Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Tobias Bang
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Vikinger - dengang og nu
Titel 2 Forløb 2: Uligheder og fattigdom i 1800-tallet
Titel 3 Forløb 3: Amerikas "exceptionelle" historie
Titel 4 Forløb 4: Vores historie
Titel 5 Forløb 5: Romerriget og magtiscenesættelsen
Titel 6 Forløb 6: LEVE REVOLUTIONEN
Titel 7 Forløb 7: Holodomor - et folkedrab i Ukraine
Titel 8 Forløb 8: Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
Titel 9 Forløb 9: Kinas moderne historie
Titel 10 Forløb 10: Forbrydelse og straf (lange linjer)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Vikinger - dengang og nu

Vikinger – dengang og nu
I vores forløb om vikinger skal vi dels blive klogere på selve vikingetiden i Danmark (fortidsforståelse) og dels på hvordan vi i eftertiden har brugt (og misbrugt) vikingetiden (historiebrug).

Fokuspunkter:
Fortidsforståelse
Levevilkår og social struktur i vikingetiden
Vikingetidens religion og overgangen til kristendommen
Centraliseringen af magten og statsdannelsesprocessen

Historiebrug
Vikingetidens fascinationskraft
Hvordan arbejder historikere med vikingetiden? Kildetyper og metoder
Brug og misbrug af historien/fortiden
Vikingetid som element i vores nationale selvforståelse (kollektiv erindring)

Fremstillingsmateriale
Vinkler på vikingetiden side 59-66, 83-90, 104-109,
Danmark i verden side 21-26
På sporet af historien side 70-74
Historien om Danmark – afsnit 3: Vikingetid
Albert Scherfig: ”Fortidsbrug i nationalstatens tjeneste: Da vikingetiden blev opfundet”. Bragt i webmagasinet Baggrund 24. april 2016

Faglige mål
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Uligheder og fattigdom i 1800-tallet

Uligheder og fattigdom i 1800-tallets Danmark

Forløbet handler om de store omvæltninger i det danske samfund i 1800-tallet og de sociale problemer, de førte med sig. Forløbet anvendes som DHO-forløb. Undervejs trænes kildeanalyse samt skrivning af redegørelse og analyseafsnit til DHO.

Fokuspunkter
- Levevilkår og sociale klasser på landet
- Urbanisering og industrialisering i Danmark
- Fabriksarbejde og arbejdernes levekår
- Børnearbejde på fabrikkerne
- Arbejderklassens organisering
- Kønsroller, kvindens plads i samfundet
- Offentlig prostitution og kønsmoral

Faglige mål
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Kernestof


Kernestof
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling

Fremstillingsmateriale
- Danmarkshistorien.dk om sociale klasser på landet: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sociale-klasser-i-landbruget-i-1800-tallet
- Ebbe Kühle: Danmarks historie i globalt perspektiv side 145-150, 191-197, 211-219
- Faktalink: Industribyen København (ca. 1850-1995): https://faktalink.dk/titelliste/kobenhavns-byudvikling/industribyen-kobenhavn-ca-1850-1995
- Arbejdermuseet: Børn på fabrik – baggrunden for den første fabrikslov
https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-til-os-alle/lidt-arbejde-skader-ikke-boernearbejde/boern-paa-fabrik-baggrunden-foerste-fabrikslov/
- Podcast: Kvinde kend din historie. Episode 3: Nielsine Nielsen
- Chakravarty og Von Essen: Nielsine Nielsen FADL 2019 s. 193-197
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Amerikas "exceptionelle" historie

Forløbet har dels fokus på USA’s tidlige historie og dels på, hvordan netop denne historie bruges til at skabe sammenhold og splittelse i nutidens USA.

Fokuspunkter
1. Tidlig amerikansk historie
- Uafhængighedskrigen og uafhængighedserklæringen
- indianerkulturen og kulturmøder på prærien
- slavespørgsmålet og borgerkrigen

2. Historiebrug
- Amerikansk exceptionalisme og den tidlige amerikanske historie som del af den kollektive erindring: frontier-myten, puritanernes selvforståelse (city upon a hill) og manifest destiny
- debatten om statuer og monumenter fra borgerkrigen

Grundbogsstof:
Vores Verdenshistorie bind 2 s. 84-92, 246-268
(minus kildetekster)
På sporet af historien side 40-45
Er USA anderledes? Af Regin Schmidt i Historiens Lange Linjer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Vores historie

Forløb om familierevolutionen ca. 1950-1970

Forløbet er tilrettelagt i samarbejde med Syddansk Universitet, og indeholder bl.a. livshistorieinterveiws med bedsteforældre og posterproduktion -og præsentation som formidlingsform.

Vi skal i dette forløb arbejde med følgende temaer:
- Kvindernes indtog på arbejdspladsen
- Velfærdsstat og familiepolitik
- Kønsroller og ligestilling
- Kultur og ungdomsliv
- Nye bolig- og forbrugsformer

Faglige mål
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af histor
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling

Til at dække kernestoffet, er følgende fremstillingsmateriale anvendt
Teksten ”Servicesamfundets fremvækst, ca. 1960-1980 ”fra danmarkshistorien.dk
Teksten ”Ungdommen” fra https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/velfaerdssamfund-1915-2000/samfundet/ungdommen/
To podcasts produceret af SDU: ” Velfærdsstatens udbygning og familiepolitik” og "Den ufuldendte revolution? En podcast om kønsroller, ligestilling og familieliv". De kan tilgås via SDU: https://libguides.sdu.dk/vh2024/koensroller  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Romerriget og magtiscenesættelsen

Introduktion:
Forløbet har fokus på Romerriget som verdensrige: en forklaring på Romerrigets vej til verdensrige og herefter med særligt fokus på den kejserlige magtiscenesættelse.

Fokuspunkter i forløbet:
- Myter om Roms tilblivelse (Romulus og Remus samt Aeneas)
- Romerriget som republik og kejserdømme (styreformer)
- Kejsermagten, herunder Augustus og de øvrige kejseres selviscenesættelse
- Romerrigets undergang

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶   skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie̶
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.

FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
̶
LÆST KERNESTOF I FORLØBET:

Fremstillingsmateriale:
Borup, Jørn: “Hvad er en myte?”, religion.dk, 5. oktober 2005: https://www.religion.dk/undervisning/hvad-er-en-myte
Bryld, Carl Johan: "Verden før 1914- i et dansk perspektiv", Systime, s. 37-42, s. 43-44, s. 46-47, s. 52-54, s. 54-57, s. 59-66
Færch, Winnie: “Historie i brug”, Frydenlund (2018) s. 37
Suno Scharling: “Augustus - den første europæer?”, Gyldendal Uddannelse s. 31-34
Udvalgte afsnit af podcastserien Kongerækken – Antikkens Rom
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: LEVE REVOLUTIONEN

Introduktion til forløbet:
Forløbet har et dobbelt formål – dels at undersøge selve revolutionsbegrebet og dels at sætte fokus på den franske revolution.

Forløbet tager udgangspunkt i en undersøgelse af selve revolutionsbegrebet: hvad er en revolution? Hvilke typer revolutioner findes der og hvilke karakteristiska skal optræde, før man kan tale om en revolution? Derudover har eleverne undersøgt begrebets historiske forekomst og diskuteret "revolution" som hhv. moment og proces.

Herefter dykkede forløbet ned i Den franske revolution. Elever har arbejdet med årsagerne til Den franske revolution med fokus på den franske enevælde som system, det franske stændersamfund og den nye oplysningstankegang. Forløbet har også undersøgt selve revolutionsåret 1789 og konsekvenserne af revolutionen frem til Napoleon.

Afslutningsvis perspektiverede vi til den industrielle revolution og den russiske revolution

Faglige mål
̶- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner

Temaer og begreber
- Enevælde, stændersamfundet og de tre stænder: gejstlighed, adel, tredjestand
- oplysningstid og oplysningstanker
- Revolutionsbegrebet og de tre revolutioner: Den franske, den industrielle og den russiske revolution
- Historiske forklaringer
- Historiesyn

Materialer
Lund & Larsen: På sporet af historien s. 75-81
Bertel Nygaard: "Revolution" s. 73-6
Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie II" 65-83, 93-97, 102-105
Frederiksen mfl.: Grundbog til historie 163-169
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Holodomor - et folkedrab i Ukraine

Holodomor betyder 'drab ved sult' på ukrainsk, og betegnelsen anvendes om hungersnøden i Ukraine 1932-33, der tog livet af flere millioner mennesker. Begivenhederne er blevet helt centrale i forbindelse med Ruslands aktuelle krig i Ukraine.
I dette forløb ser vi på:
- Hvordan den sovjetiske tvangskollektivisering af landbruget forløb i Ukraine?
- Hvad folkedrab er, og om holodomor kan karakteriseres som folkedrab
- Hvilken rolle holodomor spiller for den ukrainske historiebevidsthed, herunder hvordan holodomor bruges i ukrainsk erindringspolitik

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Centrale begreber og fokuspunkter:
- Stalins industrialiseringspolitik, tvangskollektivisering af landbruget og af-kulakisering  
- folkedrabskonvention, Stantons teori om folkedrab, 3 syn på holodomor: 1. hungersnød som folkedrab (ex Snyder og Lemkin), 2. hungersnød som forbrydelse( ex Davies og Wheatcroft) og 3. hungersnød som resultat af naturlige faktorer (ex Tauger)
- Kamp om erindringen: Kollektiv erindring, Russisk og ukrainsk nationalisme, erindringspolitik, Russificering og ukrainisering,
- Forestillet fællesskab (Anderson), Traditionsopfindelser (Hobsbaum) samt erindringssteder og -fællesskaber (Nora)


Materiale:
Genstart | Ukraines ubærlige minde | DR LYD
Folkedrab.dk: Sovjetunionen. Ideologien
Folkedrab.dk: Tvangskollektivisering og af-kulakisering
Kilde: Brødrene Adamowicz genser hjemlandsby i Ukraine i 1934 efter hungersnøden
Kilder. Stalin og industrialiseringen af Sovjetunionen
Population Losses (Gallery)
Kilde: Klage over korninddrivelseskampagnen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Forløbets problemstillinger
- Hvordan sikrer en småstat som Danmark sin overlevelse i en verden fuld af farer? (fx tilpasning, samarbejde eller aktivisme)
- Hvem er garant for Danmarks sikkerhed? (det danske forsvar, EU, NATO, FN eller USA)
- Hvem og hvad udgør en trussel for Danmark til forskellige tider? (Tyskland, Sovjet/Rusland, muslimske terrorister, Kina)

Fokuspunkter
- Brud og kontinuitet i dansk udenrigspolitik
- samarbejds-/tilpasningspolitik
- Udenrigspolitisk aktivisme
- Småstaten Danmarks handlemuligheder
- Erindringshistorie, erindringspolitik og historie som argument

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
Fokus 3 – Fra verdenskrig til velfærd s. 135-150, 163-175
Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940-1945: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forhandlings-og-samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-1945
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: Kinas moderne historie


Vi skal i dette forløb kigge på Kinas forunderlige vej til supermagt-status.
Historiske nedslag og temaer fra forløbet
- Kina i 1700- og 1800-tallet: Kulturmøder, opiumskrige og ydmygelse
- Den kinesiske republik (1912-1949), herunder borgerkrigen og Den Lange March
- Maos Kina (1949-1976), herunder Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen
- Kina efter Mao, herunder økonomisk liberalisering, etbarnspolitik, studenteroprøret 1989
- Xin Jiaoping’s Kinesiske drøm, herunder forholdet til Taiwan

Faglige mål
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Fremstillingsmateriale
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2 s. 216-220
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3 s. 234-250
Temaside om forholdet mellem Kina og Taiwan: https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=240
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 10: Forbrydelse og straf (lange linjer)

Forbrydelse og straf - Straffens danmarkshistorie

- Hvorfor straffer samfundet sine borgere?
- Hvordan straffer man mest effektivt forbrydere?
- Hvad er lovligt, hvad er strafbart, og hvem har magten til at bestemme dette?

Svarene på disse spørgsmål ændrer sig over tid.
Vi skal i dette forløb undersøge, hvordan man gennem danmarkshistorien (fra middelalderen og frem) har forholdt sig til forbrydelse og straf. Særligt vil vi se på, hvordan og hvorfor man straffer under enevælden og hvordan dette ændrer sig i løbet af 1800-tallet og frem.

Forløbet skal således gøre os opmærksomme på, at noget så grundlæggende og ”naturligt” for et moderne samfund som straf, lov og orden er historiske fænomener, der ændrer sig gennem historien.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Fremstillingsmateriale
Dansk historie og litteratur. Af Egon Madsen mfl. 2010. S. 10-13, 32-35
Uddrag af Fængslets udvikling og afvikling. Af Niels Petersen.
Artikel: Fængslets udvikling og afvikling http://www.faklen.dk/faklen/14/faengslet.php (hentet d. 17. januar 2026)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer