Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Ordrup Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Christina Goddard Christensen
|
|
Hold
|
2022 ol/c (3c ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
0: Introduktion til oldtidskundskab
En kort introduktion til faget, med fokus på baggrundshistorie.
Materiale:
Historie og samfund - Antik historie på 7 sider Christina Goddard Christensen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Søjle 1: Antik historie og samfund
Forløbet gennemgår de vigtigste hændelser og kunstneriske træk i de forskellige historiske perioder, fra bronzealderen til romerske tid. Fokus vil være på styreformer og samfundsopbygning.
Desuden introduceres en række centrale begreber i faget:
- Mythos
- Oikos
- Polis
- Historiæ
- Paideia
- Ius romanum
Baggrundsmateriale:
- Græsk historie - fra bronzealder til romersk tid
- Romersk historie (fra lex.dk)
Kilder:
- Hulelignelsen
- Lysias' forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Søjle 2: Guder og mytologi 2 ”Verdens skabelse”
Forløbet handler om verdens skabelse, hos grækerne og hos romerne. Der arbejdes med begrebet "Μυθος" (myte), hvordan det har forandret sig over tid og forholdet til "Λογος" (logos) og historie. Den episke genre og den mundtlige overlevering introduceres gennem forskellige tekstuddrag og diskuteres.
Læringsmål:
- At kende forskelle og ligheder mellem de antikke skabelsesberetninger.
- At forstå begreberne myte og logos
Baggrundsmateriale:
- Introduktion til Hesiod og "Theogonien"
- Introduktion til Ovid og "Metamorphoser"
Kildetekster:
- "Theogonien" af Hesiod, oversat af Lene Andersen, 2. udg. 1977
- "Metamorphoser" af Ovid, oversat af O. S. Due, 1989
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Episk digtning ”Gæstevenskab”
Gennem læsning af uddrag af Homers Odyssé og Vergils Æneide indføres vi i myterne om Trojakrigen, Odysseus' hjemrejse og Æneas' møde med Dido. Fokus vil være på gæstevenskab. Genrens træk diskuteres og gennemarbejdes. Desuden behandles arkaisk tid, særligt polisens opståen, demokratiets indførelse i Athen og kunstens udvikling.
Læringsmål:
- At kende den episke genre og dens træk.
- At forstå Homers betydning i antikken.
- At kunde forklare gæstevenskabets funktion.
- Arkaisk tid.
Baggrundsmateriale:
- "Homer, Vergil og episk digtning"
Kildetekster:
- Homer "Odysséen" I, III, VI og IX, oversat af Chr. Wilster, behandlet af E. F. Maule 1979
- Vergil "Aeneiden" I, III, oversat af O. S. Due 1996
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Søjle 4: Græsk teater og De Store Dionysier
Hvordan brugte grækerne teateret? Forløb med fokus på Dionyssos-teater kulten/festivallen i Athen.
Med fokus på De Store Dionysier, gennemgås græsk teater. Særligt koblingen mellem teater og religion fremhæves.
Satyrspillet "Kyklopen" af Euripides læses i helhed. Tragediegenren berøres med gennemgang af Ødipusmyten og der læses prologos fra "Antigone" af Sofokles.
Euripides "Kyklopen"
Sofokles "Antigone" (uddrag)
Anouilh "Antigone"
Baggrundsmateriale:
Græsk teater og De Store Dionysier, Christina Goddard Christensen
Græsk komedie, Christina Goddard
Græsk tragedie og intro til Ødipusmyten, Christina Goddard
Kildetekster:
Euripides, ”Kyklopen”, H. Haarløv, - Kyklopen Satyrspil af Euripides opført 408 f.Kr. i Athen, 1988
Sophokles, ”Antigone”, O. S. Due – Antigone, 2004,vs. 1- 99
Perspektiverende:
Jean Anouilh, "Antigone", 1944. oversat af Poul La Cour 1961, s. 7-10.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Søjle 1: (fort.) Filosofi, retorik og styreformer
Der arbejdes med erkendelses- og moralfilosofi i kombination med retorik.
Gennem gruppearbejde og plenumdiskussion skal vi tale om hvordan filosofi udvikler sig i klassisk tid og det samspil der med retorik. Der er fokus på styreformer og samfundsopbygningen.
Forløbet afsluttes med en gruppeeksamensøvelse hvor der analyseres på et tekstuddrag og der også skal analyseres noget arkitektur.
Baggrundsmateriale:
- Filosofi, Christina Christensen
- Arkitekturkompendie, Christina Christensen
Kildetekster:
- Platon, "Hulelbilledet", J. Mejer og Chr. G. Tortzen, - Kend dig selv, et Platon udvalg, s, 163-170.
- Cicero, "De re publica", F. Blatt, T. Hastrup og P. Krarup - Ciceros filosofiske skrifter, s. 137 og 139.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/22/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51046276979",
"T": "/lectio/22/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51046276979",
"H": "/lectio/22/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51046276979"
}