Holdet 3w DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Charlotte Andresen, Mimi Sørensen
Hold 2023 DA/w (1w DA, 2w DA, 3w DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Studietur til Århus og portrætartikel
Titel 2 Tematisk forløb om barndom/ungdom
Titel 3 Værk 1: Dokumentarfilm (Filmværk)
Titel 4 Periodelæsning: Romantikken
Titel 5 DHO: Fattigdom fra 1850-1920
Titel 6 Billedanalyse
Titel 7 Yahya Hassan og Autofiktion
Titel 8 Kortfilm/Novellefilm
Titel 9 Argumenter for forandring
Titel 10 Læs for livet - Er fiktionens æra forbi?
Titel 11 Fortællinger om syndefald
Titel 12 Kvindekamp og kønsroller
Titel 13 Samtaler i parforhold
Titel 14 Dokumentarfilm om familien
Titel 15 Folkeviser som stopmotion-film
Titel 16 Diskurser om køn
Titel 17 Det gotiske i romantikken
Titel 18 Sprog, klasse og magt
Titel 19 Storbyen (modernisme og realisme)
Titel 20 Det gode liv? (eksistentialisme)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Studietur til Århus og portrætartikel

Forløbets indhold og fokus:
I skal have en introduktion til portrætartiklen, da I skal skrive et portræt af jeres makker, der kan deles af alle i klassen.

Herudover indeholder forløbet en ekskursion til Rosenborg Slot, med fokus på "Det bedste af Rosenborg Slot", hvor I skal øve jer i, sammen med jeres makker, at skrive en fortælling.

Faglige mål:
Du skal vide, hvad et portræt er.
Du skal kende portrættets genretræk.
Du skal kende portrættets sproglige træk.
Du skal selv kunne bruge genretrækkene, når du skriver et portræt.
Du skal selv kunne bruge de sproglige træk, der kendetegner et portræt.

Anvendt materiale:
Teori om det klassiske portræt og portrætinterview. Fra "Ind i dansk" https://indidansk.dk/portraetartikel-genretraek 1 ns. 

Sproget i portrættet. 1 ns. 


I alt 8 ns.

Supplerende stof:
Ekskursion til Rosenborg Slot, med fokus på at kunne observere og sammen med en makker skrive en historie om én genstand.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
En fortælling om Rosenborg Slot 07-11-2023
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tematisk forløb om barndom/ungdom

FORMÅL MED FORLØBET
Mit formål er at lære jer at kende, og finde ud af, hvad I kan og hvad I ikke kan, hvordan I kan lide at arbejde med faget.
Det faglige formål er at repetere analysebegreber, og gøre jer til selvstændige og dygtige tekstlæsere.
Herudover skal I introduceres til de forskellige teksttyper, som I kommer til at arbejde med i dansk i gymnasiet.

Materiale anvendt i forløbet: 
J. V. Jensen: Bette Selgen. Fra Himmerlandshistorier.

Anders Bodelsen: Drivhuset. Fra novellesamlingen "Drivhuset" 1965. 4 ns. 

 Pia Juul ”Hanne Birgitta” fra novellesamlingen ”Dengang med hunden”. Tidernes Skifter. 2005. 8 ns. 

LOTTE KIRKEBY: ”Violvej” fra novellesamlingen ”JUBILÆUM” 2016 5 ns. 


Kortfilmen "Flyvere i natten" af Tobias Gundorff Boesen 2014 ns. 12 ns. 



Afsnittet "Fortæller" fra Håndbog til dansk. af Ole Schultz Larsen Systime, 2019

 https://hbdansk.systime.dk/?id=p159 5,6 ns. 



Afsnittet "Personkarakteristik" fra Håndbog til dansk. af Ole Schultz Larsen Systime, 2019 

https://hbdansk.systime.dk/?id=c479 3 ns. 



Afsnittet "Tid og miljø" fra Håndbog til dansk. af Ole Schultz Larsen Systime, 2019

https://hbdansk.systime.dk/?id=c478 2 ns. 





Afsnittet "Filmiske virkemidler" fra Håndbog til dansk. af Ole Schultz Larsen Systime, 2019

https://hbdansk.systime.dk/?id=p222 7,1 ns

Supplerende




I alt 54,9 normalsider 
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Individuel opsummering af Drivhuset 05-12-2023
Portrætartikler 10-12-2023
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Værk 1: Dokumentarfilm (Filmværk)

Når forløbet er slut, skal du:
- Have viden om de forskellige dokumentarfilmsgenrer og blik for, hvordan en dokumentarfilm kan trække på forskellige genrer
- kunne gøre rede for brugen af fakta- og fiktionskoder i dokumentarfilm
- kunne anvende relevante analytiske teknikker i dokumentarfilm
- kunne diskutere grænsefeltet mellem fakta og fiktion og i den forbindelse genrens troværdighed.

Relevante begreber m.m. (her skal du løbende skrive din nye viden ind):
Hvilke dokumentarfilmsgenrer findes der?

Forklar nogle centrale forskelle på genrerne
Med hvilken effekt og hvilken hensigt bruges fiktionskoder i dokumentarfilm?

Hvordan kan instruktøren forsvare brugen af fiktionskoder i en filmgenre, der måles på sin troværdighed og relation til virkeligheden?
Giv eksempler på forskellige typer af filmsprog og deres effekt (lyd, lys, klipning, zoom, farve, beskæring mm)

Hvad kan aktantmodellen bidrage til i analysen af observerende dokumentarfilm?
Hvordan kan komposition og plotting hænge sammen med aktantmodellen?  

Hvordan kan sproghandlinger og teori om facework bidrage til analysen af observerende dokumentarfilm?

Materialer fordelt på kernestof og supplerende stof:
"A journey and the doors"?  af Peter Alsted / Danmark / 2023 / 73 min.

Hotel 22. Land: USA Instruktør: Elizabeth Lo Genre: Dokumentar Produktionsår: 2015

Filmiske virkemidler fra Håndbog til dansk: https://hbdansk.systime.dk/?id=222

Håndbog til dansk s. 223 - 227. Her har I læst om fakta- og fiktionskoder i dokumentaren.

Dokumentarfilmstyper og autencitetsmarkører i Håndbog til dansk, kap. 5.2. s. 228 - 232.

Dokumentar og dokumentarfilmstyper fra Filmcentralen: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/dokumentarfilm

Dokumentarfilmstyper fra Gymdansk: https://www.gymdansk.dk/typer-af-dokumentarfilm.html

Et spil om filmiske virkemidler

Næranalyse af selvvalgte dokumentarfilm.

i alt 50 ns.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genrebestemmelse af dokumentarfilm 20-02-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Periodelæsning: Romantikken

I skal introduceres til romantikken, samt underperioderne: universalromantik, nationalromantik, biedermeier og romantisme.

Kernestof:
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land
H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne
Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen (1830)


Sekundærlitteratur:
Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime. 2023. Kapitlet om romantikken.

TV-udsendelsen:
"Øgendahl og de store forfattere om H.C.Andersen" https://www.dr.dk/skole/dansk/udskoling/tema/oegendahl-og-de-store-forfattere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO: Fattigdom fra 1850-1920

Til kamp mod fattigdom: Perioden 1850-1910
Fokus i dansk er på Det moderne gennembrud.

Hvad vil det sige at være fattig? Ja, det er der forskellige opfattelser og definitioner af. Den måde, vi forstår fattigdom på i dag, afhænger af, hvor i historien og i verden vi er. Begrebet er altså relativt, dvs. afhængigt af tid og sted. Selv i et rigt og relativt lige samfund som det danske diskuteres det stadig, om nogen kan defineres som fattige. Sammenlignet med andre steder i verden og med tidligere perioders mest udsatte grupper, kan de udsatte grupper i dagens Danmark synes at leve et helt tåleligt liv. Spørgsmålet er, om det giver mening at vurdere fattigdom i forskellige perioder og forskellige steder i verden på de samme præmisser.

Historisk blev der allerede med 1700-tallets oplysningstænkere lagt en kim til et mere retfærdigt og lige samfund med bedre vilkår for alle. Der skulle dog gå mere end 200 år inden det velfærdssamfund, som vi kender i dag begyndte at blive opbygget. Især slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev en kampplads for forskellige gruppers kamp for bedre vilkår for især de fattige og mest udsatte grupper i samfundet. Det er derfor denne periode, mere præcist perioden 1850-1910, vi skal arbejde med i dette Dansk-Historie-projekt (DHO).

I forløbet vil vi zoome ind og ud på perioden og de forskellige grupper, som kæmpede og blev kæmpet for. Vi skal med de to fag, dansk og historie, både se på vilkårene i byerne og på landet. Som perspektivering vil vi sammenligne kampene i perioden med både perioden før (I dansk: romantikken) og i dag.

Helt centralt står spørgsmålene: Hvad vil det sige at være fattig? Hvordan var synet på fattige i 1800-tallet. Hvornår kom de fattiges vilkår på dagsordenen i Danmark, og hvem kæmpede for bedre vilkår for de udsatte grupper i samfundet og hvordan?


Primærtekster:
Skram, Amalie: Karens jul (1885)
Jeppe Aakjær: Uddrag fra Vredens børn
Pontoppidan, Henrik: Naadsensbrød (1885)
Martin Andersen Nexø: En Lønningsdag (1900)
Martin Andersen Nexø: Tyvetøs, Nexø.pdf
Martin Andersen Nexø Idioten (1909)

Brandes, George: Indledning til Hovedstrømninger i det 19’de Aarhundrede (1871)

Sekundærtekster:
Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime. 2023. Kapitlet om Det moderne gennembrud.

Det folkelige gennembrud: https://kreativeproduktioneridansk.systime.dk/?id=c847
https://litthist.systime.dk/index.php?id=172
https://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=206

"Det Moderne Gennembrud - hvad skete der lige der" https://youtu.be/BqHK5gUqzus

Mick Øgendahl og de store forfattere Jeppe Aakjær: https://www.dr.dk/skole/dansk/udskoling/tema/oegendahl-og-de-store-forfattere

Mick Øgendahl og de store forfattere Henrik Pontoppidan:
https://www.dr.dk/skole/dansk/udskoling/tema/oegendahl-og-de-store-forfattere
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende aritkel: Dokumentarfilm 22-04-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Yahya Hassan og Autofiktion

I dette forløb retter vi fokus mod autofiktion som litterær (og tidstypisk) genre. Inden vi når dertil, skal vi først arbejde med den kontrakttegning, som læser indgår med et værk. Her skal vi arbejde med de to klassiske kontrakter - hhv. fakta- og fiktionskontrakten og de koder, der knytter sig til de to kontrakter. Derudover skal vi også arbejde med begrebet paratekst og dennes betydning for vores kontrakttegning og forståelse af et værks genre.
Derefter retter vi fokus mod autofiktion og de tre kategorier, som autofiktion kan inddeles i hhv. autofiktion som fri selvbiografisk konstruktion, autofiktion som selvfortælling og autofiktion som dobbeltkontrakt.
Gennem forløbet vil I komme til at arbejde med og analysere forskellige autofiktive tekster og koble arbejdet med relevante paratekster.
Desuden læses Yahya Hassans digtsamling "Yahya Hassan" i dette forløb.

Mål:
Eleverne skal ved forløbets afslutning kunne:
Redegøre for, hvordan læser enten indgår en fakta- eller fiktionskontrakt med ikke-autofiktive værker
Redegøre for begrebet paratekst, herunder epi- og peritekst
Definere begrebet autofiktion
Redegøre for de tre typer autofiktion, og komme med eksempler fra undervisningen
Anvende begrebet medialisering i en forklaring af epiteksters betydning for autofiktive værker (fx “Klovn”)
Genrebestemme et autofiktivt værk ud fra analyse og arbejde med relevant paratekst

Materiale:
Primærtekster:
Hassan, Y. (2013): “Yahya Hassan”, Gyldendal (værk 2).
Christensen, C.; Hvam, F og Nørgaard, M. (2006): “Nina, kære Nina”, “Klovn”, sæson 3, episode 4, Zentropa

Af Louise Østergaard: "Ord" (2014).
Sekundærlitteratur:
Berendt, P. og Bunch, M. (2015): Selvfortalt - autofiktioner på tværs: prosa, lyrik, teater, film, Dansklærerforeningens Forlag, s. 13-21, 148-149, 243-251
Larsen, O. S. (2015): Håndbog til dansk - litteratur, sprog medier, Dansklærerforeningens Forlag og Systime a/s, s. 20-35
Diverse epitekster til ovenstående primærtekster derunder:
- Interview med Hassan fra Politiken d. 5/10 2013: "Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation"
Film om Yahya Hassan: "Yahya - den fødte digter" (2021)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kortfilm/Novellefilm

Kernestof:
Mål (læreplan)
Eleverne skal kunne:
Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen

Mål (øvrige)
Arbejde med kortfilm som genre
Kende genrens særtræk
Lave narratologisk analyse
Overføre velkendte litterære begreber til filmens verden og supplere med specifikke mediebegreber
Anvende netressourcer til at analysere og perspektivere kortfilm
(Fordybe sig i et medieværk)

Teori:
Henrik Poulsen: 'Litteraturens film' (2005) s. 58-62 om novellefilmen. Desuden anvendelse af begreberne sujet og fabula (s. 17).
Solvej Bennike et.al: af 'Faglige forbindelser' (2005) s. 15-16 om brugen af lyd og lys i film.

Film:
"Bawke"
"Knæler"
Selvvalgt kortfilm og gruppearbejde i den forbindelse.
Supplerende stof:

Fokus i forløbet: filmiske virkemidler => tematisk tolkning (især "relationer mellem mennesker").
Samlet omfang: ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Argumenter for forandring

Fokus:
Hvordan kan man argumentere for forandring? Med hvilke appelformer og hvilken type argumentation?

Centrale begreber fra forløbet:
påstand, begrundelse, grundantagelse, appelformer, etos, logos, patos;
argumentationsgreb: eksempel, ekspertargument, erfaringsargument, gendrivelse, generalisering, ordvalgsargument, glidebaneargument, skræmmeargument, ad hominem-argument
kampagne som genre, multimodalitet
vurdering af argumentationens effekt på modtageren


Materiale:
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: ”Argumenter for forandring” fra ”Perspektiver i dansk”, side 142-164
Conservation International: ”I am Mother Nature” (Julia Roberts) www.youtube.com/watch?v=WmVLcj-XKnM&t=4s
Gregers Andersen: ”Viser disse to historier ikke, at mange danskere fuldstændig har mistet virkelighedsfornemmelsen?”, 2024, Politiken
Peter Berg: ”Deepwater Horizon”, 2016 (filmcitat)
Mette Frederiksen: ”Tale ved Folketingets åbning” (uddrag om klima)
Rune Lykkeberg: Vi ser samlet, fordi vi har ret, 2019
Greta Thunberg: Tale i FN, 2019
Diverse klimakampagner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Læs for livet - Er fiktionens æra forbi?

Fokus:
Er litteraturen epoke forbi?

Faglige mål:
Sproglig analyse og fortolkning
Analyse af argumentation
Produktivt og refleksivt arbejde med udtryksfærdighed i dansk

Materiale:
Lone Hørslev: ”Dagene er data” (værk 3)
Joachim Talbro Paulsen: ”Børns læseglæde falder med alderen. Det skal nyt landsdækkende initiativ lave om på”, Berlingske, oktober 2022
Lars Theil Münster: ”Litteraturen taler til os som en ven uden bagtanker”, Litteratursiden, februar 2022
Timme Bisgaard Munk: ”Kære sommerferiebog”, Weekendavisen, juli 2014
Alex Arendtsen: ”Hvorfor har de unge – næsten – droppet litteraturen?”, Berlingske, september 2016
Dan Ringgaard: ”Litteratur” (uddrag), Århus Universitetsforlag, 2014
Maria Kræmer: ”Læs digte og styrk din sygepleje”, Sygeplejersken, 2019
”Læs for livet”, kampagne: https://laesforlivet.dk/
Christian Birk: ”Populære tv-serier har fællestræk med romanen”, Kristeligt Dagblad, 2014

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Fortællinger om syndefald

Fokus:
Analysemetoder til fiktion, syndefald i litterære tekster. Hvilke metoder kan vi anvende til at analysere og fortolke litteratur? Hvordan ses syndefaldet på tværs af tekster? Hvad karakteriserer eventyrgenren, tidligere og i dag?

Faglige mål:
analysere og fortolke fiktive tekster med anvendelse af danskfaglig terminologi og metode
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:
Analyseskema udarbejdet på baggrund af Lars Tonnesen: ”At omgås tekster: analysemodeller”, s. 171-192 (nykritisk, psykologisk og socialhistorisk metode)
”Syndefaldet”
Helle Helle: ”Sit eget system”
Billedmateriale: Solero-reklame og Harald Slott-Møller: ”Primavera”
Erland Loe: ”Maria & José” (værk 4) (moderne eventyr)
Folkeeventyr: ”Kong Lindorm”
Folkevise: ”Lindormen”

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kvindekamp og kønsroller

Fokus:
Hvilke brud sker der i opfattelsen af kvinderoller i perioden det moderne gennembrud? Perspektivering: Hvilke positioner er der i debatten om kvinderoller i dag?

Faglige mål:
analysere og fortolke fiktive tekster med anvendelse af danskfaglig terminologi og metode
perspektivere tekster kulturelt, samfundsmæssigt og litteraturhistorisk
udtrykke sig flydende med formidlingsbevidsthed

Materiale:
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: ”Brug litteraturhistorien”, 2014, side 102-104, 106-107
Grundtvig: ”Det er så yndigt at følges ad”
HC Andersen: ”En hustru”
Amalie Skram: ”Constance Ring” (uddrag hos Pastor Huhn)
Amalie Skram: ”Forrådt” (uddrag) (mundtlig prøveeksamen)
Henrik Ibsen: ”Et dukkehjem” (uddrag)
Palle Kjærulff-Schmidt: ”Et dukkehjem”, DR, 1974:
www.dr.dk/bonanza/serie/473/tv-t---70erne/52120/et-dukkehjem
Carrie Cracknell: ”Nora”, 2012 (kortfilm)
Adda Ravnkilde: ”En Pyrrhussejr” (uddrag)
TV2-dokumentar: ”Vi er de hjemmegående”: https://play.tv2.dk/serie/vi-er-de-hjemmegaaende/dansk-dokumentar-01edc5f3-9e2b-42fa-8700-b3f0a784384e?playing=true&inittype=Watch%20newest
Herman Bang: ”Gennem Rosenborg have”
Tobias Rahim: ”Når mænd græder”, 2022

Billedmateriale:
Jørgen Roed: ”Haven med den gamle døbefont, 1850
P. J. Larsen: ”Billede af livet i en sjællandsk bondegård ved middagstid”, 1852
H.A. Brendekilde: ”Udslidt”, 1889
Erik Henningsen: ”Barnemordet”, 1886
Ring: ”Den syge mand”, 1902
Krøyer: ”Det Hirschsprungske Familiebillede”
Willumsen: ”En bjergbestigerske”

Debatøvelse (rollespil) i dansk og historie (øvelse i demokratisk debat): Hvordan bør forholdet mellem kønnene være?

Ekskursion til Klunkehjemmet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Samtaler i parforhold

Fokus:
Hvordan kan man bruge sproghandlinger til at karakterisere personer?

Faglige mål:
at nalysere og fortolke fiktive tekster med anvendelse af danskfaglig terminologi og metode
at træne citatteknik

Materiale:
Eget materiale om samtalens kommunikationssituation, sproghandlinger, undertekst og face
Naja Marie Aidt: ”Er verden lille”, 1993 (lydfilaflevering, eksamenstræning)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Dokumentarfilm om familien

Fokus:
Dokumentarfilm som en vinkling af virkeligheden, tegn på fakta og fiktionalisering, filmiske virkemidler. Hvordan understøtter dokumentarfilmens virkemidler dens budskab? Hvordan kan vi vurdere dokumentarfilmens sandhedsværdi?

Faglige mål:
at analysere og fortolke ikke-fiktive tekster med anvendelse af danskfaglig terminologi og metode
at udtrykke sig flydende med formidlingsbevidsthed
at skrive nuancerede og velstrukturerede tekster

Materiale:
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: ”Perspektiver i dansk”, bearbejdet udgave af kapitlet ”I krig med virkeligheden”, 2018
Ditte Kaehne Gade: ”Et børnehjem”, 2013
Sami Saif: ”Family”, 2001
Kristian Villesen: ”I dokumentarfilm må man mere”, Information, november 2013
Kathrine Ravn Kruse: “Min bror, mit hjem”, 2021, www.dr.dk/drtv/program/min-bror-mit-hjem_256823

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Folkeviser som stopmotion-film

Fokus:
Hvordan kan man formidle viden om og analyse af folkeviser som stopmotion-film?

Faglige mål:
at analysere og fortolke fiktive tekster
at remediere til en stopmotion-film

Materiale:
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: ”Brug litteraturhistorien”, 2014-2021, side 38-42
Selvvalgte folkeviser

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Diskurser om køn

Fokus:
Bevidsthed om stereotype kønsfremstillinger og kønsnormer

Faglige mål:
at forklare den socialkonstruktivistiske tankegang: Køn er en social og kulturel konstruktion
at forklare begrebet kønskomponent
at forklare Judith Butlers syn på køn med begreberne: performance, boying og girling
at lave en analyse af diskurser i tekster og billeder med begreberne: nodalpunkt, ækvivalenser/ækvivalenskæde, flydende betegner, antagonisme, hegemonisk diskurs, moddiskurs
at skrive en reflekterende artikel, hvor jeg undersøger nyere kunst og litteratur, der fremstiller og/eller tematiserer begreberne ”femininitet og maskulinitet”


Materiale:
Bo Thao Michaëlis: ”Hvorfor laver DR et lyrikprogram, som ikke tager emnet alvorligt?”, Politiken, 2019
Thomas Treo: ”Pinefuldt plat: helt ad røven til”, EkstraBladet, 2022
Ditte Campion: ”Blik for køn”, Dansklærerforeningens Forlag, 2016, side 10-31
Birgitte Possing: Argumenter imod kvinder”, 2018 (uddrag)
Anna Askov: ”Alle hader feminister – argumenter mod feminister”, DR, 2020, https://www.dr.dk/drtv/se/alle-hader-feminister_-argumenter-mod-feminister_290270  
Katrine Hilton-Staun: ”Uden køn”, DR2, 19.08.2013
Gunilla Wolde: ”Totte rydder op”
Eventyr: ”Fyrtøjet”, ”Tornerose”, ”Prinsessen på ærten”
Greta Gerwig: ”Barbie”, 2023
Mathilde Moestrup: ”Der er mange fine budskaber i Barbie-filmen. Men den har ét stort problem”,  
https://www.femina.dk/agenda/koen-identitet/der-er-mange-fine-budskaber-i-barbie-filmen-men-den-har-et-stort-problem
Mimi Olsen, Jan Aasbjerg Petersen, Cecilie Ruby Tolstrup: ”Dansk i tiden” (analysemetoder)
Kirstine Lefevre Sckerl: ”Flot eller føj? Skulptur af ammende mand deler vandene”, Stiften, 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Det gotiske i romantikken

Det gotiske i romantikken

Fokus:
Hvilke strømninger findes der indenfor den periode, vi kalder romantikken? Hvad er gotiske træk (i musikvideoer, digte, film)?

Faglige mål:
at analysere og fortolke fiktive tekster med anvendelse af danskfaglig terminologi og metode
at demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materialer:
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: ”Brug litteraturhistorien”, 2014-2021, side 98-101, 106-107
Diverse billedmateriale
Meyer Howard Abrams: ”A Glossary og Literary Terms”, 1971 (uddrag)
Nick Cave & Kylie Minogue: ”Where the Wild Roses Grow”, 1996
Tim Burton: ”Corpse Bride”, 2005 (filmcitat)
Mary Shelleys ”Frankenstein”, 1816 (uddrag)
Paris Jackson: ”Let down”, 2020 https://www.youtube.com/watch?v=JLTPL9FeDek
Kevin Connor: ”Frankenstein, 2004 (filmcitat)
Paul McGuigan: ”Victor Frankenstein”, 2015 (film)
Schack Staffeldt: ”Indvielsen”, 1804
Adam Oehlenschläger: ”Morgenvandring”, 1806
Steen Steensen Blicher: ”Sig nærmer tiden”, 1838
Adam Oehlenschläger: ”Den hemmelige røst”, 1811

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Sprog, klasse og magt

Sprog, klasse og magt

Fokus:
Hvordan kan man karakterisere sprog og stil?
Formålet med forløbet er at kunne lave en stilistisk sprogbrug ved hjælp af begreber som kommunikativ kompetence, gruppesprog, kodeskift, ordvalg, syntaks og multietnolekt.

Faglige mål:
at analysere og fortolke fiktive tekster med anvendelse af danskfaglig terminologi og metode
Stilistiske grundbegreber

Materialer:
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: ”Sprog klasse og magt” fra ”Perspektiver i dansk”
Tove Ditlevsen: ”Barndommens gade” (uddrag)
Dialog fra ”Ækte vare” (film af Fenar Ahmed)
Ludvig Holberg: ”Jean de France” (uddrag)
Marjaheh Bakhtiari: ”Kalde det hvad fanden du vil” (uddrag)
Yahya Hassan: ”YAHYA HASSAN” (værk 5)
Tom Hooper: ”The Kings Speech”, 2010
Janus Bakrawi: ”Rod – en fighters fortælling” (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Storbyen (modernisme og realisme)

Storbyen (realisme og modernisme)

Fokus:
Hvordan kan man anskue byen, sociologisk og litterært?

Faglige mål:
at analysere og fortolke fiktive tekster med anvendelse af danskfaglig terminologi og metode
at demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materialer:
Klaus Eskelund & Kristian Gustavussen: ”Blik på byen”, 2015 (uddrag)
Emil Bønnelycke: ”Gaden”, 1917 (uddrag)
Mund de Carlo: ”Gaden”, 2015
Tom Kristensen: ”Nat i Berlin”, 1921
Dan Turèll: ”Gennem byen sidste gang”, 1979
Søren Ulrik Thomsen ”Tumultarisk transit”, Politiken, 2012

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Det gode liv? (eksistentialisme)

Fokus:
Hvad er det gode liv? Hvordan kan vi inddrage begreber fra eksistentialismen til at karakterisere en hovedperson?

Faglige mål:
analysere og fortolke fiktive og ikke-fiktive tekster med anvendelse af danskfaglig terminologi og metode
udtrykke sig flydende med formidlingsbevidsthed
læse og forstå komplekse tekster på dansk i forskellige genrer og stillejer
skrive nuancerede og velstrukturerede tekster på dansk med høj grad af grammatisk korrekthed, beherskelse af grundlæggende skriftsproglige normer samt formidlingsbevidsthed.

Materialer:
Liselotte Henriksen: “Eksistentialisme i dansk”, side 9-12
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: ”Brug litteraturhistorien”, side 162-164 (kort om eksistentialismens begreber: valg, ansvar, skæbne)
https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=8&redirect_url=%2Findex.php%3Fid%3D159&pageId=159  
Filmcitater: ”American Beauty” og ”Kamikaze” m.fl.
Ricky Gervais: ”After Life”, 2019 (værk 7)
Martin A. Hansen: ”Roden” (uddrag)
Karen Blixen: ”Ringen” (bearbejdet udgave)
Forugh Farrokhzad: ”Ringen”, 1955
Peter Seeberg: ”Enkle retter. Nogle forslag”
Erlend Loe: ”Muleum” (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer