Holdet 3c DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Dorte Greisgaard Larsen
Hold 2023 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Portrættet. Opstartsforløb med besøg på SMK
Titel 2 Introduktion til analyse og fortolkning
Titel 3 Skriftlighedsforløb 1: introduktion
Titel 4 Lange linjer: Fra middelalder til romantikken
Titel 5 DHO: Fattigdom fra 1850-1910
Titel 6 Krimi og true crime (Værk 1: Selvvalgt krimi)
Titel 7 De brølende 1920'ere (Værk 2: Digtsamlingen)
Titel 8 Færøerne & Danmark. Rigsfællesskab (Værk 3: Roman)
Titel 9 TF7 - Klimakommunikation
Titel 10 Dokumentarfilm (Værk 4: Dokumentar)
Titel 11 Det genfortalte liv - autofiktion (Værk 5: Roman)
Titel 12 Taler
Titel 13 TF9: Klimakriser og aktivisme i Norden
Titel 14 Fortælleren
Titel 15 Nyhedsmedier - I krise? (Værk 6: TV-A )
Titel 16 Eksistentialisme (Værk 7: Drama)
Titel 17 Homoseksualitet i litteraturen
Titel 18 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Portrættet. Opstartsforløb med besøg på SMK

I dette forløb handler det mest om at lære hinanden bedre at kende. Det gør vi gennem et opstartesforløb, hvor vi skal se lidt nærmere på portrættet på en rundvisning på Statens Museum for kunst".

Produkt og formål: Forløbet skal munde ud i, at I hver især skriver et kort portræt af en kammerat fra klassen. I dette portræt skal der indgå en tekst på max. 1 side samt et billede. I jeres løsning af opgaven skal I sørge for at komme til at kende jeres kammerat så godt, at I kan skrive et interessant og troværdigt portræt. Derudover skal I forholde jer til de portræt-tekniknikker, som vi har stiftet kendskab med i ugens løb.
Indhold


Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Portræt 02-11-2023
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Introduktion til analyse og fortolkning

Formål:
Forløbet skal ses som en introduktion til analyse- og fortolkning i danskfaget. I har netop afsluttet AP og skal nu for alvor i gang med danskfagets øvrige kernestof. Formålet med forløbet er derfor at lære jer nogle redskaber, I kan anvende i mødet med en tekst.
Det primære redskab, som I skal arbejde med, er “fortolkningshypotesen”, hvilken skal hjælpe jer til at lave en fokuseret analyse. Målet er dermed, at lade jer forstå, hvordan tekstanalyse vokser ud fra fortolkningshypotesen - og ikke fra en standardiseret analysemodel.
Derudover skal I også arbejde med begrebet 'forforståelse' og 'den hermeneutiske proces', da det giver et indblik i, hvordan vi læser “med farvede briller”.

Forløbet sluttes af med en introduktion til, hvordan vi i 1.-3.g. skal arbejde med skriftlige arbejde, og till hvordan man specifikt arbejder med citater i sine opgaver. Se næste forløb i forløbsplanen.


Mål:
- I skal ved forløbets afslutning kunne:
- Forklare begrebet 'forforståelse' og dens betydning for tekstforståelse
- Møde tekster med skepsis - være bevidst om, at tekstforståelse ofte kræver detektivarbejde
- Vurdere styrken af en fortolkning
- Lave en fokuseret analyse/udvælge analyseredskaber ud fra fortolkningshypotese

Litteratur:
- Schultz Larsen, Ole (2015): Håndbog til dansk s. 10-12 + 15-17
- Jan Aasbjerg Haugaard Petersen: At analysere litteratur
   (https://www.gymdansk.dk/), 2017
- Blendstrup, Jens: Den freudianske hest
- Wung-Sung, Jesper: (2000) “De tre veninder”
- Pia Juul: "En flinker fyr" (2005)
- Helle Helle (1996): “En stol for lidt”
- Christina Hagen (2012): ”Little white rich girl” (se powerpointen for forløbet)
- Naja Marie Aidt (2006): "Kvinden i baren"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering af portrætter 30-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skriftlighedsforløb 1: introduktion

Introduktion til den analyserende artikel.

I dette lille forløb vil I blive introduceret til den analyserende artikel, herunder at lave PEEL-analyser og anvende klare afsnitsindledere.

I vil også blive introduceret til en skriveproces i par og i proces med følgende tre-fire trin: læringsopgave-kammeratfeedback-vurderingsopgave-genaflevering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Lange linjer: Fra middelalder til romantikken

I dette længere forløb bevæger vi os fra den tidlige Middelalderen i ca. 1050 op igennem de næste små 700 års historie og litteraturhistorie indtil vi ender i 1800-tallet med dens romantiske strømninger.

Vi starter dog med et metaperspektiv på litteraturhistorie, for hvad skal vi som læsere af litteraturhistoriske værker, herunder dokumentarprogrammer med et (litteratur)historisk perspektiv, være særligt opmærksomme på? For eksempel er periodeinddelinger menneskeskabte, og historiefremstillinger har "blinde vinkler", altså noget de ikke belyser. De vil ofte være fremstillet af magthaverne i et samfund i en bestemt periode.

Undervejs i vores arbejde med de forskellige perioder - Middelalderen, Oplysningstiden og Romantikken - vil vi se på forholdet mellem individ i forhold til fælleskab (Middelalderen) og på forholdet mellem fornuft og rationalitet (Oplysningstiden) på den ene side og følelse og idealisme (Romantikken) på den anden side.

Mål:
Formålet med forløbet er at etablere en forståelse for, hvordan der opstår strømninger op igennem litteraturhistorien, der for det første hænger tæt sammen med de politiske og kulturelle begivenheder, og som for det andet udgør reaktioner på hinanden.

Vi skal også skrive små skriveøvelser. Hvordan skriver man et godt resume og hvordan skriver man en redegørelse med brug af to kilder?


Perioder og læste tekster:

Middelalder:
Ukendt: "Ebbe Skammelsøn"
Ukendt: "Jomfruen og Dværgkongen"

Oplysningstiden:
Holberg, Ludvig: "Kvinders rettigheder"
Holberg, Ludvig: Epistel 89 (om kvinders rettigheder)


Romantikken:
Staffeldt, A.W. Sharck von: "Indvielsen" (1804)
Oehlenschläger, Adam: "Simon Peder" (1805)
Grundtvig, N.F.S: "Folkeligheden" (1848)
Andersen, H.C.: "Den lille pige med svovlstikkerne" (1845) (se overgangen til det DHO-forløbet)

"Historien om Danmark" ("Den sene middelalder" + "Enevælde og Oplysningstid")
"Holdberg 4ever"
"1800-tallet på vrangen: 1800-1814"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO: Fattigdom fra 1850-1910

Til kamp mod fattigdom: Perioden 1850-1910

Hvad vil det sige at være fattig? Ja, det er der forskellige opfattelser og definitioner af. Den måde, vi forstår fattigdom på i dag, afhænger af, hvor i historien og i verden vi er. Begrebet er altså relativt, dvs. afhængigt af tid og sted. Selv i et rigt og relativt lige samfund som det danske diskuteres det stadig, om nogen kan defineres som fattige. Sammenlignet med andre steder i verden og med tidligere perioders mest udsatte grupper, kan de udsatte grupper i dagens Danmark synes at leve et helt tåleligt liv. Spørgsmålet er, om det giver mening at vurdere fattigdom i forskellige perioder og forskellige steder i verden på de samme præmisser.

Historisk blev der allerede med 1700-tallets oplysningstænkere lagt en kim til et mere retfærdigt og lige samfund med bedre vilkår for alle. Der skulle dog gå mere end 200 år inden det velfærdssamfund, som vi kender i dag begyndte at blive opbygget. Især slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev en kampplads for forskellige gruppers kamp for bedre vilkår for især de fattige og mest udsatte grupper i samfundet. Det er derfor denne periode, mere præcist perioden 1850-1910, vi skal arbejde med i dette Dansk-Historie-projekt (DHO).

I forløbet vil vi zoome ind og ud på perioden og de forskellige grupper, som kæmpede og blev kæmpet for. Vi skal med de to fag, dansk og historie, både se på vilkårene i byerne og på landet. Som perspektivering vil vi sammenligne kampene i perioden med både perioden før (I dansk: romantikken) og i dag.

Helt centralt står spørgsmålene: Hvad vil det sige at være fattig? Hvordan var synet på fattige i 1800-tallet. Hvornår kom de fattiges vilkår på dagsordenen i Danmark, og hvem kæmpede for bedre vilkår for de udsatte grupper i samfundet og hvordan?

Litteraturhistorisk dækker 1850-1910 tre perioder, nemlig romantikken, det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud. Det er et skift fra dyrkelsen af idealisme i romantikken til dyrkelse af realisme i det moderne og folkelige gennembrud. Hovedvægten kommer til at ligge på det moderne og folkelige gennembrud, hvor en af de væsentlige forskelle er, at litteraturen skrives af borgerskabets sønner og døtre i det moderne gennembrud, mens vi i og med det i det folkelige gennembrud kommer til at møde forfattere, der selv er vokset op i fattigdom.

Metodisk vil I blive præsenteret for følgende læseperspektiver:
- ideologikritisk
- diskursanalytisk
- selvbiografisk læsning
- litterær analyse


Primærtekster:
Andersen, H.C.: "Den lille pige med svovlstikkerne" (1845)
Brandes, Georg: Indledning til Hovedstrømninger i det 19’de Aarhundrede (1871)
Skram, Amalie: "Karens jul" (1885)
Pontoppidan, Henrik: "Naadsensbrød" (1885)
Nexø, Martin Andersen: "En Lønningsdag" (1900)
Nexø, Martin Andersen: "Idioten" (1911)
Aakjær, Jeppe: "Tyende-Sang" (1907)
Christensen, Christian: "Om børnearbejde på tobaksfabrikkerne i 1890'erne" uddrag fra selvbiografi (først udgivet i 1960'erne)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende tekst. Folkeligheden 22-04-2024
Korrekturopgave 24-04-2024
Vurderingsopgave. Folkeligheden 28-04-2024
Naadsensbrød 03-05-2024
DHO-dispoosition 21-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Krimi og true crime (Værk 1: Selvvalgt krimi)

Krimien er en velkendt genre fra både litteratur, film og den nyere genre "true crime", der fx dyrkes i podcastformatet. Krimien har sine helt egne definerende træk.

Den har også sin helt egen historie med udspring i romantismens opfattelse af mennesket som spaltet i natur og drifter på den ene side og kultur, ånd og sociale normer på den anden. Spaltningen viser sig ofte i form af en kamp mellem det onde og det gode i det enkelte menneske, og det er netop denne kamp, krimien bygger på. Edgar Allan Poe bliver sædvanligvis udpeget som krimiens fader, men Conan Doyles fortællinger om Sherlock Holmes, der til forveksling ligner en af Poes figurer, er nok de meste kendte krimier fra krimigenrens spæde oprindelse. I Danmark er Steen Steensen Blicher den forfatter, der introducerer genren med en fortælling som "Præsten i Vejlbye" så tidligt som fra 1829. Op igennem 1900-tallet udvikler genren sig, og der opstår en hel række af undergenrer, hvoraf vi skal arbejde med en lille gruppe. Tilfælles har disse genrer en række fortællemæssige kneb, hvis primære funktion er at få læseren til at vende sider.

Peter Brooks har med sin plot-teori peget på netop læserens narrative begær, som det helt centrale omdrejningspunkt i mødet mellem værk (ikke bare krimier) og læser. Her er det især læserens arbejde med at etablere fortællingens fabula på baggrund af fortællingens sjuzet. Vi skal også se på krimigenrens særlige træk, nemlig dens strategier i forhold til at skabe spænding og fastholde læserens interesse. Her skal vi arbejde med begreberne: flashback og flashforward; fore-, side og bachshadowing, surprice og suspence.

Krimien er ikke kun en genre, vi kender som et litterært fænomen, men også en vi i dag i høj grad møder på film. Vi skal se et eksempel på et afsnit fra en krimiserie og undersøge, hvilke filmiske, herunder spændingsskabende, virkemidler, den benytter sig af. Afsnittet, som vi skal se, er fra "Rejseholdet" delvist baseret på virkelige hændelser.

Herfra bevæger vi os over i et nyere format, nemlig podcastgenren, og lytter til et afsnit af "Mørkeland", som vi laver en kritisk analyse af med udgangspunkt i virkemidler knyttet til podcastgenren. Vi undersøger kritikken af true-crime-genren inden for podcastgeren.


Forløbet sluttes af med, at I skriver en debatterende artikel om podcastgeren og de etiske dilemmaer, der er knyttet til den og I aver en podcast(intro) som kreativ afslutning på forløbet.


Når forløbet er slut skal du kunne:
- gøre rede for krimigenrens historie, herunder dens udspring af romantismen
- definere centrale træk ved krimigenren
- pege på ligheder og forskelle mellem krimien i litteratur, film og i podcast
- definere og anvende relevante litterære teknikker i krimilitteratur/film/podcast
- diskutere etiske dilemmaer inden for true-crime-genren

Materiale:
Steen Steensen Blicher: "Præsten i Vejlbye" fra 1829 (genfortalt af Pia Juul)
Adler-Olsen, Jussi: "Sprækken" (2014)
(Juul, Pia: "En flinker fyr" (2005))
Kristian Ditlev Jensen: "Stemmen i dit hoved" (2011)
Jørn Faurschou m.fl: "Rejseholdet" afsnit 2 sæson 6 (2001)
Camilla Bjerregaard Aurvig & Kristine Sofie Bugbee: "Mørkeland: episode 38" (2018)
Marie Ravn Nielsen: Rigtige mord er ikke underholdning (2019)
Adrian Hughes: "Klog på sprog: Drabsager sælger "(2023)

Teori:
Peter Brooks narratologi  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Min selvvalgte krimi 01-09-2024
Reflekterende artikel - læringsopgave 09-10-2024
Kammeratfeedback 10-10-2024
Reflekterende artikel - vurderingsopgave 10-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 De brølende 1920'ere (Værk 2: Digtsamlingen)

I dette forløb skal vi arbejde med perioden lige efter 1. Verdenskrig, dvs. mellemkrigstidens brølende 20'ere. Vi befinder os i et værdimæssigt vakuum efter 1. verdenskrig. Den gamle verdensorden er brast sammen og har efterladt mennesket i et tomrum, der vækker alt fra en eksistentiel angst, til en nysgerrighed efter at udforske menneskets dybeste drifter og tilbøjeligheder til en euforisk tro på nuet og fremtiden.

Samlet set er det en periode præget af en lang række af litterære og kunstneriske strømninger, hvoraf vi skal beskæftige os med ekspressionisme, futurisme, og surrealisme. Perioden afsluttes brat med krakket på Wallstreet i 1929.


Strømninger i perioden:
- ekspressionisme
- futurisme
- surrealisme


Tekster:
Pär Lagerkvist: "Far og jeg" (1924)
Emil Bønnelycke: "Asfaltens sange" (uddrag) (1918)
Rudolf Broby-Johansen: "Blod" (1922)
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål", Fribytterdrømme (1920)
Tom Kristensen: "Angst", Fribytterdrømme (1920)
Filippo Tommaso Marinetti: "Det futuristiske manifest" (1909)
George Bataille: "Historien om øjet" (uddrag) (1929)
Luis Buñuel, Salvador Dali: "Den andalusiske hund" (1929)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Færøerne & Danmark. Rigsfællesskab (Værk 3: Roman)

Dette forløb ledte op til studieturen på Færøerne i marts måned i 2.g. Det havde derfor et lidt bredere fokus end et traditionelt danskfagligt forløb.

Vi startede med en test. Hvad vidste vi egentlig om Færøerne. Ikke så meget, fandt vi ud af.  

Selve forløbet blev startet ud med en lille sekvens, hvor pointen var at lære Færøerne lidt bedre at kende. Det gjorde vi gennem et gruppearbejde, hvor grupperne valgte sig ind på emner, som klassen selv havde været med til at bestemme. Gruppearbejdet skulle føre frem til en præsentation ved en flot poster udarbejdet af gruppen. Nogle af emnerne blev: dyrelivet på Færøerne, religion og tro, hvalfiskeri, og skole og uddannelse.

Så meget klogere gik vi igang med emnerne:

- "Færøernes holdning til rigsfællesskab"
- "Færøernes forhold til religion, herunder syn på abort".

Vi læste en række artikler og analyserede dem med brug af Toulmins argumentationsmodel for påstande og belæg.

Litterært og sprogligt arbejdede vi med de to færøske forfattere: Marjun Syderbø Kjælsnæs og Dania O. Tausen. Kjælnæs har skrevet et kritisk essay om rigsfællesskabet og en lang række romaner, herunder ungdomsromanen "Skriv i sandet", som vi læste som et værk. Det interessante ved værket er kompositionen, hvor synsvinklen fra kapitel til kapitel skifter mellem 10 unge, der alle deltager i den samme fest en aften i Thorshavn. De 10 unge mennesker har vidt forskellige, men genkendelige, konflikter med sig selv og hinanden og kender hinanden på kryds og på tværs. I vores arbejde med værket efterligende vi denne komposition ved at samles i et gruppearbejde, hvor hvert gruppemedlem havde læst hver sine noveller. På den måde kunne gruppemedlemmerne hjælpe hinanden med at lave et relationsdiagram og undersøge, hvilke historier, der er koblet til hinanden og hvorfor.

På Færøerne havde vi i øvrigt den fornøjelse at møde Marjun Syderbø Kjælnæs og tale med hende om disse tekster og det at være forfatter (på Færøerne) i det hele taget.

I timerne arbejdede vi også med den unge digter Dania O. Tausen, som har skrevet den, på Færøerne kontroversielle digtsamling, "Skål", og hvis arbejde med digtsamlingsdebutten er dokumenteret i dokumentaren instrueret af Cecilie Debell og Maria Tórgarð. Dokumentaren hedder også "Skål".

Både "Skriv i sandet" og "Skål" handler om at være ung på Færøerne, og om hvordan det for nogle unge mennesker er en daglig udfordring at balancere ønsket om at være ung på en for danskere "almindelig" måde med kæreste og fester og så ens tro.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 TF7 - Klimakommunikation

I dette tværfaglige forløb, TF7, skal I arbejde med klimakommunikation, herunder spørgsmålet om hvorfor den har så svært ved at slå igennem og ændre på folks vaner og forbrug. Præmissen er selvsagt at der er et klimaproblem og at det er nødvendigt at få folk til at ændre på deres adfærd, så det er ikke disse præmisser, der skal udfordres i dette forløb.

I forhold til de kompetencer I skal arbejde på rettet mod jeres SRP-opgave i 3.g, skal I arbejde med at lave en problemformulering.

Forløbet vil derudover have et krav om en innovativ (kommunkations)løsning i forhold til en selvvalgt målgruppe og et selvvalgt klimaproblem.

Med udgangspunkt i teori om holdninger og holdsningsbarrierer og med en solid faglig viden om et specifikt klimaproblem, skal I lave enten en podcast eller en kampagnefilm på engelsk. Sammen med dette produkt skal I udarbejde en metatekst, hvor I gør rede for jeres problemformulering og hvordan jeres innovative produkt udgør en løsning på denne. Heri skal I bruge jeres holdningsteori og viden om holdningsbarrierer, som de er formuleret af Stoknes..
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dokumentarfilm (Værk 4: Dokumentar)

Dokumentarfilmen er en særlig genre med en lang række af undergrener og hybridformer. Vi skal arbejde med Bill Nichols genreskel i arbejdet med at øge jeres genrebevidsthed. Undervejs vil forholdet mellem fakta og fiktionskoder blive diskuteret, og Poul Wards definiton knyttet til en socialkonstruktivistisk opfattelse af, hvad sandhed og virkelighed er, vil blive præsenteret og diskuteret ud fra teksten "Hvad er dokumentar".

Dokumentarfilm er et filmmedie og derfor vil vi selvfølgelig også arbejde med de filmiske virkemidler i analysen af en række dokumentarfilm.

Teori:
Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk", kapitel om dokumentarfilm og filmiske virkemidler
Dokumentarfilm.avumedier om genren.pdf
Kirsten Andersen og Jan Foght Mikkelsen: "Hvad er dokumentar" (2010)


Materiale:
Christian Sønderby Jepsen: "Naturens Uorden" (2015) (Værk)

I har skrevet opgave om populærvidenskabelig formidling med denne dokumentarfilm som case:
Pernille Rose Grønkjær: "Hunting for Hedonia" (2019)  + kriterier for populærvidenskabelig formidling (se lærings- og vurderingsopgave 2 i 2.g)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Det genfortalte liv - autofiktion (Værk 5: Roman)

Kan man skrive på sin hovedstol, dvs. ens egen livshistoire, uden at bruge den op? Kan man skrive om sit eget liv og så alligevel gøre det til en fiktion, og hvor går i så fald grænsen mellem  fakta og fiktion? Kan vores erindringer om, hvad der egentlig skete engang være "sande", og vil læseren acceptere et værk, der på en gang placerer sig mellem sandhed og løgn? Vil læseren m.a.o. indgå en "dobbeltkontrakt" med værket, og hvilken rolle spiller medierne ift. etableringen af denne dobbeltkontrakt? Det er nogle af de mange spørgsmål, som vi skal arbejde med i dette forløb. Det skal handle om autofiktion - et i sig selv paradoksalt begreb.

Vi skal arbejde med de tegn, der kan være på, at et værk er autofiktion og forsøger at skabe en dobbeltkontrakt. Begrebet paratekst og dets underbegreber spiller her en afgørende rolle i forhold til afkodningen af et værks fakta- og fiktionskoder.

Hovedværket, som vi skal læse, vil være Knud Romers debutroman "Den der blinker er bange for døden". Værker handler om oplevelsen af ikke at høre til. Perspektiverende skal vi læse nogle af Yahya Hassans digte, der har et lignende tema, men er ellers meget forskellige i både genre og tone.

Endelig skal vi arbejde med spørgsmålet om, hvordan man analytisk og metodisk tilgår autofiktion. Hvis aktiviteterne i medierne, herunder de sociale medier, vedrørende forfatteren og værket er (næsten) lige så vigig som selve værket, hvordan inkorporerer vi så medierne i vores analyse? Det leverer analyseperspektivet "performativ biografisme" et bud på.


Materiale:
Romer, Knud: "Den der blinker er bange for døden" (2006)
Hesselholdt, Christina: "Hovedstolen" uddrag (1998)
Andersen, Andersen: "Barndom i billeder. Interview med Christina Hesseholdt" (1998)
Højholt, Per: "Imago. En selvbiografi" (1993)
Højholt, Per: Jeg har ingen barndom" (1994)
Hassan, Yahya: Yahya Hassan, uddrag (2013)

Teori:
Christensen, Claus og Peter Jensen: "Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur" uddrag (2008)
Arndal, Lars s.: "Performativ biografisme - forfatteren iscenesat" kapitel 1
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Taler

Der findes meget berømte taler, som har været med til at forme historien og taler, som trøstede os i svære stunder, og som har skabt håb om forandring.

Selvom man måske ikke selv kommer til at påvirke verdenspolitikken, så vil mange mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv skulle holde en tale. Det er dog ikke nemt at skrive og holde den vellykkede tale. Der er mange faser fra ide til fremførelsen.

I dette forløb skal vi have fokus på disse faser og arbejde med dem i praksis. Vi skal lave analyser af et lille udvalg af taler og vi skal selv prøve kræfter med at skrive en. I får til opgave at skrive en tale til jeres klasse i forbindelse med Galle-festen. De to eller tre bedste taleskrivere vil få æren af at holde den til festmiddagen foran klassen. I udvælgelsen vil kravene til den gode tale indgå.

Taler, vi skal arbejde med:
- Jens Stoltenbergs tale efter terrorangrebet i Oslo og på Utøya (2011)
- Martins Lidegaards klimaaftale og taleskriver Rune Kier Nielsens refleksioner i forbindelse med at skrive talen (2014)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 TF9: Klimakriser og aktivisme i Norden

International Dag på OG har i år fokus på Norden.

I TF9 skal vi i 3.c i biologi og dansk arbejde med "Klimakriser og aktivisme i Norden".

Først får vi besøg af unge fra ..., der vil lave en workshop med os om aktivisme.

Derpå vil I blive inddelt i grupper, og hver gruppe vil få en nation og trække en aktivismeform.

Derpå skal I i grupperne undersøge, hvilke klima-udfordringer det pågældende land kæmper med og vælge ét af disse problemer, som I arbejder med ud fra et biologifagligt perspektiv. I dansk har I tidligere arbejdet med kampagnefilmen som genre. Som produkt skal I lave en kampagnefilm, hvor I med fokus på jeres biologifaglige case fremstiller problemet og viser, hvordan aktivister i landet forsøger at skabe opmærksomhed omkring problemet. Der skal indgå konkret biologifaglig viden i form af "ekspertudsagn" og modeller, og I skal spille en aktivistisk handling i filmen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Fortælleren

I dette lille endagsforløb skal vi rette eksklusivt fokus mod fortælleren. Vi har arbejdet med fortælleren mange gange før - også den fortæller, som vi ikke så godt kan stole på. I skal møde sådan en fortæller i to lidt nyere tekster, nemlig hos Jan Sonnergaard og Klaus Rifbjerg.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Nyhedsmedier - I krise? (Værk 6: TV-A )

Det er vigtigt at følge med i nyhedsstrømmen. Det er de fleste enige om i et land som vores med frie og uafhængige medier. Men hvad med de nye generationer? Det er sjældent, at vi ser et ungt menneske med en avis i hånden. Ser de mon nyheder på TV og interesserer de sig overhovedet for, hvad der foregår?  Er nyhedsmedierne i krise? Det er der meget delte meninger om. Vi skal se på nogle af disse meninger og undersøge, hvor måske især unge finder nyheder.

Vi skal også undersøge helt traditionel avis-journalistik, og den måde helt traditionelle artikler og forsider er opbygget på i forhold til avismediernes modtagergrupper.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Eksistentialisme (Værk 7: Drama)

Eksistentialisme handler om det at have en bevidsthed om sig selv og om at kunne reflektere over, hvem man er og genre vil være. Eksistentialisme handler om det at kunne og turde træffe valg, men også om angsten, der kan være forbundet med valget.

Ifølge eksistentialismen er vi frie til at vælge, uanset hvilken "bagage" vi har med os fra vores fortid. Det ligger der et frihedspotentiale i, men også en forbandelse over, for det kræver, at jeg'et tager stilling til sig selv.

Eksistentialisme bygger også på forestillingen om, at der ikke på forhånd findes en mening med eller plan med livet. Det er en, vi selv skal skabe (evt. sammen med andre). Det er disse grundvilkår, vi skal arbejde med i dette forløb.


Grundbogen:
Henriksen, Liselotte: Eksistentialisme i dansk. Fra Kirkegaard til Sonnergaard" (2017), Systime

Hovedteoretikere:
- Søren Kierkegaard
- Friedrich Nietzsche
- Albert Camus
- Jean Paul Sartre

Litterære kernetekster:
- Martin A. Hansen: ”Agerhønen” (1947) (Grundbogen)
- Karen Blixen: ”Ringen” (1958)
- Johannes V. Jensen: ”På Memphis Station” (1904)
- Seeberg, Peter: ”Patienten” (1962)
- Julius von Kauffmann: "Exit" (klip fra 1:1) (2019)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Homoseksualitet i litteraturen

I dette kortere forløb skal vi arbejde med temaet homoseksualitet i litteraturen. Forløbet skal dels fungere som en tematisk læsning, dels som et mindre repetitionsforløb. Homoseksualitet har langt op i historien (og er det stadig mange steder i verden) været et stærkt tabuiseret emne. Hvordan fremstiller man det i litteraturen?

Vi skal således undersøge, hvordan temaet er blevet fremstillet i tre forskellige perioder, nemlig i 1880'erne under det moderne gennembrud (med dens fokus på køn, klasse og religion), i 1960'erne under modernismen (med dens fokus på fremmedgørelse) og i dag, hvor litterater ikke er helt enige om betegnelsen for perioden (men hvor der er fokus på forbrugersamfundet, herunder menneskers forbrug af hinanden). Vi skal også se emnet fremstillet i forskellige genrer mere præcist i noveller og i et uddrag af en roman.

Kernestof:
Herman Bang: "Franz Pander" (1885)
Klaus Rifbjerg: "Skyernes skygge rammer mig" (1964)
Niels Henning Falk: "Techno" (2016) (uddrag)

Tilsammen giver disse 'tekster' en litteraturhistorisk spredning.

Metodisk vil novellen ""Franz Pander" blive læst på en queerteoretisk måde, "Skyernes skygge rammer mig" vil blive læst ud fra et psykoanalytisk læseperspektiv og endelig vil uddraget fra 'Techno' vil blive sat i relation til senmodernisme, der handler om, hvordan litteratur i 00'erne skal ses i relation til samfundsmæssige ændringer knyttet til senmoderniteten.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Repetition

Vi repeterer kort gennem gruppeoplæg de enkelte forløb, vi har arbejdet med fra 1.g og til og med 3.g.

Derpå introduceres i til den mundtlige prøve og vi laver (endnu) en prøveeksamen, hvor I i grupper på 3 spiller rollen som henholdsvis elev, eksaminator og censor.

Til sidst samler vi op på kravene til den skriftlige eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer