|
Titel
6
|
Krimi og true crime (Værk 1: Selvvalgt krimi)
Krimien er en velkendt genre fra både litteratur, film og den nyere genre "true crime", der fx dyrkes i podcastformatet. Krimien har sine helt egne definerende træk.
Den har også sin helt egen historie med udspring i romantismens opfattelse af mennesket som spaltet i natur og drifter på den ene side og kultur, ånd og sociale normer på den anden. Spaltningen viser sig ofte i form af en kamp mellem det onde og det gode i det enkelte menneske, og det er netop denne kamp, krimien bygger på. Edgar Allan Poe bliver sædvanligvis udpeget som krimiens fader, men Conan Doyles fortællinger om Sherlock Holmes, der til forveksling ligner en af Poes figurer, er nok de meste kendte krimier fra krimigenrens spæde oprindelse. I Danmark er Steen Steensen Blicher den forfatter, der introducerer genren med en fortælling som "Præsten i Vejlbye" så tidligt som fra 1829. Op igennem 1900-tallet udvikler genren sig, og der opstår en hel række af undergenrer, hvoraf vi skal arbejde med en lille gruppe. Tilfælles har disse genrer en række fortællemæssige kneb, hvis primære funktion er at få læseren til at vende sider.
Peter Brooks har med sin plot-teori peget på netop læserens narrative begær, som det helt centrale omdrejningspunkt i mødet mellem værk (ikke bare krimier) og læser. Her er det især læserens arbejde med at etablere fortællingens fabula på baggrund af fortællingens sjuzet. Vi skal også se på krimigenrens særlige træk, nemlig dens strategier i forhold til at skabe spænding og fastholde læserens interesse. Her skal vi arbejde med begreberne: flashback og flashforward; fore-, side og bachshadowing, surprice og suspence.
Krimien er ikke kun en genre, vi kender som et litterært fænomen, men også en vi i dag i høj grad møder på film. Vi skal se et eksempel på et afsnit fra en krimiserie og undersøge, hvilke filmiske, herunder spændingsskabende, virkemidler, den benytter sig af. Afsnittet, som vi skal se, er fra "Rejseholdet" delvist baseret på virkelige hændelser.
Herfra bevæger vi os over i et nyere format, nemlig podcastgenren, og lytter til et afsnit af "Mørkeland", som vi laver en kritisk analyse af med udgangspunkt i virkemidler knyttet til podcastgenren. Vi undersøger kritikken af true-crime-genren inden for podcastgeren.
Forløbet sluttes af med, at I skriver en debatterende artikel om podcastgeren og de etiske dilemmaer, der er knyttet til den og I aver en podcast(intro) som kreativ afslutning på forløbet.
Når forløbet er slut skal du kunne:
- gøre rede for krimigenrens historie, herunder dens udspring af romantismen
- definere centrale træk ved krimigenren
- pege på ligheder og forskelle mellem krimien i litteratur, film og i podcast
- definere og anvende relevante litterære teknikker i krimilitteratur/film/podcast
- diskutere etiske dilemmaer inden for true-crime-genren
Materiale:
Steen Steensen Blicher: "Præsten i Vejlbye" fra 1829 (genfortalt af Pia Juul)
Adler-Olsen, Jussi: "Sprækken" (2014)
(Juul, Pia: "En flinker fyr" (2005))
Kristian Ditlev Jensen: "Stemmen i dit hoved" (2011)
Jørn Faurschou m.fl: "Rejseholdet" afsnit 2 sæson 6 (2001)
Camilla Bjerregaard Aurvig & Kristine Sofie Bugbee: "Mørkeland: episode 38" (2018)
Marie Ravn Nielsen: Rigtige mord er ikke underholdning (2019)
Adrian Hughes: "Klog på sprog: Drabsager sælger "(2023)
Teori:
Peter Brooks narratologi
|