Holdet 2022 HI/r - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 HI/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Ordrup Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Suzanne Møldrup Larsen, Tobias Bang
Hold	2022 HI/r (1r HI, 2r HI, 3r HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb 1: Vikinger – dengang og nu
Titel 2	Forløb 2: Uligheder og fattigdom i 1800-tallet
Titel 3	Forløb 3: Romerriget (vikar)
Titel 4	Forløb 4: LEVE REVOLUTIONEN!
Titel 5	Forløb 5: Europæisk imperialisme i Afrika
Titel 6	Forløb 6: Amerikas exceptionelle historie
Titel 7	Forløb 7: Kinas moderne historie
Titel 8	Forløb 8: Forbrydelse og straf
Titel 9	Forløb 9: Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb 1: Vikinger – dengang og nu I vores forløb om vikinger skal vi dels blive klogere på selve vikingetiden i Danmark (fortidsforståelse) og dels på hvordan vi i eftertiden har brugt (og misbrugt) vikingetiden (historiebrug). Fokuspunkter: Fortidsforståelse Levevilkår og social struktur i vikingetiden Vikingetidens religion og overgangen til kristendommen Centraliseringen af magten og statsdannelsesprocessen Historiebrug Vikingetidens fascinationskraft Hvordan arbejder historikere med vikingetiden? Kildetyper og metoder Brug og misbrug af historien/fortiden Vikingetid som element i vores nationale selvforståelse (kollektiv erindring) Fremstillingsmateriale Vinkler på vikingetiden side 59-66, 83-90, 104-109, Danmark i verden side 21-26 Historien om Danmark – afsnit 3: Vikingetid Faglige mål - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Hejsa. Vi starter vores første forløb op. Det handler om vikingetiden. Der er ingen lektier til timerne. Jeg glæder mig til at komme i gang. Mvh Tobias 02 Vikingernes togter 1r I skal læse side 21-26 fra bogen ”Danmark i verden”. Siderne finder I her: Danmark i verden side 21-26 (Schou og Ørnstrøm, Columbus 2011).pdf 03 Statsdannelse og kongemagt i Danmark I skal læse side 83-90 i "Vinkler på vikingetiden" 04 Kristendommen kommer til Danmark 1r 05 Kildegrundlaget 06 Historiebrug 1r I skal læse s. 104 til s. 109 i "Vinkler på Vikingetiden" - indtil afsntitet "De højere magter". Siderne ligger i denne pdf: Vinkler pa_ Vikingetiden - s. 104-111 - Vikingerne lever.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb 2: Uligheder og fattigdom i 1800-tallet Uligheder og fattigdom i 1800-tallets Danmark (DHO-forløb) Forløbet handler om de store omvæltninger i det danske samfund i 1800-tallet og de sociale problemer, de førte med sig. Forløbet anvendes som DHO-forløb. Fokuspunkter - Levevilkår og sociale klasser på landet - Urbanisering og industrialisering i Danmark - Fabriksarbejde og arbejdernes levekår - Børnearbejde på fabrikkerne - Arbejderklassens organisering - Kønsroller, kvindens plads i samfundet - Offentlig prostitution og kønsmoral Faglige mål - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - Kernestof Kernestof - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - historiebrug og -formidling
Indhold	Kernestof: 01 forløbsintro 1r Læs side 14-18 i bogen Dansk og historie. Start ved overskriften "1.3. Dansk og historie - fællestræk og særtræk" 02: Livet på landet 03 Industrialisering og urbanisering Læs vedhæftede DHO (Dansk-historieopgave). Den skal bruges som afsæt til at snakke om, hvordan man skriver sådan en opgave. I behøver ikke at læse opgaven grundigt. 04 levekår i København Læs vedhæftede tekst om København under industrialiseringen. I timerne skal vi gennem historiske kilder besøge nogle af tidens mange små, mørke, fugtige og snavsede arbejderboliger: I timerne skal vi kigge på arbejdsforhold under industrialiseringen. Som lektie skal I læse kildeteksten "En ufaglært kvindes erindringer" (s. 178-181). Kilden rummer Maren Vests erindringer om livet som ufaglært kvinde. Hav særligt fokus på, hvordan 05 Industriarbejde (1r analog uge) I dag skal I sammen med Jeres skrivemakker skrive kildeanalysen færdig. Det er vigtigt, at I medbringer kilden I fik udleveret i går (fabriks-reglementet) samt papir, blyant og viskelæder. Nåede I ikke at læse kilden i timen, skal I gøre det inden vi Arbejdsseddel - arbejderbevægelsen.docx Kilde Gimleprogrammet.docx Læs side 211-219 i Danmarkshistorien i et globalt perspektiv: Kühle. Danmarks historie i globalt perspektiv. s. 211-219.pdf 07: Børnearbejde på fabrikkerne Klik på linket, og læs teksten om børnearbejde på 1800-tallets fabrikker: Børn på fabrik - baggrunden for den første fabrikslov \| Arbejdermuseet Google podcast: Kvinde Kend Din Historie - S1 - Episode 3: Nielsine Nielsen - Danmarks første kvindelige akademiker og læge Apple podcast: ‎Kvinde Kend Din Historie: S1 - Episode 3: Nielsine Nielsen - Danmarks første kvindelige akademiker og læge on Apple Podcasts Læs side 191-197 i Danmarks historie i globalt perspektiv. Start ved overskriften ”Kvinder bliver samfundsborgere”. Du finder siderne her: Kühle. Danmarks historie i globalt perspektiv. s.191-197.pdf 09 Offentlig prostitution og kønsmoral i 1800-tallet Som lektie til timerne skal I læse et lille uddrag af den bog om Nielsine Nielsen, der blev omtalt i podcasten fra sidste time. Uddraget handler om den offentlige prostitution.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb 3: Romerriget (vikar)
Indhold	Kernestof: Lektie: Timeplan d. 15.8.23, 2.r hi (2-3 lek) P. Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, s. 50-67 komprimeret.pdf Dokumentar: Den romerske hær Vi mødes i lokale D1 Timeplan d. 17.8.23 - 2r hi .docx Bryld_ Verden før 1914 i et dansk perspektiv, s. 37-66.pdf BBC-dokumentar: Den romerske hær Kort over Roms ekspansion: Roms ekspansion https://www.the-map-as-history.com/Rome-Roman-empire/from-the-founding-to-the-downfall (00:00-3:37min) Lektier: Timeplan d. 24.8.23, 2.r hi.docx Polybs syn på styreformer, d. 24.8.23 2r hi.docx Podcast: Antikkens Rom #3: Forfatningskamp og borgerkrig – indre splid havde nær taget livet af Rom Figurer over _det politiske system i den romerske republik_ + over _clientela-systemet_, d. 24.8.23.docx Tidslinie over Romerriget.docx I sidste historietime arbejdede vi med det politiske system ”Republikken” i Rom i perioden ca. 500-31 f.v.t. Vi gennemgik den republikanske styreform og undersøgte bl.a dens politiske institutioner. Vi prøvede også at vurdere om der var demokratiske Timeplan d. 31.8.23, 2.r hi lek 8-9.docx Mindmap_ konsekvenser af Roms erobringer, 31.8.23.docx Bryld: Verden før 1914 i et dansk perspektiv, s. 37-66.pdf Hej 2.r Introduktion til Augustus, opvarmningsøvelse d. 1.9.23 x Kildeintroduktion til Augustus Res Gestae Divi Augusti, d. 1.9.23.docx Kilde_ Res Gestae divi Augusti .pdf Lektier Pararbejde med kilden 'Res Gestae Divi Augusti, 2.r hi.docx Kilde: Res Gestae divi Augusti, med gule markeringer .pdf Ordforklaringer til 'Res Gestae Divi Augusti'.pdf Ingen lektier til i dag (men tjek evt. historielektien til torsdag d. 14.9 :-)) Kilde: Res Gestae divi Augusti .pdf Par/grupper: Primaporta-statuen, paropgave d. 14.9.23.docx Scharling_ Augustus - den første europæer s. 28-38.pdf Timeplan d. 21.9.23 , 2.r hi .docx Hvad er en god problemstilling (Krauffeldt m.fl., Den lille hjÃÂÃÂ_lper til historie s. 12-15.pdf Indsæt jeres navn og problemstillinger til ‘Res gestae divi Augusti’ og Primaporta-statuen Steg_ På sporet af Romerriget, s. 6-11, 70-79, Lindhardt og Ringhof 2015.pdf Kildeundersøgelse af avisartikel om Romerrigets fald, paropgave d. 5.10.23 .docx Kilde - Christian Bennike - DER FINDES FIRE HISTORISKE EPOKER, SOM MINDER SKRÃâ MMENDE MEGET OM VORES NUTID_ ROMERRIGETS FALD ER DEN ANDEN - Information, 2017.pdf Teori om Historiesyn (Lund m.fl_ PÃÂ¥ sporet af historien, s. 75-81).pdf Timeplan d. 12.10.23, 2.r hi.docx Artikel_ Er dette begyndelsen på enden for Vestens fald (fra Jyllandsposten 4. december 2016 ), opdateret.docx Forløbsplan_ Romerriget (den færdige version).docx Historisk analogi og aktualisering af fortiden (historiefaglige begreber).docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb 4: LEVE REVOLUTIONEN! Introduktion til forløbet: Forløbet har et dobbelt formål – dels at undersøge selve revolutionsbegrebet og dels at sætte fokus på den franske revolution. Forløbet tager udgangspunkt i en undersøgelse af selve revolutionsbegrebet: hvad er en revolution? Hvilke typer revolutioner findes der og hvilke karakteristiska skal optræde, før man kan tale om en revolution? Derudover har eleverne undersøgt begrebets historiske forekomst og diskuteret "revolution" som hhv. moment og proces. Herefter dykkede forløbet ned i Den franske revolution. Elever har arbejdet med årsagerne til Den franske revolution med fokus på den franske enevælde som system, det franske stændersamfund og den nye oplysningstankegang. Forløbet har også undersøgt selve revolutionsåret 1789 og konsekvenserne af revolutionen frem til Napoleon. Afslutningsvis perspektiverede vi til den industrielle revolution Faglige mål ̶- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶- demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder. ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner Temaer og begreber - Enevælde, stændersamfundet og de tre stænder: gejstlighed, adel, tredjestand - oplysningstid og oplysningstanker - Revolutionsbegrebet og de tre revolutioner: Den franske, den industrielle og den russiske revolution - Historiske forklaringer - Historiesyn Materialer Lund & Larsen: På sporet af historien s. 75-81 Bertel Nygaard: "Revolution" s. 73-6 Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie II" 65-83, 93-97, 102-105
Indhold	Kernestof: 01 Hvad er en revolution? Så er jeg tilbage fra orlov, og glæder mig til at se jer! 02 historiesyn og den franske revolution Læs På sporet af historien s. 75-81. Teksten findes her: På sporet af historien kap 13 historiesyn 03 Vejen til den franske revolution I dag fortsætter vi vores forløb "Leve revolutionen." Vi er nu klar til at dykke ned i den første revolution, vi vil fokusere på, nemlig den franske revolution. 04 Den franske revolution - Stændersamfund, en marxistisk tolkning af den franske revolution Sidste gang talte vi om den enevældige konges rolle i det franske samfund. I dag skal vi kigge på det folk kongen regerede over, og hvorfor de startede en revolution imod ham. 05 Opsamling på den marxistiske tolkning og kildelæsning Sidst kiggede vi bl.a. på de tre klasser/stænder i det franske samfund i perioden op til revolutionen. 06 Arven fra den franske revolution I dag afrunder vi nedslaget om Den franske revolution. Vi skal se på revolutionens efterspil. Desuden skal vi tale om historiske forklaringstyper. 07 Projektarbejde: Den industrielle revolution 2R Vores Verdenshistorie 2 revolutioner (2) Vi skal lave et lille projektarbejde om den industrielle revolution. Derfor skal I møde forberedte. Det lyder af en del, men det er til 4 modulers undervisning, og I skal ikke tage noter.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb 5: Europæisk imperialisme i Afrika Europæisk imperialisme i Afrika Temaer - Imperialisme - Racisme og ”hvid mands byrde” - Kapløbet om Afrika - Afkolonisering og arven efter imperialismen - Afrika i dag Faglige mål - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid Kernestof - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - globalisering Grundbogsmaterialer Frederiksen: Vores verdenshistorie bind 2 s. 166-184 + 194-200 Gilkær: Afrikas historie efter 1890 side 49 + 55-56
Indhold	Kernestof: 01 Hvad er imperialisme Vi starter op med vores nye forløb om imperialisme i Afrika. Klik ind på linket, og læs om imperialisme-begrebet og imperialismeteorier: imperialisme - Dominans- og udbytningsrelationer - lex.dk 02 Imperialisme som "Gode gerninger" 03 racisme I skal læse to tekster til dagens timer: Arbejdsseddel - Kampen om Afrika.docx 05 Kenyas historie I dagens timer fortsætter vi arbejdet med europæernes "kapløb om Afrika". Vi vil zoome ind på Kenya specifikt. Som forberedelse skal I læse denne leksikontekst om Kenyas historie: https://denstoredanske.lex.dk/Kenya_-_historie Arbejdsseddel - Intro til den kolde krig 2r.docx 06 Afkolonisering og arven efter imperialismen 2r Hakuna matata - ingen lektier 07 Afrika i dag 2r Læs vedhæftede tekst om "Postkolonial historie". Overvej om vi i vores forløb om imperialisme er stødt på materialer, hvor beskrivelserne af de afrikanske folk har været en "vestlig konstruktion af 'de andre' og ikke en realistisk beskrivelse" af Afr 08 Eksamenstræning og forløbsafrunding2r Arbejdsseddel- Eksamenstræning og forløbsafrunding.pdf Forbered jer på de faglige samtaler (og oplæg) om imperialisme (se tidsplan nedenfor). Medbring høretelefoner til timerne, da I skal se en dokumentarudsendelse i timerne. Tidsplan for elevoplæg
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb 6: Amerikas exceptionelle historie Forløbet har dels fokus på USA’s tidlige historie og dels på, hvordan netop denne historie bruges til at skabe sammenhold og splittelse i nutidens USA. Fokuspunkter 1. Tidlig amerikansk historie - Uafhængighedskrigen og uafhængighedserklæringen - indianerkulturen og kulturmøder på prærien - slavespørgsmålet og borgerkrigen 2. Historiebrug - Amerikansk exceptionalisme og den tidlige amerikanske historie som del af den kollektive erindring: frontier-myten, puritanernes selvforståelse (city upon a hill) og manifest destiny - debatten om statuer og monumenter fra borgerkrigen Grundbogsstof: Vores Verdenshistorie bind 2 s. 84-92, 246-268 (minus kildetekster) På sporet af historien side 40-45 Er USA anderledes? Af Regin Schmidt i Historiens Lange Linjer
Indhold	Kernestof: 01 - Forløbsopstart og Den Amerikanske Revolution 02 Grundlæggelsen af det moderne USA Læs s. 40-45 i På Sporet af Historien - spring de overstregede dele over (link). 03 Grundelementer i den kollektive erindring om USA’s tilblivelse 04 Grundelementer i den kollektive erindring om USA’s tilblivelse 3r (fortsat) Spotify - USA's glemte folkemord Apple Podcast - USA's glemte folkemord 06 Amerikas oprindelige folk Vigtigt: Medbring høretelefoner til timerne. I skal ud og gå, mens I lytter til podcast. 06 Slavespørgsmålet Lektie: Vores Verdenshistorie 2, side 257-261. Siderne findes i denne pdf (kig på sidetallene og find de rigtige sider): https://drive.google.com/file/d/1Q6gnkaZE1mRJhFetuzcWmIinnHUpFnoe/view?usp=sharing 07 Slavemodstand og borgerkrig 3r Læs side 262-268 i Vores Verdenshistorie 2 (spring kildetekst 86 side 263 over). Siderne findes i denne pdf (kig på sidetallene og find de rigtige sider): https://drive.google.com/file/d/1Q6gnkaZE1mRJhFetuzcWmIinnHUpFnoe/view?usp=sharing 08 Når historien skaber sammenhold og splittelse Læs eller lyt til denne artikel: Hvorfor vælter der statuer over hele den vestlige verden? Fordi fortiden er afgørende i racisme-debatten
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb 7: Kinas moderne historie Vi skal i dette forløb kigge på Kinas forunderlige vej til supermagt-status. Historiske nedslag og temaer fra forløbet - Kina i 1700- og 1800-tallet: Kulturmøder, opiumskrige og ydmygelse - Den kinesiske republik (1912-1949), herunder borgerkrigen og Den Lange March - Maos Kina (1949-1976), herunder Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen - Kina efter Mao, herunder økonomisk liberalisering, etbarnspolitik, studenteroprøret 1989 - Xin Jiaoping’s Kinesiske drøm, herunder forholdet til Taiwan Faglige mål ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid Materiale Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2 s. 214-228 Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3 s. 234-250
Indhold	Kernestof: 01 Intro. Traditionelle politiske idéer i Kina Læs side 116-121 i Vores Verdenshistorie 2 (ikke alle siderne i pdf'en!). Du finder siderne i denne pdf: Vores verdenshistorie 2 Opiumskrig og globalisering s. 210-229.pdf 02 Opiumskrigene 3r 03 Den kommunistiske revolution og Taiwan Lektie: Læs Vores Verdenshistorie 3 side 234-237 (Stop ved overskriften ”Det kommunistiske Kina”). Teksten kan hentes her: Vores Verdenshistorie 3, s. 232-253. Kapitel 7 om Kina.pdf 04 Maos Kina, 1948-1976 Lektie: Vores Verdenshistorie bind 3, s. 237-242. (ikke alle sider i pdf'en). Spring kilde 55, 56 og 57 over når du læser! 05 Dragen vågner: Deng Xiaoping forandrer Kina Opgave 1: Læs Vores Verdenshistorie 3 side 243-250. Spring kilde 58, 59 og 60 over når du læser. Siderne findes i denne fil: Vores Verdenshistorie 3, s. 232-253. Kapitel 7 om Kina.pdf 6. Xi Jinpings kinesiske drøm og grebet om magten Vi er nu ved at være igennem Kina-forløbets første del, og det er tid til at samle op og sikre overblikket over forløbets vigtigste dele. 07 Kina og Taiwan i dag Læs denne tekst om konflikten mellem Kina og Taiwan i dag 8. Belt and road Vi skal i timerne beskæftige os med et andet led i Xi Jinpings kinesiske drøm, nemlig det store infrastrukturprojekt "Road and Belt Initiative", der også omtales som "Den ny silkevej. Desuden skal vi runde Kina-forløbet af. Læs vedhæftede tekst, der
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Forløb 8: Forbrydelse og straf Forbrydelse og straf - Straffens danmarkshistorie - Hvorfor straffer samfundet sine borgere? - Hvordan straffer man mest effektivt forbrydere? - Hvad er lovligt, hvad er strafbart, og hvem har magten til at bestemme dette? Svarene på disse spørgsmål ændrer sig over tid. Vi skal i dette forløb undersøge, hvordan man gennem danmarkshistorien (fra middelalderen og frem) har forholdt sig til forbrydelse og straf. Særligt vil vi se på, hvordan og hvorfor man straffer under enevælden og hvordan dette ændrer sig i løbet af 1800-tallet og frem. Forløbet skal således gøre os opmærksomme på, at noget så grundlæggende og ”naturligt” for et moderne samfund som straf, lov og orden er historiske fænomener, der ændrer sig gennem historien. Faglige mål - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg Materiale Dansk historie og litteratur. Af Egon Madsen mfl. 2010. S. 10-13, 32-35 Uddrag af Fængslets udvikling og afvikling. Af Niels Petersen. http://www.faklen.dk/faklen/14/faengslet.php (hentet d. 9. marts 2023)
Indhold	Kernestof: 01 - forløbsintro og straf i middelalderen 02 Fysiske (korporlige) straffe under enevælden 3r I dag skal vi arbejde med forbrydelse og straf under enevælden. Lektien består af to dele: Samme lektie som i mandags: I dag skal vi arbejde med forbrydelse og straf under enevælden. Lektien består af to dele: Arbejdsseddel arbejdsstraf og hekse.docx 04 Oplysningstiden 3r Følg linket, og læs teksten om oplysningstiden i Danmark. Skriv fem nøgleord/stikord i elevfeedback (1. time), der er kendetegnende for oplysningstiden. Link: Oplysningstiden, ca. 1750-1800 05 Anders Sjællænder - Den sidste offentlige henrettelse 3r 06 Det “moderne” fængsel i 1800-tallet3r Læs Første del af denne tekst om opfindelsen og udbredelsen af det moderne fængsel i 1800-tallet: TEKST Fængslets udvikling- fra det moderne fængsels fødsel til i dag.pdf. Jeg har markeret de afsnit, jeg finder særligt vigtigt med gul (vi læser anden 07 Fængslets udvikling 3r I dag arbejder vi videre med fængselsstraffen (frihedsberøvelsen). Sidste gang snakkede vi om det moderne fængsels tilblivelse i 1800-tallet: det Auburnske og Philadelphiske fængsel med panoptikon og isolation af fangerne. Vi så i dokumentaren hvor g 01 Udenrigs- og sikkerhedspolitik 1914-1940 3r Besættelsen og samarbejdspolitikken 1940-1945.pdf 02 Besættelsestid, erindringspolitik og historien som argument I dagens timer skal vi arbejde lidt videre med dansk udenrigspolitik under besættelsestiden. Læs derfor vedhæftede tekst. 03 Danmark, NATO og kold krig I dagens timer skal vi arbejde med dansk sikkerhedspolitik i årene efter Anden Verdenskrig. Læs side 138-141 i Fokus (link nedenfor), og tag noter til arbejdsspørgsmålene, som vi følger op på i timerne (skal IKKE afleveres i elevfeedback)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Forløb 9: Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik Forløb om dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag Forløbets problemstillinger - Hvordan sikrer en småstat som Danmark sin overlevelse i en verden fuld af farer? (fx tilpasning, samarbejde eller aktivisme) - Hvem er garant for Danmarks sikkerhed? (det danske forsvar, EU, NATO, FN eller USA) - Hvem og hvad udgør en trussel for Danmark til forskellige tider? (Tyskland, Sovjet/Rusland, muslimske terrorister, Kina) Fokuspunkter - Brud og kontinuitet i dansk udenrigspolitik - samarbejds-/tilpasningspolitik - Udenrigspolitisk aktivisme - Småstaten Danmarks handlemuligheder - Erindringshistorie, erindringspolitik og historie som argument Faglige mål ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof Fokus 3 – Fra verdenskrig til velfærd s. 135-150, 163-175 Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940-1945: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forhandlings-og-samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-1945
Indhold	Kernestof: 01 Udenrigs- og sikkerhedspolitik 1914-1940 3r Besættelsen og samarbejdspolitikken 1940-1945.pdf 02 Besættelsestid, erindringspolitik og historien som argument I dagens timer skal vi arbejde lidt videre med dansk udenrigspolitik under besættelsestiden. Læs derfor vedhæftede tekst. 03 Danmark, NATO og kold krig I dagens timer skal vi arbejde med dansk sikkerhedspolitik i årene efter Anden Verdenskrig. Læs side 138-141 i Fokus (link nedenfor), og tag noter til arbejdsspørgsmålene, som vi følger op på i timerne (skal IKKE afleveres i elevfeedback) 04 Fodnotepolitikken Klik ind på danmarkshistorien.dk, og læs om fodnotepolitikken: 05 Udenrigspolitisk aktivisme Læs Fokus 3 side 142-150. 06 Udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag Sidste gang arbejdede vi med udenrigspolitisk aktivisme - tanken om at lille Danmark i udenrigspolitikken ikke bare skal tilpasse sig sine omgivelser, men aktivt være med til at skabe den verden, vi ønsker.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb