk verdensbillede


FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
̶- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Undervisningen har haft hovedvægt på perioden mellem ca. 500 og 1500.

Kilder:
- H. Skovgaard Nielsen: Opdagelserne. Gyldendal 1996 s. 23-27 (verdenskort og verdensopfattelser i middelalderen)
- H. Skovgaard Nielsen: Opdagelserne. Gyldendal 1996 s. 32-36 (kilder om menneskesyn, synet på de fremmede)
- H. Skovgaard Nielsen: Opdagelserne. Gyldendal 1996 s. 41-52 (Kilder til processen I Valladolid)
- Ohrt; De store opdagelser, s. 53-64f (Introduktion til Columbus samt Columbus brev af 15. februar 1493)


Grundbogsstof (historiske fremstillinger):
Bekker-Nielsen: Verdenshistorie 1. Gjellerup/Gad 1988, s. 160-164, 181-187
H. Skovgaard Nielsen: Opdagelserne. Gyldendal 1996 s. 23-27, 32-36, 41-52, 66-70
Det geocentriske verdensbillede (fra Danielsen m.fl: “Renæssancen, da mennesket kom I centrum, s. 178-179)
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus,
Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: En europæiske verdenshistorie, Gyldendal, kap 5 (Reformation og Renæssance) og kap 6 (Opdagelserne den tidlige europæiske ekspansion)
Flemming K. Madsen og Henrik S. Nielsen: Opdagelserne, Kulturmøder eller kultursammenstød?
H. Skovgaard Nielsen: Opdagelserne. Gyldendal 1996; sider: 41-52, 66-74
The 6 Killer Apps of Western Civilization, Part 2: Science
The 6 Killer Apps of Western Civilization, Part 3: Property
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Industrialisering og kamp mod fattigdom

Industrialisering og kamp mod fattigdom i 1800-tallet

INTRODUKTION TIL FORLØBET:

Dette forløb lægger op til klassens DHO-opgave i slutningen af 1.g og fokuserer på Danmarks historie i 1800-tallet med særligt fokus på fattigdom og kampen for bedre levevilkår i perioden 1850-1914.

Historisk blev der allerede med 1700-tallets oplysningstænkere lagt en kim til et mere retfærdigt og lige samfund med bedre vilkår for alle. Der skulle dog gå mere end 200 år inden det velfærdssamfund, som vi kender i dag, begyndte at blive opbygget. Især slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev en kampplads for forskellige gruppers kamp for bedre vilkår for især de fattige og mest udsatte grupper i samfundet. Det er derfor denne periode, mere præcist perioden 1850-1914, vi skal arbejde med i dette Dansk-Historie-projekt (DHO).

I forløbet vil vi zoome ind og ud på perioden og de forskellige grupper, som kæmpede og blev kæmpet for. Vi skal med de to fag, dansk og historie, både se på vilkårene i byerne og på landet.

Helt centralt står spørgsmålene: Hvad vil det sige at være fattig? Hvordan var synet på fattige i 1800-tallet? Hvornår kom de fattiges vilkår på dagsordenen i Danmark, og hvem kæmpede for bedre vilkår for de udsatte grupper i samfundet og hvordan?

Arbejdsformer: Lærerstyret undervisning, grupperbejde og pararbejde med skrivningen af selve DHO'en.

Produkter: Skriveøvelser og skrivning af DHO'en i par.


Revolutioner i 1700-tallet

Den amerikanske og franske revolution

På hvilken måde hænger den amerikanske og den franske revolution sammen?
Hvorfor sker revolutionen først i USA? Hvorfor lykkes den amerikanske revolution? Hvilken lovgivning gennemføres?
Hvad er årsagerne til den franske revolution 1789-1791?
Hvilke love får Nationalforsamlingen gennemført?
Hvad er det centrale i menneskerettighedserklæringen?
Er det det idealistiske eller det materialistiske som er drivkræfterne i at den amerikanske og den franske revolution sker?

Den industrielle revolution i Storbritannien,

Hvorfor opstod industrialiseringen først i GB?
- Hvad var forudsætningerne for industrialiseringen?
(I skal kunne forklare sammenhængene mellem: Landbrug, arbejdskraft, tekniske fremskridt, transport, marked og kapital!)


Landboreformer, andelsbevægelse og gårdnænd

Forklar hvad der ligger i landboreformerne ved brug af begreberne selveje, udskiftning og udflytning?
Forklar hvad historiker Ebbe Kühle mener med at "landboreformerne var vel nok den voldsomste og hurtigste omvæltning i Danmarkshistorien" (side 131 under Den danske model)?
Gårdmændenes århundrede
Forklar hvilke ændringer som som sker i 1800-tallet som følge af landboreformerne?

JPC forklarer Ordrups udskiftning og udflytning af gårde + guidet tur til Ordrupvej for at se hvor landsbyfællesskabet befandt sig før udflytningen mv.

Arbejderbevægelsen, Socialdemokratiet, staten og fattigdom

Hvorfor var arbejdsgivere og myndigheder modstandere af fagforeninger?
Hvorfor kan strejker betegnes som et ”tveægget sværd” (s. 211)
Kommunismen: hvad var Karl Marx dom over det kapitalistiske samfund?
Hvad er baggrunden for- og forløbet af Slaget på Fælleden?
Hvornår blev Socialdemokratiet stiftet, og hvorfor havde partiet svært ved at tiltrække stemmer i starten?
Hvad mener man med fagforening og fagbevægelsen, og hvordan forløb organiseringen af arbejderne i fagbevægelsen?
Hvorfor havde kvinder særligt store problemer med at organisere sig i fagbevægelsen?
Hvad blev resultatet af den store arbejdskamp i 1899?


FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Anvende en metode-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder


KERNESTOF I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling


LÆST KERNESTOF I FORLØBET:

Fremstilling:

Arbejdermuseet: “Børn på fabrik - baggrunden for den første fabrikslov”, https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-til-os-alle/lidt-arbejde-skader-ikke-boernearbejde/boern-paa-fabrik-baggrunden-foerste-fabrikslov/ - 1,5 S

Frederiksen, Peter: “Vores Danmarkshistorie”, Columbus - bog:https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160 - om Slaget på Fælleden, socialisme og socialdemokrati - 2,5 S

History Crunch: “Child Labor in the Industrial Revolution” - https://www.youtube.com/watch?v=nN-mmQuyU_8 - 6.30 min - 2 S

Kühle, Ebbe: Danmarks historien i et globalt perspektiv, s. 145-150, 198-201, 223-227 Gyldendal 2009 - 13 S

Sørensen, Anders Thornvig: “Sociale klasser i landbruget i 1800-tallet”, Danmarkshistorien.dk, 2011: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sociale-klasser-i-landbruget-i-1800-tallet - 1 s

Kilder:

Brendekilde: “Udslidt”, 1889 - 1 S

Uddrag af tyendeloven af 10. Maj 1854 - i https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2018/10/andre-sider-af-kvinder-og-tyendes-stemmeret.pdf - 1 S

Emil Hornemanns foredrag om børn som indstriarbejdere på det nordiske industrimøde i København 1872. Fra  O. Hyldtoft; ”Det industrielle Danmark 1840-1914, s. 194-197. Systime 1981. - 1 s.

Uddrag af Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849. Kapitel IV §§34-36 (Vedr. Valg til Rigsdagen)
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven/

Louis Pio: “Maalet er Fuldt”, 1872, Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872 - 1,5 S

“Gimleprogrammet” - Det første socialdemokratiske partiprogram, 1876 i uddrag: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gimleprogrammet-6-8-juni-1876 - 1 S

Film
DRTV - Historien om Danmark – Enevælde og oplysningstid” (afsnit 8)
DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten (afsnit 9)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Danmark og danskhed i1800-tallet

DANMARK OG DANSKHED I 1800-TALLET
- er det tale om en konstrueret dansk identitet i 1800-tallet?

Fokus indledningsvist på nationalismeteori og de 3 paradigmer indenfor nationalismeteori og det franske og tyske nationsbegreb.

Herefter har forløbet givet eleverne et overblik over årsagerne til Treårskrigen i 1848-1850 og krigen i 1864 med fokus på konflitkerne i helstaten mellem nationalliberalismen og slesvig-holstenismen. Derudover har eleverne arbejdet med "Ånden fra '48"  og debatten om, hvorvidt der opstod en ny national begejstring ved krigens udbrud ved at se på soldaternes egne breve (via Søren Frosts undersøgelser af soldaternes breve). Derudover har vi arbejdet med billedanalyse i historie med fokus på at undersøge, hvordan kunstnerne fortolkede dansk identitet og underbyggede elitens fortælling i 1800-tallet og hvordan man i nutiden har set mindre heroisk på krigen i 1864 i malerier og i en popsang. Vi har også undersøgt hvorfor henholdsvis tilbagetrækningen fra Dannevirke og slaget ved Dybbøl har fået meget forskellig betydning i eftertiden i måden det er blevet erindret på. Ydermere har vi se på de politiske konsekvenser af krigen i 1864 og diskuteret hvilken rolle nederlaget i 1864 har spillet for et dansk erindringsfælleskab efter 1864 og i nutiden.

Hvad er forskellen mellem Danmark som en helstat og Danmark som en nationalstat?
Hvorfor vil de nationalliberale have at grænsen skal gå ved Ejderen?
Hvordan hænger grundloven i 1848/1949 sammen med 1. slesvigske krig 1(848-1850)?
Hvorfor bliver November-forfatningen i 1863 en krigserklæring mod Preussen og Østrig?
Hvorfor har henholdsvis tilbagetrækningen fra Dannevirke og slaget ved Dybbøl fået meget forskellig betydning i eftertiden i måden det er blevet erindret på?
Hvad er de politiske konsekvenser af krigen i 1864?
Hvorfor mindes man erindringshistorisk ved fx monumenter ikke de nationalliberales fiasko med Danmark til Ejderen?
Diskutér hvilken rolle nederlaget i 1864 har spillet for et dansk erindringsfælleskab efter 1864 og i nutiden?

Eleverne har endvidere arbejdet med dyrkelsen af nederlaget i 1864, teori om erindringssteder og analyseret diverse erindringsteder med betydning for dyrkelse af danskhed:

- Dannevirke
- Den tapre landsoldat
- Dybbøl Banke
- Dengang jeg drog af sted (sang af Peter Faber)
- Genforeningsmonumentet (ved Trianglen)
Dybbøldagen den 18. april
- Skamlingsbanken
- Den lille hornblæser
- Officersgravene på Garnisionskirkegård

Var “Ånden fra 48” en virkelig national vækkelse hos soldaterne i Treårskrigen eller var den skabt af den nationalliberale bevægelse i København og dermed en konstruktion?

PROBLEMSTILLING:
Hvorfor drager den menige landsoldat i krig, hvis man søger efter svarene i landsoldatens egne breve i krigen fra 1848 til 1851? Kan man eksempelvis finde “ånden fra 48” i disse breve”?
Lav en kildeanalyse af Frederik Pedersens brev s. 18-19 i lektien til i dag med henblik på at undersøge soldatens forhold til fædrelandet.


Analyse af nationale malerier:

Bache, Otto: Danske soldater kommer tilbage til København i 1849 (maleri fra 1894)
Soldaternes indtog i København 1849. Malet af David Monies, 1850
De Slesvigske Krige. Ottende brigades angreb ved Dybbøl 4.18.1864; maleri af Vilhelm Rosenstand fra 1894. Frederiksborgmuseet.
"Danske infanterister trækker en kanonlavet ved tilbagetoget fra Dannevirkestillingen 1864”, malet af Niels Simonsen, 1864. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
Thomas Kluge: Dybbøl 1864. 2014. Olie på lærred. 200 ¿ 210 cm. Museum Sønder- jylland – Sønderborg Slot. Foto: Søren Petersen
Roald Als: Tilbagetrækning af danske styrker fra Afghanistan. Bladtegning til Politi- ken 21. juli 2013. Signeret computerprint. 30 ¿ 42 cm. Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot. Foto: Smstds.

Lars Lilholt: Killing fields (sang)

Hvordan beskrives krigen i 1864?
Hvordan beskrives hhv politikerne og soldaterne?
Hvad er budskabet?
Hvorfor skriver man denne sang i 2012?


Vigtige begreber i forløbet:

Nationalliberalisme
Slesvig-holstenisme
Enevælde
Konstitutionelt monarki
Fri forfatning
Helstat
Nationalisme
Ånden fra '48
Dyrkelsen af nederlaget i 1864
Danmark som etnisk homogen nationalstat
National genrejsning
Landsoldaten
Historiebrug
Småstat

FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
Eleverne skal kunne:
̶- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶- historiebrug og -formidling
̶- historiefaglige teorier og metoder.


LÆST KERNESTOF I FORLØBET:

Fremstilling:

Frost, Søren: ”Fædrelandskærlighed i landsoldaters breve”, s. 11-17, s. 29, 31-32 - 9 NS
Iversen og Nedergård Pedersen: ”Danmarks historie mellem erindring og glemsel”, s. 63-68 . Columbus 2014 - 6 NS

Kilder:
Bache, Otto: Danske soldater kommer tilbage til København i 1849 (maleri fra 1894)
Soldaternes indtog i København 1849. Malet af David Monies, 1850
De Slesvigske Krige. Ottende brigades angreb ved Dybbøl 4.18.1864; maleri af Vilhelm Rosenstand fra 1894. Frederiksborgmuseet.
"Danske infanterister trækker en kanonlavet ved tilbagetoget fra Dannevirkestillingen 1864”, malet af Niels Simonsen, 1864. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
Thomas Kluge: Dybbøl 1864. 2014. Olie på lærred. 200 ¿ 210 cm. Museum Sønder- jylland – Sønderborg Slot. Foto: Søren Petersen
Roald Als: Tilbagetrækning af danske styrker fra Afghanistan. Bladtegning til Politi- ken 21. juli 2013. Signeret computerprint. 30 ¿ 42 cm. Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot. Foto: Smstds.

Lehmann, Orla: ”Danmark til Ejderen” via danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/orla-lehmanns-tale-danmark-til-ejderen-28-maj-1842/?no_cache=1&cHash=b427ea7fc06fb56783fba8cc17a97469 - 5 NS

"Menig Frederiksen skriver om felttoget 1850" i Frost, Søren: "Fædrelandskærlighed i landsoldaters breve 1848-1851" s. 18-19 - 1 NS

- Dokumentarfilmen "På sporet af Danskheden" i DR2-serien "Kampen om historien".  Debat mellem Søren Mørch og Søren Krarup om nationalismens fremkomst

klip fra Grænseland (1) Kampen om folket, Grænseland. (2) Det tabte land Det tabte land, DR og Kampen om historien; Danmark til Ejderen; Adam Holm, DR

Lars Lilholt: Killing fields



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Vikingetiden

Vikingetid og om middelalderen

Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie. Forløbet har hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500.

Forløbet fokuserede på den danske vikingetid og analyse af nutidige fortolkninger og erindringer om vikingetiden. Fokus var på historiebrugen i de nutidige referencer til Vikingetiden og vikinger og en diskussion af vikingetidens fascinationskraft. Ligeledes blev vikingetiden som historisk konstruktion blev diskuteret med fokus på historiebrug, historiebevidsthed, erindringshistorie og histografi.

Herefter havde forløbet fokus på at give elverne basal, historisk viden om perioden ud, herunder vikingetidens som begyndelsen på en egentlig civilisation i det danske område. Eleverne blev introduceret til vikingerne som handelsmænd, vikingeskibenes konstruktioner og fordele, handel og togter, handelsveje og handelspartnere. Herudover var fokus på vikingetidens statsdannelse, herunder med fokus på den meget tidlige kongemagt, Harald Blåtands styrkelse af kongemagten, overgangen til kristendommen og en diskussion af, hvornår vi kan definere en egentlig centralmagt i det danske område. Klassen blev introduceret til ringborge, Danevirke mm. Forløbet havde herefter fokus på kildelæsning og analyse, herunder læsning af tidlige kilder og en diskussion af det begrænsede kildegrundlag til vikingetiden og vikingetidens kulturmøder.
Herudover var fokus på Harald Blåtands kongemagt og kildearbejde med kilder til forskellige fortolkninger og syn på årsagerne til Haralds overgang til kristendommen.

Centrale begreber i forløbet:
Statsdannelse
Kulturmøde
Historiebrug
Historiebevidsthed
Kildegrundlag
Fremstilling
Kilde
Periodisering

Spørgsmål til erindringshistorie som teoretisk ramme.
side12-18 (inklusiv om erindringsteder) + Vigtige begreber side 22.

1) Hvad er formålet med at erindringshistorie i forhold til traditionel historievidenskab?
2) Er det muligt at arbejde med erindring/erindringsfællesskaber uden at have en faghistorisk forståelse?
3) Forklar paradokset ”Fortiden kan ikke forandres, men det kan historien”?
4) Hvad er en historisk erindring og hvad er bestemmende for hvad som erindres og hvad som glemmes?
5) Hvad er en kollektiv erindring?
6) Hvad mener Benedict Anderson med et forestillet fællesskab?
7) Hvad er et erindringsfælleskab fx om Vikingetiden, 1864-krigen eller Besættelsestiden?
8) Hvad er et erindringssted og kender du eksempler på erindringssteder i Danmark (udover dem vi har analyseret i undervisningen) ?
9) Hvilken rolle spiller erindringssteder for opretholdelsen af erindringsfællesskaber?
10) Hvilken rolle spiller Jellingestenen som erindringssted for national identitet i Danmark?


Hvad var nogle af de vigtigste træk ved Vikingetiden i Danmark? Herunder: tidsperiode, særtræk, befolkning etc.
Hvorfor anses Vikingetiden som en vigtig periode i dansk og nordisk historie?
Hvem var Harald Blåtand og hvordan fremstiller dokumentaren hans overgang til kristendommen?

Overblik over Vikingetid ved gennengang inklusiv diskussion af periodisering og erindringseksplosioner
- Omverdenens syn på vikingerne - Arbejde med Ibn Fadlan i timerne - klassisk kildeanalyse og besvarelse af de opstillede sprørgsmål

Kilde - Ibn Fadlan om vikingernes skikke, ca. 922 (4)

Ibn Fadlan om hans møde med vikingerne ved Volga-floden + lav en klassisk kildeanalyse og besvar arbejdsspørgsmålene (50 min) i selvvalgte grupper
2. lektion:
Gruppe 2. Overblik over lektien (50 min) med JPC
Gruppe 1: Læs kilden af Ibn Fadlan om hans møde med vikingerne ved Volga-floden + lav en klassisk kildeanalyse og besvar arbejdsspørgsmålene (50 min) i selvvalgte grupper
3. lektion
Gruppe 2: opsamling på klassisk kildeanalyse og besvar arbejdsspørgsmålene til Ibn Fadlan (50 min)


Skriv din egen kilde til vikingetiden!

I skal skrive hver jeres kilde til vikingetiden. I skal hver især skrive en kilde, som vi ville ønske, vi havde om vikingetiden.

Krav til jeres kilde: Den skal fylde ca. 200 ord, og du skal forestille dig, at du skriver den kilde, der vil give os en viden om Vikingetiden, vi ikke har og gerne ville have haft. Overvej inden du skriver:

-       Hvem er afsenderen?
-       Hvem er evt. modtager?
-       Skal din kilde have et særligt budskab?
-       Hvordan er sproget?
-       Hvorfor ville den her kilde være den perfekte kilde?


Histografisk analyse

1) Hvad er Histografi?
2) Hvordan kan historiske fremstillinger have betydning for skabelsen af erindringsfælleskab?
3) Giv eksempler på hvordan man til forskellig tid i historiske fremstillinger har skrevet historien?
4) Hvad er en diakron historiografi?
5) Forklar årsagerne til at vikingerne i 1800-talet blev beskrevet som ædle og krigeriske og i 1960-1970´erne som fredelige vikinger?
6) Forklar hvorfor den stærke viking som tatovering er blevet populær?
7) Hvad er en synkron historiografi?
8) Hvad viser den synkrone analyse af Hybel og Dobat om ringborgene og centralmagten?

1. Hvad er Histografi?
2. Hvordan kan historiske fremstillinger have betydning for skabelsen af eterindringsfælleskab?
3. Giv eksempler på hvordan man til forskellig tid i historiske fremstillinger har skrevet historien?
4. Hvad er en diakron historiografi?
5. Forklar årsagerne til at vikingerne i 1800-talet blev beskrevet som ædle og krigeriske og i 1960-1970´erne som fredelige vikinger?
6. Forklar hvorfor den stærke viking som tatovering er blevet populær?
7. Hvad er en synkron historiografi?
8. Hvad viser den synkrone analyse af Hybel og Dobat om ringborgene og centralmagten?

Historiebrug og Vikingetiden
Hvorfor bruges Vikingetiden ofte i både kommercielle og politiske sammenhænge og hvordan påvirker det vores historiebevidsthed?

Gruppearbejde: Historiebrug og vikingetiden

I skal i grupper oarbejde med nogle forskellige kilder, der på hver sin måde viser noget om, hvordan vikingerne opfattes i dagens Danmark og verden.
Hver gruppe skal holde et oplæg på 5-7 minutter understøttet af en præsentation

I jeres oplæg skal I besvare følgende spørgsmål:

1. Hvilken slags kildemateriale er der tale om?
2. Hvilke værdier og forestillinger om vikingetiden/vikingerne kommer til udtryk i Jeres kilde?
3. Har kilden en bestemt ”tendens” i dens præsentation af vikingerne/vikingetiden
4. Hvilken type historiebrug er kilden udtryk for?
5. Hvorfor bruges Vikingetiden ofte i både kommercielle og politiske sammenhænge og hvordan påvirker det vores historiebevidsthed?


Derefter samler vi op fælles og svarer på det overordnede spørgsmål: Hvorfor bruges Vikingetiden ofte i både kommercielle og politiske sammenhænge og hvordan påvirker det vores historiebevidsthed?

Gruppe 1:
To billeder: Stryhns og Gøl Pølser

Gruppe 2:
Trailer fra sæson 6 fra TV-serien Vikings
https://www.youtube.com/watch?v=VFvSo1uzyuQ

Gruppe 3:
Sang: The Sons of Odin af det amerikanske Viking Metal-band Manowar
Sang: https://www.youtube.com/watch?v=J5Klvn3JxGI
Tekst: https://genius.com/Manowar-the-sons-of-odin-lyrics

Gruppe 4:
To billeder fra et dansk pas

Gruppe 5:
Trailer til computerspillet Assassins’s Creed: Valhalla
https://www.youtube.com/watch?v=ssrNcwxALS4

Gruppe 6:
To fotos af ”roligan” og fodboldlandholdsspillere

Gruppe 7:
Trailer til Asterix & Vikingerne
https://www.youtube.com/watch?v=5UqjIA_F5GA


FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF I DETTE FORLØB I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.



LÆST KERNESTOF I FORLØBET:

Fremstilling:

DR: "Historien om Danmark", Vikingetiden
Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Kristian Iversen, Ulla Nedergård Pedersen, Forlaget Columbus, 2014, kap 1 og 2 , side 12-57.

Kilder:

Eksempler på historiebrug:

Stryhns leverpostej, symbol: https://hisogsamf.weebly.com/vikingernes-hverdag.html

Vikingetatoveringer og DNSAP-plakat fra 1930erne - begge i Kristian Iversen og Ulla Nedergård Petersen: "Danmarks historie - mellem erindring og glemsel", Columbus, 2014 s. 37-39

Klip fra Vikings (Sæson 1 trailer)

https://www.youtube.com/watch?v=KMqn16u6bxw
Manowar-tekster (Gods of War-albummet)

https://www.youtube.com/watch?v=J5Klvn3JxGI
https://genius.com/albums/Manowar/Gods-of-war

Trailer til computerspillet, Assassins Creed - Valhalla
https://www.youtube.com/watch?v=ssrNcwxALS4

Klip fra Asterix og Vikingerne

Ringborgene

Danevirke

Jellingestenen

Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus's) skikke, ca, 922 på danmarkhistorien.dk - http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/ - 6,9 NS
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Imperialisme og 1. verdenskrig 1914-18

Imperialisme og 1. verdenskrig

I dette forløb vil vi arbejde med imperialismens baggrund og konsekvenser. Vi vil herunder kigge på forskellige motiver bag imperialismen og undersøge hvilket menneskesyn, der lå til grund for de europæiske magters politik i Afrika og Asien. Endelig vil vi undersøge sammenhængen mellem imperialismen og 1. verdenskrig 1914-18

Opstart ved at se på baggrund en for Israel-Palæstina-konflikten og besvarelse af problemstillingen:
Er staten Israel et udtryk for vestlig kolonisering og vestlig imperialisme?

P3 -explainer ud på 10 min som er super og "Today in Focus" fra The Guardian "How a contested history feeds the Israel-Palestine conflict" som baggrund til at forstå Israel-Palæstina-konflikten.
Der trækkes et fint perspektiv fra Palæstina var et britisk mandatområde efter 1. verdenskrig og Balfour-erklæringen som åbnede op for jødisk udvandring fra Europa/Nazi-Tyskland til området, oprettelsen af Israel i 1948 og de forskelige krige som opstår i kølvandet på det og hvor verden står i dag og hvorvidt vi er på vej ind i en større regional krig med Israel/USA og vesten på den ene side og Palæstina, Iran, Rusland, Kina på den anden side.

1. runde: Israelere (gruppe 1) og palæstinænsere (gruppe 2) diskuterer deres ret til land i Israel/Palæstina, redegør for hvad der et gået galt siden 1947/48 og kommer med forskellige løsningsforslag og hvordan de hver især ser muligheden for varig fred i Mellemøsten (hvis de overhoved tror en fred er mulig, hvilket også afhænger af hvor de står politisk!).

2. runde: Israel, PLO (Fatah, Hamas, Islamisk Jihad mfl.), USA, EU, (Kina, Rusland), (Iran), Den arabiske Liga og Det Muslimske Broderskab (5-6 grupper) skal med udgangspunkt i de mulige løsningsforslag fra runde 1 fremsætte en kompromisforslag for en tostatsløsning og beslutte med flerstemmighed en varig fred i Mellemøsten.

om Imperialisme-begrebet - hvad er imperialisme?
Hvorfor opstår Imperialismen 1870-1914

Fokus på imperialismens racistiske menneskesyn om den hvide mands byrde
Gruppe-arbejde med kilder og opstilling af problemstillinger som besvares:

- uddrag af Tintin
-I Niggerland bananen gro,
-Dyrenes liv (1907)
- ”Afrikas Befolkning” fra Salomonsens konversationsleksikon.
-Cecil Rhodes om engelsk imperialisme
- Tabel: Moderlandes og koloniers areal og indbyggertal 1881-1909

"Moderne medicin" af Niall Ferguson om Imperialismen i Afrika:

1) Forklar hvilken rolle Afrika spillede som laboratorium for europæisk videnskab og hvilken fordel det gav Europa for koloniseringen af Afrika?
2) Forklar hvilken politik og idealer hhv. Frankrig og Tyskland havde for deres kolonier i Afrika?
3) Vurdér fordele og ulemper for Afrika ved europæisk kolonisering?

gennemgang af Historiesyn (teori)

- se Niall Ferguson og de 6 Killerapps (ted talk)

Gruppearbejde om følgende arbejdsspørgsmål:

Kilder: Lenin + Niall Ferguson og de 6 Killerapps (ted talk) + A.J.P. Taylor

1) Hvad/hvem er afgørende for historiens udvikling i de forskellige kilder?
2) Prøv at finde nogle paralleller til en eller flere af de forskellige historieopfattelser fra bøger/film du kender?
3) Hvilken af de forskellige historieopfattelser synes du giver den bedste forklaring på historiens udvikling? Begrund dit svar!

Formidlingsopgave om 1. verdenskrig - lav en video, som præsenteres for klassen! I må meget gerne lege historikere som diskutere med hinanden og har forskelligt historiesyn

I skal i videoen besvare følgende 3 spørgsmål:

- Hvordan hænger Imperialismen og 1. verdenskrig sammen?
- Hvad er historiens drivkræfter (idealistiske og materialistiske faktorer) som kulminerer i 1. verdenskrig?
- Hvad er de bagvedliggende og udløsende faktorer for 1. verdenskrig?
- Hvad er relevansen af 1. verdenskrig i dag? Er det vigtigt at vide noget om 1. verdenskrig i dag og i så fald hvorfor?

Løsningen af formidlingsopgaven:
1)Det skal være en video, hvor man kan se jer (minus fx. kun lydfil eller I gemmer jer bag et oplæst manus)
2) "fri" tale (dvs. minus oplæst manus)
3) besvarelse af de 5 spørgsmål (jf. noten)

Fokus på:
Aktør-struktur
Historisk forklaring
Historiesyn

1. verdenskrig og fokus på freden i Versailles med kilder Brockdorf + Clemenseau + Wilsons 19 punkter

en belgiske by Ypres glemmer aldrig 1. verdenskrig (kort klip) - Historiebrug
opsamling på fredslutningen efter 1. verdenskrig
arbejde med kilder til Versaillestraktaten

Læs kilderne 41, 42, 43
Spørgsmål til kilderne:
Kilde 41:
Hvad er hovedpunkterne i Wilsons tale til freden efter 1.VK?
Kilde 42:
Hvordan adskiller Clemenceaus tale og indhold sig fra Wilson?
Hvordan kan man forklare denne forskel?
Kilde 43:
Hvordan argumenterer Brockdorff-Rantzau for sit hovedsynspunkt?
Hvilket af de tre synspunkter får størst indflydelse på fredsordningen efter 1. Verdenskrig?


Materialer:

P3 Essensen-explainer: Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina
How a contested history feeds the Israel-Palestine conflict – podcast

Cecil Rhodes (Den hvide mands byrde)
-uddrag af Tintin
-I Niggerland bananen gro,
-Cecil Rhodes om engelsk imperialisme
-Dyrenes liv (1907)
- ”Afrikas Befolkning” fra Salomonsens konversationsleksikon 2. Og 2. Udgave.
- Niall Fergusons forsvar for det britiske imperium , Fra: http://verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=488 (d.7.10.08)


Grundbogsmateriale:

En europæisk verdenshistorie, Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt, Gyldendal, 2019, kap 10 om "Imperialismen og 1. verdenskrig 1750-1914"

Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, side 122-130  Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg
Kilder til FREDSSLUTNINGEN, Wilsons fjorten punkter, Clemenceau: Regnskabets time og Grev Brockdorff-Rantzau:
Tysklands skyld? ; side 157-161; In: Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, side 122-130  Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg

Begrebsafklaring af de historiske begreber Kolonisering, imperialisme og racisme, Fra: Historisk Opslagsbog, Gads Forlag, 1994

Film/dokumentar:

Civilisation (4), Lægevidenskab, Engelsk historisk dokumentarserie fra 2011.
I dette afsnit undersøger Niall Ferguson, hvordan udviklingen af den moderne lægevidenskab blandt andet gjorde det muligt at eksportere vestlig civilisation til det afrikanske kontinent - på godt og ondt.

Niall Ferguson: The 6 killer apps of prosperity (TED Talk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Den kolde krig 1945-1991

Den kolde krig 1945-1991 og optakt til History Day d. 10. april

Introduktion til forløbet:
Forløbet "Russerne kommer? Danmark under den kolde krig" tager udgangspunkt i elevernes livsverden og samtid, særlig med fokus på Putins invasion af Ukraine. Forløbets struktur går fra fokus på NUTID - til FORTID - til NUTID.

Eleverne har i grupper udarbejdet "Den kolde krigs ABC" med historiske fokuspunkter i den kolde krigs opstart 1945-1955, herunder med fokus på blokdannelse, bipolaritet, supermagter, liberalisme/kommunisme, aftalerne efter WWII, Tysklands opdeling, Tjekkoslovakiet 1948, Trumandoktrinen og den aktivistiske udenrigspolitik, Marshallplanen og NATO/Warszawapagten. Herudover har klassen udarbejdet tidslinjer.

Dernæst var fokus på DKs internationale placering efter Anden Verdenskrig, herunder bruddet i den danske udenrigspolitik og sikkerhedspolitik i perioden 1945-1949, særligt med fokus på Påskekrisen, kuppet i Tjekkoslovakiet og Danmarks underskrivelse af Atlantpagten 1949. Fokus var her på brug af begreberne "brud" og "kontinuitet" og kildelæsning. Derudover har eleverne arbejdet med dilemmaøvelser om Påskekrisen 1948 med fokus på DKs udsatte sikkerhedspolitiske situation.

Efterfølgende hoppede vi til den kolde krigs afslutning (ca. 1985-1991) og har i overbliksform undersøgt forløbet af samt årsager (=flerfaktorforklaringer) til USSR’s og Østblokkens sammenbrud. I den forbindelse undersøgte vi også Fukuyamas teori om ’Historiens afslutning’ (fra 1992) og satte denne teori i relation til et markant skifte (=brud) i Europas/Danmarks sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Dette skifte i Danmarks sikkerhedspolitiske situation har lige som i 1948 givet anledning til, at man i visse kredse atter stiller spørgsmålet: kommer russerne?

HistoryDay - Temaet er “Hvad gør vi, hvis Russerne kommer”
https://historyday.ordrup-gym.dk/

Oplæg om “Russerne kommer” af Flemming Splidsboel Hansen. Her får vi svar på:

A Er truslen pustet op?
B Hvordan kan Rusland true os?
C Hvad skal vi forberede os på?
D Hvis vi er bange for, at ”russerne kommer”, hvordan afskrækker vi dem så fra at gøre det?


I Aktivitet: Ejbybunkeren - rollespil og rundvisning
Adresse: Gitterporten foran Ejbybunkeren, Jyllingevej 303, 2610 Rødovre.
Ankomst: 12.15
Ansvarlig lærer: MH/SC

II Aktivitet: Arbejdermuseet: Kold krig og kiksekage
Adresse: Rømersgade 22, 1362 København K
Ankomst: 11:50 (Tidspunktet rykkes måske lidt)
Ansvarlig lærer: TB/LP

III Aktivitet: Byvandring på Holmen (Krigsskibe)
Adresse: Strandgade 108 (ved Broens Food Market)
Ankomst: 12:15
Ansvarlig lærer: LP/TB

IV Aktivitet: Krigsmuseet
Adresse: Mødes i Blå Sal til fælles oplæg inden afgang og frokost
Ankomst:11.10, Ankomst krigsmuseet kl. 12:30
Ansvarlig lærer: KB

V Aktivitet: Krigsmuseet
Adresse: Mødes i Blå Sal til fælles oplæg inden afgang og frokost
Ankomst: Kl. 11.10, Ankomst krigsmuseet kl. 12:30
Ansvarlig lærer: CF

VI Aktivitet: “Krig gennem film” oplæg og tematisk arbejde med film, af Marie-Luise Lubich
Adresse: Ordrup Gymnasium
Ankomst Kl. 11.15
Ansvarlig lærer: CC

VII Aktivitet: Forelæsning om “Hvordan den kolde krig gennemsyrede Danmark” med professor Rasmus Mariager
Adresse: Saxo-institut, KU, Søndre Campus ved hovedindgangen – Karen Blixens Plads –
Ankomst:  kl. 12.00
Ansvarlig lærer: JPC


Centrale begreber i forløbet:

Metodiske begreber:

Brud/Kontinuitet
Teori: Historiens afslutning (Fukuyama)
Aktør- og strukturforklaringer

Historiefaglige begreber ifm. forløbet:
Supermagter
Bipolaritet
Interessesfære
Liberalisme/kapitalisme - kommunisme/planøkonomi
Jalta og Potsdamaftalerne 1945
Besætteleszoner
Isolationisme (Monroedoktrin)
Inddæmningspolitik (Trumandoktrin, aktivistisk udenrigspolitik)
Marshallplan
Blokdannelse
NATO/Warszawapagten
Sikkerhedspolitik
Jerntæppet
Påskekrisen 1948
Småstat
Neutralitetspolitik
Tilpasningspolitik
Brobygger
FN
Nordisk forsvarsalliance
Alliance med USSR
Vestlig forsvarsalliance - Atlantpagten (NATO)
Anti-kommunisme
Francis Fukuyama og ’the end of history’ (teleologisk historiesyn)
Unipolaritet
Ny sikkerhedspolitisk orden i Europa efter 24.2.2022
Fjendebilleder, diktonomi (dem og os)


Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie og har vægt på perioden efter 1900.

FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder



MATERIALE:

Fremstillingsmateriale:

Andersen: Historiske hovedlinjer, s. 246. Columbus 2017.

Branner, H.: "Global Politik", Columbus, 2019 s. 183 (om Fukuyamas teori om historiens afslutning – se lectio d. 11.10.23)

Bresjnevdoktrinen: https://da.wikipedia.org/wiki/Bresjnevdoktrinen

Danmarkshistorien.dk: Påskekrisen 1948

DR: Explainer: Derfor er Ukraine så vigtigt for Rusland https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209  (se lectio d. 13.10.23)

DR: “Russerne kommer - Danmark under den kolde krig”, DR, 2014, via mitcfu.dk - 44 min
Forsvarsministeriets info-tekst om ”Regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe (efterår 2022): https://www.fmn.dk/da/emne/rsa/ (se lectio d. 13.10.23)

Kühle, Ebbe: “Danmarks historie i et globalt perspektiv”, s. 235-239, 245-251

Søndberg: Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering s. 15-28, s. 37, 161-167


Kilder:

Den sikkerhedspolitiske analysegruppe: Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035 - resumeet. September 2022. (se lectio d. 7.11.2022)
https://www.fmn.dk/globalassets/fmn/dokumenter/nyheder/2022/-dansk-sikkerhed-og-forsvar-mod-2035-den-sikkerhedspolitiske-analyserapport-.pdf

Hedtoft, Hans: Statsminister Hans Hedtoft i radiointerview, 30.1.1948 fra: Jensen og Pedersen: ”Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik 1945-49”, Gyldendal, 1978 s. 91.

Hedtoft, Hans: “Hans Hedtofts 1. maj-tale 1948”, 1948, fra https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/09/hans_hedtoft_1948.pdf - beskåret version (se lectio d. 4.10.23)

Churchill, Winston: “Jerntæppetalen”, 1946: https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=u_Ov6rYiEl8&feature=emb_logo

Rasmussen, Gustav: “Udenrigsminister Gustav Rasmussens tale til Folketinget om Atlantpagten, 22. marts 1949 fra Bertel Heurlin, Danmarks udenrigspolitik efter 1945, 1971, s. 62


Den transatlantiske forbindelse i opbrud? - USA og Europa ved en skillevej?

Hvor er USA på vej hen? USAs syn på verden, tror USA stadig på liberalisme og globalisering og kamp/krig for en liberal og demokratisk verdensorden eller trækker USA sig tilbage?

Vi begyndte med en artikel fra Information: "Amerikanerne siger farvel til den liberale verdensorden" som baserer sig på bogen The Jungle Grows Back: America and Our Imperiled World af Robert Kagan for at få styr på hans tese.

”Amerikanerne siger farvel til den liberale verdensorden”

1) Hvad forstås der ved ”den liberale verdensorden”, som blev bygget op efter 1945”?

2) Hvordan har ”den liberale verdensorden” sikret fred og velstand og hvem (hvilken magt!) har været garanten for verdensorden ifølge Robert Kagan?

3) Hvad mener Robert Kagan med ”Vi skal passe vores have, ellers vokser junglen tilbage”? Prøv at bruge modellen med de multi- og bipolære systemer (se vedhæftet dokument) til at forklare den tidligere og nuværende verdensorden.

4) Hvilke ligheder ser Robert Kagan i nutiden med mellemkrigstiden?

5) Hvorfor er Trumps ”America-First”-politik, isolationisme og tilbagetrækning fra internationale konflikter i Irak, Afghanistan, Libyen mv. ifølge Robert Kagan en trussel mod den liberale verdensorden?

6) Forklar hvordan Robert Kagan bruger ”historien” til og i sin analyse af nutidens konflikter?

7) Diskutér Robert Kagans påstand om at multipolært verdenssystem automatisk vil føre til krig og kaos?


Vor mand i Amerika (film)
Filmanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Vejen til folkedrab med fokus på Holocaust

Vejen til folkedrab med fokus på Tyskland og Holocaust  1933-1945

Forløbet tager udgangspunkt i en begrebsafklaring af begrebet "folkedrab" og en undersøgelse af FNs Folkedrabskonvention. Herudover undersøges, hvordan et folkedrab opstår med fokus på Stantons 10 faser.  Eleverne er ligeledes blevet introduceret til den nazistiske raceideologi som baggrund for Holocaust og har undersøgt de nazistiske racelove. Herudover var fokus på den konkrete udmøntning af Holocaust, herunder deportationer og udryddelseslejre og kildegrundlaget hertil. Forløbet blev afrundet med en undersøgelse af efterkrigstidens reaktion på Holocaust: Nürnbergprocessen og retopgøret. Ligeledes undersøgtes Holocaustbenægtelse og moderne Holocausterindring.


Fagbegreber:

Holocaust
Folkedrab
Stantons model over folkedrabets 10 faser
Antisemitisme
Nazistisk raceideologi
Jødestjernen
Nürnberglovene
Udryddelse

Forløbet tager udgangspunkt i tiden efter 1. verdenskrig og Versaillestrakaten,
Tyskland 1919-33 , Weimarrepublikken, den økonomiske krise i 1929 og Hitlers vej til magten
Jødeforfølgelse, holocaust og Vergangenheitsbewältigung i Tyskland
10 Stantons stadier som teoretisk ramme

Følgende kapitler i Vejen til folkedrag er læst:

Kap 4 Hitlers vej til magten
Kap 5 Farlige forestillinger .pdf
Kap 6 Propaganda til folket .pdf
kap. 8. Restriktioner og rettigheder
kap. 9 Krystalnatten
Kap. 10 Ghettoer
Kap. 13 Døden i lejrene
Kap 16 Forbrydelse og straf
Kap 18 Gerningsmænd
Kap 19 Holocaustbenægtelse
Kap 20 Efter holocaust - Erindringshistorie

Holocaust som et produkt af det moderne samfund

1) Hvad er Zygmunt Baumans pointe om sammenhængen mellem det moderne sam¬fund, industrialiseringen, rationelle handlinger og Holocaust? Genfortæl med dine egne ord pointerne for din sidemand.
2) Overvej, hvilke typer af teknologi, der muliggjorde folkedrabet.
3) Diskutér, om Baumans har ret i, at Holocaust kan anskues som et produkt af industrialiseringen og det moderne samfund.
4) Reflektér over Baumans udsagn om, at kombinationen af organisation, rationelle handlinger og pligtopfyldenhed kunne have gjort alle til gerningsmænd.

"Var Nürnbergdomstolen en sejrherre-domstol?"

Diskuter, hvorfor Nürnbergdomstolen kun gjorde op med tyske krigsforbrydelser.
Vurdér, om det er et problem for retfærdigheden, at der kun blev gjort op med forbrydelser begået på tysk side?


Tavshedens Labyrint
filmanalyse

Straf – glemsel – retfærdighed - tilgivelse - forsoning med fortiden

Filmanalyse

- Analysere filmen
- Få viden om, hvordan Auschwitz-retssagerne i 1963-65 påvirkede tysk historie og
kultur

- Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller om man overhovedet skal straffe, hvis folk fx handlede efter ordre eller forsøgte at overleve

Holocaust-benægtelse
- podcast: Kampen om historien: "Gaskamrene er en detalje"

Er benægtelse en rettighed eller et problem?
Ytringsfrihed versus forbud mod holocaustbenægtelse jf.opgave:

1. Redegør for, hvad Holocaust-benægtelse er. Inddrag forskellige former for benægtelse.
2. Vurdér om et forbud mod benægtelse er en god idé. Hvad er argumenterne for og imod? Inddrag ytringsfrihedsparagraffen og racismeparagraffen i vurderingen.


Lav en historieudstilling om Folkemord eksemplificeret med Holocaust som historisk case. Lav en planché til præsentation.
Hvilke 10 vigtigste personer, begivenheder og begreber, som har med emnet at gøre skal med.

FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede


Materialer:

Grundbog til historie, Fra de store revolutioner til 2. Verdenskrig, Peter Frederiksen m.fl. (red.), Systime, 2008
Vejen til fokedrab, Solvej Berlau, Stine Thuge, Columbus, 2023

Kilder:

FN: “FNs verdenserklæring om menneskerettighederne”, 1948
FN's Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab (1948)
Fotografiet af jødiske kvinder og børn fra Misocw, 1942
Valgene til rigsdagen
Rigsdagsbranden i Berlin
Billedet Es lebe Deutschland
Hvad skal jøden med et klavier, 1938


En verden i krig, Det nye Tyskland  - afsnit 1 om Tyskland fra Weimarrepublikken til diktatur (indtil 1939)
52 min., BBC, Tv-dokumentar, Jeremy Isaacs, The World at War, 1973
En verden i krig, Folkemord, afsnit 20, BBC, BBC, Tv-dokumentar, Jeremy Isaacs, The World at War, 1973
Podcast: Kampen om historien: "Gaskamrene er en detalje", DR, 2024
Tavshedens Labyrint, film, Giulio Ricciarelli, 2014, Tyskland
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Sex og kærlighed i et diakront perspektiv

Sex og kærlighed i et diakront perspektiv

Sex sælger, sex fornøjer, sex forplanter, sex forarger og sex fylder i det hele taget meget for mange mennesker. Alt dette er der for så vidt ikke så meget nyt i - sex har alle dage været et centralt omdrejningspunkt i menneskelivet.  
Mennesker og samfunds holdninger og handlinger i relation til sex er imidlertid ikke tilsvarende konstante og uforanderlige. De er på mange måder konstruktioner og foranderlige i tid og sted, og kan derfor bruges som prismer til at forstå dele af et samfunds tankegang, moral, adfærd og værdier. Men sex handler også om magt, og hvordan nogle nogle positioner i et samfund ønsker at tage “tage patent” på rigtig og forkert. Sex er også en identitetspolitisk slagmark i den vestlige verden.

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.


I dette forløb kommer I til at arbejde med sex, kærlighed og intimitet i et diakront perspektiv igennem tiden fra antikken, middelalderen, i 1800-tallet, 1960´-1970´erne og op til nutiden.

Oldtidens frugtbarhed og sex og samvær i antikken
Materialer relateret til sex, frugtbarhed, forplantning og fornøjelse er faktisk nogle af de tidligste og hyppigste materialer vi kender - hvad kan det sige os?

Middelalderens kristne syn på sex og seksualitet
Sex for forplantningens skyld og minus spild af sæd
Masser af regler og bodsgang for sex som fornøjelse

Victoriatiden i 1800-tallet

Hvad var henholdsvis manden og kvindens rolle i ægteskabet på det tidspunkt?
Hvor udbredt var prostitution dengang sammenlignet med i dag?
Hvilken betydning havde sex for relationen mellem mænd og kvinder?
Diskuter hvordan Middelalderens syn på sex adskiller sig fra Victoriatidens

Sædelighedsfejden i overskrifter og positioner

Lov om foranstaltninger til at modarbejde den veneriske smittes udbredelse, 1874

Moral og dobbeltmoral i forhold til prostitution
Elisabeth Grundtvig om ”hanskemoralen” vs. Georg Brandes og fri sex for begge køn før ægteskabet og ingen politisk indblanding


Sex og kærlighed i  1960´erne og i dag (forsættelse af sexforløb!)

Kulturevolutionen i Danmark 1960-1980

Historisk fremstillingsstof af perioden 1950-1980 i Danmark, side 9-16
Anne Okkels Olsen: Når lyset bryder frem, systime,1985

side 17-24 (In: Når lyses bryder frem) læses som historisk fremstillingsstof og baggrund til jeres emne og kilder.


Ungdomsoprør
Studenteroprør
Opbrud i familien
Den seksuelle revolution
Kvindebevægelsen:


Opgave i grupper:
Gør jer kildernes ophavssituation og brugsværdi klar (dvs. hvad er de gode til at belyse)?
Opstil væsentlige problemstillinger (analyse- og diskussionsspørgsmål) til materialet både til de enkelte kilder og på tværs af dem?
Behandling af de opstillede problemstillinger og inddragelse af øvrig viden om emnet ”Kulturrevolutionen i Danmark 1960-1980” herunder det historiske fremstillingsstof?
Perspektivering af materialet/emnet til nutiden (emnets betydning for nutiden og hvad vi eventuelt kan lære af det)?
Forberedelse af fremlæggelse
Lav en disposition med jeres analyse- og diskussionsspørgsmål (3-5 stk.), som desuden uddybes og kommenteres med væsentlige pointer og stikord fra jeres behandling af de opstillede analyse- og diskussionsspørgsmål. Afslut med en kort kommenteret perspektivering.


196o'erne: Man begyndte at anerkende, at ikke kun mænd, men også kvinder havde en seksuel drift. Dette betød et opgør med ideen om, at kvinder kun havde sex udelukkende for at få børn. Nu var det også for nydelsens skyld. jf. modsætningen til 188o'ernes sædelighedsfejde

Fokus på pornoen og prostitution i dag (set i forhold til  1970’erne og Sædelighedsfejden i 1880´erne)
- at se på synet på sex for at forstå samfundets moral og værdier


Hvordan har det ændret sig fra tidligere -eksempelvis fra 1970’erne, hvor pornoen blev frigivet i DK?
jf. sidst Pornoens frigivelse/ prostitution – kommercialisering/ “Fornøjelsesøkonomi” + magtrelationer!!

At kigge nærmere på, hvordan der “altid” har været industrier og økonomi relateret til sex og seksualitet +magtrelationer

Sex og kærlighed i  1960´erne og i dag (forsættelse af sexforløb!)
    
Diskussion om prostitution + Porno - Hvad tænker/mener I?
Er det i orden at sælge sex?  
Er det undertrykkende eller den ultimative frigørelse? Naturligt eller perverteret? Skadeligt eller spændende?
I både Sverige, Norge og Island er det forbudt at købe sex. Skulle det også være forbudt i Danmark? Eller skulle vi i Danmark legalisere prostitution som i Holland?
Hvordan oplever Louise Lindblad hendes generations forhold til porno adskiller sig fra frisindet i 1970'erne i podcasten? Og hvad er den historiske baggrund for skamfølelsen?
Har I det på samme måde som Louise Lindblad? Er porno tabu? Hvorfor/hvorfor ikke?
Er 1960´ernes frisind omkring porno bliver til skam/tabu/victoriansk moral i dag?  
Hvad kendetegner de sidste årtiers udvikling i forhold til sex og seksualitet?
Hvad har internettet betydet for sex og seksualitet?
Er Big Business i sexindustrien et problem for vores opfattelse af sex og seksualitet ?


Bøger og materialer:

Ny lov skal tvinge japanere til at spørge om lov før sex,Jensen, Malene, 24. juli 2023, Politiken
Kilder til ”Den tidlige kristendoms mentalitet ift. seksualitet”
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/guide-til-middelaldersex-en-dydig-og-ni-utroligt-syndige-maader-have-sex-paa
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/guide-til-middelaldersex-en-dydig-og-ni-utroligt-syndige-maader-have-sex-paa
Johnny Thiedecke: ‘Alle tiders kærlighed’ side 222- 226 om "Sex i 1800-tallet"
https://www.salon.com/2014/09/15/the15_most_bizarre_sex_tips_from_the_victorian_era_partner/
https://politikenhistorie.dk/art7249736/S%C3%A6delighedsfejden-i-1880erne-satte-seksualmoral-p%C3%A5-dagsordenen
https://danmarkshistorien.lex.dk/Lov_nr._47_om_Foranstaltninger_til_at_modarbeide_den_veneriske_Smittes_Udbredelse,_10._april_1874
https://danmarkshistorien.lex.dk/%22En_sidste_Udluftning%22,_Georg_Brandes%E2%80%99_svar_til_Elisabeth_Grundtvig_(3),_8._juli_1887
Anne Okkels Olsen: Når lyset bryder frem, systime,1985
Feminismen i 1960_erne, Bryld, Danmark - Fra oldtid til nutid, 2002 (6)
https://www.dr.dk/drtv/se/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-vildfarne-i-velfaerden-1960_197_71473
https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/10-vigtige-ting-vide-om-sexarbejde
https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/Vores_Tid/Transskriptioner/Sexhundredetallet_S1E2.pdf
Mentalitetshistorie; Op sporet af historie, kap. om diskursanalyse

Danmarks Historie - 1964-1969 - Oprør, diverse historiske klip om oprør, pornoens frigivelse
Danmarks Historie - 1970-1975 - I fællesskab, diverse historiske klip om Fri abort, Rødstrømperne går i kamp for lige vilkår mv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kronologiforløb

Kronologiforløb
Rep af forløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Historiefagets teori og metode

Historiefagets teori og metode

Noter fra På sporet af historien”, jf. den grønne udleverede bog!

Følgende historiske begreber og terminologi inden for tilgange, metoder og enkeltbegreber, skal I alle have kendskab til for at kunne forstå og anvende læreplanens faglige mål om:

skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Fra kapitlerne i bogen På sporet af historien

Kildekritik, side 106-114
funktionelt kildebegreb, side 60-63
Billedanalyse, side 16-24
Filmanalyse, side 53-59
Historisk forklaring, side 87-90
Aktør-struktur, side 5-8
Historiesyn, side 75-81
Erindringshistorie, side 40-52
Historiebrug, side 70-74
Brud og kontinuitet, side 25-28
Historiebevidsthed, side 66-69

Gruppe-opgave til fremlæggelse– I skal lave One-slide!

Skal kunne være på én side

Nævne alle kernebegreber fra jeres kapitel fra På sporet af historien

Aktivt forholde sig til visuel facilitering af indholdet

Gerne give konkrete eksempler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer