Holdet 2022 SA/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kristian Møller Bak
Hold 2022 SA/r (1r SA, 2r SA, 3r SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 SOC 0) Grundforløb - Bandekriminalitet
Titel 2 POL 1) Ideologier og partier i DK. Valget 1. nov.
Titel 3 SOC 1) Ensomhed - samfunds vs. individets problem?
Titel 4 SOC 2) Social differentiering og ulighed
Titel 5 POL 2) Demokrati og koranafbrænding
Titel 6 ØKO 1) Hvad er temperaturen på dansk økonomi?
Titel 7 ØKO 0) Grønt iværksætteri
Titel 8 ØKO 0) TF05 (SRO): White Saviorism 1
Titel 9 ØKO 2) Hvad er temperaturen på dansk økonomi?
Titel 10 ØKO 0) TF05 (SRO): White saviorism 2
Titel 11 Studierejse Kenya - Verdensmål
Titel 12 EU 1) EU under forandring
Titel 13 EU 2) EU under forandring
Titel 14 SOC 3) Det svage køn? Manderoller under pres
Titel 15 POL 3) Amerikansk politik og valget 2024
Titel 16 IP 1) Danmark i skyggen af USA, Rusland og Kina
Titel 17 ØKO 3) Hvad er temperaturen på dansk økonomi?
Titel 18 SOC 4) En oversigt over sociologier
Titel 19 POL 4) Opsamling i matrixgrupper
Titel 20 Eksamen - hvordan?
Titel 21 Forløb#13
Titel 22 Forløb#17

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 SOC 0) Grundforløb - Bandekriminalitet

Problemstillinger/fokuspunkter
- Begrebsdefinition: Hvad er kriminalitet og bandekriminalitet?
- Empiri: Hvor stort er omfanget - og hvor meget fylder bandekriminalitet?
- Teorier og forklaringer: Hvorfor bliver man bandekriminel? (Bourdieu og Honneth)
- Strafferationaler: Hvorfor (og hvordan) straffer samfundet de kriminelle? Hvordan straffes bandekriminelle?
- Politiske holdninger: Hvordan ser de forskellige partier på spørgsmålet om forebyggelse og straf?
- Velfærdsmodeller: Komparativt - er den universelle velfærdsmodel bedre til at begrænse/forebygge kriminalitet?
- Hvordan kan vi forstå virkningen af kriminalitetsforebyggende initiativer teoretisk? Casebaseret brug af teori.
- Introduktion til samfundsfagets hovedområder, empiriformer og metoder

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof
Bjørnstrup, Matthiesen, Skov: Fra drengestreger til bandekrig. Forlaget Columbus, 2017 side 12-13, 53-64
Luk Samfundet op (4. udgave – blå) 197-204, 110-115
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 POL 1) Ideologier og partier i DK. Valget 1. nov.

Formålet med forløbet har været at styrke elevernes forståelse af politiske ideologier, partiadfærd, vælgeradfærd og regeringens dannelse og rolle i det danske demokrati. Gennem både teoretiske og empiriske perspektiver har eleverne arbejdet med aktuelle data, partiernes ideologiske positioner og analyseret den politiske situation i forbindelse med Folketingsvalget 2022 og dannelsen af SVM-regeringen.

Forløbet har trænet følgende kompetencemål:

At kunne anvende samfundsfaglige begreber, teorier og modeller på aktuelle og historiske samfundsforhold.

At kunne formidle samfundsfaglig viden og egne resultater i et klart sprog.

At kunne diskutere og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger med inddragelse af relevante aktører og interesser.

Kernestof:
Politisk ideologi og partiadfærd

Vælgere og politisk deltagelse

Politiske beslutningsprocesser og regeringsdannelse

Mediernes rolle i demokratiet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 SOC 1) Ensomhed - samfunds vs. individets problem?

Dette forløb undersøger ensomhed som et fænomen i moderne samfund og spørger, om ensomhed primært er et individuelt problem eller et strukturelt samfundsproblem. Eleverne arbejder med både kvantitative og kvalitative metoder, og forløbet integrerer teorier om individualisering, sociale relationer, identitet og velfærd. Undervisningen veksler mellem oplæg, diskussion, casestudier og selvstændigt arbejde med data.


Faglige mål:
Anvende samfundsvidenskabelige teorier og begreber til at analysere sociale problemer som ensomhed

Formidle samfundsfaglig viden og argumentere på et fagligt grundlag

Indsamle, bearbejde og anvende empiri

Reflektere over samspillet mellem individ og samfund


Centrale begreber og teorier:

Individualisering (fx Ziehe, Beck)

Social differentiering og marginalisering

Velfærdsstatens rolle

Identitetsdannelse i senmoderniteten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 SOC 2) Social differentiering og ulighed

Social ulighed i Danmark – Hvordan står det til og hvad kan og bør vi gøre?

Centrale problemstillinger som er gennemgående for forløbet og som du kan diskutere og give et bud på ved forløbets afslutning:

I hvilken grad eksisterer der ulighed i Danmark og hvilke former for ulighed er der?
Hvordan har uligheden på forskellige områder udviklet sig i Danmark de sidste 20 år?
Hvorfor eksisterer der ulighed, og hvorfor har uligheden udviklet sig som den har?
Hvilke konsekvenser kan stigende ulighed have for samfundet?
I hvilken grad og hvordan er det muligt at reducere uligheden?
Hvad mener de politiske partier i Danmark om ulighed?
Hvordan er udviklingen i uligheden i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande?
Hvad er social arv og hvilken betydning har den for individers livsmuligheder?
Kan den sociale arv reduceres?  


Centrale faglige begreber som du kan anvende ved forløbets afslutning: Social arv, social mobilitet, habitus, doxa, felt, kapitaler, social ulighed, økonomisk ulighed, gini-koefficient, Lorenz kurve, lineær regression, velfærdsstatstyper, positive og negative frihedsrettigheder,

Centrale teorier som du kan anvende ved forløbets afslutning: Bourdieus teori om ulighed, ideologiernes forhold til ulighed,

Faglige mål som er i spil:

anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå 


anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser 


      forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
demonstrere viden om fagets identitet og metoder 

påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi 

på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog 

Kernestof som er i spil:
social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
politiske ideologier,
ligestilling mellem kønnene.
kvalitativ og kvantitativ metode
statistiske mål, herunder lineær regression
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 POL 2) Demokrati og koranafbrænding

Dette forløb tager udgangspunkt i debatten om demokrati og koranafbrænding, som fyldte en del i medierne hen over sommeren. Vi undersøger hvordan de politiske skillelinjer tegner sig i debatten,

med denne undervisning er at give eleverne en dybere forståelse af demokratiske rettigheder, medborgerskab og ytringsfrihed, samt at udfordre dem til at reflektere over komplekse etiske og juridiske spørgsmål i forbindelse med kontroversielle handlinger som koranafbrændning. Vi har særligt fokus på statens rolle: Bør staten gribe ind - og hvis ja, er løsningen så en lovforbud? Hvilke problemer kan det aflede? Hvad mener regeringen, opositionen, de troene, borgerne, forskerne, forfattere?

Undervejs i forløbet introduceres grundloven og lovbehandling (Magtens-tredeling). Vi analyserer og sammenligner forskellige demokratiforståelser, medborgerskabstyper og magtrelationer - herunder de diskursive forhold, som præger debatten

Faglige mål:
Redegøre for og anvende viden om politiske ideologier, demokratiopfattelser og politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU

Eleverne arbejder med forskellige former for demokratiopfattelser og politiske holdninger til ytringsfrihed og lovgivning (fx forbud mod koranafbrænding).

Analysere og diskutere samspillet mellem samfundets styringsformer og medborgerskab

Forløbet omhandler bl.a. statens rolle i regulering af ytringsfrihed, forholdet mellem individ og stat, samt medborgerskabstyper og borgernes deltagelse og rettigheder.

Forklare magt- og beslutningsprocesser samt betydningen af retssystemet og grundloven i et demokratisk samfund

Der arbejdes eksplicit med grundloven, lovgivningsprocessen og magtens tredeling i relation til ytringsfrihed og statens handlemuligheder.

Formulere, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 ØKO 1) Hvad er temperaturen på dansk økonomi?

Dette forløb tager udgangspunkt i dansk økonomi anno 2023.
Vi skal undersøge hvordan det står til med den danske samfundsøkonomi anno 2023 - 3 år efter landet lukkede pga. corona.

Med udgangspunkt i de økonomiske mål undersøger vi tilstanden i dansk økonomi. Vi har et særligt fokus på den voksende inflation som vi ser i både Danmark og resten af verden - hvad er inflation og hvorfor rammer den netop nu? Hvad er problemet med inflation? Og hvordan kan man politisk håndtere den?

Vi undersøger, udover de kortsigtede udfordringer for dansk økonomi, også de langsigtede udfordringer og muligheder for dansk økonomi.

Den overordnede problemstilling for forløbet er:
Hvilke muligheder og udfordringer står dansk økonomi over for 2023, og hvordan kan man politisk håndterre dette?

Begreber: Det økonomiske kredsløb, finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik, de økonomiske mål, velfærdsstatsmodeller, velfærdsstatens udfordringer, nedskæringsstrategi, udvidelsesstrategi, opkvalificeringsstrategi, konkurrenceevne,

Teorier: Keynesianisme, monetarisme, udbudsorienteret økonomer.


Centrale begreber og teorier:
Økonomisk kredsløb, hvordan måles økonomisk aktivitet/BNP, konjunkturer, økonomiske mål, finans-, penge- og valutapolitikken, strukturpolitik, konkurrenceevne, viden om væsentligste sektorer i DK øk,  
Økonomiske teorier: Monetarisme og keynesianisme

Faglige mål:
I forløbet har vi fokus på at kunne:

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 ØKO 0) TF05 (SRO): White Saviorism 1

I dette forløb undersøger vi udviklingsarbejde i Afrika med særligt fokus på fænomenet White Saviorism. Vi analyserer, hvordan vestlige aktører og medier fremstiller Afrika, og hvordan dette påvirker udviklingssamarbejder, magtforhold og lokal autonomi. Forløbet tematiserer kulturmøder, ulighed, globalisering og postkoloniale magtrelationer, og eleverne arbejder med både kvantitative og kvalitative data samt diskursanalyse og teorier om global ulighed og bistandspolitik.

Faglige mål:
Anvende samfundsfaglige begreber og teorier til at analysere internationale problemstillinger

Analysere globale uligheder og forholdet mellem udviklingslande og vestlige aktører

Perspektivere udviklingssamarbejde i forhold til magt, identitet og kultur

Formulere og undersøge problemstillinger vedrørende bistand og globalisering

Diskutere og vurdere samfundsmæssige indsatser ud fra forskellige aktørers synsvinkler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 ØKO 2) Hvad er temperaturen på dansk økonomi?

Forløbet bygger videre på et introducerende økonomiforløb 1 og fokuserer på at anvende økonomisk teori og empiri til at analysere tilstanden i dansk økonomi i 2023-2024. Med udgangspunkt i den aktuelle finanslov og centrale nøgletal undersøger vi både konjunktursituationen og de langsigtede udfordringer for dansk økonomi. Eleverne arbejder med økonomiske modeller, samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik samt diskuterer mulighederne for politisk indgriben gennem forskellige strategier.

Der inddrages aktuel empiri og data, bl.a. fra Danmarks Statistik, Altinget, og Politiken, og eleverne trænes i både kvalitativ og kvantitativ analyse samt faglig formidling.

Faglige mål:
Anvende samfundsøkonomiske teorier og begreber til at analysere økonomiske problemstillinger

Undersøge og diskutere samfundsmæssige forhold med brug af økonomisk empiri

Perspektivere økonomisk politik til aktuelle danske og internationale forhold

Indsamle, bearbejde og formidle samfundsfaglig viden

Diskutere velfærdsstatens rolle i et økonomisk og politisk perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 ØKO 0) TF05 (SRO): White saviorism 2

I dette forløb undersøger vi udviklingsarbejde i Afrika med særligt fokus på fænomenet White Saviorism. Vi analyserer, hvordan vestlige aktører og medier fremstiller Afrika, og hvordan dette påvirker udviklingssamarbejder, magtforhold og lokal autonomi. Forløbet tematiserer kulturmøder, ulighed, globalisering og postkoloniale magtrelationer, og eleverne arbejder med både kvantitative og kvalitative data samt diskursanalyse og teorier om global ulighed og bistandspolitik.

Faglige mål:
Anvende samfundsfaglige begreber og teorier til at analysere internationale problemstillinger

Analysere globale uligheder og forholdet mellem udviklingslande og vestlige aktører

Perspektivere udviklingssamarbejde i forhold til magt, identitet og kultur

Formulere og undersøge problemstillinger vedrørende bistand og globalisering

Diskutere og vurdere samfundsmæssige indsatser ud fra forskellige aktørers synsvinkler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 EU 1) EU under forandring

Forløbet tager udgangspunkt i den diskrepans der er mellem de grundtanker EU bygger på, og så den stigende tendens til nationalisme, grænsedragning og “venden sig indad” som ses blandt både europæiske politikere og borgere, f.eks. illustreret ved Brexit, Ungarns adfærd, og voksende højrenationalisme mv.

Derfor starter forløbet med en undersøgelse af, hvilke grundtanker EU bygger på (suverænitetsafgivelse, grænseoverskridende problemstillinger, fred ved at binde landene sammen, økonomisk samarbejde), samt en undersøgelse af hvordan disse tanker er udfordret i dag. Her undersøger eleverne blandt andet de europæiske befolkningers holdninger til EU og forskellige aspekter og elementer af det europæiske samarbejde. På baggrund af denne undersøgelse stiller vi spørgsmålet: Hvorfor bliver flere og flere kritiske over for det europæiske projekt? Her undersøger vi betydningen af globaliseringen, det indre marked, gældskrisen i de sydeuropæiske lande, EUs konvergenskrav, flygtningekrisen samt EUROEN. I forlængelse af borgernes øgede EU-skepticisme ser vi på, hvilken betydning skepticismen har for tilslutningen til de partier som sommetider benævnes som Højreorienterede eller populistiske partier. Hvad vil det sige, at de er højreorienterede og populistiske? Hvilken EU politik vil de føre og hvordan? Afslutningsvis diskuterer vi hvorhen EU bevæger sig, samt hvorhen EU bør bevæge sig. Dette gør vi bl.a. med udgangspunkt i forskellige aktørers synspunkter og integrationsteorierne. Undervejs har vi hele tiden Danmark for øje. Hvordan er den danske befolknings opbakning sammenlignet med de andre europæere? Hvilke fordele og ulemper har DK ud af at være med i EU?

Centrale begreber: Suverænitetsafgivelse, formel/reel suverænitet, integration i bredden og i dybden, indre marked, ØMU, EURO, Brexit, gældskrise, globalisering og globaliseringsteorier, populisme, EU-skepticisme, integrationsteorier (intergovernmentalisme, føderalisme, neo-funktionalisme), overstatslig, mellemstatslig, EU institutioner og lovgivningsproces.

Grundbog: Det Politiske Europa, Hans Branner, 3. Udgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 EU 2) EU under forandring

Forløbet tager udgangspunkt i den diskrepans der er mellem de grundtanker EU bygger på, og så den stigende tendens til nationalisme, grænsedragning og “venden sig indad” som ses blandt både europæiske politikere og borgere, f.eks. illustreret ved Brexit, Ungarns adfærd, og voksende højrenationalisme mv.

Derfor starter forløbet med en undersøgelse af, hvilke grundtanker EU bygger på (suverænitetsafgivelse, grænseoverskridende problemstillinger, fred ved at binde landene sammen, økonomisk samarbejde), samt en undersøgelse af hvordan disse tanker er udfordret i dag. Her undersøger eleverne blandt andet de europæiske befolkningers holdninger til EU og forskellige aspekter og elementer af det europæiske samarbejde. På baggrund af denne undersøgelse stiller vi spørgsmålet: Hvorfor bliver flere og flere kritiske over for det europæiske projekt? Her undersøger vi betydningen af globaliseringen, det indre marked, gældskrisen i de sydeuropæiske lande, EUs konvergenskrav, flygtningekrisen samt EUROEN. I forlængelse af borgernes øgede EU-skepticisme ser vi på, hvilken betydning skepticismen har for tilslutningen til de partier som sommetider benævnes som Højreorienterede eller populistiske partier. Hvad vil det sige, at de er højreorienterede og populistiske? Hvilken EU politik vil de føre og hvordan? Afslutningsvis diskuterer vi hvorhen EU bevæger sig, samt hvorhen EU bør bevæge sig. Dette gør vi bl.a. med udgangspunkt i forskellige aktørers synspunkter og integrationsteorierne. Undervejs har vi hele tiden Danmark for øje. Hvordan er den danske befolknings opbakning sammenlignet med de andre europæere? Hvilke fordele og ulemper har DK ud af at være med i EU?

Centrale begreber: Suverænitetsafgivelse, formel/reel suverænitet, integration i bredden og i dybden, indre marked, ØMU, EURO, Brexit, gældskrise, globalisering og globaliseringsteorier, populisme, EU-skepticisme, integrationsteorier (intergovernmentalisme, føderalisme, neo-funktionalisme), overstatslig, mellemstatslig, EU institutioner og lovgivningsproces.

Grundbog: Det Politiske Europa, Hans Branner, 3. Udgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 SOC 3) Det svage køn? Manderoller under pres

Dette forløb har fokuseret på kønsforskelle med særlig vægt på mænds identitetsdannelse og samfundets forventninger til dem. Eleverne har gennem en række moduler arbejdet med, hvordan manderoller er under pres i dagens samfund, og hvordan disse roller formes af både individuelle og strukturelle forhold.

I starten af forløbet blev der sat fokus på fordomme og stereotyper om, hvad en "rigtig mand" er, og hvordan disse forventninger kan påvirke mænds identitet og selvforståelse. Gennem diskussioner om kønsforskelle fra fødsel til død blev eleverne introduceret til teorier om køn, hvor spørgsmål om polarisering mellem drenge og piger i forhold til køn og ligestilling blev undersøgt. Herigennem har eleverne fået indsigt i køn som et socialt og kulturelt begreb, hvor socialiseringens rolle i dannelsen af kønsidentitet er central.

Derudover har eleverne arbejdet med sociologiske teorier om struktur-aktør-forholdet for at undersøge, hvorfor drenge ofte sakker bagud i skolen. Her blev teorier om maskulinitet og rolleforventninger inddraget, hvilket gav anledning til at diskutere, hvorfor unge mænd ofte ikke søger hjælp, selvom de mistrives. Denne problemstilling blev koblet til kulturelle mønstre, herunder de stigende idealer om kropsstyrke og bodybuilding, som er blevet populære blandt unge mænd.

Forløbet har også behandlet kønsforskelle i trivsel og præstationer i uddannelsessystemet, hvor eleverne har analyseret, hvordan drenges og pigers forskellige sociale baggrunde og forventninger påvirker deres resultater. Afslutningsvis arbejdede eleverne med strategier til at forbedre drengenes præstationer i folkeskolen.

Kernestoffet inden for sociologi blev løbende inddraget i forløbet, hvor begreber som identitetsdannelse, socialisering, normer og rollekonflikter blev anvendt til at forstå, hvordan køn og manderoller er under konstant påvirkning af samfundsmæssige forventninger og kulturelle normer. Dette blev sat i relation til diskussioner om ligestilling, både formelt og reelt, samt forskelle på kønnenes rettigheder og pligter i samfundet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 POL 3) Amerikansk politik og valget 2024

Forløbet tager udgangspunkt i det amerikanske præsidentvalg 2024 og undersøger de politiske, institutionelle og samfundsmæssige forhold, der former valget. Eleverne arbejder med partiernes ideologier, vælgeradfærd, valgsystemet, stigende polarisering, mediernes rolle og USA’s demokratiske udfordringer. Forløbet inddrager både samfundsfaglige teorier, aktuel empiri og medieanalyser, og afsluttes med en diskussion af valgresultatet og dets mulige konsekvenser for amerikansk og global politik.

Faglige mål:
Redegøre for og anvende viden om politiske ideologier, beslutningsprocesser og styreformer

Analysere og diskutere vælgeradfærd med brug af relevante modeller

Undersøge mediernes betydning for politisk kommunikation og meningsdannelse

Anvende kvantitative og kvalitative data i samfundsfaglige analyser

Diskutere konsekvenser af politisk polarisering og medialisering

Perspektivere amerikanske forhold til danske og globale sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 IP 1) Danmark i skyggen af USA, Rusland og Kina

Det forløb handler om International politik og de forandringer der sker i disse år. Fokus er både på centrale konflikter, herunder Ukraine-krigen og stormagtsspillet mellem Kina og USA, som på hvor disse forandringer stiller småstaten Danmark.

Udgangspunktet for forløbet er, at polariteten og den internationale orden er under forandring i disse år. Vi undersøger i den sammenhæng, hvad det er der sker med magtfordelingen i verden, og hvad magt i IP er for en størrelse.
I den forbindelse undersøger vi hvad der karakteriserer forholdet mellem USA og Kina, og vi prøver at forstå hvad der er der er på spil her.  Hvorfor agerer Kina og USA som de gør?

Ligeså undersøger vi årsagerne til krigen i Ukraine - hvorfor har Rusland invaderet Ukraine og startet en krig? Vi undersøger forskellige forklaringer med særlig fokus på russisk selvforståelse, NATOs historie, formål, udvidelse mv.
Ifmb. med Ukrainekrigen undersøger vi også hvordan Vesten skal og kan forholde sig i forhold til Rusland, ligesom vi ser på og undersøger hvilken rolle FN kan spille.

Afslutningsvis undersøger vi hvad der historisk har karakteriseret dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, ligesom vi diskuterer hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik DK bør og kan føre i lyset af de forandringer der sker i verden netop nu med krig i europa, og et USA der er stadig større grad orienterer sig mod asien og Kina.

Teorier: Realisme, neo-realisme, liberalisme (idealisme), konstruktivisme

Begreber: Hård og blød magt, kapabiliteter, determinanter, instrumenter, udenrigpolitiske mål og midler,

Faglige mål:
I forløbet har vi fokus på at kunne:

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 ØKO 3) Hvad er temperaturen på dansk økonomi?

Kort opsamling på Økonomi 1+2, med følgende beskrivelse:
Forløbet bygger videre på et introducerende økonomiforløb 1+2, og fokuserer på at anvende økonomisk teori og empiri til at analysere tilstanden i dansk økonomi i 2025.

Eleverne arbejder med økonomiske modeller, samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik samt diskuterer mulighederne for politisk indgriben gennem forskellige strategier.


Faglige mål:
Anvende samfundsøkonomiske teorier og begreber til at analysere økonomiske problemstillinger

Undersøge og diskutere samfundsmæssige forhold med brug af økonomisk empiri

Perspektivere økonomisk politik til aktuelle danske og internationale forhold

Indsamle, bearbejde og formidle samfundsfaglig viden

Diskutere velfærdsstatens rolle i et økonomisk og politisk perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 SOC 4) En oversigt over sociologier

Forløbet har til formål at samle op på centrale sociologiske tilgange og teoretikere, som eleverne har mødt gennem undervisningen. Der arbejdes med at forstå, sammenligne og anvende forskellige sociologiske perspektiver med henblik på at kunne analysere og diskutere samfundsmæssige fænomener som socialisering, identitet, fællesskab, normer og afvigelse.
Forløbet foregår delvist som elev-elev undervisninger med oplæg.

Eleverne arbejder tematisk og teoretisk og anvender de forskellige teorier i praksis gennem opgaver, cases og diskussioner. Forløbet har også fokus på repetition og perspektivering forud for skriftlig og mundtlig eksamen.

Faglige mål:
Redegøre for og anvende viden om sociologiske teorier og begreber

Anvende teoretiske perspektiver til at analysere sociale fænomener og problemstillinger

Diskutere forskelle og ligheder mellem sociologiske skoler

Reflektere over individets samspil med samfundet og kulturelle normer

Perspektivere aktuelle problemstillinger med brug af sociologisk teori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 POL 4) Opsamling i matrixgrupper

Dette opsamlende forløb har til formål at skabe overblik over centrale politiske temaer og begreber, som eleverne har arbejdet med gennem undervisningen. Forløbet forbereder eleverne på skriftlig og mundtlig eksamen og træner dem i at anvende faglige begreber og teorier til at analysere og diskutere politiske forhold og problemstillinger.

Gennem elev-oplæg får eleverne mulighed for at repetere og perspektivere følgende nøgleområder i dansk politik.

Forløbets indhold – Oplæg og fokusområder:
Politiske ideologier

Klassiske og moderne ideologier, ideologikritik, ideologiske forgreninger

Politiske skillelinjer

Højre/venstre, centrum/periferi, global/national, autoritær/liberal

Fordelings- og værdipolitik

Social ulighed, skat, klima, kultur, identitet, retsstat

Populisme og identitetspolitik

Populismebegrebet, "folkets vilje", identitet som politisk faktor

Partiadfærd

Interesseparti, catch-all-parti, nichepartier, Downs’ model, medianvælgerteori

Vælgeradfærd

Michiganmodellen, issue voting, klassetilknytning, partiloyalitet

Medier og politik

Medialisering, spin, fake news, dagsordensætning og framing

Magt

Definitioner på magt (Lukes, Weber, Dahl), direkte/indirekte magt, institutionel magt

Politisk kultur og medborgerskab

Demokratiopfattelser, deltagelsesformer, medborgerskabstyper (aktiv, passiv, autonom)

Faglige mål:
Redegøre for og anvende viden om politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Analysere vælgeradfærd og politiske beslutningsprocesser

Diskutere mediernes rolle og politisk kommunikation

Reflektere over magt, medborgerskab og politisk kultur

Anvende samfundsfaglige begreber i konkrete og aktuelle sammenhænge

Perspektivere politiske forhold i Danmark med relevante modeller og teorier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Forløb#13

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 22 Forløb#17

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer