Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Ordrup Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Christina Stefansen, Pernille Byberg Christoffersen
|
|
Hold
|
2023 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro til dansk - litterære genrer
Arbejde med litterære genrebegreber og introducerende tekstdiskussion på baggrund af: "Værktøjskasse til de litterære genrer" (CS)
Fokus på begreberne lyrik, epik samt dramatik sat op mod begreberne digt og prosa; desuden diskussion af undergenrerne novelle, roman, eventyr, prosadigt, kortprosa, tragedie og komedie.
Andre fagbegreber, som blev introduceret: inter- og metatekstualitet, neologismer, antropomorfisering, antitetisk ordvalg, metaforer; anvendelse af bestemte ordklasser i forskellige tekster.
Følgende tekster blev diskuteret mhp. genre, tema og sproglige virkemidler:
Morten Nielsen: Foraarets Horisont (1948) - uddrag
Simon Grotrian: Hest på et glastag (2000)
H.C. Andersen: Kjærestefolkene (1844) - uddrag
Yahya Hassan: BARNDOM (2013)
Peter Adolphsen: Ved Højer Sluse (2000)
Samlet omfang: ca. 5 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Oldtid og middelalder (værk 1)
Kernestof:
Tekster fra Falkenstjerne 1:
Uddrag af "Vølvens Spådom" (Eddaen) - om ragnarok
'Ravnkel Frøjsgodes saga' (værk 1)
”Ebbe Skammelsøn”
”Germand Gladensvend”
”Harpens kraft”
Supplerende stof:
Notater v/ CS om saga og folkeviser samt perioderne: oldtid og middelalder
Analyserende artikel om folkeviserne "Ravnen" og "Kirstin" i Sorten Mulds udgave fra 'Mark II', 1997
Baggrundsviden om vikingetiden fra Nationalmuseet: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/ (besøgt november 2023)
Fokus i forløbet: overgang fra asatro til kristendom; slægt vs. individ; overgang fra barn til voksen. Forløbet har desuden introduceret eleverne til arbejdet med den analyserende artikel.
Samlet omfang: ca. 50 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Renæssance og barok
Kernestof:
(Tekster primært fra Falkenstjerne 1)
1500-tallet: renæssancen
Erasmus af Rotterdam: "Om krig" (ca. 1500)
Tycho Brahe: "Danmark, hvad har jeg forbrudt?" (1597)
1600-tallet: barokken og enevælden
Thomas Kingo: "Keed af Verden..." (1681)
Thomas Kingo: "Sølv-Bierget ved Kongsberg" (1685)
Supplerende stof:
CS-notat med gennemgang af perioderne baseret på Litteraturhåndbogen
Udsendelse fra DR: 'Liv i renæssancen' 1:6, 2009 (tilrettelæggelse: Liv Helle Thomsen): http://www.dr.dk/undervisning/historie/liv-i-renaessancen
Billeder fra barokken: Versailles, Louis d. XIV samt vanitasmalerier af Pieter Claesz, Edwaert Collier og Antonio de Pereda samt kobberstik fra Kingos Aandelige Siunge-Kors Anden Part
Ole Schultz Larsens 'Håndbog til dansk': s. 240-247 om billedanalyse (fokus på denotativt og konnotativt indhold, komposition, perspektiv, lys, farver samt tematisk tolkning (inkl. brug af vanitassymboler)
Analyserende artikel om døden i barokken: David Bailly: ”Vanitas” fra 1651
Fokus i forløbet: renæssancemennesket med fokus på videnskaben; barokkens dualisme og vanitas (forgængelighed og død). Desuden begreber til billedanalyse.
Samlet omfang: ca. 15 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Episk prosa og litterære metoder
Kernestof:
Pia Juul: "Opgang" (2001) - fokus på komposition => tematisk fortolkning
Naja Marie Aidt: "Kvinden i baren" (2008) - fokus på den moderne novelle (herunder komposition, fremstillingsform, fortæller og synsvinkel) => tematisk fortolkning
Naja Maria Aidt: "Som englene flyver" (1993) - fokus på komposition, fortæller, synsvinkel, fremstillingsform og personkarakteristik => tematisk fortolkning (nykritisk metode) - herefter anvendelse af andre litterære metoder i dansk:
- socialhistorisk/ ideologikritisk metode
- biografisk metode
- psykoanalytisk metode
- strukturalistisk metode
=> eklektisk læsning
Supplerende stof:
Ole Schultz Larsens 'Håndbog til dansk', s. 87-99 (om metoderne), s. 46-65 (om komposition, fortæller og fremstillingsformer) samt s. 79 (om novellegenren)
Analyserende artikel om Kristin Vegos ”Be my baby” fra novellesamlingen 'Se en sidste gang på alt smukt' (2022)
Lille skriftlig prøve: komposition, fremstillingsformer, fortæller og synsvinkel
Fokus på centrale begreber og værktøjer til litterær analyse af episk prosa (især den moderne novelle) - herunder bevidsthed om forskellige metoder i danskfaget.
Omfang: ca. 40 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Oplysningstid
Kernestof:
Ludvig Holberg: af "Epistola XLVI" (1748)
Ludvig Holberg: af "Niels Klims underjordiske Rejse" (1741); s. 207-211 i Falkenstjerne 1
Jean-Jacques Rousseau: af "Èmile" (1762)
Supplerende stof:
Periodeoversigt på baggrund af Litteraturhåndbogen (CS)
Dokumentar: "Historien om Danmark", episode 7 om enevælde og oplysningstid, DR 2017 (instr. Louise Jappe)
Fokus i forløbet: oplysningstankerne ("den naturlige lov") og Holbergs kritik af ufornuften.
Samlet omfang: ca. 10 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Dokumentarfilm (værk 2)
Kernestof:
"De danske ukrainekrigere" (dokumentarfilm; red. Erling Groth, DR, 2023)
"Fodboldens usynlige syge" (første afsnit; red. Niels Jakob Schøtt, DR, 2023)
Supplerende stof:
Fra 'Håndbog til dansk': teori om fakta-/fiktionskoder og dokumentargenren s. 223-228, hjælp til analyse af dokumentarfilm s. 284-285 samt følgende sider med uddybninger: s. 155 om retoriske appelformer, s. 293-294 om billedbeskæring og perspektiv, s. 296 om lyd og lys samt s. 297-298 om klipning.
Analyserende artikel om første afsnit af DR-dokumentaren ”Dødelige drømmekroppe” (red. Sara Pagh Kofoed og Jonatan Placing, 2023).
Fokus: arbejde med dokumentarfilmgenren, herunder dokumentarfilmstyper, fakta- og fiktionskoder, fortæller, dramaturgi, lys, lyd og billede/perspektiv. Klassen arbejdede med "De danske ukrainekrigere" (2023) som værk - oplæg i grupper.
Samlet omfang: ca. 15 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Romantikken
Kernestof:
Henrik Steffens: ”Romantikens Evangelium” (1802) IN Brodersen & Møller Kristensens Litteraturudvalg 2
Tekster fra Falkenstjerne 1:
Adam Oehlenschläger: ”Guldhornene” (1802)
N.F.S. Grundtvig: "Oplysning" (1839)
Schack von Staffeldt: ”Indvielsen” (1804)
St. St. Blicher: ”Sildig Opvaagnen” (1828)
Johan Ludvig Heiberg: af "Om vore nationale Forlystelser" (1830)
Tekster fra Falkenstjerne 2:
H.C. Andersen: "Skyggen" (1847)
Supplerende stof:
Litteraturhåndbogen
Billeder fra perioden (dansk guldalder)
Fokus i forløbet: De forskellige strømninger i perioden (natursyn, organismetanken, panteisme; biedermeier => romantisme; nationalromantik; nyplatonisme).
Samlet omfang: ca. 50 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Det folkelige gennembrud (DHO)
Tværfagligt forløb med historie => DHO om det folkelige gennembrud (sociale forhold/ social indignation/ politisk organisering).
Kernestof:
Jeppe Aakjær: ”Min hjemmen” (1901) og ”Jens Vejmand” (1905)
Martin Andersen Nexø: 'Pelle Erobreren' (1906-10; uddrag)
Martin Andersen Nexø: "Tyvetøs" (1901)
Martin Andersen Nexø: "Idioten" (1911)
Erik Henningsen: "Barnemordet" (maleri fra 1886)
Supplerende stof:
Litteraturhåndbogen om det folkelige gennembrud
Lille film om Nexø fra Kulturcenter Assistens: https://video.kk.dk/video/67644474/martin-andersen-nexo
Udvalg af billeder af L.A. Ring samt H.A. Brendekilde som eksempler på tidens kunst
Lange linjer:
Eleverne har inden DHO-forløbet gennemgået litteraturhistorien fra oldtiden til romantikken.
Repetition af litterære metoder.
Samlet omfang: ca. 40 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Selvvalgt værk (værk 3)
Ved dette forløb får eleverne mulighed for selvstændigt at fordybe sig i en dansksproget roman fra nyere tid. Elevernes selvstædige læsning leder til en skriftlig aflevering med fokus på at omforme den privat læsning af værket til en danskfaglig analyserende artikel. Eleverne skal derfor her træne på egen hånd at overskue et større tekstmateriale, bearbejde det og udlede væsentlige citater og pointer fra værket, og sidst men ikke mindst udvælge, strukturere og producere et skriftligt produkt.
Kompetencemål for forløbet:
• Eleven kan reflektere over strategier til selvstændig læsning af en episk tekst som en roman.
• Eleven kan på egen hånd aktivere danskfaglig metode og begreber til analyse af værket.
• Eleven kan formidle sin analyse og overordnet læsning i danskfagets skriftlige genre den analyserende artikel.
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Introskriv til Dansk - 2.b
|
15-08-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Når pennen er mægtigere - Retorik og argumentation
Formålet med forløbet er at opbygge elevens bevidsthed om sproget som et instrument, som vi kan analysere på og bør være bevidste om. Mere konkret skal eleven opnå en grundlæggende forståelse for analyse af taler og artikler, samt begreberne Ciceros pentagram, appelformerne og Toulmins argumentations model.
Eleven vil desuden stifte bekendtskab med diskursanalyse, som indgår i den større samtale om sproget i forskellige kommunikationssituationer og hvordan sproget former vores forståelse af verden.
Gennem læsning af teorien og praktiske og kreative arbejdsopgaver i klassen forventes det at eleven vil være i stand til at kunne redegøre for forløbets væsentligste begreber, og dernæst kunne bruge disse begreber til en analyse af blandt andet taler, debatter og lign.
Kompetencemål for forløbet:
- at eleven kan identificere og anvende de grundlæggende begreber: Ciceros pentagram, appelformer og Toulmins model i simpel og udvidet version.
- at eleven kan genkende og anvende sproglige billeder (metafor, personificering og besjæling) i forbindelse med tekstlæsning.
- at eleven kan redegøre for diskursanalyse og anvende de to begreber nodalpunkt og ækvivalenspunkt.
- at eleven kan reflektere over hvordan sproget bliver brugt i forskellige situationer.
- at eleven kan sammenholde de forskellige begreber til en bred samtale om forholdet mellem sprog og mennesker.
Skriftlighed i fokus: den debatterende artikel er blevet introduceret i dette forløb, og der har derfor været fokus på genrens form, krav og hvordan man kan arbejde procesmæssigt med opgaven i form af brainstorms og udkast.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
"4.1 Ordenes betydninger" i 'Håndbog til dansk"
-
"Semantiske felter", "Konkrete eller abstrakte ord" og "Negativt ladede, positivt ladede eller neutrale ord", i 'Håndbog til dansk'
-
"Situationen bestemmer", i 'Ud med sproget', s. 9-15.
-
"Etos er dynamisk", i 'Ud med sproget', s. 79-81.
-
"Vi forstår både med hjernen og hjertet - appelformerne", i 'Ud med sproget', s. 67-72.
-
Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2017 (YouTube)
-
Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2017 (tekstversion)
-
"Læserbrev", 'Ind i Dansk' (hjemmeside)
-
"Gymnasieelev blev overrasket på studietur: Vi har været respektløse", fra Århus Stiftstidende
-
"Toulmins argumentationsmodel", i 'Håndbog til dansk'
-
Christian Kocks tre dimensioner vurdering af argumenter, fra 'Håndbog til dansk'
-
"Croptoppen af isbjerget" af Martin Krasnik, 'Weekendavisen'
-
"Argumenttyper", "Fejltyper og argumentationskneb" og "Ordvalgsargumenter", i 'Håndbog til dansk'
-
"Nodalpunkt og ækvivalenskæde" og "Hegemoni og antagonisme", under kapitlet "4.11 Diskursanalyse" i 'Håndbog til dansk'
-
'Ordet fanger', af Helle Helle (2012)
-
"Flydende betegnere" og "Diskursanalyse", i kapitlet "4.11 Diskursanalyse", i 'Håndbog til dansk'
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Afløsning af selvvalgt værk
|
30-08-2024
|
|
Gruppeprojekt
|
17-09-2024
|
|
Selvevaluering - Når pennen er mægtigere
|
11-10-2024
|
|
Skriftlig aflevering 2
|
13-10-2024
|
|
Skriftlig aflevering - Udkast
|
04-11-2024
|
|
Skriftlig aflevering 3
|
01-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
28,00 moduler
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
11
|
Mellem perspektiver - Litteratur og film (værk 4)
Ved dette forløb vil eleven skulle genopfriske og videreudvikle sine kompetencer i i forhold til skønlitterær analyse og filmanalyse. Forløbet bygger oven på det tidligere forløb om skønlitteratur og filmanalyse, ved nu at forholde sig til forholdet mellem litteratur og filmatiseringen af litteratur.
Formålet med dette forløb er, at eleven efter endt forløb for det første kan aktivere relevante danskfaglige begreber i mødet med en skønlitterær tekst, og for det andet kan huske og anvende relevant danskfaglig termologi inden for analyse af film og dette medies virkemidler. Eleven bliver endvidere bedt om at forholde sig til forskellen og relationen mellem litterære fremstillingsformer kontra filmens fremstillingsformer. Og det forventes her at eleven vil kunne sætte de forrige mål ind i en mere generel samtale om forholdet mellem litteratur og film de to perspektivers virkemidler. Her tænkes særligt på, hvordan filmatiseringer af litteratur giver os en læsning af det litterære værk og at filmen i sig selv er et nyt værk.
Eleverne vil i dette forløb ligeledes arbejde med værket 'Babettes gæstebud'.
Kompetencemål for forløbet:
- Eleven kan redegøre for og anvende begreberne ydre konflikt, indre konflikt, motiv, fysisk miljø, socialt miljø, direkte karakteristik (telling), indirekte karakteristik (showing), statiske og dynamiske personer, runde og flade personer, samt kontrast- og parallelpersoner.
- Eleven kan redegøre for og anvende grundlæggende filmiske begreber så som synkron og asynkron lyd, de forskellige billedbeskæringer osv.
- Eleven kan foretage en analyse af en skønlitterær tekst og på den baggrund formulere analysepointer til en struktureret analyse.
- Eleven kan foretage en analyse af et filmisk materiale og på den baggrund formulere analysepointer til en struktureret analyse.
- Eleven kan reflektere over forholdet imellem litteraturen og filmens forskellige muligheder og begrænsninger.
Skriftlighed i fokus: projektarbejde med særlig fokus på PEEL-analyse og fortolkning (den analyserende artikel i forhold til filmisk og litterært materiale)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
'Et dukkehjem', 3.akt (uddrag), af Henrik Ibsen, i 'Krydsfelt'.
-
"3.1 Hvad handler teksten om?", i 'Håndbog til dansk'
-
'Et dukkehjem' (uddrag), af Arild Brinchmann, 1973 (YouTube)
-
'Et dukkehjem' (uddrag), af Palle Kjærulff-Schmidt (1974)
-
"Tæve" og "Heltinden" fra 'Nordkraft', af Jacob Ejersbo
-
'Babettes gæstebud' af Karen Blixen, s. 7-48. (værklæsning)
-
'Babettes gæstebud' af Karen Blixen, s. 49-85. (værklæsning)
-
"Det ubeskrevne blad" af Karen Blixen
-
"En kejserpingvin i den danske andegård", i 'Litteraturens veje'
-
'Babettes gæstebud' af Gabriel Axel
-
'Hærværk' (1977), af Ole Roos (filmatisering)
-
'Hærværk' af Tom Kristensen
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Gruppeprojekt - Litteratur og film opgave
|
12-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
32,00 moduler
Dækker over:
32 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
12
|
Litteraturhistorie - Det moderne gennembrud
Formålet med dette forløb er, at eleven efter endt forløb har stiftet bekendtskab med den litteraturhistoriske periode ”Det moderne gennembrud”. Eleverne vil få indblik i en række af periodens forfattere, tekster og dertil væsentlige begreber. Flere af kanonforfatterne vil blive behandlet i dette forløb.
Vi vil i forløbet arbejde videre på de litterære analyseværktøjer, som eleverne er stødt på ved forrige forløb, men der vil ligeledes blive sat ekstra fokus på fortolkning og perspektiveringsdelen i den skriftlige genre ’Analyserende artikel’.
Eleven skal i løbet af forløbet blive i stand til at identificere og differentiere mellem ligheder og forskelle i de forskellige tekster og litteraturhistoriske forløb. Det er vigtigt at eleven i forbindelse med forløbet holder sig for øje at den litterære periode er ment som en ramme, der giver teksten et historisk tilhørsforhold og et afsæt, det er ikke en boks hvorefter den litterære tekst skal bøje sig.
Kompetencemål for forløbet:
• Eleven kan redegøre for væsentlige litteraturhistoriske skikkelser fra Det moderne gennembrud.
• Eleven kan italesætte og diskutere de tre K'er i forhold til tekster fra det moderne gennembrud.
• Eleven kan anvende relevante analyseværktøjer som ydre konflikt, indre konflikt, fortællertyper, motiv osv. til at analysere og fortolke tekster fra perioden.
• Eleven kan genkende og redegøre for udvalgte kanonforfattere og deres tilknytning til perioden.
• Eleven kan identificere og beskrive skrivestilen impressionisme.
• Eleven kan sætte forløbets tekster i forhold til hinanden og sætte dem ind i en større danskfaglig samtale om den litteraturhistoriske periode.
Skriftlighed i fokus: analyserende artikel i forhold til forløb og Herman Bangs forfatterskab.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
"Irene Holm", af Herman Bang, s. 214-218
-
"Billeder fra den dansk provins: Herman Bang", i 'Litteraturens veje'
-
"Impressionisme - En lille replik", af Herman Bang, i 'Krydsfelt'
-
"Nådsens brød", af Henrik Pontoppidan, fra 'Krydsfelt'
-
"Fra social indignation til eksistensproblemer: Henrik Pontoppidan" (s. 230-233), i 'Litteraturens veje'.
-
"Det moderne gennembrud", s. 206-213, i 'Litteraturens veje'
-
'Albertine' (uddrag) af Christian Krohg
-
"Den reglementerede prostitution 1874-1906",
-
"Kvinnesakskvinnenes kamp mot prostitusjon på 1800-tallet", www.kvinnehsitorie.no
-
"Karens jul" af Amalie Skram
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Kyndelmisseprøven
|
21-01-2025
|
|
Genaflevering af kyndelmisseprøven
|
17-02-2025
|
|
Skriftlig aflevering 5 - Det moderne gennembrud
|
02-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
32 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
13
|
(Natur)litteratur - Fra romantik til økokritik
Ved dette forløb spørger vi ”Hvordan optræder naturen i litteraturen?”. Dette spørgsmål bliver ankeret i et forløb, som falder i to dele. I første del af forløbet genopfrisker vi universal- og nationalromantikkens digtere og begreber, ved at kigge på digte som enten aktivt bruger naturen eller som har naturens som kulisse til digterjegets oplevelser. I denne forbindelse vil vi også berøre den æstetiske tredeling imellem det sublime, det skønne og det pittoreske i malerier, og hvordan naturen i kunst og litteratur kan se og føles forskelligt.
I anden del af forløbet bygger vi videre på forløbet ved at gå op til nutiden og kigge på naturlitteratur med et økokritisk blik. Her skal eleverne mere aktivt forholde sig til en samtale om poesien og litteraturens rolle i forhold til klimaet og hvordan, hvorfor og hvad litteraturens rolle er i forhold til klimaet, samt forholdet imellem menneske og natur.
Kompetencemål for forløbet:
• Eleven kan redegøre for universal- og nationalromantikkens væsentlige digtere og begreber.
• Eleven kan bruge begreber som panteisme, nyplatonisme og monisme til analyse af digte.
• Eleven kan beskrive og anvende begreberne det sublime og det skønne til at analysere malerier og litterære tekster med natur.
• Eleven kan redegøre for økokritikken som retning og dens ærinde især i nyere tid.
• Eleven kan lave en økokritisk læsning af lyriske og episke tekster.
• Eleven kan sætte de læste tekster ind i en nuanceret og faglig samtale om forholdet mellem natur og litteratur.
Skriftlighed i fokus: genopfriskning af den debatterende artikel med henblik på anvendelse af forløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
"Motiv og tema", 47-54 i 'Analyse og relevans' af Peter Heller Lützen
-
"Aftenmøde" af Christian Winther
-
"Universalromantikken", s. 151-156 i 'Litteraturens veje'
-
"Indvielsen" af Schack Staffeldt
-
"Aftenhøitid" af Schack Staffeldt
-
"Aftensang", af B.S. Ingemann
-
"O hvor smukt dette Landskabs Form i sit dæmrende Mørke...", af Emil Aarestrup
-
"Romantismen", s. 172-174 i 'Litteraturens veje'
-
"Når rugen skal ind" af Jeppe Aakjær
-
"Vi ved ikke hvorfor næsehornsfuglene slås" af Johannes Fogtman, fra 'Weekendavisen'.
-
"Dette er det oversvømmende digt" (2008) af Jens Blendstrup, fra 'Klimalitteratur'
-
"Det er forvirrede tider" (2014) af Theis Ørntoft
-
"Økokritik - Hvad er det?", fra danmarkshistorien.lex.dk
-
"Om bestillingslyrik. Poesi på bestilling" (2010), af Jens Blendstrup, fra 'Klimalitteratur'
-
"Kan litteraturen redde klimaet?" af Sebastian Wittrock, fra Politikken
-
Hvad er det antropocæne?
-
"Vi er ved at vågne op midt i et mareridt", af Timothy Morton, Politikken (d. 8. november 2015)
-
'Havbrevene' (uddrag), af Siri Ranva Hjelm Jacobsen, s. 9-25
-
"I østen stiger solen op", fra 'Dagene er date' af Lone Hørslev
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Skriftlig aflevering 6 - Litteratur og klima
|
11-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
27,00 moduler
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Dagene er data (værk 5)
Ved dette forløb har eleven skulle dykke ned i Lone Hørslevs digtsamling 'Dagene er data'. Forløbet trækker tråde tilbage til et af klassens forrige forløb 'Naturlitteratur - fra romantik til økokritik', og forløbet genaktivere i denne forbindelse emne og metoder (universalromantikken, nationalromantikken og økokritk) fra dette forløb, men hovedfokus for forløbet er at fordybe sig i en digtsamling som værk.
I forbindelse med arbejdet med digtsamlingen har eleverne skulle genopfriske hvordan man arbejder metodiske med digte, men også forholde sig til en digtsamling, som ændrer form og underemner i løbet af samlingen, samt insisterer på at tale intertekstuelt og geniscenesætte sig i musik. Eleverne har i den forbindelse haft lyttet til musikversionerne af digtene.
Kompetencemål for forløbet:
- eleven kan aktivere og anvende danskfaglige begreber til digtanalyse (ydre komposition, indre komposition, ydre verden, indre verden, motiver, tone, sproglige figurer og billeder osv.)
- eleven kan bruge sin almene sproglige og kulturelle viden til at identificere intertekstuelle referencer i digtsamlingen, og her overveje dets effekt og funktion i digtet.
- eleven kan arbejde selvstændigt og formidlingsbevidst på egen hånd med dele af digtsamlingen og formidle analytisk og med danskfagligt sprog sin analyse og fortolkning af udvalgte digte.
- eleven kan sammeholde digtsamlingen analytisk og tematisk med andet materiale fra pensum.
- eleven kan bruge digtsamlingen til at gå ind i danskfaglig samtale om forholdet imellem menneske og natur, samt menneske og teknologi.
Skriftlighed i fokus: genopfriskning af den debatterende artikel, kreativ opgave, mundtlig version af den analyserende artikel (digtfokus)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Elevøvelse: Brev til dig selv
|
18-08-2025
|
|
Skriftlig afl. 1 - Dagene er data
|
08-09-2025
|
|
Skriftlig afl. 2 - Dagene er data
|
05-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Den der råber lyver - Et nyhedsformidlingsforløb
Ved dette forløb har eleven skulle arbejde med nyhedsmediet, med fokus på at kunne indgå i danskfagligt arbejde med avisens skriftlige genrer, virkemidler og journalistens rolle, med henblik på at kunne indgå i en danskfaglig samtale om nyhedsmediernes funktion og formål i en moderne verden.
Eleven er blevet bekendt med avisen som nyhedsmedium, og dets layout, samt avisers forskellige stofområder, samfundsområder og nyhedskriterier. I denne forbindelse har eleven skulle analysere og reflektere over artiklers vinkling og brug af kilder, samt nyhedskriteriernes ophav som ikke kriterie, men kritik.
Forløbet danner desuden ramme for en undersøgelse af fortællende journalistik, og herunder jeg'et i den fortællende journalistik (der bliver lagt et skel imellem de to ud fra teori i forløbet), hvor der sættes fokus på formål, konsekvenser og virkemiddel ved denne udgave af fortællende journalistik.
Sideløbende med forløbet indgik eleverne i et TF-løb mellem historie og dansk, hvor eleverne skulle agere journalister, der dækkede en historisk begivenhed, som de skulle formidle enten med en skriftlig artikel eller en filmet nyhedsudsendelse. Danskfagligt skulle eleverne i den forbindelse forholde sig til layout, journalistiske genre og kreativ bearbejdning af virkeligheden.
Kompetencemål for forløbet:
- eleven kan redegøre for grundlæggende karakteristika ved nyhedsmediet stofområder, samfundsområder, layout og nyhedskriterier.
- eleven kan redegøre for og fremanalysere karakteristika ved den fortællende journalistik og jeg'et i fortællende journalistik, samt redegøre for forskellen imellem de to.
- eleven kan reflektere over fakta og fiktionskoder i forbindelse med journalistiske produkter.
- eleven kan demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- eleven kan navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
- eleven kan analysere og vurdere mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- eleven kan anvende retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation i forbindelse med forløbets tekster.
- eleven har arbejdet produktivt og refleksivt med udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed
- eleven har arbejdet med tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
- eleven har skulle udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
Skriftlighed i fokus: Der er i dette forløb blevet arbejdet dybdegående med den reflekterende artikel som genre ved den skriftlige eksamen i dansk med fokus på struktur, skrivning og indhold.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
"For 50 år siden advarede han medierne mod konflikter og sensationer. Så blev hans advarsel til en opskrift", af Hakon Mosbech, fra Zetland.
-
Læs i 'Håndbog til dansk' om avisjournalistik s. 198-203
-
'Ryd forsiden', sæson 1, episode 1 (DR-dokumentar)
-
"Kilder" og "Vinkling", i 'Håndbog til dansk', s. 207-208
-
"Det sunde demokrati trues af falske informationer, men ikke alle ønsker medicinen", af Kristian Bjørn-Hansen og Isabelle Augenstein, i KU nyheder
-
Lyt el. læs resten af Hakon Mosbechs artikel - vi nåede til minuttal 17.35.
-
"Fake news og informationskvalitet", fra bogen 'LIKE', s. 128-133.
-
"Spredningen af Fake News", i bogen LIKE (Hendricks og Mehlsen 2019), s. 136-141.
-
"Pladsmangel på Hotel Hilton", af René Fredensborg
-
"Fortællende journalistik", sammenfatning fra 'Fortællende journalistik', af Rie Pedersen
-
"Jeget i fortællende journalistik", fra 'Hvad har JEG dog gjort?' af Anne Andersen og Bianca Zanini Vasconcellos,, RUC, 2010
-
"De fem nyhedskriterier", i 'Håndbog til dansk', s. 203-204
-
"Ydre komposition", "Kilder", "Vinkling" og "Avisens genre", i 'Håndbog til dansk', s. 205-208.
-
"Nyhedsreportagen", fra 'Håndbog til dansk'
-
"Når journalisten træder ind i fortællingen", af 'Fremtidens mediebranche' (9. april, 2025), tilrettelagt og produceret af Rebekka Nørum (podcastepisode)
-
"Pladsmangel på Hotel Hilton", af René Fredensborg (lektie fra sidste gang)
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Skriftlig afl. 3 - Den der råber lyver
|
09-11-2025
|
|
TF8 - Dansk og historie
|
17-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
29,00 moduler
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Eksistentialisme (værk 6)
Ved dette forløb vil eleven blive introduceret til det filosofiske begreb 'eksistentialisme' og flere af de grundlæggende repræsentanter for eksistentialismen: Søren Kierkegaard, Albert Camus og Jean Paul Sartre. Formålet ved dette forløb er introducere eleven til eksistentialismen og underbegreber herinde under, men henblik på at kunne anvende eksistentialisme ved læsningen af fag- og skønlitterære tekster. Forløbets hovedfokus vil ligge på arbejdet med skønlitterære tekster, men forløbet vil ligeledes lægge op til et eksistentialistisk fokus ved arbejdet med spillefilmen 'Druk' (værk 6), samt hvordan eksistentialisme er et almentmenneskeligt vilkår.
Forløbet vil centrere sig omkring at give eleven mulighed for at bruge sin viden om begrebet eksistentialisme til at analysere virkelige som forestillede situationer og mennesker, samt at sammenholde de forløbets tekster i en komparativ analyse, såvel som en samlet forståelse af menneskets relation til sig selv, sine valg og sin livskurs.
Kompetencemål for forløbet:
- eleven kan redegøre for og forklare begrebet eksistentialisme ud fra forløbets fagmateriale.
- eleven kan redegøre for og anvende Kierkegaards stadielærer til analyse af skønlitterære tekster.
- eleven kan redegøre for og anvende begreber fra Albert Camus version af eksistentialisme herunder 'Sisyfosmyten', 'den positive nihilisme' og 'absurd komik'.
- eleven kan redegøre for og anvende begreber fra Jean Paul Sartres version af eksistentialisme herunder 'den onde tro', 'den gode tro', 'fremmedhed', 'dømt til frihed'
- eleven kan sætte henholdsvis Søren Kierkegaard, Albert Camus og Jean Paul Sartre samt forfatterne fra forløbets skønlitterære tekster ind i et litteraturhistorisk perspektiv.
- eleven kan inddrage relevant teori om eksistentialisme fra forløbet i analyse og fortolkning af tekster fra det litterære og mediemæssige perspektiv.
- eleven kan lave en komparativ analyse og fortolkning af forløbets tekster i et generelt perspektiv på eksistentialismens rolle hos mennesket.
Skriftlighed i fokus: den analyserende artikel, forberedelse til terminsprøven og revideringskursus til anvendelse ved SRP samt obligatorisk skriftlig eksamen i Da/A. Der er ligeledes blevet arbejdet med eksempel på eksamensspørgsmål til mundtlig eksamen med udgangspunkt i forløbet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
"Introduktion: Hvad er eksistentialisme?", fra 'Eksistentialisme i dansk. Fra Kirkegaard til Sonnergaard', s. 9-12
-
"Søren Kierkegaard: Eksistentialisme er at blive sig selv og så give slip", fra 'Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard', s. 14-25.
-
"Høstgilde" af Martin A. Hansen, s. 70, l. 28-s. 74.
-
"Høstgilde" af Martin A. Hansen
-
"Af: Sisyfos-myten", af Camus, fra 'Litteraturens huse', s. 363-366.
-
"Camus: Eksistentialisme er det absurde", fra bogen 'Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard", s. 40-46.
-
"Hullet" (1962) af Peter Seeberg, s. 121-124
-
"Det blev os pålagt", fra 'Konfrontation' (1960), af Klaus Rifbjerg
-
"Jean Paul Sartre: Eksistentialisme er valg og handling", i 'Eksistentialisme i dansk: Fra Kierkegaard til Sonnergaard', s. 50-57.
-
'Druk', af Thomas Vinterberg (2020) (værk 6)
-
"Paa Memphis Station", af Johannes V. Jensen (arbejdet med som eksempel på eksamensspørgsmål til mundtlig eksamen)
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Skriftlig afl. 4 - Eksistentialisme
|
25-01-2026
|
|
3b DA skr. prøve
|
19-02-2026
|
|
Terminsprøve DA/A
|
19-02-2026
|
|
3b DA skr. sygeterminsprøve
|
04-03-2026
|
|
Skriftlig afl. 5 - Opsamling på terminsprøve
|
05-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
24,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Gotisk litteratur og romantisme
Igennem dette forløb vil eleven blive genintroduceret til romantismen, som den tredje frase i romantikken. Og eleven skal i denne forbindelse repetere hvordan denne fase adskiller sig fra univsersalromantikken og nationalromantikken. Forløbet vil i denne forbindelse genkalde sig danskeforfatter, som eleven tidligere har arbejdet med f.eks. H.C. Andersen og B.S. Ingemann, for at pointere, hvordan forfatternes virke ikke er forbeholdt én del af romantikken som litteraturhistorisk periode.
Eleven i dette forløb stifte bekendtskab med tekster, som enten er klassiske eksempler på litteratur fra romantisme eller som knytter sig til dem i kraft at høre sammen under genren 'gotiske litteratur'. Formålet med forløbet er, at give eleven et kendskab til romantisme og skræklitteratur også kaldet gotisk litteratur. I denne forbindelse vil eleven blive introduceret til genrens ophav, komplikationer og begreberne ''Umheimliche' og 'the Uncanny'. Forløbets analytiske kerne er motivanalyse, som motor for at næranalysere forløbets epiktekster, samt lave komparative læsninger på tværs af teksterne i form af genretræk og gotiske motiver. Forløbet bevæger sig motivisk fra den gotiske skurk, til den sindssyge og dobbeltgænger, for til sidst at ende i en version af gotisk litteratur der har fokus på den særlig kvindelige gotik.
Kompetencemål for forløbet:
- eleven kan redegøre for og forklare væsentlige nedslag i romantismen og romantikken generelt.
- eleven kan redegøre for genren gotisk litteratur ud fra forløbets teorimateriale og sætte denne teori i relation til forløbets episke tekster.
- eleven kan genkende og anvende klassiske motiver fra den gotiske litteratur: slottet, vampyren, den gotiske skurk, dobbeltgængeren, den sindssyge, den indespærre kvinde osv.
- eleven kan anvende danskfaglige begreber ved næranalysen af epiktekster: miljø (fysisk og socialt miljø), indre og ydre konflikt, personkarakteristik (runde og flade karakterer, statiske og dynamiske karakterer) og motiv.
- eleven kan lave komparativ analyse af forløbets tekster med henblik på sammenligne og perspektivere i forhold til tema eller motiver.
- eleven kan sætte forløbets tekster ind i en større danskfaglige samtale om genreforhold, litteraturens rolle i forhold til oprør og modkultur, samt kønsroller repræsenteret i kunsten.
Skriftlighed i fokus: repetition af de skriftlige genre: analyserende artikel og debatterende artikel, samt træning af mundtlig eksamen ved eksempler på eksamensspørgsmål, samt proces med arbejdet med eksamensspørgsmål (skriftligt såvel som mundtligt).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
"Hjertet, der røbede" (1843), af Edgar Allan Poe, oversat af Otto Rung.
-
"Romantisme", s. 174-175, i Litteraturens veje, 4. udgave
-
"Introduktion", fra 'Det er GOTH!'
-
"Fornuftens grænseland og dobbeltgængeren", fra 'Det er GOTH!', s. 14-20.
-
"Hjertet, der røbede" (1843), af Edgar Allan Poe
-
"Golgata-studien", af Laurids Skands, fra 'Menneskekød. Grotesker 1910-1920'
-
Bordkort, par og grupper - d. 29. april 2026
-
"Spøgelseshånden" af Selma Lagerlöf, s. 52-54, fra 'Det er GOTH!'
-
"Interiør. Kunstigt lys" (1909), af Vilhelm Hammershøi
-
"Tre dødningehoveder fra Convento dei Cappucini ved Palermo" (1894), af L.A. Ring.
-
"Familiebillede" (1827), af Emil Ditlev Bærentzen.
-
"La Cochemar" (1770-1818), radering af Carl David Probsthayn.
-
"Efter solnedgang "Nu skrider Dagen underm og Natten vælder ud"" (1899), af L.A. Ring
-
"Spøgelseshånden" af Selma Lagerlöf, fra 'Det er GOTH!'
-
"Niels Dragon", fra 'Åndeverdenens dårekiste', af B.S. Ingemann (brugt som eksempel på eksamensspørgsmål)
-
"Den kvindelige gotik", fra 'Det er GOTH!', s. 21-25.
-
Par og grupper - d. 13. maj 2026
-
Individuel øvelse - Opvarmning til skriftlig eksamen i Da/A
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Afl. 6: Sidste danskfaglige opgave - Del 1
|
24-04-2026
|
|
Afl. 6 - Sidste danskfaglige opgave - del 2
|
03-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/22/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57670263196",
"T": "/lectio/22/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57670263196",
"H": "/lectio/22/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57670263196"
}