|
Titel
5
|
Tema 4: Russerne kommer! Danmark og den kolde krig
Forløb i 2g (i forbindelse med "Historiedag"). Forløbet blev suppleret i 3g med studietur til Bornholm.
Forløbet omhandlede Den Kolde Krigs begyndelse og Danmarks placering i konflikten, samt Danmarks sikkerhedspolitiske situation i dag..
Fokuspunkter:
- Hvorfor kunne USA og Sovjetunionen ikke samarbejde efter Anden Verdenskrig?
- Hvilken type konflikt var Den kolde krig?
- Hvilke interessekonflikter havde de to supermagter, USA og Sovjetunionen, i perioden 1945-1955?
- Hvordan og hvorfor blev situationen i Europa og verden fastlåst i to lejre?
- Hvorfor valgte Danmark at gå med i NATO?
- Hvilke sikkerhedspolitiske udfordringer står Danmark overfor i dag, og hvordan adskiller det sig fra den kolde krig?
- Bornholms "befrielse" og besættelse efter 2. verdenskrig
- Bornholm under den kolde krig
Nøglebegreber:
- Supermagter, Bipolaritet, Interessesfære
- Liberalisme kontra kommunisme. Demokrati, markedsøkonomi, socialisme, planøkonomi.
- Jaltaaftalen og potsdamaftalen
- Tysklands deling. Besættelseszoner, kontrolråd, afnazificering, krigsskadeserstatninger.
- Udviklingen i Østeuropa. Folkedemokratier.
- Trumandoktrinen. Monroedoktrinen 1823, isolationisme, aktivistisk udenrigspolitik, inddæmningspolitik. Marshall-planen.
- Blokdannelse. NATO og Warszawa-pagten.
- småstat, neutralitetspolitik, tilpasningspolitik, brobygger, neutral ikke-blokpolitik, FN, alliance med de nordiske lande, alliance med USSR, vestlig militærblok (NATO), Påskekrisen.
- verdensordenen efter den kolde krigs afslutning og DKs sikkerhedspolitiske situation anno 2024: Russerne kommer?
Historie-teoretiske begreber: Brud og kontinuitet, periodisering. Cyklisk historiesyn vs. teleologisk historiesyn. Erindringssteds-analyse.
Materiale:
Grundbøger:
- Olsen og Søndberg: Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering. Systime 2009. side 15-28.
- Kühle: Danmarks historie i et globalt perspektiv, s. 245-251
- Bryld: ”Verden efter 1914 – i dansk perspektiv”, 2022 udgaven, ibog: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=1042 - afsnittet "Bipolaritetens æra
- Fukuyamas teori om “Historiens afslutning” (H. Branner: “Global Politik”, 2019 s. 183
- Chrstiani og Dyrbjerg: "Bornholm i bjørnens klør". Artikel, http://www.danmarkidenkoldekrig.dk/Bornholm/Bornholmibjoernenskloer.pdf
Dokumentarfilm:
- “Historien bag den kolde krig” (DR1). Kan tilgås via CFU.
Kilder:
- Churchills "jerntæppe-tale" (i uddrag)
- Statsminister Hans Hedtoft i radiointerview 30.1.1948 (uddrag)
- Udenrigsminister Gustav Rasmussens tale i Folketinget 22.3.1949
- Den sikkerhedspolitiske analysegruppe (september 2022): “Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”. (resuméet på side 4-5)
Erindringssteds-analyse af Den russiske kirkegård i Allinge.
- https://infobornholm.dk/den-russiske-kirkegaard-i-allinge/
- https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-04-23-russisk-mindesmaerke-udsat-for-haervaerk-paa-kirkegaard-paa-bornholm
Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Anslået omfang af det faglige stof: ca. 50 ns
|