Holdet 3e DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Nicolai Gadeberg
Hold 2023 DA/e (1e DA, 2e DA, 3e DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk i gymnasiet - analyse og fortolkning
Titel 2 Dokumentar
Titel 3 Lange linjer - et kort litteraturhistorisk oprids
Titel 4 DHO: Fattigdom fra 1850-1950
Titel 5 Er sandheden til forhandling? Journalistik
Titel 6 "Nu er jeg jo ikke den store taler, men..."
Titel 7 Hjerte rimer på...et forløb om ulykkelig kærlighed
Titel 8 Mellemkrigstiden - ismernes tid 1910-1945
Titel 9 Hvad vil det sige at være til? (eksistentialisme)
Titel 10 Autofiktion
Titel 11 Rap i kæften - et hiphop-forløb
Titel 12 Fra del til helhed og omvendt; analyser og fortolk

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk i gymnasiet - analyse og fortolkning

Formål:
Forløbet skal ses som en introduktion til analyse- og fortolkning i danskfaget. Formålet med forløbet er derfor at lære jer nogle redskaber, I kan anvende i mødet med en tekst.
Det primære redskab, som I skal arbejde med, er “fortolkningshypotesen”, hvilken skal hjælpe jer til at lave en fokuseret analyse. Målet er dermed, at lade jer forstå, hvordan tekstanalyse vokser ud fra fortolkningshypotesen - og ikke fra en standardiseret analysemodel.
Derudover skal I også arbejde med begrebet forforståelse og den hermeneutiske proces, da det giver et indblik i, hvordan vi læser “med farvede briller”.
Og sidst, men ikke mindst, skal vi arbejde med PEEL-metoden, som I fremover kommer til at anvende i jeres skriftlige analysearbejde.


Mål:
I skal ved forløbets afslutning kunne:
• Forklare begrebet forforståelse og dens betydning for tekstforståelse
• Møde tekster med skepsis - være bevidst om, at tekstforståelse ofte kræver detektivarbejde
• Vurdere styrken af en fortolkning
• Lave en fokuseret analyse/udvælge analyseredskaber ud fra fortolkningshypotese¨
- Anvende PEEL-metoden i skriftlig analyse
- Redegøre for forskellen på den klassiske og moderne novelle
- Kunne redegøre for novellens gernetræk og genfinde dem i udvalgte tekster

Kernestof:
• Wung-Sung, Jesper: (2000) “De tre veninder”
- Eliasson, Gyrdir: "Henrettelsen" (2016)
- Jensen, Peder Frederik: "Stumper" (2014)
- Korsgaard, Thomas: "I bor da meget pænt" (2019)
- Romer, Knud: "Sidste jul" (2022)

Bagrundslitteratur:
• Schultz Larsen, Ole (2015): Håndbog til dansk s. 10-12 + 15-17
- Om PEEL fra: https://www.gymdansk.dk/analyserende-artikel.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dokumentar

Fokus: Arbejde med dokumentarfilmgenren, herunder dokumentarfilmstyper, fakta- og fiktionskoder, fortæller, dramaturgi, lys, lyd og billede/perspektiv. Klassen arbejdede med forskellige dokumentarer. Særligt arbejdede vi med følgende primærtekster:

Kernestof:
- Muldvarpen - Undercover i Nordkorea (1. episode) af Mads Brügger (2020)
- 100 falske forelskelser (1. episode) af Miriam Kidde Christensen (2021)

Værk: "A Journey and the Doors" (2023) som værk


Supplerende stof:
Fra 'Håndbog til dansk': teori om fakta-/fiktionskoder og dokumentargenren s. 223-228, hjælp til analyse af dokumentarfilm s. 284-285 samt følgende sider med uddybninger:
s. 293-294 om billedbeskæring og perspektiv
s. 296 om lyd og lys
s. 297-298 om klipning
og om "Autencitetsmarkører - fakta- og fiktionskoder" fra https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=224#c997

- oplæg i grupper
- instruktørforedrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Lange linjer - et kort litteraturhistorisk oprids

Beskrivelse:
Historisk overbliksforløb inklusiv skrivekursus frem mod DHO samt intro til videnskabsteori og metoder i dansk. Samt skal vi opnå forståelse for den verden, som teksterne indgår i.

I dette forløb læser vi tekster fra middelalderen til romantikken.
Ift. middelalderen vil vi læse forskellige folkeviser og fokusere på folkevisens genretræk.

Mål for læsning af folkevise:
- Redegøre kort for hvornår vi har middelalder i Danmark, og hvilke kulturhistoriske forhold, der kendetegner denne periode.
- Identificere folkevisens forskellige genretræk
- Analysere og fortolke en folkevise

Mål for Enevælde og Barokken:
- identificere barokkens litteraturtræk med særlig fokus på sproglige virkemidler

Mål for oplysningstiden:
- arbejde med formidling af en periode og et forfatterskab (Holberg på fakebook)
- analysere og fortolke tekster fra oplysningstiden; med fokus på retorik og argumentation (Toulmins model)

       Tekster:
Middelalder:
”Ebbe Skammelsøn”
"Jomfruen og Dværgekongen"

Renæsance
Blot en gennemgang

Enevælde og barokken
Thomas Kingo: "Kied af verdenen, kjer af himlen"

Oplysningstid:
Ludvig Holberg: "Epistler" nr. 395 (1749)
Ludvig Holberg: "Tredje Levnedsbrev, 469" (1743)
Ludvig Holberg: "Tredje Levnedsbrev, 563" (1743)

Romantikken - kort:
Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land" (1819)
H. C. Andersen: "I Danmark er jeg født" (1850)

Supplerende stof:
Johannes Fibiger m.fl: "Litteraturens veje": om folkeviser.
http://www.youtube.com/watch?v=-QujVaDO8A0
https://www.youtube.com/watch?v=BeNuTibYyLw&feature=youtu.be
http://www.openculture.com/2013/11/fly-through-17th-century-london.html
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/oplysningstiden/
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO: Fattigdom fra 1850-1950

Til kamp mod fattigdom: Perioden 1850-1910
Fokus i dansk er på Det moderne gennembrud.

Hvad vil det sige at være fattig? Ja, det er der forskellige opfattelser og definitioner af. Den måde, vi forstår fattigdom på i dag, afhænger af, hvor i historien og i verden vi er. Begrebet er altså relativt, dvs. afhængigt af tid og sted. Selv i et rigt og relativt lige samfund som det danske diskuteres det stadig, om nogen kan defineres som fattige. Sammenlignet med andre steder i verden og med tidligere perioders mest udsatte grupper, kan de udsatte grupper i dagens Danmark synes at leve et helt tåleligt liv. Spørgsmålet er, om det giver mening at vurdere fattigdom i forskellige perioder og forskellige steder i verden på de samme præmisser.

Historisk blev der allerede med 1700-tallets oplysningstænkere lagt en kim til et mere retfærdigt og lige samfund med bedre vilkår for alle. Der skulle dog gå mere end 200 år inden det velfærdssamfund, som vi kender i dag begyndte at blive opbygget. Især slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev en kampplads for forskellige gruppers kamp for bedre vilkår for især de fattige og mest udsatte grupper i samfundet. Det er derfor denne periode, mere præcist perioden 1850-1910, vi skal arbejde med i dette Dansk-Historie-projekt (DHO).

I forløbet vil vi zoome ind og ud på perioden og de forskellige grupper, som kæmpede og blev kæmpet for. Vi skal med de to fag, dansk og historie, både se på vilkårene i byerne og på landet. Som perspektivering vil vi sammenligne kampene i perioden med både perioden før (I dansk: romantikken) og i dag.

Helt centralt står spørgsmålene: Hvad vil det sige at være fattig? Hvordan var synet på fattige i 1800-tallet. Hvornår kom de fattiges vilkår på dagsordenen i Danmark, og hvem kæmpede for bedre vilkår for de udsatte grupper i samfundet og hvordan?


Primærtekster:
Skram, Amalie: Karens jul (1885)
Jeppe Aakjær: Tyendes-Sang (1909)
Pontoppidan, Henrik: Naadsensbrød (1885)
Pontoppidan, Henrik: Idyl (1899)
Martin Andersen Nexø: En Lønningsdag (1900)
Martin Andersen Nexø: Tyvetøs, Nexø.pdf
Martin Andersen Nexø: Idioten (1909)
Brandes, George: Indledning til Hovedstrømninger i det 19’de Aarhundrede (1871)

Sekundærtekster:
Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime. 2023. Kapitlet om Det moderne gennembrud.

Det folkelige gennembrud:
https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE&ab_channel=S%C3%B8renVristChristensen
https://www.youtube.com/watch?v=ngxjEWEwD0w&list=PL0CXo9byVxb2KC5SOW9NS5OK9N6mH97jY&ab_channel=S%C3%B8renVristChristensen
https://kreativeproduktioneridansk.systime.dk/?id=c847
https://litthist.systime.dk/index.php?id=172
https://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=206
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afslutning af Muldvarpen 15-04-2024
Analyserende artikel 20-05-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Er sandheden til forhandling? Journalistik

Kort beskrivelse:
Vi skal beskæftige os med journalistik. Vi skal lære om forskellige genrer, hvor vi særligt vil fokusere på den fortællende journalistik, hvor vi skal læse et værk af en tidligere Cavling-prisvinder fra Politiken.

Formål:
• At lære at genkende og analysere journalistiske tekster (både meningsjournalistik, nyhedsjournalistik og fortællende journalistik) ud fra begreber som nyhedskriterier, kildetyper, journalistiske genrer osv.
• At kunne karakterisere forskelle og ligheder mellem forskellige tekster om samme historie
• At anvende værktøjer til sproglig analyse af fremstillingen
• At kunne diskutere journalistikkens rolle
• At blive mere kritisk medieforbruger selv
-       Debattere presseetiske dilemmaer (er der noget, man ikke må skrive om?  Hvordan forpligter sandheden?)

Begreber, områder og modeller, vi ser på:
- Avisjournalistik; genrer
- De fem nyhedskriterier (+ fem alternative)
- Nyhedstrekanten
- Layout
- Kildetyper, (eksperts-, menings- og partskilde)

Desuden ser vi nærmere på fortællende journalistik, hvor vi også kort besøger undergenren gonzojournalistik.

Tekster:
- "Ryd Forsiden" afsnit 1, DR.dk
- "Kundby-pigen er farlig og skal bures inde", Ekstra Bladet, 17. maj 2017
- "Skyldig i forsøg på terror mod to skoler", Politiken, 17. maj 2017
- "Og hele månen blev som blod" af Poul Høi (2001)
- "Branden" (1884) af Herman Bang
- "Undskyld, kan de sige mig, hvor udgangen er?" af Morten Sabroe (1995)

Værk:
- "Forbandet ungdom" af Anders Legarth Schmidt i Politiken,  21. juni 2020
https://politiken.dk/tag/main/Forbandet_Ungdom




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 "Nu er jeg jo ikke den store taler, men..."

I dette forløb arbejder vi med retorik og argumentation. Vi skal se nærmere på, hvad man kan gøre som taler for at overbevise sine tilhørere. Vi skal arbejde lidt med medborgerskab og lokal demokrati, idet I skal finde problemer på skolen og finde ud af, hvordan vi kan løse dette problem - hvem skal der tales med? Hvordan skal der tales med dem?

Begreber:
- Retoriske figurer (troper og figurer)
- Toulmins argumentationsmodel
- Appelformer (etos (med phronesis og eunoia), logos og patos)
- Argumenttyper (Ekspertargument, erfaringsargument, mængdeargument, følelsesargument, generaliseringsargument og årsagsargument)
- Ciceros pentagram
- Diskursanalyse
- De 5 forarbejdningsfaser (inventio, dispositio, elocutio, memoria og actio)

Taletyper:
- Politisk tale
- Lejlighedstale
- Juridisk tale

Læste tekster:
- Lisa Storinggaard Nygaards tale om karaktersystemet til Nordisk Talefest (tale)
- Jason Diakité (kunstnernavn- Timbuktu)- Tal i riksdagen under Fem i tolv-rörelsens manifestation (tale, svensk)
- Jens Stoltenbergs mindetale efter angrebene på Utøya på norsk (tale)
- Margrethe Vestagers grundlovstale - gendrivelse (tale)
- Anne Sophia Hermansen: "Et forsvar for at ryge" (debatindlæg)
- H.M. Kong Frederiks nytårstale 2025 (tale)
- Reklamer og kampagner for og imod rygning

Kreativ produktion:
- Lav et spil, der træner ens retoriske viden (I skal bruge et pentagram på én eller anden måde)
- Introduktion til den debatterende artikel: I skal skrive jeres egne taler med emnet "Tillid"
-Derudover introduceres I for den debatterende artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hjerte rimer på...et forløb om ulykkelig kærlighed

”Hjerte rimer på…” er et tematisk forløb,  der har til formål at vise sammenhænge mellem forskellige perioders syn på kærlighed, særligt den ulykkelige slags.

Til at binde de læste tekster sammen har vi gjort brug af en model fra psykologiens verden; en kærlighedstrekant af Robert Sternberg, som inddeler kærlighedsrelationer i syv mulige kategorier – denne model har givet os en fællesnævner, som har hjulpet os med at forklare kærlighedens væsen fra tidligere folkeviser til modernistiske noveller til populærmusikkens popsange.

Forløbet har trænet elevernes evne til at:
● analysere og fortolke litterære tekster
● identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber (Sternbergs kærlighedstyper; den upålidelige fortæller/digterjeg…)
● nuancere, perspektivere og uddybe kærlighedens væsen og forskellige perioders tilgang til kærlighed

Arbejdsformer:
● Læreroplæg
● Klassediskussion
● Individuelt arbejde (mundtligt og skriftligt)
● Par- og gruppearbejde
● Kreativt arbejde - vi har bl.a. arbejdet med digtskrivning, hvor I skulle producere jeres egne digte om kærlighed, som blev udstillet på Gentofte Hovedbibliotek ifm. Golden Days.

Materialer:
PRIMÆRTEKSTER:
- Blicher, Steen Steensen: ”Farvel til min første Kjereste” (1847)
- Oehlenschläger, Adam: "Morgenvandring" (1805)
- Blixen, Karen: ”Ringen” (1958)
- Ditlevsen, Tove: ”De evige tre” (1942) og "Et ægteskab" (1955)
- Jensen, Johannes V.: ”Ved Frokosten” (1906)
- Rifbjerg, Klaus: ”Et kys” (1964)

Værk:
- Ibsen, Henrik: "Et dukkehjem" (1879)

Sekundærlitteratur:
- Tekst om Sternbergs syv kærlighedstyper med dertilhørende model fra Psykologiens Veje af Ole Schultz Larsen (https://psykveje.systime.dk/?id=5474)
- ”Fortællertyper” i Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen (https://hbdansk.systime.dk/?id=159)


Undervejs vil forløbet blive kort afbrudt af en SRO, en studietur og et tværfagligt forløb
+ skrivning af egne digte, som blev udstillet på Ordrup Bibliotek
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mellemkrigstiden - ismernes tid 1910-1945

Vi ser nærmere på en tid med fart over feltet, hvor nye ismer opstår og formerer sig på ganske kort tid. En tid i opbrud efter verdenskrigen, hvor troen på de gamle borgerlige værdier udfordres - særligt i kunsten. Det er effekternes tidsperiode, så vi skal have vores viden om troper (billedsprog) og figurer på banen!
Gennem gruppearbejde skal vi lære om dadaisme, surrealisme, futurisme og ekspressionisme. Vi skal se en dokumentar og på kunsten fra samtiden for at forstå, hvilke tanker der gør sig gældende i perioden.

Forfattere og tekster:
- Emil Bønnelycke: "Aarhundredet" (1918) og "Jeg ønsker mig en verden" (1921)
- Tom Kristensen: "Landet Atlantis" (1920)
- Forsvarstale for "Blod" af Rudolf Broby-Johansen
Værk:
- "BLOD" af Rudolf Broby-Johansen (1922)

Sekundærlitteratur:
- Et selvlavet sammendragskompendium baseret på:
Niels Martinov: Kunstrevolutionen i mellemkrigstiden, Gyldendal 1990 og Litterære Ismer, 1998
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hvad vil det sige at være til? (eksistentialisme)

Eksistentialisme handler om det at have en bevidsthed om sig selv og om at kunne reflektere over, hvem man er og gerne vil være. Eksistentialisme handler om det at kunne og turde træffe valg og om angsten, der kan være forbundet med valget. Ifølge eksistentialismen er vi frie til at vælge, uanset hvilken 'bagage' vi har med os fra vores fortid. Det ligger der et frihedspotentiale i, men også en forbandelse, for det kræver, at man tager stilling til sig selv. Eksistentialisme bygger også på forestillingen om, at der ikke på forhånd findes en mening med eller plan med livet. Det er en, vi selv skal skabe (evt. sammen med andre). Det er disse grundvilkår, der arbejdes med i dette forløb.

Litteraturhistorisk har eksistentialismen spillet en særlig rolle i primært fire perioder: romantikken, det moderne gennembrud, i efterkrigstiden og i senmoderniteten. I dette forløb læser vi særligt tekster fra efterkrigstiden, som vi læser med fokus på fire teoretiske perspektiver på eksistentialismen. Det drejer sig om:

- Søren Kierkegaard (Eksistentialisme er at blive sig selv og så give slip)
- Friedrich Nietzsche (Eksistentialisme er nihilisme)
- Albert Camus (Eksistentialisme er det absurde)
- Jean Paul Sartre (Eksistentialisme er valg og handling)

Kernestof:
Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (1899)
Martin A. Hansen: Agerhønen (1947)
Peter Seeberg: Hjulet (1962)
Peter Seeberg: Patienten (1962)
Peter Seeberg: Hullet (1962)
"Hullet" - en kortfilm instrueret af Christoffer Ansel (2021) set på: https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/hullet/?fbclid=IwY2xjawNlljxleHRuA2FlbQIxMABicmlkETBXN2hFUnd2RVM1aFZzZ3p5AR78jWDlGtZGo2SxYUzrCtUNbodM8hEabZzyexG4KVL7GBCHkSQnMZdalgweMA_aem_58-3F3SsAydoIftNebS7UQ


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Autofiktion

Vi arbejder i forløbet med genren autofiktion og de tre kategorier, som autofiktion kan inddeles i hhv. autofiktion som fri selvbiografisk konstruktion, autofiktion som selvfortælling og autofiktion som dobbeltkontrakt.
I forlængelse af dette arbejde kommer vi også forbi den kontrakttegning, som læser indgår med et værk. Her skal vi arbejde med de to klassiske kontrakter - hhv. fakta- og fiktionskontrakten og de koder, der knytter sig til de to kontrakter. Derudover skal vi også arbejde med begrebet paratekst og dennes betydning for vores kontrakttegning og forståelse af et værks genre.

Mål:
Eleverne skal ved forløbets afslutning kunne:
- Redegøre for, hvordan læser enten indgår en fakta- eller fiktionskontrakt med ikke-autofiktive værker
- Redegøre for begrebet paratekst, herunder epi- og peritekst
- Definere begrebet autofiktion
- Redegøre for de tre typer autofiktion og komme med eksempler fra undervisningen
- Anvende begrebet medialisering i en forklaring af epiteksters betydning for autofiktive værker (fx “Klovn”)
- Genrebestemme et autofiktivt værk ud fra analyse og arbejde med relevant paratekst


Kernestof:
- Uddrag af digtsamlingen "YAHYA HASSAN" af Yahya Hassan, Gyldendal 2013 (Kontaktperson, Du kommer i helvede min bror)
- Uddrag af romanen "Ord" af Louise Østergaard (2014)
- Uddrag af digtsamlingen "I Afrika fødes der ikke drenge kun mænd" af Alexandre Nsoni, 2021.
- Klip fra Klovn, hvor særligt klip fra afsnittet "Nina, kære Nina" (2006) af Mikkel Nørgaard, Casper Christensen og Frank Hvam, Zentropa havde interesse


Baggrundslitteratur:
- Læreroplæg baseret på "Selvfortalt - autofiktioner på tværs: prosa, lyrik, teater, film" af Poul Berendt og Mads Bunch, Dansklærerforeningens Forlag, s. 13-21, 148-149, 243-251, 2015
- Uddrag af "Håndbog til dansk - litteratur, sprog medier" af Ole Schultz Larsen, Dansklærerforeningens Forlag og Systime a/s, 2015, s. 20-35
- ’Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur’, s. 17-24
- Diverse epitekster til ovenstående primærtekster, derunder: Klip fra Deadline og Debatten med og om Yahya Hassan, artikel om Alexandre Nsoni: "Jeg håbede at min mor ville læse min digtsamling" fra Information 26. juli 2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Rap i kæften - et hiphop-forløb

Vi skal i dette forløb arbejde med dansk rap.

Fokus bliver på sproget.

Nøgleord:
- Sproglige virkemidler
- Rytme og rim
- Sociolingvistik: Socio-, multietno-, dia- og ideolekter
- Semantiske felter
- Brugen af pronomener

Fokus vil som sagt ligge på det sproglige. Vi skal her (som nøgleordlisten røber) se nærmere på sproglige virkemidler: Hvad gør kunstneren for at skabe rytme, flow og sammenhæng? Derudover skal vi arbejde med sociolingvistikken, da Hiphop-kulturen dyrker iscenesættelsen, modkultur og i høj grad spiller på autenticitet.

Tekster:
- "Profitmaksimering" af Oligark (2023)
- "Dansktop" af Ukendt Kunstner (2023)
- "Antikommerciel Masseappel" af Marvelous Mosell (2017)
- "TCM" af Tessa (2022)
- "Kodesprog" af Pede B og Artigeardit (2017)
- "Fuck panser" af Per Vers (2023)
- "Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord" af N.F.S. Grundtvig (1839)

Værk:
"Dansktop" af Ukendt Kunstner (2023)

Baggrundslitteratur:
- "Det' sprog til et beat" af Jan Aasbjerg Petersen (2010)
- Historisk perspektiv: https://www.dr.dk/historie/webfeature/vaekkelsen'
- "Rap - dansk i dybden" af Amanda Lundberg Kelly (2011)
"Rap - rim, rytme, reaktion" af Magnus Riisager (2019)


Skriftlig opgave undervejs:
- En reflekterende artikel, om hvorvidt du kan/skal adskille kunstnerens fra kunsten.
eller
- En analyserende artikel hvor en given Hiphop-sang skal analyseres
eller
- En debatterende artikel hvor du skal debattere om man bør censurere tekster, f.eks. hiphop på sociale medier (så som YouTube, Spotify, Facebook og lignende).

Remedieringsopgave af Grundtvig - "Kan Grundtvig gøres gangster?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fra del til helhed og omvendt; analyser og fortolk

"Fra del til helhed og omvendt; analyser og fortolk"
Dette forløbet skal ses som en introduktion til analyse- og fortolkning i danskfaget. I har netop afsluttet AP og skal nu for alvor i gang med danskfagets øvrige kernestof. Formålet med forløbet er derfor at lære jer nogle redskaber, I kan anvende i mødet med en tekst.
Det primære redskab, som I skal arbejde med, er “fortolkningshypotesen”, hvilken skal hjælpe jer til at lave en fokuseret analyse. Målet er dermed, at lade jer forstå, hvordan tekstanalyse vokser ud fra fortolkningshypotesen - og ikke fra en standardiseret analysemodel.
Derudover skal I også arbejde med begrebet 'forforståelse' og 'den hermeneutiske proces', da det giver et indblik i, hvordan vi læser “med farvede briller”.

Forløbet sluttes af med en introduktion til, hvordan vi i 1.-3.g. skal arbejde med skriftlige arbejde, og til hvordan man specifikt arbejder med citater i sine opgaver.


I skal ved forløbets afslutning kunne:
o Forklare begrebet 'forforståelse' og dens betydning for tekstforståelse
o Møde tekster med skepsis - være bevidst om, at tekstforståelse ofte kræver detektivarbejde
o Vurdere styrken af en fortolkning
o Lave en fokuseret analyse/udvælge analyseredskaber ud fra fortolkningshypotese

Baggrundslitteratur:
- Schultz Larsen, Ole (2015): Håndbog til dansk s. 10-12 + 15-17 (Introduktionskapitlet)
- Jan Aasbjerg Haugaard Petersen: At analysere litteratur
   (https://www.gymdansk.dk/), 2017

Tekster:
- Juul, Pia: "En flinker fyr" (2005)
- Blendstrup, Jens: Den freudianske hest
- Jensen, Frederik: "Stumper" (2014)
- Korsgaard, Thomas: "I bor da meget pænt" (2019)
- Helle Helle (1996): “En stol for lidt”
- Christina Hagen (2012): ”Little white rich girl”
- Naja Marie Aidt (2006): "Kvinden i baren"
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer