Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christian Kühn Feddersen
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Efterkrigstiden
Titel 2 2. Viking Chic
Titel 3 3. DHO forløb
Titel 4 4. Kollaps
Titel 5 5. Undskyld
Titel 6 6. Amerikansk exceptionalisme
Titel 7 7. Den kolde krig: Russerne kommer!
Titel 8 8. XXX
Titel 9 9. Hvorfor er USA så splittet?
Titel 10 10. Vesten og Kina?
Titel 11 Repetition og lange linjer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Efterkrigstiden

Dette forløb er et kortvarigt introforløb til historie i gymnasiet, hvor vægten har været på forskellige historiefaglige begreber. Et begrebstungt forløb med det formål tydeligt at markere en kontrast til historiefaget i folkeskolen.

Eleverne har derfor arbejdet med grundlæggende begreber som det funktionelle kildebegreb og fremstillingsmateriale gennem små øvelser.

Vi har - som titlen på forløbet antyder - arbejdet med perioden fra 1945 til 1973 i Danmark med fokus på politik samt relationen mellem kønnene. I den forbindelse er eleverne blevet introduceret til forskellige måder at vinkle historieskrivning på alt efter hvad man som historiker syntes er vigtigt og spændende. Konkret har vi arbejdet med materialistisk historie, kønshistorie, politisk historie og mentalitetshistore. Dvs. historiefaglige tilgange med relevans for efterkrigstiden. Derudover en intro til aktør og struktur.
De har lavet mindre kreative kildeøvelser med periodens forskellige kildematerialer såsom billeder, tekster, lydfiler, dokumentarer, reklamer. Som en del af disse øvelser har de formuleret spørgsmål (små problemstillinger) og derved gjort materialerne til egentlige historiske kilder jf. det funktionelle kildebegreb.

Materialer:
Artikel: "Forbrugersamfundet" på Danmarkshistorien.dk. en del af temaet "Velfærdssamfundet 1945-1972"
Artikel: "Teenagere i efterkrigstiden: Forbrug og kultur" på Danmarkshistorien.dk, skrevet af Anne Ambrosius Ibsen
Artikel: "Kulturelle og sociale opbrud" på Danmarkshistorien.dk, skrevet af Anne Sørensen
Tekstuddrag fra håndbogen ”Teen-age: Vejledning i skønhedspleje, intim hygiejne, personlighed m. m. Med tegninger af Christel” Af Olga Golbæk. Udgivet 1952.
Dokumentarfilm om Christiania 1973-75 (1983)
Forskellige genstande, fotos, lydfiler, tegneserier, reklamer, feministiske taler fra perioden
Uddrag fra Femø Lejravis fra 1972,
Artikel: "Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse, ca. 1970-1985" på Danmarkshistorien.dk, forfattet af Henriette Løgstrup og ph.d. Astrid Elkjær Sørensen
Dokumentarfilm om efterkrigstidens politiske historie (10.4 min.) fra Danmarkshistorien.dk

Centrale problemstillinger:
Hvorfor har vi en periodisering i dansk historie fra 1945-73, som vi kalder for efterkrigstiden?
Hvad betød Anden Verdenskrig for dansk politik i årene efter befrielsen?
Hvordan kom relationen mellem mænd og kvinder til udtryk i efterkrigstiden og hvorfor?
Hvordan afspejler opgøret med fortidens seksualnormer i 1960'erne et bredere opgør med efterkrigstidens normer og autoriteter?
Hvordan blev ungdommen i 1960’erne opfattet og portrætteret, og hvilke sociale og politiske kampe førte ungdomsoprøret med sig?
I hvilket omfang ændrede ungdomsoprøret det danske samfund, og hvordan bliver det vurderet i dag?

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektivb
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Viking Chic

Udgangspunktet for dette forløb er vores aktuelle og vedholdende interesse for vikingetiden i Danmark. Vi fik etableret, at denne interesse ikke som sådan kan isoleres til et dansk eller skandinavisk fænomen, men ses mange steder i verden. Vi har derfor undersøgt og diskuteret hvad det er i tiden lige nu, der gør folk så interesserede i vikinger og andre førkristne folkeslag/grupper.

Men vi er også gået tæt på teksterne og andet materiale fra perioden, og har i den forbindelse arbejdet med historiefaglige begreber som: troværdighed, tendens/modtendens, repræsentativitet, kollektiv erindring, historiebrug samt begreber som national identitet, individualitet og globalisering.  

Sidst i forløbet talte vi nyere historiefaglige metoder, og hvad disse tilgange til emnet betyder for den type viden vi opnår om vikingerne.

Materialer:
Filmklip, liveoptræden af Wardruna: Helwegen
Filmklip fra serien Vikings, Ragnar Coffin Surprise Attack in Paris Church
Filmklip fra serien Norsemen, 'Ättestupa'
Forskellige reklamer hvor vikinger indgår
Uddrag af Th. Knudsens bog: Vikingemennesket, En Beretning om Viljens Stordåd, 1940. Knudsen var i 1930'erne formand for det stærkt konservative Dansk-Nordisk Samfund.
Uddrag af Heimskringla, forsk. sagaer, Ibn Fadlan teksten, genstande fra natmus.
Berlingske Artikel, Ritzau, 16. september 2020: Ny viden giver vikinger sydeuropæiske gener og mørkt hår (DNA forskning - Willerslev)
Uddrag fra John Af Wallingfords krønike (ca. 1220)
Kalkmaleri fra Skamstrup kirke (kirken, 1150)
Oseberg tapetet
Jellingestenen og Hammarstenen

Centrale problemstillinger:
Hvordan blev vikingerne fremstillet i samtiden, og hvordan adskiller denne fremstilling sig fra nutidens billede?
Hvordan udfordrer ny forskning traditionelle forestillinger om vikingernes udseende, køn og etnicitet? Og hvad siger det om nutiden og vikingerne?
Hvordan bruges vikingerne i nutidens kultur og politik – og med hvilke formål?
Hvilken rolle spiller køn og kønsroller i forestillinger om vikinger – før og nu?
Hvordan har begrebet ’viking’ udviklet sig fra historisk figur til moderne myte? Og hvad siger det noget om?

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. DHO forløb

2. Døden (DHO forløb)

I forløbet op til klassens DHO i slutningen af 1g gennemgik vi dødsopfattelsen i Vikingetiden, altså tidlig (førkristen dansk Middelalder), Middelalderen (kristen dansk Middelalder) samt under Enevælden (Barokken).

Udgangspunktet var Rasmus Hyllested og Mimi Olsen's undervisningsbog 'Døden - fra sagatid til senmodernitet' (Basisbog i dansk-historie forløbet samt DHO) fra 2018.

Vi har brugt et dobbeltmodul på hver af de tre perioder, hvor vi har gennemgået generelle træk ved samfundet samt de politiske forhold på det tidspunt. Men vi har også arbejdet konkret med hvilket kildemateriale til dødsopfattelsen, der findes fra perioderne, og hvordan man metodefagligt går til dem. Vi har således arbejdet med aktør/struktur, historiebrug samt brud/kontinuitet. Derudover har vi talt om den mentalitetshistoriske tilgang som en overordnet ramme for vores arbejde med døden på forskellige tidspunkter i Danmarkshistorien.

Vi formulerede problemstillingerne samt de konkrete spørgsmål eleverne skulle besvare i deres DHO, og de blev udleveret ved prøvens start. Eleverne valgte selv (gruppevis) hvilken periode de ville skrive om, men hele klassen har som forberedelse til DHO'en modtaget undervisning i alle tre perioder.

Materialer:
Døden fra sagatid til senmodernitet af Rasmus Hyllested, Mimi Olsen, 2018
Andreas Bonde Hansen ‘Da arabernes sølvåre tørrede ud, måtte englænderne bøde’, Politiken Historie, 2023
Ibn Fadlan (med fokus på begravelsesritualet)
Ladbyskibet: https://vikingemuseetladby.dk/
Filmklip, Lagerthas begravelse’, klip fra Vikings sæson 6 episode 7 (, youtube, 7.55 min):
Dokumentarfilm: Historien om Danmark - Middelalderen
Pave Urban den andens tale i Clermont (1095)
Kalkmaleri fra Højby kirke
Uddrag: Refleksioner om døden af den anglo-normanniske ridder William the Marshall (1147-1219)
Uddrag: Thomas a Kempis “Kristi efterfølgelse (1418-27)‘
Danmarkshistorien.dk: Martin Luther og de reformatoriske ideer: Livet og døden:
Christian 5’s sarkofag: https://kongegrave.dk/?page_id=1390
Dronning Margrethe 2’s sarkofag: https://roskildedomkirke.dk/besoeg/kongegrave/dronningens-gravmaele
Artikel: Berlingske artikel, 23. april 2018: https://www.berlingske.dk/samfund/dronning-margrethes-sarkofag-er-faerdiggjort-0
Riddersalen på Rosenborg (castrum doloris)
Familiebillede af Trump (før han blev præsident)
Maleri: Edwaert Colliers Memento mori fra 1663

Centrale problemstillinger:
Hvordan har opfattelsen af den 'gode død' udviklet sig fra vikingetiden til i dag?
Hvordan afspejles dødsopfattelser i kilder fra vikingetiden og middelalderen?
Hvordan illustrerer billedkunst fra middelalderen og barokken forskellige opfattelser af døden?
Hvordan håndterer moderne mennesker døden sammenlignet med tidligere tider?

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Kollaps

Et diakront forløb med fokus på hvorfor civilisationer bryder sammen.

Vi startede med at se på hvad der menes med begrebet 'civilisation'. Hvad betyder det egentligt og hvordan er begrebet blevet anvendt i fortiden? Hvordan bruger vi begrebet i gennem forløbet? Derefter tog vi fat på 'kollaps'. Hvad ligger der i ordet? Er der et bedre begreb, der dækker det vi er interesserede i?  Intro til forløbet handlede på den måde om, at omsætte den aktuelle dommedagssnak i forhold til en konfliktfyldt verden, klimaforandringer, etc. til en undersøgelse af fortidens apokalypser. Er der et mønster i fortiden vi kan lære noget af? Giver det overhovedet mening at sammenligne fortidens kollapser med vores aktuelle udfordringer? Forskelle? Ligheder?

Første nedslag i historien var Romerriget. Hvorfor brød Romerriget sammen?
En væsentlig pointe her er, hvordan de forskellige fag-historiske forklaringer på Romerrigets sammenbrud afspejler den tid forklaringerne er formuleret i.
Andet nedslag er Aztekerrigets sammenbrud.
Herefter gennemgik vi fire forskellige dommedagsteorier: Joseph Tainters 'kompleksitets' forklaring på civilisationers sammenbrud. Paul Kennedys 'Imperial Overstrech' teori. Oswald Spenglers teori om at civilisationer er 'cykliske' og altid bryder sammen på et eller andet tidspunkt, samt den realistiske skole i IP teori om den 'unipolære verdensorden' og 'bandwagoning', hvor de mindre magter rotter sig sammen for at afbalancere den dominerende magt.

I det afsluttende gruppearbejde valgte eleverne en civilisation de skulle undersøge. Slutproduktet var en dokumentar, hvor de formidlede hver deres civilisations kollaps.

Materialer:
Verdenshistorie 1: Fra klassisk til førmoderne...
Dokumentar: Ancient Rome 101 | National Geographic
Hjemmeside: 'Ancient civilisations timeline': https://historycooperative.org/ancient-civilizations/
Wickipedia opslag: om civilisationer: https://en.wikipedia.org/wiki/Cradle_of_civilization
Britannica opslag: https://www.britannica.com/topic/list-of-ancient-civilizations-2079395
Char gpt opslag/prompts
Hjemmeside: ‘Students of history’: online historie-forum besøgt 14.08 2023
Edward Gibbon: “The history of the decline and fall of the Roman Empire”, udgivet fra 1776-1789 (uddrag)
Kyle Harper: Hvordan klimaforandringer og pest hjalp med at bringe Romerriget ned. Smithsonian Magazine 19. december 2017
Paul Kennedy, The Rise and Fall of the Great Powers (England, 1988)
Oswald Spengler, Vesterlandets undergang (Tyskland, 1917)
Kenneth Waltz
Realismen: Den unipolære verdensorden
Joseph Tainter: Sammenbruddet af komplekse samfund (USA, 1988)
Dokumentarfilm: The Aztecs part 1 and 2.- A clash of Worlds
Hernan Cortez' brev til kejser Karl V af Spanien fra 1522
To tekster af Bernadino de Sahagun - (om spaniernes komme ...),1529
Tre scener fra filmen Apocalypto af Mel Gibson (2006)

Centrale problemstillinger:
Hvad var de væsentligste årsager til Romerrigets fald, og hvordan vurderes deres relevans i nutidige sammenhænge?
Hvilke ligheder og forskelle kan man udlede mellem Romerrigets kollaps og nutidens europæiske/vestlige samfund?
Hvordan fremstilles årsagerne til Aztekerrigets kollaps?
Hvilken rolle spiller miljø og klima i civilisationers sammenbrud, og kan der drages paralleller til nutidens bekymringer?

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Undskyld

I dette forløb er udgangspunktet den internationale tendens til at tage opgøret med fortidens synder ved at vælte monumenter og statuer. De hylder nemlig tidligere tiders store mænd, der har slavehandel og undertrykkelse på samvittigheden.

I Danmark har debatten bl.a. ramt en mondæn vej i Holte - De Conincks Vej - fordi den er opkaldt efter en stor handelsmand, der investerede sin formue i slaveskibe. Klassen har derfor arbejdet med hvad man egentligt stiller op med hele denne arv. Hoveder på en række statue har rullet siden foråret 2020, men hvorfor vælter disse 'store' mænd, og er det egentlig fair? Skal vi undskylde fortidens "grimme ansigter", eller er vi uforstående overfor, hvorfor så mange kræver statuerne revet ned?

Vi startede med at kigge på, hvad den aktuelle debat egentlig handler om, for derefter at undersøge Dansk Vestindien, og hvordan vi erindrer den tid. Vi har diskuteret forskellige produkter, der pga deres referencer til vores koloniale fortid og menneskesyn, idag kan virke krænkende. Hvorefter vi gruppevis undersøgte forskellige erindringssteder- og komme med konkrete forslag til om og/eller hvordan monumentet/erindsteder/navne skal revideres.

Materialer:
Sted i nærområdet: De Conincks vej i Holte
Lars Løkkes tale på 100-året for Transfer Day 31. marts 2017
C.C. Clausen om Columbus’ møde med Caribien i 1493 (1916)
Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium, Halberg og Coley
Kolonihistorier, GL. Holtegaard: https://glholtegaard.dk/wp-content/uploads/2017/11/kh_forberedelse_ungdomsuddannelser.pdf
Filmklip (3 min) fra Ridley Scotts film om Columbus opdagelse af Amerika: '1492 Conquest of Paradise' (1992)
Forskellige malerier, fotos, reklamer, slikposer, is, etc.
Artikel Berlingske, 11. juni 2020, Danske eksperter: Kontroversielle statuer skal forsynes med forklarende tekst
Statuer og stedenavne: Hans Egede, De Conincks Vej, Kong Leopold, Columbus

Centrale problemstillinger:
Hvordan har synet på Danmarks rolle i kolonitiden ændret sig fra 1700-tallet til i dag?
Hvordan kommer konflikter om mindesmærker og monumenter til udtryk i debatten om Danmarks kolonifortid?
Hvad fortæller debatten om væltede statuer om nutidens syn på kolonialisme og ansvar?
Hvordan mødes nutidens opgør (med kolonitiden og slavehandel) af modstand, og hvad siger det om vores historiske bevidsthed?

Faglige mål:
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Amerikansk exceptionalisme

Tema 6: 'Amerikansk exceptionalisme' opgives sammen med Tema 9: 'Hvorfor er USA så splittet?' til eksamen, 2025.

Fokus har været på begrebet American Exceptionalism samt konkrete religiøse, etniske og ideologiske/politiske skillelinjer i det amerikanske samfund. Forløbet tager afsæt i den amerikanske revolution og anskuer historien ud fra tanken om at den amerikanske bevidsthed er blevet formet af centrale begivenheder som er blevet gjort til genstand for mytedannelse. En mytedannelse der reproduceres i medier og dermed får kraft og omfang til at være vejledende for alt fra hverdagsvalg til udenrigspolitik. Kort rids af USAs historie fra 1776-1900 med afstikkere til i dag.

Eleverne formulerede problemstillinger i mindre grupper og stemte om hvilken, der skulle være den bærende gennem forløbet. Følgende problemstilling vandt: Hvad har været med til at forme den Amerikanske exceptionalisme og holdt forestillingen i live til i dag ?

Historiefagligt har vi derfor arbejdet med mentalitetshistorie, begrebshistorie, vi har gennem forløbet arbejdet diakront/synkront og lavet historisk diskursanalyse på udvalgte taler.

Materialer:
Intro til tegnefilm: Matt Stone and Trey Parker 'Tam world police America, 2004
Historiens lange linjer, Er USA anderledes? af Regin Schmidt, 2002
Maleri: American progress, John Gast ,1872
Filmklip fra: ‘Little big man’ (1970)
Filmklip fra: ‘They died with their boots on’ (1941)
USA - Historie og identitet af Niels Bjerre Poulsen, 2022
USA' tilblivelse af Jeppe Bæk Meier og Rasmus Testrup Østergaard, 2019
Filmklip fra The Patriot: (scene: The British surrender), 2000
George Washingtons afskedstale 1796
President Biden’s 2024 State of the Union address
Broadway musical: Hamilton (set på Broadway i forbindelse med studietur til NY 2024)

Centrale problemstillinger:
Hvordan har ideen om 'amerikansk exceptionalisme' udviklet sig historisk, og hvordan bruges den politisk i dag?
Hvordan bruges symboler og fortællinger (frontier-myten, cowboy-identitet og ‘det vilde vesten’) i forståelsen af amerikansk selvopfattelse?
Hvilken betydning har 'manifest destiny' og ekspansionen mod vest for den amerikanske selvopfattelse?

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Den kolde krig: Russerne kommer!


Den kolde krig 1945-1991 og optakt til History Day d. 10. april

Introduktion til forløbet:
Forløbet "Russerne kommer? Danmark under den kolde krig" tager udgangspunkt i elevernes livsverden og samtid, særlig med fokus på Putins invasion af Ukraine. Forløbets struktur går fra fokus på NUTID - til FORTID - til NUTID.

Eleverne har i grupper udarbejdet "Den kolde krigs ABC" med historiske fokuspunkter i den kolde krigs opstart 1945-1955, herunder med fokus på blokdannelse, bipolaritet, supermagter, liberalisme/kommunisme, aftalerne efter WWII, Tysklands opdeling, Tjekkoslovakiet 1948, Trumandoktrinen og den aktivistiske udenrigspolitik, Marshallplanen og NATO/Warszawapagten. Herudover har klassen udarbejdet tidslinjer.

Dernæst var fokus på DKs internationale placering efter Anden Verdenskrig, herunder bruddet i den danske udenrigspolitik og sikkerhedspolitik i perioden 1945-1949, særligt med fokus på Påskekrisen, kuppet i Tjekkoslovakiet og Danmarks underskrivelse af Atlantpagten 1949. Fokus var her på brug af begreberne "brud" og "kontinuitet" og kildelæsning. Derudover har eleverne arbejdet med dilemmaøvelser om Påskekrisen 1948 med fokus på DKs udsatte sikkerhedspolitiske situation.

Efterfølgende hoppede vi til den kolde krigs afslutning (ca. 1985-1991) og har i overbliksform undersøgt forløbet af samt årsager (=flerfaktorforklaringer) til USSR’s og Østblokkens sammenbrud. I den forbindelse undersøgte vi også Fukuyamas teori om ’Historiens afslutning’ (fra 1992) og satte denne teori i relation til et markant skifte (=brud) i Europas/Danmarks sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Dette skifte i Danmarks sikkerhedspolitiske situation har lige som i 1948 givet anledning til, at man i visse kredse atter stiller spørgsmålet: kommer russerne?

Materialer:
Søndberg_ Grundbog til historie - Fra koldkrig til globalisering, 2009
Foto: “De tre store”: Churchill, Truman og Stalin, 1945
Dokumentar:  “Historien bag den kolde krig” (DR1) 2019
Youtube dokumentar: Det delte land, 2016
Musik: Sting, The russians, 1985
Musik: Billy Joel, We didnt start the fire, 1989
Musik: Elton John, Nikita, 1985
Musik: The Scorpions, Wind of change, 1990
Musik: The doors, The end, 1967
Gustav Rasmussens tale i Folketinget 22.3.1949
Statsminister Hans Hedtoft i radiointerview 30.1.1948
Thomas A. Bailey, Uddrag af ”A diplomatic history of the American People” , 1967
Teorier om den kolde krigs årsager, Fra Berentzen og Friborg Hansen; Den kolde krigs
oprindelse, 1980 (uddrag)
David Horowitz om ansvaret for Den Kolde Krig, 1965

Centrale problemstillinger:
Hvordan blev Den kolde krig formet af ideologiske modsætninger mellem USA og Sovjetunionen?
Hvordan kom frygten for atomkrig og sovjetisk aggression til udtryk i Vesten under Den kolde krig?
Hvordan bliver Den kolde krig og dens begivenheder fortolket?
I hvilken grad er  krigen i Ukraine en forlængelse af Den kolde krigs konfliktmønstre?

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. XXX


Sex og kærlighed i et diakront perspektiv

Sex sælger, sex fornøjer, sex forplanter, sex forarger og sex fylder i det hele taget meget for mange mennesker. Alt dette er der for så vidt ikke så meget nyt i - sex har alle dage været et centralt omdrejningspunkt i menneskelivet.  
Mennesker og samfunds holdninger og handlinger i relation til sex er imidlertid ikke tilsvarende konstante og uforanderlige. De er på mange måder konstruktioner og foranderlige i tid og sted, og kan derfor bruges som prismer til at forstå dele af et samfunds tankegang, moral, adfærd og værdier. Men sex handler også om magt, og hvordan nogle nogle positioner i et samfund ønsker at tage “tage patent” på rigtig og forkert. Sex er også en identitetspolitisk slagmark i den vestlige verden.

Materialer:
Artikel: Ny lov skal tvinge japanere til at spørge om lov før sex, Jensen, Malene, 24. juli 2023, Politiken
Billeder af gamle frugtbarhedsstatuer: A goddess with af thousan faces, Fertility goddesses of the ancient world af Simon E Davies
Statue: Venus fra Willendorf
Statue: Artemis fra Efesos
Dele af Parthenon
Statue: Venus fra Milo
Herodot citat
Lund og Larsen, På sporet af historien, Opslagsbog til historiefagets teori og metode
Kirkesang (youtube): Det er så yndigt at følges ad
Filmklip med to meget troende unge mennesker
Artikel, Guide til middelaldersex: Én dydig - og ni utroligt syndige måder at have sex på, DR  15. februar 2019
Citater og uddrag fra Det gamle testamente og Talmud samt en kirkefader fra tidlige middelalder
Tysk bodsbog (love/leveregler relateret til ”praktisk aflad” fra ca. år 1.000)
Thomas Aquinas, (1200-tallet) fire hovedtyper af synd mod naturen:
Citat fra Christian III’s Anden Københavnske Reces, 1537 (året efter reformationen):
Citat fra Martin Luther
Vægmaleri i Sanderum Kirke
En flirtemanual fra The Standard (amerikansk livsstilsblad sidst 1800-tallet)
Johnny Thiedicke, Alle tiders kærlighed, 2017
Syfilis statistik
Tegninger: syfilis
Sophus Engelsted: Om Foranstaltningerne mod Udbredelsen af veneriske Sygdomme, 1861
Artikel: The 15 most bizarre sex tips from the Victorian era, fra Salon af Anna Pulley, 15. september 2014
Politiken Podcast: Sædelighedsfejden i 1880'erne satte seksualmoral på dagsordenen, 13. juni 2019
Lov om foranstaltninger foranstaltninger til at modarbejde den veneriske smittes udbredelse, 1874
Gaden 'Westend' på Vesterbro, København
"En sidste udluftning", Georg Brandes’ svar til Elisabeth Grundtvig (3), 8. juli 1887
Feminismen i 1960'erne, Bryld, Danmark, Fra Oldtid til nutid, 2002
Hjemmeside: LGBT.dk
Kvindekampsplakater fra forskellige årtier (Arbejdermuseet)
Materiale fra Danmarkshistorien.dk, kvindelampen
Kvinfo
OG afgangsfotos fra 1960'erne
Artikel. DR, Gruppesex i oldtiden og analsex i middelalderen: Sådan dyrkede vores forfædre sex, af Signe Bjerre, 17. juni 2016
Filmklip, uddrag: "I jomfruens tegn” fra 1973
Filmklip: uddrag, "Pirates II" fra 2008 (porno)
Pornhub
Dokumentar DR: Så længe vi er stive: Den var ikke gået i dag, 2024
Erotikmesse i Valbyhallen, 2024
Podcast fra NatMus: “Sexhundredetallet”. Bøssepesten
Statistik om kønssygdomme
Filmklip: sort hvid 'Victoriansk' porno
Kampe for ligestilling - Køn og seksualitet i et historisk perspektiv, Denise Lindegaard Nielsen, Elisabeth Lollike Ørsted
Podcast fra NatMus,“Sexhundredetallet”
Artikel: Information. 20. august 2022. Farlig bivirkning: Debatten om abekopper har givet ny næring til homofobien
Uddrag fra 'Sundhedsstyrelsen' om kønssygdomme
Richard Nixon om homoseksualitet (197o'erne)
Harvey Milk - The hope speech (25. Juni 1978)
Artikel: Videnskab.dk. 6. aug. 2015. Forskerne Formidler: Hvordan kom syfilis til Europa?
Artikel: Information. 15. november 2024: For gud, konge og tissemænd
Grafiti fra oldtiden: Herculanum og Pompeji: The Bawdy Graffiti of Pompeii and Herculaneum - Kashgar
Danmarkshistorien.dk: Sex til salg i Danmark, ca. 1800-1970
Kampe for ligestilling i Danmark, 1990'erne og frem
Artikel: Berlingske. 23. august 2022. Søster til »morgenbolledame«: »Vi tør ikke pille ved historien om den lille hyggelige nation. Joachim Talbro Paulsen

Centrale problemstillinger:
Hvordan har synet på seksualitet ændret sig fra antikken til i dag?
Hvordan udfordrer vores syn på sex og familie idag de mere traditionelle normer for kærlighed og samliv?
Hvordan har seksualitet været styret i fortiden, og hvordan har det afspejlet samfundets magtforhold?
I hvilken grad er idealet om kernefamilien stadig tidssvarende i lyset af den aktuelle seksualitet og livsstilsvalg?

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9. Hvorfor er USA så splittet?

Tema 9: 'Hvorfor er USA så splittet?' opgives sammen med Tema 6: 'Amerikansk Exceptionalisme' til eksamen, 2025.

Et 3g's forløb op til den amerikanske præsidentvalg 2024 med fokus på den aktuelle polarisering i USA. Vi forsøgte at besvare spørgsmålet ved at slå ned på følgende centrale perioder og begivenheder i den amerikanske fortid:

Den Amerikanske Revolution (1775-1783)
Slaveriet og Borgerkrigen (1861-65)
Rekonstruktion (1865-77)
Den Store Depression og New Deal (1930’erne)
Borgerrettighedsbevægelsen (1950’erne og 1960’erne)
Internettet og sociale medier (2000’erne og frem)

Eleverne inddelte sig gruppevis efter interesse i perioderne og forberedte herefter 1. lektions undervisning for resten af klassen. Undervisningen skulle indeholde analyse af materiale fra pågældende periode (kildemateriale), relevante faghistoriske begreber og eller metode samt teori. Derudover var det et benspænd, at undervisningen skulle afspejle den 'didaktik' de mente virkede bedst i historietimerne. Et andet benspænd var, at de skulle anvende GAI og forklare hvordan de havde anvendt det.

Forløbet blev afsluttet med en diskussion af hvilken forklaring der gav bedst mening i forhold til den aktuelle splittelse af USA samt en diskussion af valgresultatet.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 10. Vesten og Kina?

I dette forløb har vi arbejdet med Kinas forunderlige vej til supermagt-status.
Historiske nedslag og temaer fra forløbet
- Kina i 1700- og 1800-tallet: Kulturmøder, opiumskrige og ydmygelse
- Den kinesiske republik (1912-1949), herunder borgerkrigen og Den Lange March
- Maos Kina (1949-1976), herunder Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen
- Kina efter Mao, herunder økonomisk liberalisering, etbarnspolitik, studenteroprøret 1989
- Xin Jiaoping’s Kinesiske drøm, herunder forholdet til Taiwan

Materialer:
Artikel: Europa tabte slaget om solceller til Kina. Nu skal vi forhindre, at elbiler og vindmøller lider samme skæbne. dr.dk aug 2024
Artikel: Kina vil vippe EU af pinden som Afrikas største handelspartner. Kristeligt Dagblad sep. 2022
Artikel: 'Abekongen' har lagt Kina ned – voksne mennesker pjækker fra arbejde for at spille med. dr.dk aug. 2024
Artikel: Forbrugerrådet Tænk købte 38 produkter på Temu og dumpede 30 af dem. dr.dk aug. 2024
Artikel: Kinas regering er "dybt involveret" i fentanylkrisen, konkluderer amerikansk rapport. tv2.dk april 2024
Vores Verdenshistorie 1.
Uddrag og citater fvra Analekterne, Konfucius (479-470 før kristus)
Forskellige britiske karikaturer om Opiumskrigene (1800-tallet)
Kinesiske tegninger, Opiumskrigene (1800-tallet)
Britiske reklamer, 1800-tallet
Britisk regnskabsmateriale, import/eksport af the
Forskellige rapporter fra kinesiske embedsmænd om Briterne (1800-tallet)
Artikel: Kina spiller en hovedrolle i USA’s fentanylkrise
16. august 2024 Politiken Sektion 1 Side 10 SEBASTIAN STRYHN KJELDTOFT
Beretning fra Den Lange March, fortalt af Yang Chenwu, som var
regimentsfører i Den Røde Hær (årstal ukendt)
Dokumentar. DR P3 Essensen: Hvorfor er Taiwan så vigtig for Kina og USA?
Forskellige fotos fra Maos Kina
Propaganda plakater, Maos Kina
Podcast: Politiken Historie. Kongerækken: Riget i midten #3 Det store spring fremad endte i hungersnød. 23. marts 2023
Nedergaard: Kina - politik, økonomi og samfund. Systime.dk
Artikel: Shan og kammeraterne smadrede kapitalistisk statue: "Vi var fyldt med revolutionær energi" | Kristeligt Dagblad. 30. september 2019
Filmklip: Film fra 1971 hvor Rødgardister interviewes af dansk tv
Artikel: Mette Holm. Undskyld er et svært ord på kinesisk. Information. 4. juli 2014
Deng Xiaopings tale, 1978
Dokumentar om massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989
Artikel: DR. Regeringen i Kina vil have, du glemmer. Men Instagram husker massakren på Den Himmelske Freds Plads. 4. juni 2022
Artikel: DR. Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne. 4. juni 2019
Artikel. BBC. Tiananmen Square: China minister defends 1989 crackdown
2 June 2019
Artikel: Kristeligt Dagblad. 01.06.2023. 34 år efter blodbad: Kina forsøger at udviske massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989 fra historien af Pia Elers
Artikel. Information. Husk massakren på Den Himmelske Freds Plads, for Kina så gerne, at du glemte den af Lasse Kamer. 2. juni 2029
Den kinesiske drøm: Tale af Xi Jinping efter besøg på det kinesiske nationalmuseum. den 29. november 2012.
Aktuelt propagande materiale fra Kina: Plakater,
Xi Jinpings tale ved mødet i anledning af 40-året for udsendelsen af beskeder til landsmænd i Taiwan, 2. januar 2019
Explaineren: DRTV - Explainer: Hvorfor er Taiwan så vigtig for Kina og USA?
Talmateriale om kinesisk identitet: Taiwan/Kina
Kina: Temaer i moderne kinesisk historie, Systime, opdateret 2023/24

Centrale problemstillinger:
Hvad karakteriserer Kinas relation til vesten gennem tiden, og hvilken betydning har dette for Kinas relation til Europa og USA idag ?
Hvordan har kommunistpartiet brugt magt og propaganda til at sikre kontrollen  i Kina siden 1949?
Hvordan har kinesiske borgere forsøgt at tilkæmpe sig rettigheder – og hvordan har staten reageret?
Hvordan bliver historien brugt som et politisk redskab i Kina?
Hvilken rolle spiller ideologi i Kinas udvikling fra Mao til Xi?

Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Repetition og lange linjer

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer