Holdet 2022 SA/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Marie Hardgrib
Hold 2022 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema 1: Dansk politik - får vi en ny regering?
Titel 2 Tema 2: Unge, identitet og tabu
Titel 3 Tema 2: Økonomi og velfærd I
Titel 4 Tema 4: Demokrati og koranafbrænding
Titel 5 Tema 5: Økonomi og velfærd II
Titel 6 TEMA 6: Optakt til SRO
Titel 7 TEMA 7: EUs udfordringer op til parlamentsvalget
Titel 8 Tema 8. Unge og trivsel i Danmark
Titel 9 Tema 9. Er USA's magtposition i verden truet?
Titel 10 Tema 10: Præsidentvalg i et splittet USA
Titel 11 Tema 11. Dansk udenrigspolitik
Titel 12 Tema 12: Det svage køn?  Manderoller under pres
Titel 13 Tema 13. Repeterende økonomi-forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tema 1: Dansk politik - får vi en ny regering?

Dette forløb sætter fokus på Folketingsvalget 2022. Vi stiller det helt overordnede spørgsmål: "Får vi en ny regering?"

Vi starter i grundbogen, hvor vi sammenligner de forskellige ideologier og politiske skillelinjer i dansk politik. Med afsæt heri undersøger vi den aktuelle politiske dagsorden. Hvad fylder lige nu? hvad fylder for vælgerne? Hvad fylder for partierne? I grupper fremlægges de forskellige politiske partier, deres partiprogram, meningsmålinger og mærkesager, for til sidst at lave et rollespil, hvor det handler om at danne en regering.

Vi undersøger også vælgerne anno 2022, og hvad der er med til at påvirke deres adfærd. Hvor stabile/ustabile er vælgerne i deres vælgeradfærd?  Hvilke betydning har køn, alder, etnicitet og uddannelse for stemmeadfærd? Hvilke dagsordner var/er vigtige for vælgerne?

Dette leder til en diskusion af, hvordan den politiske dagsorden er et samspil mellem borgere, medier, SOME og politikere samt andre aktører (græsrodsbevægelser, Interesseorganisationer fx Ansvarlig presse, der arbejder for at få forskellige etniske minoriteter bedre repræsenteret). Undervejs fokuserer vi en del på SF's og Venstres adfærd, da et helt centralt spørgsmål for forløbet er, hvem ønsker og ikke ønsker at danne regering med Socialdemokratiet.

Vi berører løbende forskellige mærkesager, der var ope til valget fx den grønne omstilling, krigen i Ukraine, inflation, elevfordelingspolitik og kigger nræmere på nogle af de nyopståede partier - Moderaterne og Danmarks demokraterne. Og med udgangspunkt i Molins model diskuterer vi parlamentariske og vælgermæssige muligheder/udfordringer ved Socialdemokratiets regeringsudspil, der for første gang i 40 år ligger over midten. Vi diskuterer i forlængelse heraf, hvad der kan forklarer dette sporskifte, og ikke mindst i hvilken grad en flertalsregering - i praksis - kan føre deres egen politik? Hvordan kan det være at Mette Frederiksen ikke valgte at lave en rød regering, når nu hun - på papiret - havde et flertal til at gøre dette? Hvordan kan det være at Lars Løkke Rasmussen tog midten af dansk politik?

Kernestof:
– ideologier og grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer
– politiske partier og vælgeradfærd
– komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode ( altid i fokus når vi arbejder med empiri)
– massemedier og politisk meningsdannelse

Faglige mål i forløbet
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Centrale begreber og teorier:
Politisk system og retsystem
Magtens 3-deling
parlamentarisk styringskæde
Liberalisme, socialdemokratisme/socialisme, konservatisme
Skillelinjer i dansk politik
Politiske dagsorden, mediernes dagsorden og vælgernes dagsorden
Molins model
Downs model
Marginal- og kernevælgere
Class-voting og Issue-voting
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Tema 2: Unge, identitet og tabu

Vi starter ud med at undersøge den danske ungdomskultur. I grupper laves en kvalitativ metodisk undersøgelse af, hvilke tabuer den danske ungdom bærer rundt på anno 2023. Grupper dannes ud fra forskellige temaer som fx. misbrug, seksualitet, krop. På baggrund af Axel Honneth og Erving Goffman udarbejdes teoretiske forskningsspørgsmål, der operationaliseres til en interviewguide. Grupperne foretager nu en kvalitativ dataindsamling baseret på semi-strukturede interviews, der optages og efterfølgende transskriberes og kodes.

Empiriindsamlingen afrundes med fremlæggelser - hvor hver gruppe præsenterer deres undersøgelsesdesign: Problemformulering, operationalisering af teori til konkrete spørgsmål, refleksioner over indsamling af data, udvælgelse af interviewperson, gennemførsel og efterbehandling/display samt konklusion. Erfaringerne med interviews, og de forskellige trin i dataindsamlingen afleveres skriftligt i en rapport.

Herefter læser eleverne forskellige sociologisk teori, der alle kredser om Det senmoderne bl.a Hofstede, Hylland Eriksen, Anderson, Giddens og Ziehe (Bourdieu er kendskab fra GF). De sociologisk begreber anvendes på kvalitativ og kvantitativ data. Undervejs inddrages dokumentaren: Drømmen om Danmark og vi besøger Københavns Byret for at nuancere debatten og se forskelige former for liv/ ungdomsliv i Danmark. Sammen undersøger vi også statistisk materiale fx. eksempler fra grundbogen og Ungeprofilen Gentofte fra 2020.

Formålet med forløbet at få et større indblik i, hvordan tabuer opstår og hvordan identitet og kultur konkret kommer til udtryk i en ungdomsgeneration i Det senmoderne samfund. Det handler for det første om at skabe en bevidsthed om ens egen identitet og kultur og dernæst om andre kulturer og dermed få en større forståelse for, hvad der sker når forskellige kulturer/ identitetstyper mødes.

- kvalitativ/ kvantitativ metode
- Interviewundersøgelse:
FØR: Operationalisering, interviewguide, valg af interviewperson/ anonymisering, interviewtype, dummyinterview/ feedback
UNDER: spørgsmål, omgivelser
EFTER: Kodning, display, transperans, inklusion, autensitet, validitet
- Definition af tabu
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tema 2: Økonomi og velfærd I

Hovedformålet med forløbet er, dels at introducere til dansk økonomi, til den danske velfærdsstat og de udfordringer der knytter sig til den internt såvel som eksternt.

I forløbet vil vi kigge på, hvorfor der er forskellige velfærdsmodeller, hvad der kendetegner disse, herunder den danske model samt hvad der definere konkurrencestaten. Eleverne vil igennem forløbet få kendskab til centrale faglige begreber som den offentlige og private sektor, demografiske udfordringer, progressivt skattesystem, osv.

Undervejs i undervisningsforløbet introduceres eleverne desuden for en række centrale økonomiske begreber som vækst, inflation, betalingsbalance, finanspolitik, konjunkturudsving, osv. Vi går særligt i dybden med det økonomiske kredsløb (teorien om hvordan samfundsøkonomiens enkeltdele er sammenhængende) og konjunkturforløb.

Med afsæt i spørgsmålet '' undersøger eleverne forskellig data om regeringens udspil til en uddannelsesreform, der vil ændre i kandidatuddannelser - herunder konsekvenser for danske arbejdsmarked og de udfordringer, som velfærdsstaten/ konkurrencestaten står overfor.

Fokuspunkter
- De økonomiske mål: vækst (BNP), beskæftigelse, de offentlige budgetter og betalingsbalancen
- Det økonomiske kredsløb
- Finanspolitik (pengepolitik og strukturpolitik gennemgås til næste år)
- Velfærdsmodellerne
- Fremtidens velfærd: Udfordringer og mulige løsninger, herunder velfærdsstatens indtægter og udgifter med fokus på den demografiske udvikling

Kernestof
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.  
-undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Tema 4: Demokrati og koranafbrænding

Dette forløb tager udgangspunkt i debatten om demokrati og koranafbrænding, som fyldte en del i medierne hen over sommeren. Vi undersøger hvordan de politiske skillelinjer tegner sig i debatten,

med denne undervisning er at give eleverne en dybere forståelse af demokratiske rettigheder, medborgerskab og ytringsfrihed, samt at udfordre dem til at reflektere over komplekse etiske og juridiske spørgsmål i forbindelse med kontroversielle handlinger som koranafbrændning. Vi har særligt fokus på statens rolle: Bør staten gribe ind - og hvis ja, er løsningen så en lovforbud? Hvilke problemer kan det aflede? Hvad mener regeringen, opositionen, de troene, borgerne, forskerne, forfattere?

Undervejs i forløbet introduceres grundloven og lovbehandling (Magtens-tredeling). Vi analyserer og sammenligner forskellige demokratiforståelser, medborgerskabstyper og magtrelationer - herunder de diskursive forhold, som præger debatten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Tema 5: Økonomi og velfærd II

Dette forløb tager udgangspunkt i dansk økonomi anno 2023.
Vi skal undersøge hvordan det står til med den danske samfundsøkonomi anno 2023 - ca. 3 år efter landet lukkede ned pga. corona.

Med udgangspunkt i de økonomiske mål undersøger vi tilstanden i dansk økonomi. Vi har et særligt fokus på den høje inflation, som er i fokus både Danmark og resten af verden - hvad er inflation, og hvorfor ramte den så hårdt og hvor befinder den sig nu? Hvad er problemet med inflation? Og hvordan kan man politisk håndtere den? Og hvad er det med den arbejdskraft? Der mangler i stigende grad arbejdskraft i dansk økonomi, er det fordi det går godt eller skidt og hvordan hænger sammen med inflationen, hvis det gør?

Vi undersøger, udover de kortsigtede udfordringer for dansk økonomi, også de langsigtede udfordringer og muligheder for dansk økonomi. Her har vi især fokus på den universelle velfærdsstat, og de udfordringer den strukturelt står over for. Hvad er det nogle udfordringer, hvordan påvirker de økonomien og hvordan kan de håndteres ? Her har vi bl.a. igen fokus på udfordringen med den manglende arbejdskraft. Her undersøger vi bl.a. de politiske partiers bud, samt forskellige interesseorganisationer (DI, Dansk Erhverv, AE og Cepos)

Den overordnede problemstilling for forløbet er:
Hvilke muligheder og udfordringer står dansk økonomi over for 2023, og hvordan kan man politisk håndterre dette?

Begreber: Det økonomiske kredsløb, finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik, de økonomiske mål, velfærdsstatsmodeller, velfærdsstatens udfordringer, ældrebryde, forventningspres, individualisering, nedskæringsstrategi, udvidelsesstrategi, opkvalificeringsstrategi, konkurrenceevne, Lafferkurven, Phillipskurven.

Teorier: Keynesianisme, monetarisme, udbudsorienterede økonomer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 TEMA 7: EUs udfordringer op til parlamentsvalget

Forløbet startede med et besøg i Folketinget, hvor vi får styr på EU. Dvs klassisk undersøgelse af, hvilke institutioner EU består af og hvilke grundtanker EU bygger på (suverænitetsafgivelse, grænseoverskridende problemstillinger, det indre marked, fred ved at binde landene sammen, økonomisk samarbejde).

Som en del af forløbet laver vi et casebaseret-projekt, som handler om EU, Portugal og bæredygtighed, og her er det eleverne selv, der i grupper skal undersøge og præsentere deres undersøgelser for hinanden, for på den måde at få et stærker kendskab til det land, de skal på studietur i. Her afdækkes emner som EUs konvergenskrav, Paris-aftalen, EU's klimapolitik, gældskrisen i de sydeuropæiske lande, EU's menneskerettigheddomstol.

Det casebaserede-projektets fokus på klima/bæredygtighed sættes i globalt perspektiv med besøg i FN, hvor eleverne arbejder med og undersøger Verdensmålene indenfor og udenfor EU. (Betydning af globalisering/ internationalt samarbejde)

Efter studieturen beskæftiger vi os med optakten til Europaparlamentsvalget, og hvordan grundtankerne bag EU er udfordret i dag. Bl.a. kigger vi på danskernes og europæiske befolkningers holdninger til EU og studeret tal og data fra bl.a. Eurobarometeret.

I Danmark fylder klimaspørgsmålene og immigration meget i EU-debatten, og efter indvasionen er Ukraine er Sikkerhedsspørgsmål også kommet i fokus. Eleverne har dykket ned i emner som populisme og den højrenationale drejning, flygtningekrisen og senest debat om retmekanisme, og Ursula Von Der Leidens State of Union tale.


Teori: Jan Werner Müllers populisme definition, Guy Standings Prekaritets-hierakiet, Georg Betz' Modernitetstaber-hypotesen og intergrationsteorierne (Føderalisme, Intergovermentalisme og Neofunktionalisme).

Ud af huset:
- Besøg i Folketinget, hvor eleverne indtager Europaudvalgets lokale. Her diskuterede vi, hvem der har magten i EU.
- Besøg i FN med oplæg om Verdensmålene - herunder bæredygtighed
- Studietur til Lissabon med besøg
- Besøg i Europahuset med oplæg om populisme og demokrati samt gennemgang af EU's institutioner.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof

Det politiske Europa 3. Udgave s. 9-18, 24-50, 98-105, 133-139, 150-165

“Nationer og nationalisme” af Kristian Iversen  s. 70-83.
Særlige fokuspunkter:
Arbejdsformer:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Tema 8. Unge og trivsel i Danmark

Vi sætter i dette forløb fokus på unge og deres identitetsdannelse.
Vi tager udgangspunkt i det paradoks, at danske unge (eftersigende) aldrig har levet i et mere rigt samfund med flere muligheder end nogensinde, og alligevel er der et stadig voksende mindretal som mistrives - hvad handler det om?

Forløbet bygger videre på forløbet om "Tabuer blandt unge" og trækker på nogle af de samme teorier (Rosa, Honneth og Giddens).

Vi starter forløbet med TF7, hvor i på tværs af samfundsfag og historie skal undersøge unge og forbrug bl.a. med afsæt i tal fra Finans Danmarks rapport om Unge og Forbrug. I grupper vælges forskellige emner fx gambling, privatøkonomi, gæld osv.

Vi undersøger herefter, hvordan unge mere overordnet har det i dagens Danmark? I forlængelse af dette undersøger vi og diskuterer vi hvilken rolle sociale medier spiller for unges identitetsdannelse og særligt hvilken sammenhæng der er mellem sociale medier og trivsel. Herunder hvad unge bruger sociale medier til.

Teorier: Giddens teori om det aftraditionaliserede og individualiserede senmoderne, Rosas teori om accelerationssamfundet, Reckwitzs teori om det singulære, Goffmans teori om front- og backstage, Meyrowitz teori om Middleregion.

Begreber:
Til-tideværelse vs. nærvær i rummet, selvpræsentation, senmoderne vs. traditionelle samfund, præstationssamfund, konkurrencestat, trivsels og stress begrebet.

Materialer:
Sociologiens kernestof s. 36.46; 48-63; 76-85
Luk samfundet op: s. 52-60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Tema 9. Er USA's magtposition i verden truet?

Forløbet tager sit omdrejningspunkt i USA’s magtposition i verden og hvorvidt magtstrukturerne i International Politik måske er under forandring. Hvordan står USA både internt og eksternt i forhold til sit internationale engagement? Hvordan forholder USA sig til krigen mellem Rusland og Ukraine? Og hvad med NATO? Hvordan forholder USA sig til krigen mellem Israel og Hamas? Kan Vladimir Putin give reel modstand til USA og Kina med sine nyere og alternative krigsformer? Hvilken rolle kan EU spille på den internationale scene trods interne store forskelle og spændinger? Har FN en egentlig chance for at skabe verdensfred? Hvordan forholder Danmark sig til verdenssituationen og hvordan påvirker det dansk udenrigspolitik? Dette er blot nogle af spørgsmålene, som dette forløb arbejder med.

For at undersøge alt dette, arbejdes der i forløbet både med overordnede teorier indenfor international politik og med cases, empiri og centrale fagbegreber, der alt sammen hjælper til at belyse de udfordringer og styrkeforhold, der er på spil på den internationale politiske scene. Som overordnede teorier og forståelsesramme anvendes realisme, idealisme og konstruktivisme, herunder Københavnerskolen.
I forløbet diskuterer eleverne bl.a., hvorvidt fremtidens internationale politik vil bære præg af en unipolær, bipolær, mulitpolær eller non-polær verdenssituation. Herunder inddragelse af de internationale aktørerne NATO, EU og FN.

Centrale begreber: Realisme, idealisme, konstruktivisme, Københavnerskolen, unipolær, bipolær, multipolaritet, ressourcemagt, hård og blød magt, magt som relation, kollektiv sikkerhed, magtbalance, anarki, sikkerhedsliggørelse, snævert og bredt sikkerhedsbegreb, diskursanalyse, determinanter, kapabiliteter, instrumenter, hybrid krigsførsel, protektionisme, isolationalisme, økonomisk interdependens, udenrigspolitik, småstat, aktivistisk udenrigspolitik, pragmatisk idealisme.

Grundbog: Global Politik, Hans Branner, 5. udg.
Supplerende materiale: Diverse artikler, klip mv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 34,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Tema 10: Præsidentvalg i et splittet USA

I dette forløb skal vi arbejde med amerikansk politik frem mod præsidentvalget i november.
Vi indleder forløbet med at se filmen 'Civil War' fordi filmen sætter vores hovedfokus i forløbet - polarisering i USA - på spidsen. Vi undersøger herefter de to kandidaters politiske program. Herudover ser vi på det føderale politiske system, på partierne og vælgernes adfærd, mediernes udvikling, polariseringens udvikling og på opfattelser af amerikansk udenrigspolitik. Afslutningsvist ser vi på valgresultatet og diskuterer dets betydning for USAs udvikling fremover.

Faglige mål:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Kernestof:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Tema 11. Dansk udenrigspolitik

I dette forløb skal vi diskutere svar på flg. problemformulering: Hvis der nu er usikkerhed om USA's sikkerhedsgaranti, hvilken udenrigspolitik bør DK så føre?

I forløbet undersøger vi rammerne for dansk udenrigspolitik. Vi ser på udviklingen fra den kolde krig til usikkerheden i det nuværende system under Trump. Vi ser på hvilke mål og midler en småstat som DK har til rådighed. Her anvender vi Rosenaus adaptionsmodel.

Herefter ser vi på udviklingen i dansk sikkerhedspolitik fra fodslæbende allieret under den kolde krig, over aktivistisk internationalisme i 90'erne, over krigene i Irak og Afghanistan i 00'erne og frem til den meget stærke, men også usikre alliance med USA.

Vi lukker forløbet af med et gruppebaseret projektarbejde med synopsis, hvor I i grupper skal diskutere DK's fremtidige sikkerhedspolitik.

Faglige mål:
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed


Kernestof:
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Tema 12: Det svage køn? Manderoller under pres

Dette forløb har fokuseret på kønsforskelle med særlig vægt på mænds identitetsdannelse og samfundets forventninger til dem. Eleverne har gennem en række moduler arbejdet med, hvordan manderoller er under pres i dagens samfund, og hvordan disse roller formes af både individuelle og strukturelle forhold.

I starten af forløbet blev der sat fokus på fordomme og stereotyper om, hvad en "rigtig mand" er, og hvordan disse forventninger kan påvirke mænds identitet og selvforståelse. Gennem diskussioner om kønsforskelle fra fødsel til død blev eleverne introduceret til teorier om køn, hvor spørgsmål om polarisering mellem drenge og piger i forhold til køn og ligestilling blev undersøgt. Herigennem har eleverne fået indsigt i køn som et socialt og kulturelt begreb, hvor socialiseringens rolle i dannelsen af kønsidentitet er central.

Derudover har eleverne arbejdet med sociologiske teorier om struktur-aktør-forholdet for at undersøge, hvorfor drenge ofte sakker bagud i skolen. Her blev teorier om maskulinitet og rolleforventninger inddraget, hvilket gav anledning til at diskutere, hvorfor unge mænd ofte ikke søger hjælp, selvom de mistrives. Denne problemstilling blev koblet til kulturelle mønstre, herunder de stigende idealer om kropsstyrke og bodybuilding, som er blevet populære blandt unge mænd.

Forløbet har også behandlet kønsforskelle i trivsel og præstationer i uddannelsessystemet, hvor eleverne har analyseret, hvordan drenges og pigers forskellige sociale baggrunde og forventninger påvirker deres resultater. Afslutningsvis arbejdede eleverne med strategier til at forbedre drengenes præstationer i folkeskolen.

Kernestoffet inden for sociologi blev løbende inddraget i forløbet, hvor begreber som identitetsdannelse, socialisering, normer og rollekonflikter blev anvendt til at forstå, hvordan køn og manderoller er under konstant påvirkning af samfundsmæssige forventninger og kulturelle normer. Dette blev sat i relation til diskussioner om ligestilling, både formelt og reelt, samt forskelle på kønnenes rettigheder og pligter i samfundet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Tema 13. Repeterende økonomi-forløb

I dette forløb skal I arbejde med at tilrettelægge en undervisningsgang for jeres klassekammerater med nedenstående overskrifter. Vi trækker primært på materiale, begreber og teorier fra jeres første økonomi-forløb

1. Hvad er en god økonomi? De økonomiske mål
2.  Hvordan hænger samfundets økonomi egentlig sammen? Blandingsøkonomi, Økonomisk kredsløb og konjunkturer, Forsyningsbalancen
3.  Makroøkonomiske teorier. Keynesianere og monetarister
4. Hvilken rolle spiller de offentlige finanser i økonomien? Offentlige sektors rolle, Finanspolitik
5. Hvor udfordret er den danske velfærdsstat? Velfærd,  Udfordringer, Velfærdsstat, Velfærdsmodeller
6. Hvilken rolle spiller pengeinstitutterne i økonomien? Pengepolitik. Inflationsbekæmpelse
7. Hvilken betydning har samhandlen med udlandet? Betalingsbalance Valutapolitik Konkurrenceevne
8. Hvordan påvirker globaliseringen økonomien? Globalisering og protektionisme Teorier om handel
9. Bør vi tale om en europæiske frem for en dansk økonomi? Økonomisk integration i EU
10. Er økonomien bæredygtig?
11. Klimapolitik Samspil mellem natur og økonomi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer