Holdet 2022 SA/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Nicolai Schaarup Honoré, Peter Mark Jacobsen
Hold 2022 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Bandekriminalitet
Titel 2 Politik i Danmark: Folketingsvalg 22 og demokrati
Titel 3 Velfærdsmodeller anno 2023
Titel 4 Hvorfor er så mange unge ensomme?
Titel 5 Hvordan påvirker medierne demokratisk politik?
Titel 6 Kan dansk økonomi omstilles til grøn økonomi?
Titel 7 Hvorfor stemmer mænd og kvinder forskelligt?
Titel 8 Kan EU håndtere klima-, sikkerhed og migration?
Titel 9 Magtens betydning i IP
Titel 10 Præsidentvalg i USA 2024
Titel 11 Ny amerikansk udenrigspolitik?
Titel 12 Er DK for lille til egen udenrigspolitik
Titel 13 Det svage køn?  Manderoller under pres
Titel 14 Økonomi 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Bandekriminalitet



Problemstillinger/fokuspunkter
- Begrebsdefinition: Hvad er kriminalitet og bandekriminalitet?
- Empiri: Hvor stort er omfanget - og hvor meget fylder bandekriminalitet?
- Teorier og forklaringer: Hvorfor bliver man bandekriminel? (Bourdieu og Honneth)
- Strafferationaler: Hvorfor (og hvordan) straffer samfundet de kriminelle? Hvordan straffes bandekriminelle?
- Politiske holdninger: Hvordan ser de forskellige partier på spørgsmålet om forebyggelse og straf?
- Velfærdsmodeller: Komparativt - er den universelle velfærdsmodel bedre til at begrænse/forebygge kriminalitet?
- Hvordan kan vi forstå virkningen af kriminalitetsforebyggende initiativer teoretisk? Casebaseret brug af teori.
- Introduktion til samfundsfagets hovedområder, empiriformer og metoder

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof
Bjørnstrup, Matthiesen, Skov: Fra drengestreger til bandekrig. Forlaget Columbus, 2017 side 12-13, 53-64
Luk Samfundet op (4. udgave – blå) 197-204, 110-115

Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Politik i Danmark: Folketingsvalg 22 og demokrati

Politik og valg i Danmark

Hvordan kan det være at Mette Frederiksen ikke valgte at lave en rød regering, i efteråret 2022, når nu hun - på papiret - havde et flertal til at gøre dette?

Hvordan kan det være at Lars Lykke Rasmussen igen, igen (for)blev i midten af dansk politik? Svaret på disse spørgsmål hænger uløseligt sammen.

I dette forløb, så arbejdede vi med det danske Folketingsvalg 2022. 

I forbindelse med valget til det danske Folketing i efteråret 2022, så var vi så heldige at starte undervisningen i samfundsfag i det - som viste sig at blive en historisk brydningstid - dannelsen af SMV regeringen.

Hvad er politik, hvad er demokrati, hvordan vælges danske politikere til Folketinget, hvad kan de bestemme, kan Dronning Magrethe få dit hovede hugget af med et pennestrøg, hvorfor er Mette Frederiksen blevet samarbejdspartner med (indtil flere) tidligere politiske modstandere og hvorfor snakkede vi om Store Bededag i foråret 2023? Disse spørgsmål og mange flere ser vi nærmere på i dette forløb omkring Valget i 2022 og det danske demokrati.


01: Opstart og valgdag 22
02: Hvem vandt valget? Hvad er partiernes mærkesager?
03: Pitch dit parti!
04 Ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme
05: Ideologiske forgreninger og partfilm (Valg: Regeringsdannelse december 2022
06: Rød/blå blok.... og en højaktuel regeringsdannelse
07 Regeringsspillet
08: Ellemanns svære valg 22: med eller mod Mette F?
09: Citatburgeren/PEEL - Hvordan bruger man citater i samfundsfag?
10: Samf opgave 1/Argumenter IMOD Ellenman-Jensens beslutning om at gå i regering 2022
11: Hvem styrer hvad? Demokratiformer i Danmark og Schweiz
12: Demokrati i praksis -  Det danske politiske system og magt (Hvad mener 1S er vigtigst)
13: Den parlamentariske styringskæde i praksis
14: Magt og magtens tredeling
15: Regeringen og Folketinget
16: Demokrati under pres?
Redskaber til brug i samfundsfag
Om modeller og tabeller i samfundsfag
Citatburgeren/PEEL-modellen


Vigtige begreber i forløbet
Kap 5: Politiske ideologier, Adfærdstrekanten, blå blok, den grønne ideologi, Downs model, fordelingspolitik, ideologi , klassisk liberalisme, konservatisme, liberalismens, ideologier (regressiv og progessiv), mekanisk samfundsopfattelse, Molins model, nationalkonservatisme, organisk samfundsopfattelse, populisme,  rød blok, samfundsopfattelse (mekanisk og organisk), det senmoderne samfund, socialdemokratisme, socialisme (revolutionær), socialkonservatisme, socialliberalisme, stemmemaksimering, værdipolitik mm.

Vigtige begreber fra kap 6: Det politiske system i Danmark
Autokrati, catch all-parti, checks and balances, deltagelsesdemokrati, demokrati, direkte demokrati, flerpartisystem, græsrodsbevægelse, implementeringsfasen, initiativfasen, interesseorganisation, kernevælger, klasseparti, konkurrencedemokrati, lovforberedelsesfasen, lovgivningsprocessen, magtformer, magtdelingslæren (lovgivende, udøvende, dømmende),marginalvælger, medborger, mindretalskoalition, modborger, negativ parlamentarisme, oppositionsparti, parlamentarisk demokrati, parlamentarisk styringskæde, politisk forbruger, positiv parlamentarisme, regering, regeringspartier, repræsentativt demokrati, retssamfund, retssystem, rettigheder og pligter, staten, teokrati, to-instansprincippet, topartisystem


Se alle slides og øvelser fra forløbet her:
https://drive.google.com/drive/folders/145QpCpf9GwVPCUWW9KO5O26Z7U7lqBmI?usp=share_link

Se vigtige figurer fra forløbet her:
$Figurevaluering: Dansk valg 22/23
https://docs.google.com/presentation/d/1wiA2rLKd5Y6z_oVpnIZCL7YI8Su2yPsJXkkGEycbBno/edit?usp=sharing

Se og øv på dig på begreberne fra lektierne her:
Brøndum (2017) Kapitel 5
https://quizlet.com/753733252/kap-5-politiske-ideologier-flash-cards/

Brøndum (2017) Kapitel 6
https://quizlet.com/787104553/kap-6-det-politiske-system-i-danmark-flash-cards/

Faglige mål:
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Velfærdsmodeller anno 2023

Kort forløb om den danske velfærdsstat og den udfordringer. Vi belyser spørgsmålene:

Hvad er en velfærdsstat?
Hvordan har den danske velfærdsstat udviklet sig?
Hvordan fungerer det danske skattesystem?
Hvilke funktioner har velfærdsstaten i det danske samfund?
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for og er konkurrencestaten svaret på disse udfordringer?

Centrale begreber:
Esping-Andersens velfærdstypologi:
- den universelle, den korporative og den residuale velfærdsmodel
Rets-, forsikrings- og skønsprincip
Serviceydelser og overførselsindkomster
Progressivt skattesystem
Sammenhængen mellem social mobilitet, fattigdom og lykke i lande med forskellige velfærdsmodeller
Interne udfordringer til velfærdsstaten:
- demografiske ændringer
- stigende individualisering
- stigende forventninger
Eksterne udfordringer til velfærdsstaten:
- stigende international konkurrence og globalisering
- immigration
Konkurrencestaten
Nedskæringsstrategi og udvidelsesstrategi
Udlicitering, empowerment, privatisering og brugerbetaling

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf

Materialer:
Luk samfundet op. s 201-220

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvorfor er så mange unge ensomme?


Dette forløb handler om ensomhed i Danmark.
Forløbet tager sit afsæt i, at vi undersøger hvad ensomhed er, og på baggrund heraf undersøger vi omfanget empirisk i Danmark blandt forskellige grupper.
I forlængelse heraf undersøger vi og diskuterer vi forskellige årsager til ensomhed.

Teori: Honneth, Rosa, Giddens, Baumann, Maffesoli

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvordan påvirker medierne demokratisk politik?

I forløbet undersøger vi flg problemstillinger:
- Hvilke roller har medierne i et demokrati?
- Hvad karakteriserer den danske befolknings medieforbrug?
- Hvem har magten - politikerne eller medierne?
- Hvordan påvirker medialisering demokratisk politik?
- Hvordan har sociale medier ændret kampen om dagsordenen?

Centrale begreber:
Medierne som vagthund
Forholdet mellem borgere, politikere og medier
Nyhedskriterierne
Politisk meningsdannelse og medierne
Medierne som gatekeepere
Mediernes dagsorden <--> Offentlig dagsorden <--> Politikernes dagsorden
Politisk kommunikation: priming og framing
Medialisering
Teorier om mediernes effekt på vælgerne: Kanyleteori, totrinshypotesen, referencemodellen og RAS-modellen
Issue-mapping
Dempol og SoMe: mobilliseringshypotesen og forstærkelseshypotesen


Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser


Kernestof:
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kan dansk økonomi omstilles til grøn økonomi?

I forløbet undersøger vi flg spørgsmål:
- Hvordan skal der prioriteres mellem forskellige behov i samfundet?
- HVordan hænger økonomien sammen?
- Hvad er en god økonomi?
- Hvordan kan økonomien styres?
- Hvor meget skal politikerne blande sig i den økonomiske udvikling?
- Hvor grøn kan vi gøre DK's øk?
- Er DK på sporet mod en bæredygtig fremtid?
- Kan vi forandre dansk økonomi til en grøn økonomi?

Centrale begreber:
- Maslows behovspyramide
- Markedsmekanismen og prisdannelsen: udbud og efterspørgsel
- Det økonomiske kredsløb
-  Skattesystemet i DK
- Økonomiske mål: øk vækst i BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, off budget, bæredygtig udvikling, lighed
- Økonomiske konjunkturer
- PLanøkonomi og markedsøkonomi og blandingsøkonomi
- Finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik
- CO2-afgift • Det grønne BNP,  Cirkulær økonomi,  Grøn vækst • Produceret kapital,  Netto-nul-tænkning • Human kapital,  Relativ afkobling • Naturens kapital, Absolut afkobling , Tippingpoint, Rebound-effekt • CO2-intensitet, CO2-lækage • Det økologiske fodaftryk
• Diskonteringsrenten • Biokapaciteten

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof:
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
-  Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.


Anvendt grundbogsmateriale:
Luk samfundet op s 167-195; 4. udg
Basal økonomi s 72-89
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Hvorfor stemmer mænd og kvinder forskelligt?

I forløbet undersøger vi flg problemstillinger:
- Hvorfor stemmer mænd og kvinder forskelligt, når nu kønnene er mere ligestillede end tidligere?
- Hvordan ser mænd og kvinder på ligestilling?
- Har mænd tabt ligestillingen? Er der ligestilling i dag?
- Hvilke skillelinjer deler vælgerne? Lipset & Rokkan
- Hvorfor stemmer vælgerne som de gør? Columbia-skolen
- Hvorfor stemmer vælgerne som de gør? Michigan-modellen og Rational Choice

I slutningen af forløbet gennemfører eleverne et projektarbejde med problemformulering, operationalisering af forløbets centrale hypotese og dataindsamling gennem interview og præsentation i synopsis

Faglige mål:
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kan EU håndtere klima-, sikkerhed og migration?

Forløbet falder i to dele - første del frem til EP24-valget, hvor vi undersøger
- det politiske system i EU
- grupperne i parlamentet
- skillelinjer i det europæsiske vælgerkorps
- EP-valg som 2.ordensvalg
- klima, sikkerhed og migration som issues i europæisk politik

Forløbets anden del falder efter sommerferien og her giver vi forløbet en stærkere teoretisk overbygning, idet vi dykker ned i den europæiske integrationshistorie.. Her ser vi på:
- EU: union, organisation og politik
- Hvilke udfordringer står EU over for - en sikkerhedspolitisk trussel, en økonomisk trussel og en teknologisk trussel.
- Hvordan kan vi forklare den europæiske integration?
Hvordan vil den økonomiske integration i EU udvikle sig fremover?

Forløbet afsluttes med et synopsis-projekt om EU's håndtering af kriserne


Teorier: neofunktionalisme, føderalisme, intergivernmentalisme


Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Magtens betydning i IP

I dette forløb introducerer vi den sidste del af samfundsfag - international politik. Vi fokuserer på begrebet magt og ser på magtens fordeling over kloden og ser på hvordan den forvaltes af centrale aktører

Først definerer vi fem megatrends: 1 En verdensorden forsvinder 2 Demokratiet på tilbagetog 3 Klimakrisen forstærkes 4 Stigende flygtninge- og migrationsstrømme 5 Globalisering under pres
Herefter definerer vi magtbegrebets dimensioner: ressourcemagt og magt som relation og strukturel magt, samt hård og blød magt. VI undersøger magthierarkierne mellem staterne, gennemgår forløbets centrale teorier neorealisme og neoliberalisme og afslutningsvist gennemfører vi et projektarbejde om Ukrainekrigen

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Kernestof:
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Materialer til synopsis:
Jens Worning i RÆSON sep 2024.Hvordan ser en forhandlet fred med Putin ud
Klaus Krogsbæk i Ræson 2024. Ukraine kan ganske enkelt ikke klare sig uden eskalering. Er Vesten klar på det
Politiken sep 2024. Mediechef. Vesten er ved at tabe en krig, de slet ikke har fattet omfanget af - politiken.dk
Weekendavisen sep 2024. Biden følger Putins spilleregler
DR Explainer 2024. erfor opruster Europa imod den russiske trussel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Præsidentvalg i USA 2024

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Er DK for lille til egen udenrigspolitik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer