Holdet 3s DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anders Merrild, Nicolai Gadeberg
Hold 2023 DA/s (1s DA, 2s DA, 3s DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk i gymnasiet - analyse og fortolkning
Titel 2 Dokumentar
Titel 3 Lange linjer - et kort litteraturhistorisk oprids
Titel 4 DHO: Fattigdom fra 1850-1950
Titel 5 Krimi
Titel 6 Reality
Titel 7 Postkolonial kritik
Titel 8 Debatterende artikel om krænkende sprog
Titel 9 Den journalistiske værktøjskasse
Titel 10 Hiphop som modkultur
Titel 11 Journalistik
Titel 12 Skriv en reflekterende artikel om fake news
Titel 13 Eksistentialisme i dansk
Titel 14 Arbejde med selvlæst værk
Titel 15 Værklæsning DRAMA "Line - altså Knutzon"
Titel 16 Værklæsning digtsamlingen BLOD

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk i gymnasiet - analyse og fortolkning

Formål:
Forløbet skal ses som en introduktion til analyse- og fortolkning i danskfaget. Formålet med forløbet er derfor at lære jer nogle redskaber, I kan anvende i mødet med en tekst.
Det primære redskab, som I skal arbejde med, er “fortolkningshypotesen”, hvilken skal hjælpe jer til at lave en fokuseret analyse. Målet er dermed, at lade jer forstå, hvordan tekstanalyse vokser ud fra fortolkningshypotesen - og ikke fra en standardiseret analysemodel.
Derudover skal I også arbejde med begrebet forforståelse og den hermeneutiske proces, da det giver et indblik i, hvordan vi læser “med farvede briller”.
Og sidst, men ikke mindst, skal vi arbejde med PEEL-metoden, som I fremover kommer til at anvende i jeres skriftlige analysearbejde.


Mål:
I skal ved forløbets afslutning kunne:
• Forklare begrebet forforståelse og dens betydning for tekstforståelse
• Møde tekster med skepsis - være bevidst om, at tekstforståelse ofte kræver detektivarbejde
• Vurdere styrken af en fortolkning
• Lave en fokuseret analyse/udvælge analyseredskaber ud fra fortolkningshypotese¨
- Anvende PEEL-metoden i skriftlig analyse
- Redegøre for forskellen på den klassiske og moderne novelle
- Kunne redegøre for novellens gernetræk og genfinde dem i udvalgte tekster

Kernestof:
• Blendstrup, Jens: Den freudianske hest
• Wung-Sung, Jesper: (2000) “De tre veninder”
- Juul, Pia: (2005) "En flinker fyr"
• Aidt, Naja Marie (2006): “Kvinden i baren”
• Aidt, Naja Marie (2006): "Slik"
• Hagen, Christina (2012): af “White girl” - “Rich girl”
- Adolphsen, Peter (1996): "Madeleine Eller lille trist roman"

Bagrundslitteratur:
• Schultz Larsen, Ole (2015): Håndbog til dansk s. 10-12 + 15-17
- Om PEEL fra: https://www.gymdansk.dk/analyserende-artikel.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dokumentar


Supplerende stof:
Fra 'Håndbog til dansk': teori om fakta-/fiktionskoder og dokumentargenren s. 223-228, hjælp til analyse af dokumentarfilm s. 284-285 samt følgende sider med uddybninger:
s. 293-294 om billedbeskæring og perspektiv
s. 296 om lyd og lys
s. 297-298 om klipning
og om "Autencitetsmarkører - fakta- og fiktionskoder" fra https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=224#c997

Fokus: arbejde med dokumentarfilmgenren, herunder dokumentarfilmstyper, fakta- og fiktionskoder, fortæller, dramaturgi, lys, lyd og billede/perspektiv. Klassen arbejdede med "A Journey and the Doors" (2023) som værk - oplæg i grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Lange linjer - et kort litteraturhistorisk oprids

Beskrivelse:
Historisk overbliksforløb inklusiv skrivekursus frem mod DHO samt intro til videnskabsteori og metoder i dansk. Samt skal vi opnå forståelse for den verden, som teksterne indgår i.

I dette forløb læser vi tekster fra middelalderen til romantikken.
Ift. middelalderen vil vi læse forskellige folkeviser og fokusere på folkevisens genretræk.

Mål for læsning af folkevise:
- Redegøre kort for hvornår vi har middelalder i Danmark, og hvilke kulturhistoriske forhold, der kendetegner denne periode.
- Identificere folkevisens forskellige genretræk
- Analysere og fortolke en folkevise

Mål for Enevælde og Barokken:
- identificere barokkens litteraturtræk med særlig fokus på sproglige virkemidler

Mål for oplysningstiden:
- arbejde med formidling af en periode og et forfatterskab (Holberg på fakebook)
- analysere og fortolke tekster fra oplysningstiden; med fokus på retorik og argumentation (Toulmins model)

       Tekster:
Middelalder:
”Ebbe Skammelsøn”
"Jomfruen og Dværgekongen"

Renæsance
Blot en gennemgang

Enevælde og barokken
Thomas Kingo: "Kied af verdenen, kjer af himlen"

Oplysningstid:
Ludvig Holberg: "Epistler" nr. 395 (1749)
Ludvig Holberg: "Tredje Levnedsbrev, 469" (1743)
Ludvig Holberg: "Tredje Levnedsbrev, 563" (1743)

Romantikken - kort:
Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land" (1819)


Supplerende stof:
Johannes Fibiger m.fl: "Litteraturens veje": om folkeviser.
http://www.youtube.com/watch?v=-QujVaDO8A0
https://www.youtube.com/watch?v=BeNuTibYyLw&feature=youtu.be
http://www.openculture.com/2013/11/fly-through-17th-century-london.html
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/oplysningstiden/
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO: Fattigdom fra 1850-1950

Til kamp mod fattigdom: Perioden 1850-1910
Fokus i dansk er på Det moderne gennembrud.

Hvad vil det sige at være fattig? Ja, det er der forskellige opfattelser og definitioner af. Den måde, vi forstår fattigdom på i dag, afhænger af, hvor i historien og i verden vi er. Begrebet er altså relativt, dvs. afhængigt af tid og sted. Selv i et rigt og relativt lige samfund som det danske diskuteres det stadig, om nogen kan defineres som fattige. Sammenlignet med andre steder i verden og med tidligere perioders mest udsatte grupper, kan de udsatte grupper i dagens Danmark synes at leve et helt tåleligt liv. Spørgsmålet er, om det giver mening at vurdere fattigdom i forskellige perioder og forskellige steder i verden på de samme præmisser.

Historisk blev der allerede med 1700-tallets oplysningstænkere lagt en kim til et mere retfærdigt og lige samfund med bedre vilkår for alle. Der skulle dog gå mere end 200 år inden det velfærdssamfund, som vi kender i dag begyndte at blive opbygget. Især slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev en kampplads for forskellige gruppers kamp for bedre vilkår for især de fattige og mest udsatte grupper i samfundet. Det er derfor denne periode, mere præcist perioden 1850-1910, vi skal arbejde med i dette Dansk-Historie-projekt (DHO).

I forløbet vil vi zoome ind og ud på perioden og de forskellige grupper, som kæmpede og blev kæmpet for. Vi skal med de to fag, dansk og historie, både se på vilkårene i byerne og på landet. Som perspektivering vil vi sammenligne kampene i perioden med både perioden før (I dansk: romantikken) og i dag.

Helt centralt står spørgsmålene: Hvad vil det sige at være fattig? Hvordan var synet på fattige i 1800-tallet. Hvornår kom de fattiges vilkår på dagsordenen i Danmark, og hvem kæmpede for bedre vilkår for de udsatte grupper i samfundet og hvordan?


Primærtekster:
Skram, Amalie: Karens jul (1885)
Jeppe Aakjær: Tyendes-Sang
Pontoppidan, Henrik: Naadsensbrød (1885)
Pontoppidan, Henrik: Idyl (1899)
Martin Andersen Nexø: En Lønningsdag (1900)
Martin Andersen Nexø: Tyvetøs, Nexø.pdf
Martin Andersen Nexø: Idioten (1909)
Brandes, George: Indledning til Hovedstrømninger i det 19’de Aarhundrede (1871)

Sekundærtekster:
Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime. 2023. Kapitlet om Det moderne gennembrud.

Det folkelige gennembrud:
https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE&ab_channel=S%C3%B8renVristChristensen
https://www.youtube.com/watch?v=ngxjEWEwD0w&list=PL0CXo9byVxb2KC5SOW9NS5OK9N6mH97jY&ab_channel=S%C3%B8renVristChristensen
https://kreativeproduktioneridansk.systime.dk/?id=c847
https://litthist.systime.dk/index.php?id=172
https://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=206
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afslutning af Muldvarpen 15-04-2024
Analyserende artikel 20-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Krimi

Krimien er en velkendt genre fra både litteratur og film, der har sine helt egne definerende træk. Den har også sin helt egen historie med udspring i romantismens opfattelse af mennesket som spaltet i natur og drifter på den ene side og kultur, ånd og sociale normer på den anden.
Spaltningen viser sig ofte i form af en kamp mellem det onde og det gode i det enkelte menneske og det er netop denne kamp krimien bygger på. Opklaringen af forbrydelsen etablerer orden i verden efter modellen orden-kaos-orden. Denne struktur er en videreførelse af dannelsesideen og dannelsesromanen i 1800-tallet.
Den danske 1800-tals forfatter Steen Steensen Blicher har skrevet nogle af de første fortællinger i Danmark med træk fra krimigenren. Op igennem 1800 og 1900-tallet udvikler genren sig, og der opstår en række undergenrer. Tilfælles har disse genrer en række fortællemæssige greb, hvis primære funktion er at få læseren til at vende sider. Peter Brooks har med sin plot-teori peget på netop læserens narrative begær, som det helt centrale omdrejningspunkt i mødet mellem værk (ikke bare krimier) og læser.  

Når forløbet er slut, skal du kunne:
- definere centrale træk ved krimigenren og undergenrer.
- gøre rede for krimigenrens udspring i romantismen
- definere og anvende relevante litterære teknikker på krimilitteratur/film
- diskutere krimiens funktion og mulige tiltrækning på læsere
- være kritisk overfor krimigenrens skabeloner og stereotyper

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel om kriminovelle 16-10-2024
Genaflevering kriminovelle #2 03-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Reality

Formål med forløbet
- At forstå, hvorfor reality-tv er så populært at se (og deltage i)
- At forstå forskellen på de forskellige reality-genrer og anvende dem i analyse
- At kunne analysere og fortolke brugen af filmiske virkemidler og fakta-/fiktionskoder
- At kunne anvende Goffman/Meyrovitz, Durkheim og Bookers teorier i arbejdet med genren

Overordnet set handler forløbet om, at I skal kunne lave en danskfaglig analyse af et realityprogram, hvor I kommer ind på genren, konflikterne, opbygningen og flere andre perspektiver.

Baggrundstekster
Indidansk.dk. Reality. https://indidansk.dk/reality-genretraek
Om filmiske virkemidler: https://www.youtube.com/watch?v=m5jNXEcNgIc
Marie Carsten Pedersen: Hvordan reality-tv er vores tids Shakespeare (ja, seriøst), zetland.dk 2018
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk (systime 2015):
- 5.3 Reality-tv
- Oversigt til film -> Filmiske virkemidler
- Tilværelsen som et teater (om Goffman og Meyrowitz)
TV!TV!TV! afsnit 17 om reality-bevidste unge (DR)
Vi spiller spillet - Ægte følelser i en konstrueret virkelighed (DR3)
Rune Valentin Gregersen: Reality-tv som social løftestang (om syndebukteorien)


Kernebegreber
Reality-genrer
Filmiske virkemidler
Fakta- og fiktionskoder
Syv grundlæggende plot (Christopher Booker)
Performanceteori (Goffman/Meyrovitz)
Syndebukteori (Emile Durkheim)

Reality vi har brugt i undervisningen:
• Paradise Hotel (Viaplay)
• De unge mødre (TV3)
• Storken flyver forbi (DR)
• Love is blind (Netflix)
• Tværs (DR)
• Familien fra Bryggen (Viaplay)
• Den store bagedyst (DR)
• Selvoptaget (DR)


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel om reality 10-12-2024
Analyserende artikel om reality - genaflevering 12-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Postkolonial kritik

Læring og indhold
…………………………………………


MATERIALE


Artikler

Artikler om kolonialvarer og stereotyper fra kolonitiden
fordelt på grupper og fremlagt i matrix
- "Den fortrængte historie" af Emil Eggert Scherrebeck, Information 21.1.2015:
- "Har vi strukturel racisme?", Information 6.1.2015:
- "Cirkelpigen kan næppe bære en hel civilisationskritik" af Thomas Dam Olsen,
- Information 12.1.2015:
- "Hvis det bare var lakrids" af Emil Eggert Scherrebeck, Information 22.1.2015

Artikel om kunstnerisk happening
”Hun smed buste i havnen som en 'kunstnerisk happening'. Nu er hun tiltalt for groft hærværk” af Silas Bay Nielsen m.fl., Information, 28.10.2021


Litteratur

Fordelt på grupper og fremlagt i matrix og fælles i klassen
- Anna Neye: Emma Gad for hvide (uddrag), Gyldendal 2016
- Karen Blixen: Den afrikanske farm (uddrag), Gyldendal, 1937/2001
- Hergé: Tintin i Congo (uddrag), Carlsen Comics (1931/45/04) (tegneserie I uddrag)
- Alexandre Nsoni: ”Det pæne selskab” digt fra I Afrika fødes der ikke drenge kun mænd (2021)
- Alexandre Nsoni: ”Under opsyn” digt fra I Afrika fødes der ikke drenge kun mænd (2021)


Hassan Preisler: Brun mands byrde (uddrag), Gyldendal 2016


Medietekster

Medietekster om sprogfejden omkring grønlandsk i Folketinget
Fordelt på grupper og fremlagt i matrix og fælles i klassen
- Politikere og debattørers opslag og kommentarspor omkring sprogfejden om grønlandsk sprog fra talerstolen i Folketinget. Opslag af bl.a. Sikkandar Siddique, Peder Hvelplund, Inger Støjberg, Folketinget m.fl.


Lærebogsmateriale

Jan Aasbjerg Petersen podcast om postkolonialisme
https://open.spotify.com/episode/7CCbnDso4QmAv7mTCiOmyl

Anne Mette Finderup m.fl.: Danske kolonihistorier, Dlf. 2019

Håndbog til dansk, Ole Schultz Larsen, Systime 2015


Kunst og performance

- Performance: ’Whip it good’, Jeanette Ehlers (2014): https://www.youtube.com/watch?v=q6oeYO87vtU

- Kunstnerisk happening: Buste af Frederik den 5. på Det Kongelige Danske Kunstakademi smidt i Københavns Havn af en kunstnergruppe anført af Katrine Dirckinck-Holmfeld, 23/10, 2024
Nøglebegreber: Ikonoklasme og rematerialisering.

Tarrak ”Tupilak” (musikvideo/rap) https://www.youtube.com/watch?v=sd-JcV0_NAA


……………………………………



TEORI OG METODE


Teori

Frantz Fanon – postkolonial kritik
• To strategier: afviger fra / tilpasser sig
• Den sorte fremstilles altid som repræsentant for noget andet end den hvide
• Den hvides blik internaliseres i den sorte - fører til skyld, skam, selvbebrejdelse, usikkerhed
• Tre mulige reaktioner på at være sort/brun:
• Man overgiver sig til hvidheden og har en mistro til de dele af sig selv, der ikke er ’hvid’
• Overdreven dyrkelse af sin egen sorte kultur - benægter den hvide kultur.
• Vrede: Fastholde sin sorthed og skrige sin vrede ud i en direkte konfrontation. Tager et opgør med den hvide kultur

Jürgen Habermas – herredømmefri samtale

• Medialiseret virkelighed
o Den virkelighed, vi opfatter, er ofte først filtreret gennem medierne.
o Virkeligheden afhænger af, hvordan den bliver italesat
o Det kan være svært at finde fodfæste i en verden, hvor alle sandheder er relative.
o Det er op til den enkelte at finde ud af, hvad der er sandt og rigtigt at gøre.

• Diskursetik
o Når sproget bliver strategisk, og journalisterne gentager en god vending som ’cafepenge’, så er diskursen svær at modsige.
o Er vi sagesløse ofre for stærke meningsdannere, der definerer holdningerne i vores samfund?

• Den herredømmefri samtale
o Habermas vil have os til at tænke selv - hænger verden virkelig sammen, sådan som magthaverne siger?
o Vi har ansvar for diskursen, og vi bør forsøge at befri os fra de herskende diskurser.
o I den herredømmefri samtale er vores kommunikation renset for magt og fornuften kommer til orde.  
o Debatten skal ideelt set udvide vores horisont i mødet med andre meninger.

Metoder

Diskursanalyse
- Diskurs - italesættelsen af et emne
- Nodalpunkt - emnet, du vil undersøge i teksten
- Ækvivalenskæde - de ord der knytter sig til nodalpunktet og udgør diskursen
- Antagonismer - andre diskurser om samme emne, der kæmper om retten til at definere emnet
- Dem/os-diskurs - en diskurs præget af afstandtagen til personer/grupper med andre synspunkter på emnet
- Hegemonisk diskurs - Den herskende norm/diskurs i samfundet omkring et emne


Litterær analyse (bruges i dangens arhejde med Brun mands byrde)

- Gengivelse af tale
o Direkte og indirekte tale
- Refleksion
- Det oplevende og det fortællende ”jeg”
- Personkarakteristik:
o Direkte og indirekte karakteristik
o Ydre, indre og sociale kendetegn
o Forholdet mellem personerne: kontrastperson, parallelperson
- Sætningsbygning
o Lang periode, kort periode

………………………………….


ØVRIGT

Ekskursioner
Besøg på Glyptotekets udstilling ”Ikonoklasme – kunsten som kamplads”

Foredrag
Hassan Preisler oplæg på O.G. for 2prs

Skriftligt arbejde

Debatterende artikel om enten
- krænkende sprogbrug eller
- postkolonialisme og kunst





Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2s DA skr. prøve - kyndelmisse 21-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Debatterende artikel om krænkende sprog

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel om krænkende sprog 09-04-2025
Genaflevering debatterende -krænkende sprog 27-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den journalistiske værktøjskasse

Besøg af en uddannet journalist fra Globalnyt, der laver en workshop med os om journalistik og SoMe.

Den journalistiske værktøjskasse:
Gennemgang af de vigtigste grundsten i god journalistik.
Hvad er vinkling, hvordan finder man den gode historie, og hvordan tjekker man
sine kilder?

Journalistisk formidling på SoMe:
SoMe er ikke længere bare noget, medierne bruger i forsøg på at få flere læsere
ind på deres hjemmesider, men en journalistisk genre i sig selv. Globalnyt kommer med en introduktion til, hvordan man bruger SoMe til at lave god, journalistisk formidling.

Gruppearbejde:
Eleverne laver egne SoMe opslag baseret på deres udvalgte emner og artikler
med vejledning fra Globalnyts journalister.

Feedback og præsentation:
Eleverne viser deres opslag og modtager feedback fra Globalnyts journalister.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Hiphop som modkultur

I dette forløb arbejder vi med dansk rap, hvor rapperen ofte placerer sig i opposition til samfundet — fx socialt, politisk, geografisk, etnisk eller køn/identitet. Modsætningsforholdet er en kerne i hiphop, der opstod som en reaktion på marginalisering.


Modkultur

• Hvilket forhold til samfundet rapperen beskriver, og hvordan relationen til det etablerede samfund fremstilles:
o Afvisning (rapperen vender ryggen til samfundet og dyrker sine egne værdier)
o Modstand (rapperen konfronterer samfundet med en kritik)
o Mainstream (rapperen er på linje med samfundets herskende normer)

Modkulturelle muligheder
• Socialt
• Politisk
• Geografisk
• Etnisk
• Køn
• Livsstil
• eller andet?


Genrer i rap
Den amerikanske kulturforsker Adam Krims inddeler  rap i fire undergenrer :

Mack rap
småkriminel, hustler, charmør som pigerne vil have.
Lever et liv med byture, der lugter af klasse og stil

Bohemian rap
Blød, sofistikeret, kreativ leg med ord, komplekse rimstrukturer

Reality rap
Afspejler virkeligheden ud fra et (ofte, men ikke altid) ghettoficeret perspektiv

Hardcore hiphop
Hårdhed, maskulinitet, verbal vold, aggressiv fremtoning


Vi skal også dykke ned i:
• Det ”glokale”: rapperens ”lokale” fortolkning af den oprindelige hiphop
• alter-ego og fortælletype: hvordan rapperen skaber en persona
• spændingsfeltet mellem autenticitet og fiktionalisering i rapperens iscenesættelse og tekstunivers
• Geografisk og social tilknytning: dialekt, sociolekt, multietnolekt, gruppesprog.
• semantiske felter, billedsprog og tematiske modsætninger i teksterne.
• sproglig ekvilibrisme gennem bla. multirim, ordspil og såkaldte neologismer (sproglige nydannelser).


Vigtige begreber:
• Modkultur: afvisning/modstand/mainstream
• Modkultur:: socialt, politisk, geografisk, etnisk, køn/identitet
• genrer: mack, bohemian, reality, hardcore
• alter-ego
• glokalt (globalt/lokalt)
• autenticitet, fiktionalisering,
• multietnolekt, sociolekt, dialekt, gruppesprog,
• semantiske felter,
• billedsprog,
• multirim, neologismer, ordspil


Skriftlighed:
Debatterende artikel om etiske dilemmaer hos musikforbrugerne, når vi hylder rappere, der glorificerer vold, stoffer og kriminalitet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Er det forkert at hylde gangsterrappere 18-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Journalistik

Journalistik
Læringsmål og materiale
……………………………………………………..………..

LÆRINGSMÅL

Analysere og kritisere nyhedskriterier
• Identificere de klassiske nyhedskriterier: aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, sensation.
• Diskutere, hvordan nyhedskriterier påvirker udvælgelse og vinkling af historier.
• Vurdere, hvordan nyhedskriterier kan skabe skævvridning i mediedækningen.

Genkende og forholde sig kritisk til misinformation og fake news
• Forstå typer af fake news og forskellige motiver for spredning: satire/’for sjov, skjult reklame, webtrafik/clickbait, propaganda
• Forklare forskellen mellem de tre zoner for informationskvalitet: sande udsagn, fordrejninger og falske udsagn.
• Anvende greb til kildekritik og faktatjek.
• Analysere eksempler på fake news og diskutere deres virkning på offentlig debat.

Forstå og analysere jeg-fortælleren i journalistik
• Skribent og persona / interessant->karikeret
• Jeget som hovedperson i journalistik og hvordan journalisten kan undgå at ende som selvoptaget karakter
• Stilistisk frihed og ’sand’ journalistik
• Kilder vs. roller og aktanter – fx med brug af aktantmodellen
• ”At finde historien er en del af historien”
• De tre konflikttyper når det journalistiske ’jeg’ er på mission
o menneske mod menneske; menneske mod natur; mennesket mod sig selv.
• Det observerende og reflekterende ’jeg’
• Troværdighed vs. tilstræbt objektivitet.
• Jon Franklins story-model vs. den omvendte nyhedstrekant
• Fremstillingsformer:
o Situation, Beretning, Beskrivelse, Refleksion, Direkte tale/Indirekte tale, Tankereferat/Indre monolog

Forstå og diskutere mediernes rolle i samfundet
• Forklare nyhedsmedier som ’den fjerde statsmagt’ udover de øvrige tre: den dømmende magt (retssystemet), den lovgivende magt (politikere) og den udøvende magt (politi)
• Bruge Habermas’ offentlighedsmodel til at forklare mediernes rolle i et demokrati
• Argumentere for, hvordan journalistik kan styrke eller svække demokratiet (her kan inddrages Galtungskritik af nyhedskriterierne og modellen over zoner for informationskvalitet)
• Forklare forskellen på presseetik og pressefrihed.



MATERIALE

Artikler og fotos
”Pladsmangel på Hotel Hilton” af René Fredensborg, 30/9 2009, Information
https://www.information.dk/kultur/2009/10/pladsmangel-paa-hotel-hilton?kupon=eyJpYXQiOjE3NTkxMzA0ODMsInN1YiI6IjIzOTQxMDoyMTM0ODQifQ.RtDqE24d6JxxRsQMwsG7YA

”200 præster vil lukke Sandholm” fra Politiken, Andreas Lindqvist 16/10, 2008.

”Spyttemanden”, pressefoto: Sigrid Nygaard, Information 2015

”Rejs Jer, I bløddyr, dæmoner og tøffelhelte!”, René Fredensborg, Information, 30/1-2009

”Mændenes Internationale Dag: Ligestilling er også en mandesag”, Ritzaus Bureau, 14.11.2023 https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13747059/maendenes-internationale-dag-ligestilling-er-ogsa-en-mandesag?publisherId=2961421&lang=da


Artikler, podcasts og dokumentarfilm om journalistik
”Det sunde demokrati trues af falske informationer, men ikke alle ønsker medicinen”, Professor Isabelle Augenstein, Datalogisk Institut, KU, 30/9-2022 https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2022/09/det-sunde-demokrati-trues-af-falske-informationer-men-ikke-alle-oensker-medicinen/

”For 50 år siden advarede han medierne mod konflikter og sensationer. Så blev hans advarsel til en opskrift”, Hakon Mosbech, Zetland, 19/3-2019) For 50 år siden advarede han medierne mod konflikter og sensationer. Så blev hans advarsel til en opskrift

”Journalistik, der giver håb, er ikke naiv. Den er nødvendig”, Lea Korsgaard, Zetland, 25/11-2019. Journalistik, der giver håb, er ikke naiv. Den er nødvendig

"Iben Maria Zeuthen sætter klimainitiativ på pause: Er træt af at fodre mediemøllen", Lisa van der Maat, Journalisten 28/7-2025
https://journalisten.dk/iben-maria-zeuthen-saetter-klimainitiativ-paa-pause-er-traet-af-at-fodre-mediemoellen/

Ryd forsiden, DR-dokumentar, s1/e1, 1/12-2019

”Når journalisten træder ind i fortællingen”, Podcast, Fremtidens Mediebranche, DMJX, 9/4-2025

Lærebøger og forskning
Håndbog til dansk, Schultz Larsen, Systime 2015-17
Like, Hendricks og Mehlsen, Digital (Ud)dannelse, 2019
Hvad her JEG dog gjort, Andersen og Vasconcellos, RUC, 2010


SKRIFTLIGHED OG ANDET
• Reflekterende artikel om fake news og demokrati
• Ekskursion til Politikens Hus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Eksistentialisme i dansk

Kernestof: litteratur

Inklusive VÆRKLÆSNING drama:
"LINE – altså KNUTZON": Line Knutzon m.fl. Teatret ved Sorte Hest, 2026

Eksistentialisme handler om det at have en bevidsthed om sig selv og om at kunne reflektere over, hvem jeg er og gerne vil være. Det at kunne og turde træffe valg og om angsten, der kan være forbundet med valget. Vi er som mennesker frie til at vælge, uanset hvilken 'bagage' vi har med os fra vores fortid. Det ligger der et frihedspotentiale i, men også en forbandelse, for det kræver at jeg tager stilling til mig selv.

Eksistentialisme bygger også på forestillingen om, at der ikke på forhånd findes en mening med eller plan med livet. Det er en, vi selv skal skabe (evt. sammen med andre) → eksistens går forud for essens.

Vi læser tekster med eksistentielle temaer, som sættes i relation til filosofferne Søren Kierkegaard, Albert Camus, Jean Paul Sartre og Anthony Giddens.

Nøgleord/begreber:
- “Eksistentialisme er at blive sig selv og så give slip” (Kierkegaard)
- De fire livspositioner: spidsborgeren, æstetikeren, etikeren, den religiøse (Kierkegaards begreber)
- "Eksistens går forud for essens"
- Livet - Krise - Angst - Valg (vs. ikke-valg)
- Ansvar, frihed, mening, identitet vs. tomhed, ufrihed, meningsløshed, fremmedgørelse
- Den eksistentielle fortællings komposition: Berettermodellen med determinationspunkt og kulminationspunkt
  

Mål:
- Ved forløbets afslutning skal du kunne analysere en tekst med udgangspunkt i eksistentiel teori og begreber. Mere præcist skal du i teksten kunne pege på de grundtemaer, som eksistentialismen kredser omkring, og du skal kunne bruge begreberne til at tolke på tekstens temaer og/eller budskaber.


Primærtekster:
Caspar Eric: ”Om sorg og omsorg” fra digtsamlingen Nye Balancer. Handicapdigte, 2023
Erlend Loe: Doppler (uddrag), 2004
Peter Seeberg: “Hvile” (fra 'Eftersøgningen og andre noveller', 1962)
Karen Blixen: “Ringen” (fra 'Skæbne-Anekdoter', 1958)
Klaus Rifbjerg: “Hm.” (fra 'Og andre historier', 1964)
LINE – altså KNUTZON: Line Knutzon m.fl. Teatret ved Sorte Hest, 2026 (læst som VÆRK)
Peter Weir: The Truman Show (1998)

Baggrundstekster:
Henriksen, Liselotte: ”Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard” (2017), Systime:

Supplerende materiale:
- Der er vist diverse film- og tv-klip til at illustrere Kierkegaards begreber om de fire livspositioner (spidsborgeren, æstetikeren, etikeren, den religiøse):
Der er vist klip fra spillefilmen "Fight Club" (David Fincher, 1999), Tv-serien "Exit" Øystein Karlsen (2022), realityprogrammet "Gift ved første blik" (DR-TV, seneste sæson 2023), traileren til spillefilmen "Into the Wild" (Sean Penn, 2008)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Meningstab i klimakrisen - analyserende artikel 08-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Arbejde med selvlæst værk

Formålet er at arbejde med litterær forståelse, kreativ fortolkning og kritisk brug af AI i forbindelse med værkerne eleverne har læst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Værklæsning DRAMA "Line - altså Knutzon"

Ekskursion til Teatret ved Sorte Hest
Dramaet "Line - altså Knutzon"

FAGLIGE VINKLER PÅ ARBEJDET MED FORESTILLINGEN
- sprog og dialog,
- undertekst,
- det absurde,
- hverdagsrealisme,
- brevkassen som genre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Værklæsning digtsamlingen BLOD

Værklæsning af digtsamlingen BLOD (1922) af Rudolf Broby-Johansen med fokus på

- Sproglig analyse
- Ekspressionisme
- Mellemkrigstiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer