Holdet 3p DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Charlotte Andresen, Marie Amalie Junker
Hold 2023 DA/p (1p DA, 2p DA, 3p DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Portræt
Titel 2 Tematisk forløb om barndom/ungdom
Titel 3 Værk 1: Dokumentarfilm (Filmværk)
Titel 4 Periodelæsning: Romantikken
Titel 5 DHO: Fattigdom fra 1850-1920
Titel 6 Billedanalyse
Titel 7 Reality
Titel 8 Mellemkrigstiden: Oprør og elendighed
Titel 9 Hjerte rimer på... Et tematisk forløb om kærlighed
Titel 10 Reportagen
Titel 11 Værk 2: Den upålidelige fortæller
Titel 12 TF7 Matematik og Dansk
Titel 13 Krimiforløb
Titel 14 Værk 3: Selvvalgt værk Krimi
Titel 15 Lyrikforløb
Titel 16 Værk 4: digtsamling
Titel 17 Teater og drama
Titel 18 Værk 5: teaterstykket "Fra Ungdommen"
Titel 19 Nyeste tid - de seneste fem års litteratur
Titel 20 Værk 6: Thomas Korsgaard Mente I det : kortroman A
Titel 21 Eksamen: eksamenslæsning, eksamensøvelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Portræt

Forløbets indhold og fokus:
I skal have en introduktion til portrætartiklen, da I skal skrive et portræt af jeres makker, der kan deles af alle i klassen.

Herudover indeholder forløbet en ekskursion til Statens museum for kunst, hvor vi fik en introduktion til portrætmaleriet igennem forskellige perioder, samt en ekskursion til Rosenborg Slot, med fokus på Christian d. 4. selvfremstilling

Faglige mål:
Du skal vide, hvad et portræt er.
Du skal kende portrættets genretræk.
Du skal kende portrættets sproglige træk.
Du skal selv kunne bruge genretrækkene, når du skriver et portræt.
Du skal selv kunne bruge de sproglige træk, der kendetegner et portræt.

Anvendt materiale:
Teori om det klassiske portræt og portrætinterview. Fra "Ind i dansk" https://indidansk.dk/portraetartikel-genretraek 1 ns. 

Sproget i portrættet. 1 ns. 

"Penetrator-Chris fra SKAM: “Hvis en pige er smuk og snakker dansk, så er det ‘dangerous game’” af Lasse Emil Kristiansen, 11. apr. 2017, Euroman. 3 ns. 

Selvvalgte portrætter. 3 ns. 

I alt 8 ns.

Supplerende stof:
Ekskursion til Rosenborg Slot, med fokus på Christian d. 4. selvfremstilling
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Portrætartikel 15-11-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tematisk forløb om barndom/ungdom

FORMÅL MED FORLØBET
Mit formål er at lære jer at kende, og finde ud af, hvad I kan og hvad I ikke kan, hvordan I kan lide at arbejde med faget.
Det faglige formål er at repetere analysebegreber, og gøre jer til selvstændige og dygtige tekstlæsere.
Herudover skal I introduceres til de forskellige teksttyper, som I kommer til at arbejde med i dansk i gymnasiet.

Materiale anvendt i forløbet: 

Anders Bodelsen: Drivhuset. Fra novellesamlingen "Drivhuset" 1965. 4 ns. 

 Pia Juul ”Hanne Birgitta” fra novellesamlingen ”Dengang med hunden”. Tidernes Skifter. 2005. 8 ns. 

LOTTE KIRKEBY: ”Violvej” fra novellesamlingen ”JUBILÆUM” 2016 5 ns. 

Christian Winther: Flugten til Amerika  første gang trykt i "Nogle Digte" 1835.  3 ns. 

Kortfilmen "Flyvere i natten" af Tobias Gundorff Boesen 2014 ns. 12 ns. 



Afsnittet "Fortæller" fra Håndbog til dansk. af Ole Schultz Larsen Systime, 2019

 https://hbdansk.systime.dk/?id=p159 5,6 ns. 



Afsnittet "Personkarakteristik" fra Håndbog til dansk. af Ole Schultz Larsen Systime, 2019 

https://hbdansk.systime.dk/?id=c479 3 ns. 



Afsnittet "Tid og miljø" fra Håndbog til dansk. af Ole Schultz Larsen Systime, 2019

https://hbdansk.systime.dk/?id=c478 2 ns. 



Afsnittet "Litterær analyse af digte" fra Håndbog til dansk. af Ole Schultz Larsen Systime, 2019

https://hbdansk.systime.dk/?id=p195 2,2 ns



Afsnittet "Filmiske virkemidler" fra Håndbog til dansk. af Ole Schultz Larsen Systime, 2019

https://hbdansk.systime.dk/?id=p222 7,1 ns



Supplerende: 

Yahya Hassan, BARNDOM, fra digtsamlingen YAHYA HASSAN, Gyldendal, 2013. 1 ns. 

Yahya Hassan performance video fra Gyldendal 2013  https://www.youtube.com/watch?v=N839DlASGkA 2 ns 


I alt 54,9 normalsider 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Værk 1: Dokumentarfilm (Filmværk)

Når forløbet er slut, skal du:
- Have viden om de forskellige dokumentarfilmsgenrer og blik for, hvordan en dokumentarfilm kan trække på forskellige genrer
- kunne gøre rede for brugen af fakta- og fiktionskoder i dokumentarfilm
- kunne anvende relevante analytiske teknikker i dokumentarfilm
- kunne diskutere grænsefeltet mellem fakta og fiktion og i den forbindelse genrens troværdighed.

Relevante begreber m.m. (her skal du løbende skrive din nye viden ind):
Hvilke dokumentarfilmsgenrer findes der?

Forklar nogle centrale forskelle på genrerne
Med hvilken effekt og hvilken hensigt bruges fiktionskoder i dokumentarfilm?

Hvordan kan instruktøren forsvare brugen af fiktionskoder i en filmgenre, der måles på sin troværdighed og relation til virkeligheden?
Giv eksempler på forskellige typer af filmsprog og deres effekt (lyd, lys, klipning, zoom, farve, beskæring mm)

Hvad kan aktantmodellen bidrage til i analysen af observerende dokumentarfilm?
Hvordan kan komposition og plotting hænge sammen med aktantmodellen?  

Hvordan kan sproghandlinger og teori om facework bidrage til analysen af observerende dokumentarfilm?

Materialer fordelt på kernestof og supplerende stof:
"A journey and the doors"?  af Peter Alsted / Danmark / 2023 / 73 min.

Hotel 22. Land: USA Instruktør: Elizabeth Lo Genre: Dokumentar Produktionsår: 2015

Filmiske virkemidler fra Håndbog til dansk: https://hbdansk.systime.dk/?id=222

Håndbog til dansk s. 223 - 227. Her har I læst om fakta- og fiktionskoder i dokumentaren.

Dokumentarfilmstyper og autencitetsmarkører i Håndbog til dansk, kap. 5.2. s. 228 - 232.

Dokumentar og dokumentarfilmstyper fra Filmcentralen: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/dokumentarfilm

Dokumentarfilmstyper fra Gymdansk: https://www.gymdansk.dk/typer-af-dokumentarfilm.html

Et spil om filmiske virkemidler

Næranalyse af selvvalgte dokumentarfilm.

i alt 50 ns.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel om barndom/ungdom 21-01-2024
Genrebestemmelse af dokumentarfilm 08-02-2024
Genaflevering 28-02-2024
Analyserende artikel: Dokumentarfilm 21-03-2024
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 DHO: Fattigdom fra 1850-1920

Til kamp mod fattigdom: Perioden 1850-1910
Fokus i dansk er på Det moderne gennembrud.

Hvad vil det sige at være fattig? Ja, det er der forskellige opfattelser og definitioner af. Den måde, vi forstår fattigdom på i dag, afhænger af, hvor i historien og i verden vi er. Begrebet er altså relativt, dvs. afhængigt af tid og sted. Selv i et rigt og relativt lige samfund som det danske diskuteres det stadig, om nogen kan defineres som fattige. Sammenlignet med andre steder i verden og med tidligere perioders mest udsatte grupper, kan de udsatte grupper i dagens Danmark synes at leve et helt tåleligt liv. Spørgsmålet er, om det giver mening at vurdere fattigdom i forskellige perioder og forskellige steder i verden på de samme præmisser.

Historisk blev der allerede med 1700-tallets oplysningstænkere lagt en kim til et mere retfærdigt og lige samfund med bedre vilkår for alle. Der skulle dog gå mere end 200 år inden det velfærdssamfund, som vi kender i dag begyndte at blive opbygget. Især slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev en kampplads for forskellige gruppers kamp for bedre vilkår for især de fattige og mest udsatte grupper i samfundet. Det er derfor denne periode, mere præcist perioden 1850-1910, vi skal arbejde med i dette Dansk-Historie-projekt (DHO).

I forløbet vil vi zoome ind og ud på perioden og de forskellige grupper, som kæmpede og blev kæmpet for. Vi skal med de to fag, dansk og historie, både se på vilkårene i byerne og på landet. Som perspektivering vil vi sammenligne kampene i perioden med både perioden før (I dansk: romantikken) og i dag.

Helt centralt står spørgsmålene: Hvad vil det sige at være fattig? Hvordan var synet på fattige i 1800-tallet. Hvornår kom de fattiges vilkår på dagsordenen i Danmark, og hvem kæmpede for bedre vilkår for de udsatte grupper i samfundet og hvordan?


Primærtekster:
Skram, Amalie: Karens jul (1885)
Jeppe Aakjær: Uddrag fra Vredens børn
Pontoppidan, Henrik: Naadsensbrød (1885)
Martin Andersen Nexø: En Lønningsdag (1900)
Martin Andersen Nexø: Tyvetøs, Nexø.pdf
Martin Andersen Nexø Idioten (1909)

Brandes, George: Indledning til Hovedstrømninger i det 19’de Aarhundrede (1871)

Sekundærtekster:
Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime. 2023. Kapitlet om Det moderne gennembrud.

Det folkelige gennembrud: https://kreativeproduktioneridansk.systime.dk/?id=c847
https://litthist.systime.dk/index.php?id=172
https://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=206

"Det Moderne Gennembrud - hvad skete der lige der" https://youtu.be/BqHK5gUqzus

Mick Øgendahl og de store forfattere Jeppe Aakjær: https://www.dr.dk/skole/dansk/udskoling/tema/oegendahl-og-de-store-forfattere

Mick Øgendahl og de store forfattere Henrik Pontoppidan:
https://www.dr.dk/skole/dansk/udskoling/tema/oegendahl-og-de-store-forfattere
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Billedanalyse 16-05-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Billedanalyse

Formålet er at I skal sættes i stand til at udarbejde en billedanalyse, dvs. at I skal introduceres til de begreber, der knytter sig til billedanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Reality

Kernestof: medier og sprog

Formål med forløbet
- At forstå, hvorfor reality-tv er så populært at se (og deltage i)
- At forstå forskellen på de forskellige reality-genrer og anvende dem i analyse
- At kunne analysere og fortolke brugen af filmiske virkemidler
- At kunne anvende Goffman, Durkheim og Bookers teorier i arbejdet med genren
- At kunne anvende begreberne sproghandlinger, samarbejds- og høflighedsprincipper samt transaktionsanalyse i praksis

Overordnet set handler forløbet om, at I skal kunne lave en danskfaglig analyse af et realityprogram, hvor I kommer ind på genren, konflikterne, opbygningen, kommunikationen og flere andre perspektiver.

I forbindelse med studieturen til Göteborg skal I udarbejde jeres egen trailer til et reality-program.

Ved afslutningen af forløbet skal I skrive en debatterende artikel om emnet: Hvorfor ser vi reality?

Kernebegreber
-Reality-genrer
-Filmiske virkemidler
-Bookers syv grundlæggende plot
-Goffmanns begreber om frontstage og backstage + Meyrowitz’s middleregion
-Kommunikationsanalyse: Sproghandlinger, samarbejds- og høflighedsprincipper, facework og transaktionsanalyse
-Durkheims syndebukteori

Baggrundstekster
-Indidansk.dk. Reality. https://indidansk.dk/reality-genretraek
-Om filmiske virkemidler: https://www.youtube.com/watch?v=m5jNXEcNgIc
-Marie Carsten Pedersen: "Hvordan reality-tv er vores tids Shakespeare (ja, seriøst)", zetland.dk 2018
-Rune Valentin Gregersen: "Reality-tv som social løftestang" (dokument om Emile Durkheims syndebukteori, sammensat af JK på baggrund af  MedierNu, Systime)

Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk (systime 2015):
- 4.12 Kommunikationsanalyse (transaktionsanalyse)
- 5.3 Reality-tv
- Oversigt til film: Filmiske virkemidler
- Tilværelsen som et teater (om Goffman og Meyrowitz)

Analysetekster
-Thomas Hoffmann: "Derfor ser vi Paradise Hotel", videnskab.dk 2014 https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-ser-vi-paradise-hotel
-Kristian Villesen: "Derfor ser jeg Paradise Hotel", information.dk 2010 https://www.information.dk/moti/2010/03/derfor-ser-paradise-hotel
-"Troskabstesten" i Paradise Hotel, sæson 18, finaleepisode, 2018: https://www.youtube.com/watch?v=Ni8iprrPyo8
- Selvoptaget, episode 1, DR3 2014
- klip fra udsendelsen "Når storken flyver forbi", sæson 1, episode 1, DR 2020
- klip fra programmet  "Love is blind", sæson 1, episode 1, Netflix, 2020
- klip fra udsendelsen "De unge mødre", sæson 5, episode 12, 2010
- klip fra udsendelsen "Den store bagedyst", sæson 5, episode 4, 2016: dommernes dom over Gunnars mandehørmskage
- klip fra X Factor 2010: Mormor Grethe: https://www.youtube.com/watch?v=Wyg786-urvI
- "Vi spiller spillet - realityen der formede dig: Ægte følelser i en konstrueret virkelighed", sæson 1, episode 1, DR3 2021

Supplerende:
- TV!TV!TV! afsnit 17 om reality-bevidste unge (DR2 2011)
- Per Michael Jespersen: "Når elitekvinder forarges over unge mødre", Politiken d. 13.03.2010
- Marianne Fejstrup: "Mandeforsker efter DR-fadæse: Bagedysten er ikke bare uskyldig spas", uddrag af artikel fra berlingske.dk d. 6.10.2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 31,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mellemkrigstiden: Oprør og elendighed

Litteraturhistorisk forløb om mellemkrigstiden med fokus på reaktionerne i litteraturen i tiden efter 1. verdenskrig.

Vi læser primært tekster fra 1920'erne med fokus på det kunstneriske oprør i lyrikken, hvor vi særligt beskæftiger os med ekspressionismen (Rudolf Broby-Johansen, Tom Kristensen og Pär Lagerkvist) og futurismen (Emil Bønnelycke og Filippo Marinetti).   

Forløbet afrundes med et blik på 1930'ernes socialrealistiske litteratur, med henblik på at belyse det sociale oprør, der opstod i litteraturen under de såkaldt depressive 1930'ere i kølvandet på krakket på Wall Street i 1929.  


Litteratur:
- Lagerkvist, Pär: "Ångest, Ångest" (svensk)
- Kristensen, Tom: "Nat i Berlin" (1921)
- Rudolf Broby-Johansen: "Bordelpige dræber ufødt" (Blod. Ekspressionære digte, 1922)
- Marinetti, Filippo: "Futurismens manifest" (1909)
- Bønnelycke, Emil: "Aarhundredet" (Asfaltens sange, 1918)
- Herdal, Harald: "Før jul" (uddrag) (1933)

Supplerende:
- Dokumentar DR Bonanza: Digtere, divaer og dogmebrødre (afsnit 2: 1918-1930)
- Rangvid & Sørensen: Kapitlet "Mellemkrigstiden: oprør og elendighed" i "Brug litteraturhistorien"





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 33,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hjerte rimer på... Et tematisk forløb om kærlighed

”Hjerte rimer på…” er et tematisk forløb,  der har til formål at vise sammenhænge mellem forskellige perioders syn på kærlighed, særligt den ulykkelige slags.

Til at binde de læste tekster sammen har vi gjort brug af en model fra psykologiens verden; en kærlighedstrekant af Robert Sternberg, som inddeler kærlighedsrelationer i syv mulige kategorier – denne model har givet os en fællesnævner, som har hjulpet os med at forklare kærlighedens væsen fra tidligere folkeviser til modernistiske noveller til populærmusikkens popsange.

Forløbet har trænet elevernes evne til at:
● analysere og fortolke litterære tekster
● identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber (Sternbergs kærlighedstyper; den upålidelige fortæller/digterjeg…)
● nuancere, perspektivere og uddybe kærlighedens væsen og forskellige perioders tilgang til kærlighed

Arbejdsformer:
● Læreroplæg
● Klassediskussion
● Individuelt arbejde (mundtligt og skriftligt)
● Par- og gruppearbejde
● Kreativt arbejde

Materialer:
PRIMÆRTEKSTER:
- Blicher, Steen Steensen: ”Farvel til min første Kjereste” (1847)
- Blixen, Karen: ”Ringen” (1958)
- Ditlevsen, Tove: ”De evige tre” (1942)
- Jensen, Johannes V.: ”Ved Frokosten” (1906)
- Folkevise: Ebbe Skammelsøn (n.d.)
- Rifbjerg, Klaus: ”Et kys” (1964)
- ”The Bachelorette” klip fra sæson 2 (2024)

Sekundærlitteratur:
- Tekst om Sternbergs syv kærlighedstyper med dertilhørende model fra Psykologiens Veje af Ole Schultz Larsen (https://psykveje.systime.dk/?id=5474)
- ”Fortællertyper” i Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen (https://hbdansk.systime.dk/?id=159)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Reportagen

Som opfølgning på klassens studietur til Uganda med fagene Religion og Historie udarbejder eleverne en reportage i Dansk. Eleverne kan vælge mellem formaterne tekst, video eller podcast.

Efter en introduktion til genren fortællende journalistik, som er kendetegnet ved sin hyppige brug af fiktionskoder, der bryder med de traditionelle krav om objektiv journalistik, skal eleverne udarbejde en reportage fra deres rejse til Uganda.

Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne pege på væsentlige træk ved den fortællende journalistik og reportagen som genre.

I det korte forløb er eleverne blevet introduceret til
- Nyhedskriterier
- Fortællende journalistik i featuren (de litterære greb: fortælleren, synsvinkler, tekstens tone og stemning, brug af dialog, scenisk og panoramisk fortællemåde, detaljen m.m.)
- Nyhedstrekanten


Primærlitteratur:
Fortællende journalistik:
”Branden”, Herman Bang (1884) (kanonforfatter)

Sekundærlitteratur:
Herman Bang og impressionismen” i: Textur – Tekstarbejde i dansk, Barbara Illum, Rune Kastberg Søndergaard og Systime A/S 2020: https://textur.systime.dk/?id=375

PowerPoint om nyhedsformidling og fortællende journalistik af Marie Amalie Junker på baggrund af kapitel 5 ”Avisjournalistik (s. 198-222) i: Schultz Larsen Håndbog til dansk (Systime)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Værk 2: Den upålidelige fortæller

Kernestof: Litteratur

Værklæsning: Kanonforfatteren St. St. Blicher "Sildig Opvaagnen"

Forløbsbeskrivelse:

Hvad sker der med vores forståelse af teksten, når fortælleren fører os bag lyset? Og hvordan opdager vi, at han gør det? Dette forløb undersøger begrebet den upålidelige fortæller.

Formålet med forløbet er at opnå viden om den upålidelige fortæller som litterær figur, sådan at vi bliver i stand til at genkende og identificere den. Vi undersøger figuren med henblik på at finde ud af, 1) hvor bevidst fortælleren synes at være omkring sin egen utroværdighed, og 2) hvor aktiv en deltager i begivenhedsforløbet den upålidelige fortæller er.

Begreber og nøgleord:
- den bevidst upålidelige fortæller
- den ubevidst upålidelige fortæller
- upålidelighedstegn i teksten - fx uoverensstemmelse mellem det, som fortælleren siger, og det, som fortælleren gør eller uoverensstemmelse mellem det, som fortælleren siger om sig selv, og det, som andre mener om fortælleren.


Materiale:
Primær litteratur:
- Blicher, Steen Steensen: "Sildig Opvaagnen" (novelle 1828 (værk nr. 2)
- Sonnergaard, Jan: "Reprise på Krogs Fisserestaurant" fra ’Sidste søndag i oktober’ (2000)

Sekundær litteratur:
- Afsnittet om forfatteren Steen Steensen Blicher i: "St. St. Blicher: Brudstykker af en landsbydegns dagbog" i: Kjær-Hansen, Kennebo & Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime 2012

- "St. St. Blicher (1782-1848): Flertydighedens fortæller" i: Bøndergaard, Anne & Systimes danskredaktion: Danske forfattere, Systime 2015

-"Analyse af Sildig Opvaagnen" i kapitlet om "Sildig Opvaagnen (1828)", s. 125 + 127-128 + 130-131 i: Moltesen & Møller: Mesterfortællinger - Blichers noveller som værklæsning, Dansklærerforeningens Forlag 2020

- Kapitel 3.3 "Fortæller" i: Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", Systime (s. 54-60 i 4.-udgaven)

Dokumenter: PP om den upålidelige fortæller


Supplerende:
- Omskrivningsøvelse af Sonnergaards "Reprise på Krogs Fisserestaurant" fra afsnittet "Upålidelig fortæller" i: Schmitt, Langballe Løvschall, Systime A/S: Kreative produktioner i dansk - en øvebog, Systime 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 TF7 Matematik og Dansk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Krimiforløb


Krimien har sin helt egen historie med udspring i romantismens opfattelse af mennesket som spaltet i natur og drifter på den ene side og kultur, ånd og sociale normer på den anden. Spaltningen viser sig ofte i form af en kamp mellem det onde og det gode i det enkelte menneske, og det er netop denne kamp, krimien bygger på. Så med romantismen som ramme og baggrundsviden kaster vi os over krimigenren. Op igennem 1900-tallet udvikler genren sig, og der opstår en hel række af undergenrer, hvoraf vi skal arbejde med en lille gruppe. Til fælles har disse genrer en række fortællemæssige kneb, hvis primære funktion er at få læseren til at vende sider. Peter Brooks har med sin plot-teori peget på netop læserens narrative begær, som det helt centrale omdrejningspunkt i mødet mellem værk (ikke bare krimier) og læser. Her er det især læserens arbejde med at etablere fortællingens fabula på baggrund af fortællingens sjuzet. Vi skal også se på krimigenrens særlige træk, nemlig dens strategier i forhold til at skabe spænding og fastholde læserens interesse. Her skal vi arbejde med begreberne: flashback og flashforward; fore-, side og bachshadowing, surprice og suspence.

Som opstart på forløbet har eleverne læst en selvvalgt nordisk krimi og skrevet en analyserende artikel om den med fokus på Peter Brooks teori om sjuzet/fabula og fastholdelse af læserens begær (eros/thanatos).

Krimien er ikke kun en genre, vi kender som et litterært fænomen, men også en vi i dag i høj grad møder på film. Vi skal se et eksempel på en krimi-serie og undersøge, hvilke filmiske, herunder spændingsskabende, virkemidler, den benytter sig af. Serien er Forbrydelsen.

Forløbet sluttes af med en skriftlig opgave, hvor I samlet benytter jeres viden om krimigenren i en analyse af Elsebeth Egholms "Vandrende skygger"


Når forløbet er slut skal du kunne:
- gøre rede for krimigenrens historie, herunder dens udspring af romantismen
- definere centrale træk ved krimigenren
- pege på ligheder og forskelle mellem krimien i litteratur og film
- definere og anvende relevante litterære teknikker i krimilitteratur/film
- diskutere krimiens funktion og mulige tiltrækning på læsere

Materiale:
Adler-Olsen, Jussi: "Sprækken" (2014)
Egholm, Elsebeth: "Vandrende skygger" (2016)
CAMILLA LÄCKBERG Drømmen om Elisabeth uddrag.docx

Særlige fokuspunkter:

Sekundærlitteratur:
Om romantismen, Litteraturens veje s. 166-169
Om kriminalromanen, Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 3. udgave, s. 266-269, ca 2,5ns.
Peter Brooks narratologi i omskrivning (se dok. nedenfor)
Om spændingsskabende teknikker, eget materiale (se dok.nedenfor)
Om føljetonserien, eget materiale (se dok.nedenfor)

Artikler om krimigenren:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/hvorfor-læser-vi-krimier
https://www.berlingske.dk/kultur/derfor-elsker-vi-krimier-0

Artikler om Forbrydelsen:
https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/forbrydelsens-forbrydelse
http://www.16-9.dk/2012-11/side08_feature1.htm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Værk 3: Selvvalgt værk Krimi

I skal i forløbet her selv vælge en krimi skrevet i nyeste tid, af en skandinavisk forfatter. I skal skrive en skriftlig aflevering om jeres selvvalgte krimi.  

ns. ca. 150 - 250
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Selvvalgt krimi 24-10-2025
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Lyrikforløb

Forløbets indhold og fokus:
Vi skal i gang med et forløb om digte og lyrik. I skal introduceres til digtes auditive og visuelle udtryk, samt redskaber, der kan bruges i en analyse og fortolkningen af lyrik og digte. Herudover skal I læse en digtsamling.

Faglige mål: "Inden for de tre perspektiver arbejdes der med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor roman, digtsamling og dokumentarfilm skal være repræsenteret. Mindst fire af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der fortrinsvis har et litterært perspektiv. Værklæsningen giver mulighed for fordybelse i en afgrænset tekst." (Lærerplanen i dansk, 2017).

Anvendt materiale fordelt på kernestof og supplerende stof:
Kernestof:
Poul Henningsen "Lystsejlads" Trykt i Politiken 1938. Her gengivet efter PH: ”Vers til i dag”, 1966. 1 ns.

IVAN MALINOVSKI: AF: LAPIDARISKE LANDSKABER Fra ”Galgenfrist”, 1958
Ivan Malinowski: "Myggesang" fra digtsamlingen Galgenfrist fra 1958,

Konfrontationsmodernisme fra Litteraturhistorien på langs og på tværs s. 161 - 164,

"Litterære genrer" fra Håndbog til dansk. af Ole Schultz Larsen, Systime, 2022 17 ns

"Semantiske felter", "Konkrete eller abstrakte ord" og "Negativt ladede, positivt ladede eller neutrale ord" fra Håndbog til dansk. af Ole Schultz Larsen, Systime, 2022 7 ns


"Lyrik" fra Ind i dansk af Terje Vigan Anderson Hansen og Henrik Soele Jessen: https://indidansk.dk/lyrik-genretraek 3 ns.



Supplerende stof:
Lystsejlads: https://youtu.be/CHY62fVuIDY
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Værk 4: digtsamling

Alexandre Nsoni: "I Afrika fødes der ikke drenge kun mænd." Vilakazi, 1. udgave, 2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Teater og drama

I forløbet om drama, skal I have en introduktion til begreber og teorier, der knytter sig til teater/drama. I skal introduceres til dramaets historie. I skal desuden sættes i stand til at læse og analysere både dramatekster, men også teateropførelser, samt udarbejde en sproglig analyse af dramaet, og så skal I læse en dramatekst, som I i mindre grupper afholder en faglig samtale om.

I skal introduceres til drama og dramaforfattere i følgende perioder:
1. Komedien i oplysningstiden. Ludvig Holberg.

2. Det naturalistiske drama i Det moderne gennembrud. Strindberg og Ibsen.  

3. Det moderne drama.  Line Knutzon. Genrehybrider.


Anvendt litteratur og andet materiale fordelt på kernestof og supplerende stof:

Kernestof:
"Torben Toben" (uddrag) Line Knutzon, forlaget Drama, 2000.

"Drama" fra "Håndbog til dansk" Ole Schultz Larsen, Systime 2016.

"Drama" fra "Dansk på ny". Anette Hauge Nielsen, Maria Katrine Staugaard Lindequist, Julie Baden Korch-Frandsen. Systime 2010. Link: https://dpn.systime.dk/?id=p147

"Undertekst - samtalens skjulte indhold" fra "Håndbog til dansk" Ole Schultz Larsen, Systime 2016:  https://hbdansk.systime.dk/?id=c656

"Underbestemthed" fra "Håndbog til dansk" Ole Schultz Larsen, Systime 2016. https://hbdansk.systime.dk/?id=c1219

"Kroppen som redskab" fra "Dramatik - en grundbog" af Karen Sørensen, Systime 2016: https://dramatik.systime.dk/index.php?id=1

"Pragmatik - introduktion" fra "Metoder i dansk". Jan Sørensen. Systime 2018:  "https://metoderidansk.systime.dk/index.php?id=170

"Wittgensteins briller" fra "Litteraturens huse" af Sine Dalsgaard Kristensen, Johannes Fibiger og Gerd von Buchwald Lütken. Systime 2018: https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=c2859

"Sproghandlinger og sprogspil" fra "Sprog i Brug". Anna Maria Lassen. Systime 2018: https://sprogibrug.systime.dk/index.php?id=122

"Høflighed og facework" fra "Sprog i Brug". Anna Maria Lassen. Systime 2018: https://sprogibrug.systime.dk/?id=p160


Uddrag af "6.4 Oplysningstiden – Ludvig Holberg, 1700-tallet og frem"  fra "Dramatik - en grundbog" af Karen Sørensen, Systime 2016.

"Særligt om drama" (uddrag) fra Textanalyse. Systime, 2012 - https://textanalyse.systime.dk/index.php?id=4726

Om Teateret i Lille Grønnegade fra "Ludvig Holbergs teater" (uddrag) fra "Drama i dansk" af Henrik flygare, m.fl. Systime, 2004.


Uddrag fra Erasmus Montanus, komedie af Ludvig Holberg, trykt 1731.

Forfatterweb om Henrik Ibsen - hele-portraettet-om-henrik-ibsen-forfatterweb.pdf

I alt 100 ns.
Supplerende:

Nikolaj Lie Kaas - Åbning fra "Den vægelsindede" - https://www.youtube.com/watch?v=JJQmQB9MvNI

Håndværkerne - https://www.youtube.com/watch?v=CHFuCjfiS18

Et dukkehjem af Henrik Ibsen - http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Portraetter/Henning_moritzen.htm

SÆBEOPERA, SATIRE OG SPØGELSER: ’RIGET’ FYLDER 20 ÅR: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/saebeopera-satire-og-spoegelser-riget-fylder-20-aar

Dronning Anna Sophie (Tid 20 - 25 min). - http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=1&page=1&pageSize=6&index=2&search=holberg&orderby=title&SearchID=5e001346-ee8c-4bd3-b6e8-a2e965af3945

1800 tallet på vrangen (6) Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner 1864-1880 - http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=1&page=2&pageSize=6&index=3&search=henrik%20ibsen&orderby=title&SearchID=1addc897-8138-42eb-91fd-bd4ac482ebc5

Digtere, Divaer og Dogmebrødre, 3:8. Dansk kultur i 100 år (1930-1945). - http://www.dr.dk/bonanza/search.htm?needle=digtere%2520divaer%2520dogmebr%25F8dre&type=all&limit=120
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende, debatterende, reflekterende 06-02-2026
Terminsprøve 19-02-2026
Teaterforestillingen "Fra Ungdommen" 04-03-2026
Omfang Estimeret: 31,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 19 Nyeste tid - de seneste fem års litteratur

Forløbets indhold og fokus:
I dette lille forløb, skal I have en introduktion til "tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år", som der står i Læreplanen for dansk, 2017.

Arbejdsmetoden bliver en induktiv tilgang, hvor vi undersøger tekster og derfra forsøger at udlede nogle tendenser.

Teorigrundlaget er kap 8. "2000-2020: Eksperimenterende realisme" i Litteraturhistorien - på langs og på tværs".
Samt Håndbog til dansk.

I skal stifte bekendtskab med bl.a. Thomas Korsgaard og læse et værk af Thomas Korsgaard.

Faglige mål: Nyeste tid i dansk litteratur.

Anvendt materiale fordelt på kernestof og supplerende stof:
Kernestof:
Kap 8. "2000-2020: Eksperimenterende realisme" afsnittene "Temaer" og "Tendenser" fra Litteraturhistorien - på langs og på tværs". Systime. 2022. ca. 40 sider.

Hestebremser fra Tyverier 2019 af Thomas Korsgaard 3 ns.


Supplerende stof:
Litteratursiden om Thomas Korsgaard. https://litteratursiden.dk/forfattere/thomas-korsgaard

Forfatterweb om Thomas Korsgaard

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Værk 6: Thomas Korsgaard Mente I det : kortroman A

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Eksamen: eksamenslæsning, eksamensøvelse

Forløbets indhold og fokus: I skal have en introduktion til hvordan I forbereder jer bedst til både den skriftlige og mundtlige eksamen. Hvordan strukturer I jeres arbejde i forberedelsen af eksamen, i forberedelseslokalet, til eksamen.

Faglige mål: Mundligt og skriftlig formidling

Anvendt materiale fordelt på kernestof og supplerende stof:

Kernestof:
Eksamenseksempel. Ved det grønne bord.
Martin Andersen Nexø: "Sevilla" (1903).

”De sårede” (4 min.), Louise Jappe og Louise Kjeldsen, produceret 2010,
Jan Grarup: ”Hvor jernkorsene gror” (tekstuddrag på 4 sider), udgivet 2019.

Supplerende stof:
Læreplanen og vejledningen i dansk for stx.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer