Holdet 2022 HI/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Thomas Høxbro Mørk, Tobias Bang
Hold 2022 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Vikinger – dengang og nu
Titel 2 Forløb 2: Uligheder og fattigdom i 1800-tallet
Titel 3 Forløb 3: Når historien sælger billetter (vikar)
Titel 4 Forløb 4: LEVE REVOLUTIONEN!
Titel 5 Forløb 5: Europæisk imperialisme i Afrika
Titel 6 Miniforløb: Danmark under den kolde krig
Titel 7 Forløb 6: Amerikas exceptionelle historie
Titel 8 Forløb 7: Det moderne Kinas historie
Titel 9 Forløb 8: Forbrydelse og straf
Titel 10 Forløb 9: Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Vikinger – dengang og nu

I vores forløb om vikinger skal vi dels blive klogere på selve vikingetiden i Danmark (fortidsforståelse) og dels på hvordan vi i eftertiden har brugt (og misbrugt) vikingetiden (historiebrug).

Fokuspunkter:
Fortidsforståelse
Levevilkår og social struktur i vikingetiden
Vikingetidens religion og overgangen til kristendommen
Centraliseringen af magten og statsdannelsesprocessen

Historiebrug
Vikingetidens fascinationskraft
Hvordan arbejder historikere med vikingetiden? Kildetyper og metoder
Brug og misbrug af historien/fortiden
Vikingetid som element i vores nationale selvforståelse (kollektiv erindring)

Fremstillingsmateriale
Vinkler på vikingetiden side 59-66, 83-90, 104-109,
Danmark i verden side 21-26
Historien om Danmark – afsnit 3: Vikingetid


Faglige mål
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2: Uligheder og fattigdom i 1800-tallet

Uligheder og fattigdom i 1800-tallets Danmark

Forløbet handler om de store omvæltninger i det danske samfund i 1800-tallet og de sociale problemer, de førte med sig. Forløbet anvendes som DHO-forløb.

Fokuspunkter
- Levevilkår og sociale klasser på landet
- Urbanisering og industrialisering i Danmark
- Fabriksarbejde og arbejdernes levekår
- Børnearbejde på fabrikkerne
- Arbejderklassens organisering
- Kønsroller, kvindens plads i samfundet
- Offentlig prostitution og kønsmoral

Faglige mål
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Kernestof


Kernestof
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3: Når historien sælger billetter (vikar)

Beskrivelse:
"Alle veje fører til Rom", "Terningerne er kastet", "...og iøvrigt mener jeg Karthago bør ødelægges", "I'm Spartacus" eller "Are you not entertained!". I både i almindelig sprogbrug og populærkulturen fra Hollywood er referencerne til det antikke romerrige talrige, og også i mange andre sammenhænge støder man på romerriget. Hvem er ikke blevet "overfaldet" af en souvenirsælgende "gladiator" på en sommerferie, har spillet Age of Empires som romer eller læst om dumme romere med trylledrik i Asterix?
Kort sagt - romerriget sælger stadig billetter.

Men hvor kommer denne flere tusinde år lange fascination egentlig fra? Hvordan opstod riget, og hvilken udstrækning nåede det? Hvordan var det organiseret, og hvad førte til rigets endeligt?
De ting skal vi bl.a. ind på i dette forløb, hvor I også selv skal researche og "sælge" et fascinerende tema fra romerriget; hæren, teknologi, byplanlægning eller hvad I nu falder over.

Fokuspunkter i forløbet:
- Historiebrug og særligt kommerciel og underholdende, myter i historie,
- Det antikke Roms opståen og fald, rigets tre faser, udstrækning og hærens betydning, politisk organisering, "brød og skuespil",   

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4: LEVE REVOLUTIONEN!

Introduktion til forløbet:
Forløbet har et dobbelt formål – dels at undersøge selve revolutionsbegrebet og dels at sætte fokus på den franske revolution.

Forløbet tager udgangspunkt i en undersøgelse af selve revolutionsbegrebet: hvad er en revolution? Hvilke typer revolutioner findes der og hvilke karakteristiska skal optræde, før man kan tale om en revolution? Derudover har eleverne undersøgt begrebets historiske forekomst og diskuteret "revolution" som hhv. moment og proces.

Herefter dykkede forløbet ned i Den franske revolution. Elever har arbejdet med årsagerne til Den franske revolution med fokus på den franske enevælde som system, det franske stændersamfund og den nye oplysningstankegang. Forløbet har også undersøgt selve revolutionsåret 1789 og konsekvenserne af revolutionen frem til Napoleon.

Afslutningsvis perspektiverede vi til den industrielle revolution

Faglige mål
̶- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner

Temaer og begreber
- Enevælde, stændersamfundet og de tre stænder: gejstlighed, adel, tredjestand
- oplysningstid og oplysningstanker
- Revolutionsbegrebet og de tre revolutioner: Den franske, den industrielle og den russiske revolution
- Historiske forklaringer
- Historiesyn

Materialer
Lund & Larsen: På sporet af historien s. 75-81
Bertel Nygaard: "Revolution" s. 73-6
Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie II" 65-83, 93-97, 102-105
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 5: Europæisk imperialisme i Afrika

Temaer
- Imperialisme
- Racisme og ”hvid mands byrde”
- Kapløbet om Afrika
- Afkolonisering og arven efter imperialismen
- Afrika i dag

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering

Grundbogsmaterialer
Frederiksen: Vores verdenshistorie bind 2 s. 166-184 + 194-200
Gilkær: Afrikas historie efter 1890 side 49 + 55-56
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 6: Amerikas exceptionelle historie

Forløbet har dels fokus på USA’s tidlige historie og dels på, hvordan netop denne historie bruges til at skabe sammenhold og splittelse i nutidens USA.

Fokuspunkter
1. Tidlig amerikansk historie
- Uafhængighedskrigen og uafhængighedserklæringen
- indianerkulturen og kulturmøder på prærien
- slavespørgsmålet og borgerkrigen

2. Historiebrug
- Amerikansk exceptionalisme og den tidlige amerikanske historie som del af den kollektive erindring: frontier-myten, puritanernes selvforståelse (city upon a hill) og manifest destiny
- debatten om statuer og monumenter fra borgerkrigen

Faglige mål
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Grundbogsstof:
Vores Verdenshistorie bind 2 s. 84-92, 246-268
(minus kildetekster)
På sporet af historien side 40-45
Er USA anderledes? Af Regin Schmidt i Historiens Lange Linjer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb 7: Det moderne Kinas historie

Vi skal i dette forløb kigge på Kinas forunderlige vej til supermagt-status.
Historiske nedslag og temaer fra forløbet
- Kina i 1700- og 1800-tallet: Kulturmøder, opiumskrige og ydmygelse
- Den kinesiske republik (1912-1949), herunder borgerkrigen og Den Lange March
- Maos Kina (1949-1976), herunder Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen
- Kina efter Mao, herunder økonomisk liberalisering, etbarnspolitik, studenteroprøret 1989
- Xin Jiaoping’s Kinesiske drøm, herunder forholdet til Taiwan

Faglige mål
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Materiale
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2 s. 214-228
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3 s. 234-250
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb 8: Forbrydelse og straf

Forbrydelse og straf - Straffens danmarkshistorie
- Hvorfor straffer samfundet sine borgere?
- Hvordan straffer man mest effektivt forbrydere?
- Hvad er lovligt, hvad er strafbart, og hvem har magten til at bestemme dette?

Svarene på disse spørgsmål ændrer sig over tid.
Vi skal i dette forløb undersøge, hvordan man gennem danmarkshistorien (fra middelalderen og frem) har forholdt sig til forbrydelse og straf. Særligt vil vi se på, hvordan og hvorfor man straffer under enevælden og hvordan dette ændrer sig i løbet af 1800-tallet og frem.

Forløbet skal således gøre os opmærksomme på, at noget så grundlæggende og ”naturligt” for et moderne samfund som straf, lov og orden er historiske fænomener, der ændrer sig gennem historien.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Materiale
Dansk historie og litteratur. Af Egon Madsen mfl. 2010. S. 10-13, 32-35
Uddrag af Fængslets udvikling og afvikling. Af Niels Petersen. http://www.faklen.dk/faklen/14/faengslet.php (hentet d. 17. januar 2025)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb 9: Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik

Forløb om dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag

Forløbets problemstillinger
- Hvordan sikrer en småstat som Danmark sin overlevelse i en verden fuld af farer? (fx tilpasning, samarbejde eller aktivisme)
- Hvem er garant for Danmarks sikkerhed? (det danske forsvar, EU, NATO, FN eller USA)
- Hvem og hvad udgør en trussel for Danmark til forskellige tider? (Tyskland, Sovjet/Rusland, muslimske terrorister, Kina)

Fokuspunkter
- Brud og kontinuitet i dansk udenrigspolitik
- samarbejds-/tilpasningspolitik
- Udenrigspolitisk aktivisme
- Småstaten Danmarks handlemuligheder
- Erindringshistorie, erindringspolitik og historie som argument
- desuden temadag om Holocaust og folkedrab

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
Fokus 3 – Fra verdenskrig til velfærd s. 135-150, 163-175
Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940-1945: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forhandlings-og-samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-1945
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer