Holdet 3f DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Nicoline Berg Skjoldjensen
Hold 2023 DA/f (1f DA, 2f DA, 3f DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nyhedsjournalistik og reportage
Titel 2 Intro til analyse og fortolkning
Titel 3 Lange linjer - middelalder og oplysning
Titel 4 Dokumentarfilm - Værk 1
Titel 5 DHO om nationalisme i romantikken
Titel 6 Krimien - Værk 2
Titel 7 Den stigmatiserede krop
Titel 8 Mellem perspektiver - Et forløb om lit. og film
Titel 9 Retorik og argumentation og deb. artikel
Titel 10 Ulighed i moderne litteratur og medier - Værk 3
Titel 11 Den upålidelige fortæller - Værk 4
Titel 12 Kønsfremstillinger og -stereotyper
Titel 13 Kortfilm og novellefilm
Titel 14 Det moderne gennembrud - Værk 5
Titel 15 BLOD - Værk 6
Titel 16 Eksistentialisme hos 1900-tallets kanonforfattere

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nyhedsjournalistik og reportage

Fakta, fiktion og nyhedsformidling
I dette forløb skal I lære følgende ting:

- At kunne redegøre for hhv. fakta- og fiktionsgenren
- At kunne genrebestemme en nyhedsartikel
- At kunne genrebestemme en reportage - at udpege centrale indholdsmæssige og kompositoriske genretræk

Primærtekster:
"FCK fuldender vildt comeback og slår Manchester United i Parken", af Frederik Mahler Bank, 2023
"Blod mod blod" af Kim Faber, Politiken, 2005
"Reportage fra VM i landevejscykling: Vi gjorde det for Chris Anker" af Ole Obitsø, Euroman 2021
"Valgren får bronze - Alaphilippe vinder guld" af Christian Kjær, 2021

Baggrundslitteratur:
- "Håndbog til dansk"
- Gymdansk.dk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Intro til analyse og fortolkning

Formål:
Forløbet skal ses som en introduktion til analyse- og fortolkning i danskfaget. Formålet med forløbet er derfor at lære jer nogle redskaber, I kan anvende i mødet med en tekst.
Det primære redskab, som I skal arbejde med, er “fortolkningshypotesen”, hvilken skal hjælpe jer til at lave en fokuseret analyse. Målet er dermed, at lade jer forstå, hvordan tekstanalyse vokser ud fra fortolkningshypotesen - og ikke fra en standardiseret analysemodel.
Derudover skal I også arbejde med begrebet forforståelse og den hermeneutiske proces, da det giver et indblik i, hvordan vi læser “med farvede briller”.
Og sidst, men ikke mindst, skal vi arbejde med PEEL-metoden, som I fremover kommer til at anvende i jeres skriftlige analysearbejde.


Mål:
I skal ved forløbets afslutning kunne:
• Forklare begrebet forforståelse og dens betydning for tekstforståelse
• Møde tekster med skepsis - være bevidst om, at tekstforståelse ofte kræver detektivarbejde
• Vurdere styrken af en fortolkning
• Lave en fokuseret analyse/udvælge analyseredskaber ud fra fortolkningshypotese¨
- Anvende PEEL-metoden i skriftlig analyse
- Redegøre for forskellen på den klassiske og moderne novelle
- Kunne redegøre for novellens gernetræk og genfinde dem i udvalgte tekster

Litteratur:
• Blendstrup, Jens: Den freudianske hest
• Wung-Sung, Jesper: (2000) “De tre veninder”
- Juul, Pia: (2005) "En flinker fyr"
• Aidt, Naja Marie (2006): “Kvinden i baren”
• Hagen, Christina (2012): af “White girl” - “Rich girl”
- Adolphsen, Peter (1996): "Madeleine Eller lille trist roman"
- Sangtekster:
- "Police bells and church sirens" af Nephew 2009
- "Jesus" af Tobias Rahim 2020
- "HDTV" af Jung 2020

Sekundært:
• Schultz Larsen, Ole (2015): Håndbog til dansk s. 10-12 + 15-17
- Om PEEL fra: https://www.gymdansk.dk/analyserende-artikel.html
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Lange linjer - middelalder og oplysning

Dette forløb er det første med litteraturhistorisk fokus. Vi starter med en intro til middelalderen og folkevisen som genre og kigger derefter på oplysningstiden og epistlen.


I skal kende folkevisen som overordnet genre, dens opståen og hvornår de blev nedskrevet. Desuden skal I kende folkevisens undergenrer og deres karakteristika.
I skal kunne læse og forstå en folkevise, herunder genkende og redegøre for de genretræk, som kendetegner folkevisen. Derudover skal I kunne sætte teksten ind i en litteraturhistorisk kontekst og læse og forstå teksten ud fra en forståelse af periodens samfundsforhold.

Tilsvarende skal I kunne gøre rede for oplysningstidens grundlæggende tanker og ismer, derunder rationalisme, liberalisme og deisme. I skal dertil kunne redegøre for epistlens genretræk og funktion i tiden.

Kernestof:
Holberg, Ludvig (1750): Epistel 352
Ebbe Skammelsøn (1,8 ns.)
Agnete og Havmanden (1,7 ns)


Supplerende stof:
Med tiden mm.
Litteraturens veje
Litteraturhistorien på langs og på tværs
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentarfilm - Værk 1

I dette forløbe skal I dels arbejde med at kunne redegøre for dokumentarfilmen som overordnet genre og derunder spillet mellem fakta- og fiktionskoder, og dels lave en grundig analyse af udvalgte dele af dokumentarfilmen "Før stormen".
Fokus for analysen bliver de filmiske virkemidler, og hvordan disse både bruges til at etablere autenticitetsmarkører og fiktionalisere fx. ved at skabe en bestemt stemning og/eller vinkling.

Kernestof:
- Dokumentarfilmen "Før stormen", Juan Palacios, 2024

Baggrundsstof:
- "Håndbog til dansk" +
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO om nationalisme i romantikken

Dette forløb er optakten til jeres DHO-opgave, hvor I skal undersøge følgende spørgsmål: ”Hvornår blev danskerne danske - og er vi det egentlig stadig?" Derfor skal I som optakt til forløbet arbejde med 1800-tallets nationalromantik og flere af de utallige fædrelandssange, der opstod i perioden. I skal kunne redegøre for centrale historiske begivenheder, der var centrale ift. at skabe behovet for at skrive fædrelandssange, og derudover skal I naturligvis kunne lave litterære digtanalyser med fokus på, hvordan nationalismen fremstilles i sangene.
Som parallel hertil skal I ligeledes analysere tekster og kampagnefilm fra 2000 og frem, med fokus på, hvordan nationalidentitet fremstilles, og i hvor høj grad fremstillingen adskiller sig eller minder om tilsvarende i 1800-tallet.

Primærtekster:
- Grundtvig, N. F. S (1820): "Danmarks Trøst"
- Ingemann, B. S (1816): "Dannevang"
- Jessen, Juliane Marie (1819): "Danemark, Danemark: Hellige Lyd"
- Faber, Peter (1848): "Dengang jeg drog afsted"
- Öehlenschlager, Adam (1819): "Der er et yndigt land"
- Udvalgte nationalromantiske malerier fra midt 1800-tallet
- Udvalgte sange fra DR's program "Min sang til Danmark", DR 2022: "Godnat, lille land" af Soleima, "Danmark" af Anne Linnet, "Når studenterhuerne letter"
- Kampagnevideo/valgvideo fra Dansk Folkeparti 2007: https://youtube.com/watch?v=jBSoMiG94Es&t=43s
- Reklamevideo for Andel Energi 2024 "Det er tid til at ændre billedet på dansk idyl": https://www.youtube.com/watch?v=TgK0p4JCjvk
- Udtagelsesvideo fra DBU ifm. VM i Qatar, 2022: https://www.dbu.dk/nyheder/2022/november/hele-danmark-udtager-vm-truppen/


Supplerende litteratur:
"Litteraturens veje" s. XX
Jørgensen, Ole Schultz (XXXX): "Billedanalyse" + "Litterære metoder" i "Håndbog til dansk"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Krimien - Værk 2

Krimien er en velkendt genre fra både litteratur og film, der har sine helt egne definerende træk. Den har også sin helt egen historie med udspring i romantismens opfattelse af mennesket som spaltet i natur og drifter på den ene side og kultur, ånd og sociale normer på den anden. Spaltningen viser sig ofte i form af en kamp mellem det onde og det gode i det enkelte menneske, og det er netop denne kamp, krimien bygger på. Edgar Allan Poe bliver sædvanligvis udpeget som krimiens fader, men Conan Doyles fortællinger om Sherlock Holmes, der til forveksling ligner en af Poes figurer, er nok de meste kendte krimier fra krimigenrens spæde oprindelse. I Danmark er Steen Steensen Blicher den forfatter, der introducerer genren. Op igennem 1900-tallet udvikler genren sig, og der opstår en hel række af undergenrer, hvoraf vi skal arbejde med en lille gruppe. Tilfælles har disse genrer en række fortællemæssige kneb, hvis primære funktion er at få læseren til at vende sider. Peter Brooks har med sin plot-teori peget på netop læserens narrative begær, som det helt centrale omdrejningspunkt i mødet mellem værk (ikke bare krimier) og læser. Her er det især læserens arbejde med at etablere fortællingens fabula på baggrund af fortællingens sjuzet. Vi skal også se på krimigenrens særlige træk, nemlig dens strategier i forhold til at skabe spænding og fastholde læserens interesse. Her skal vi arbejde med begreberne: flashback og flashforward; fore-, side og bachshadowing, surprise og suspense og endelig skal vi lære begrebet 'katharsis' at kende.

Forløbet sluttes af med et metaperspektiv på krimien, hvor spørgemålet om, hvorfor vi læser krimier bliver forsøgt besvaret, og vi læser en kritik af krimilitteraturen som formelpræget og fantasiløs litteratur.

I løbet af sommerferien (og måske i løbet af forløbet) skal I selv læse en krimi, som I efterfølgende skal skrive en opgave om, hvor I naturligvis bruger de begreber og krimi-definitioner, som vi har arbejdet med.

Undervejs i forløbet vil der derudover være en kortere opgave om Elsebeth Egholms "Vandrende skygger".

Når forløbet er slut skal du kunne:
- gøre rede for krimigenrens historie, herunder dens udspring af romantismen
- definere centrale træk ved krimigenren og undergenrerne detektivkrimi, hårdkogt krimi, politiroman og postmoderne krimi
- pege på ligheder og forskelle mellem krimien i litteratur og film
- redegøre for og kunne pege på spændingsopbyggende teknikker i litteratur og film
- diskutere krimiens funktion og mulige tiltrækning på læsere

Materiale:
- Poe, Edgar Allan (1843): "Hjertet, der røbede", oversættelse af Hans Jørgen Birkmose (2007)
- Adler-Olsen, Jussi: "Sprækken" (2014)
- Egholm, Elsebeth: "Vandrende skygger" (2016)
- Jensen, Kristian Ditlev: "Stemmen i dit hoved", Ud & Se, 2011
- Aarestrup, Emil (1838): "Paa Sneen"

Uddrag af "Rejseholdet", DR TV 2001
- Selvvalgt og selvlæst krimi - VÆRK 2
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Selvlæst krimi 29-08-2024
Opload jeres midlertidige opgave om "Rejseholdet" 12-09-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den stigmatiserede krop

I dette forløb skal vi arbejde med den stigmatiserede krop og det narrativ, der skabes omkring, hvad der er normal eller unormalt. I forløbet skal vi både arbejde med sprog, litteratur og medier.

Mål:
- at opnå forståelse for, hvordan og på hvilke måder kroppen bliver central i nyere og nyeste tids tekster
- At kunne redegøre for begreberne stigmatisering og dehumanisering
- At kunne redegøre for begreberne skyld, skam, selvværd og selvtillid og koble disse til fremstillingen af den stigmatiserede krop i udvalgt litteratur og medietekster (beskrevet i "Krop, skam og stolthed")
- At kunne analysere, hvorledes den stigmatiserede krop fremstilles i udvalgt skønlitteratur og medietekster
- Herunder at kunne lave diskursanalyse af udvalgte materialer om den stigmatiserede (ofte overvægtige eller handikappede krop)

Kernestof:
- Uddrag af tv-programmet "Min fede træner", afsnit 1, TV3, 2017
- Blogindlægget "Jeg elsker dig, ergo holder jeg dig slank" af Vibeke Manniche, 2020
- Opslag fra Fed Fronts hjemmeside
- Uddrag af Caspar Erics "Nike" 2015
- "Signe Molde på udebane: Det er ikke usundt af være tyk", DR 2022
- Klip fra X-Factor på DR, 2016, Sarah Glerups intro til auditions: https://www.youtube.com/watch?v=KIm8_i78Tl0


Baggrundslitteratur:
- Uddrag fra Nedergaard, Mia Bang (2018): "Krop, skam og stolthed"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mellem perspektiver - Et forløb om lit. og film

Ved dette forløb vil eleven skulle genopfriske og videreudvikle sine kompetencer i forhold til skønlitterær analyse og filmanalyse. Forløbet bygger oven på det tidligere forløb om skønlitteratur og filmanalyse, ved nu at forholde sig til forholdet mellem litteratur og filmatiseringen af litteratur.

Formålet med dette forløb er, at eleven efter endt forløb for det første kan aktivere relevante danskfaglige begreber i mødet med en skønlitterær tekst, og for det andet kan huske og anvende relevant danskfaglig termologi inden for analyse af film og dette medies virkemidler. Eleven bliver endvidere bedt om at forholde sig til forskellen og relationen mellem litterære fremstillingsformer kontra filmens fremstillingsformer. Og det forventes her at eleven vil kunne sætte de forrige mål ind i en mere generel samtale om forholdet mellem litteratur og film de to perspektivers virkemidler. Her tænkes særligt på, hvordan filmatiseringer af litteratur giver os en læsning af det litterære værk og at filmen i sig selv er et nyt værk.

Kompetencemål for forløbet:
- Eleven kan redegøre for og anvende begreberne ydre konflikt, indre konflikt, motiv, fysisk miljø, socialt miljø, direkte karakteristik (telling), indirekte karakteristik (showing), statiske og dynamiske personer, runde og flade personer, samt kontrast- og parallelpersoner.
- Eleven kan redegøre for og anvende grundlæggende filmiske begreber så som synkron og asynkron lyd, de forskellige billedbeskæringer osv.
- Eleven kan foretage en analyse af en skønlitterær tekst og på den baggrund formulere analysepointer til en struktureret analyse.
- Eleven kan foretage en analyse af et filmisk materiale og på den baggrund formulere analysepointer til en struktureret analyse.
- Eleven kan reflektere over forholdet imellem litteraturen og filmens forskellige muligheder og begrænsninger.

Projekttekster:
- 'Barndommens gade' af Tove Ditlevsen, s. 48-54.
- 'Barndommens gade' (1986) af Astrid Henning-Jensen. Minuttal: 00.47.06-00.52.00 (mitcfu.dk)
- 'Den kroniske uskyld' (1958) af Klaus Rifbjerg, s. 55-62 + 71-78.
- 'Den kroniske uskyld' (1985) af Edward Fleming. Minuttal: 00.03.12-00.10.30 (DR.dk)
- 'Nordkraft' af Jakob Ejersbo, s. 165-175.
- 'Nordkraft' (2005) af Ole Christian Madsen. Minuttal: 00.08.50-00.15.51. (mitcfu.dk)
- 'Hærværk' af Tom Kristensen, s. 60-71.
- 'Hærværk' (1977) af Ole Roos. Minuttal: 00.20.10-00.24.49. (DR.dk)
- 'Løgneren' af Martin A. Hansen, s. 5-19.
- 'Løgneren' (1970) af Knud Leif Thomsen. Minuttal: 00.00.00-00.09.00 (klip fra Pernille)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 9 Retorik og argumentation og deb. artikel

Dette forløb er dels en opsamling på argumentation og retorik, og dels en introduktion til den skriftlige eksamensgenre: den debatterende artikel.
Faglige mål:
- At analysere taler ud fra Ciceros retoriske pentagram og Toulmins argumentmodel
- At kunne analysere kommunikationssituationer
- At kunne genrebestemme taler
- At opnå forståelse for den debatterende artikel som genre
- At bruge viden om retorik og argumentation i praksis i udarbejdelse af egne debatterende artikler

Kernestof:
- Kong Frederiks Nytårstale 2025
- Donald Trumps indsættelsestale 2025
- "Man skal åbenbart bare møde op", Frederik Appel Olsen, 3/1 2025
- "Kongens første (nytårs)knald: Godt skuldret, Frede", Ekstra-Bladet, 31/12 2024
- "Tykaktivister er vrede over dansk børnebog", Astrid Helmer Mørck, Tv2, 23/10 2020
- "I form med tapiren", Jacob Martin Strid, 2020
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ulighed i moderne litteratur og medier - Værk 3

Forløb om hvordan hhv. over- og underklassen fremstilles i litteratur og medier. Formålet er at træne tekst- og filmanalyse inden for forskellige genrer, nemlig romanuddrag, novelle, digtsamling og tv-serie.

Kernestof:
- Kaa Andersen, Lotte (2015): ”Hambros Allé 7-9-13”
- Korsgaard, Thomas (2019): ”I bor da meget pænt”
- Bech, Glenn (2022): ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” - VÆRKLÆSNING
- DR: ”Exit – de norske milliardærer”, sæson 1, afsnit 1
- Søndergaard, Søren: "Klassekampen lever - nu heldigvis også i litteraturen", Information, 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Den upålidelige fortæller - Værk 4

Formålet med dette forløb er at repetere fortælleteori og derunder fokusere på den potentielle upålidelighed, som særligt jegfortælleren kan ligge under for.
Vi undersøger figuren "den upålidelige fortæller" med henblik på at finde ud af, 1) hvor bevidst fortælleren synes at være omkring sin egen utroværdighed, og 2) hvor aktiv en deltager i begivenhedsforløbet den upålidelige fortæller er.

Det teoretiske udgangspunktet for forløbet er:
1)  Simon Borchmanns beskrivelse af "det peripetiske punkt", og hvordan katalysatorer er med til at afsløre upålideligheden, og inhibitorer arbejder modsatrettet.
2) Greta Olsons 7 "upålidelighedsmarkører" som betegnelser for de
spor/katalysatorer, som teksten rummer
3) Phelan og Martins beskrivelse af upålidelighedens tre akser

Primærlitteratur:
- Blicher, Steen Steensen (1828): "Sildig Opvaagnen" - Værk
- Hagen, Christina (2012): "Rich Girl" fra "White Girl"
- Medina (2009): "Kun for mig"
- Rifbjerg, Klaus (1973): "Spørgsmål" fra "Scener fra et ægteskab"
- Sonnergaard, Jan (2000): "Reprise på Krog's Fisserestaurant" fra "Sidste søndag i oktober"
- Laugesen, Peter (2004): "I'm a Photoprapher"


Derudover fungerer forløbet som introduktion til den reflekterende artikel, hvor eleverne skal reflektere over løgnens funktion i litteraturen.

Baggrundslitteratur:
- Morten Mølgaard (2020): "Upålidelige fortællere, og hvordan du fanger dem" fra: https://www.inkshed.dk/2020/03/03/den-upalidelige-fortaeller/
- Om den reflekterende artikel fra https://www.gymdansk.dk/reflekterende-artikel.html
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kønsfremstillinger og -stereotyper

Formålet med forløbet er at skærpe jeres kritisk-analytiske bevidsthed i forhold til stereotype kønsfremstillinger og kønsnormer.
Der arbejdes med flere dele af danskfagets kernestof, herunder bl.a. litterær analyse, sproglig analyse og det mediemæssige perspektiv.

Nøgleord til forløbet:
-Kønsstereotyper i sproget / kønsdiskurser (det sproglige perspektiv)
-Biologisk eller socialt køn? (introduktion til queerteori (Judith Butler))

Mod forløbets afslutning vil I lære om den tredje og sidste af de skriftlige genrer i dansk: den reflekterende artikel. I får til opgave at skrive en reflekterende artikel om meningsjournalistik, der portrætterer køn.


Primærtekster:

- Christensen, Regitze: "Kære mænd, hvor fanden er I henne?", klumme i Euroman 23. juni 2015
- Lassen, Magnus Kofoed: "Magnus bliver mand", del 1, Politiken 2025
- Lindberg, Kristian: "Kære kvinder, hvorfor gør I det her ved jeres kavalergang", kommentar i Berlingske 7/8 2024
- Reklame- og kampagnefilm (anvendt til illustration og drøftelse af Butlers socialkonstruktivistiske teori om køn):
- Always: Kampagnefilm: ”#Like a girl”: https://www.youtube.com/watch?v=F_Ep0O5fWN4
- “Kids’ assumptions on genderroles”: Kampagnefilm: https://www.youtube.com/watch?v=G3Aweo-74kY

Baggrundslitteratur:
Campion: 'Blik for køn': Kap.1: Køn er en social konstruktion -  om Judith Butlers teori + kap. 5 om Queer som analysemetode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kortfilm og novellefilm

Kernestof:

Mål (læreplan)
Eleverne skal kunne:
- Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
- Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen

Mål (øvrige):
- Arbejde med kortfilm og novellefilm som genre ud fra Richard Raskins genredefinition
- Kende genrens særtræk

Teori:
Richard Raskins genredefinition fra DR.DK (pdf) og fra hjemmesiden Odense Film Festival: https://filmfestival.dk/off-aaret-rundt/med-skolen-i-biografen/de-7-parametre/
Håndbog til dansk

Tekster:
”100 meter fri" (instr. Annette Riisager, 1993)
"En af drengene" (instr. Louise Hylland, 2022)
"Kom" (instr. Marianne Olsen Ulrichsen, 1998)
"Fremkaldt" (instr. Oliver Zahle, 2008)
“Lille Lise” (instr. Benjamin Holsten, 2005)
“Nursery Rhymes” (instr. Tom Noakes, 2018)


Supplerende stof:
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Det moderne gennembrud - Værk 5

Mål:
- Læsning af afgrænset periode før 2000 - Periodelæsning 1870-1890
- Læsning af følgende kanonforfattere: H. Pontoppidan, H. Bang og M.A. Nexø
- Værklæsning af "Et Dukkehjem" (VÆRK nr. 5)
- Læsning af norsk tekst på originalsproget

Gennem forløbet arbejder vi med "de 3 k'er": køn, kirke og klasse, dog med særligt fokus på køn. Vi læser "et Dukkehjem" som værk med særlig fokus på sproglig analyse. Hertil arbejder vi med begreberne face, høflighed, sproghandlinger og undertekst.

Vi kommer også til at kigge på periodens stilistiske træk, særligt impressionisme og kritisk realisme.

Kernestof:
- Bang, Herman (1887): "Den sidste balkjole"
- Brandes, Georg (1872): "Indledning til Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur"
- Ibsen, Henrik (1879): "Et Dukkehjem"  - VÆRK
- Nexø, Martin Andersen (1900):  "Lønningsdag. En Idyl"
-  Pontoppidan, Henrik (1899): "Ørneflugt"
- Skram, Amalie (1885): "Karens Jul"

Baggrundslitteratur:
- "Litteraturhistorien på langs og på tværs" af Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo og Tinne Serup Bertelsen, 3. udgave, 1. oplag s. 127-138,
- "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen, Systime, 4. udgave, 1. oplag, s. 176-191
- "Naturalisme, impressionisme og realisme" af Johannes Fibiger og Gerd Lütken, 1996
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 BLOD - Værk 6

Værklæsning med særligt fokus på det ekspressionistiske digt som genre og mellemkrigstiden og denne betydning for digtenes form og indhold.


- At kunne analysere og fortolke ekspressionistiske digte
- At kunne genrebestemme ekspressionistiske digte
- At kunne reproducere formen i egne digte om ICE's USA

Kernestof:
- Rudolf Broby-Johansen: 'BLOD' - værk (digtsamling 1922)
- Uddrag af Rudolf Broby-Johansens forsvarstale for 'BLOD' (1923)
Supplerende:
- "USA's maskerede politi", Horisont om ICE's USA, DR 2025
- "Streets of Minneapolis" af Bruce Springsteen, protestsang ifm. drabene på Alex Pretti og Renee Good, 2025
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Eksistentialisme hos 1900-tallets kanonforfattere

Dette forløb er primært et tematisk forløb med fokus på netop en eksistentialistisk tematik. Vi skal derfor læse tekster, der kredser om spørgsmål så som, hvem er jeg, hvad skal jeg bruge mit liv til og hvilke valg skal jeg tage? I forløbet skal vi primært læse tekster af 1900-tallets kanonforfattere, da store eksistentielle spørgsmål særligt blev relevante i mellem- og særligt efter krigstiden.

Foruden at arbejde tematisk skal vi også forsøge at koble eksistentialistisk filosofi til tekstarbejde. Vi kommer til at arbejde med følgende eksistentialistiske tænkere:
- Søren Kierkegaard
- Freidrich Nietzsche
- Albert Camus


Faglige mål:
- at kunne analysere tekster ift. fremstillingen af en eksistentiel tematik
- at kunne redegøre for Kierkegaards, Nietzsches og Camus' eksistentialisme - i korte træk
- at kunne overføre begreber fra ovennævnte til litterære tekster
- at kort kunne redegøre for, hvorfor eksistentialistisk tænkning bliver særligt aktuelt/populært i litteraturen i mellem- og efterkrigstiden

Kernestof:
- Digtet "Paa Memphis Station" af Johannes V. Jensen (1901)
- Novellen "Agerhønen" af Martin A. Hansen (1947)
- Novellen "Patienten" af Peter Seeberg (1962)
- Digtet "Det er blevet os pålagt" af Klaus Rifbjerg (1960)
- Diget "Angst" af Tom Kristensen (1930)
- Digtet "Ångest" af Pär Lagerkvist (1916)



Baggrundslitteratur:
- "Eksistentialisme i dansk - fra Kierkegaard til Sonnergaard" Liselotte Henriksen (2017), Systime - introduktionskapitlerne om Kierkegaard, Nietzsche, Camus og Sartre + afsnittet om eksistentialisme i litteraturhistorisk perspektiv

Supplerende materiale:
Uddrag af satireserien "Casper & Mandrilaftalen"
- Sangteksten "Police Bells and Church Sirens" af Nephew (2009)
- Sangteksten "Stjerner på himlen" af Minds of 99 (2015)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer