Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jørn Peter Wehage-Carlsen, Martin Calatayud
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid
Titel 2 Forløb DHO forløb: Industrialisering og Danmark
Titel 3 DANMARK OG DANSKHED I 1800-TALLET
Titel 4 imperialisme 1850-1914 , 1. VK og fredsafslutning
Titel 5 Den franske revolution - triumf eller tragedie
Titel 6 Vejen til folkedrab med fokus på Tyskland og Holoc
Titel 7 Den kolde krig + historiedagen 24/9
Titel 8 Vestens dominans og imperialisme
Titel 9 Antikken
Titel 10 Repetition og lange linjer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid

Vikingetid og intro til historie

Brainstorm: Hvad ved I egentlig allerede om Vikingetiden?

Hvor har I jeres viden fra?
Er det formodninger eller reel viden?
Hvordan ved man noget i historie?
Har I arbejdet med kilder?
Hvordan arbejder man for at få viden i historie?


Øvelse: TEGN EN VIKING!

Tegn en viking, som I mener, sådan en ser ud.
Vis jeres tegning i smågrupper og vi diskuterer, hvilke forestillinger den bygger på.

● Hvor kommer forestillingen fra?
● Hvordan fremstilles vikinger typisk og hvorfor mon?
● Er jeres forestillinger mon historisk funderede?

DRTV - Historien om Danmark: Vikingetiden
mens vi ser dokumentaren skal I tage korte noter til disse hovedpunkter i elevfeedback:

1) Hvad var nogle af de vigtigste træk ved Vikingetiden i Danmark?
Herunder: tidsperiode, særtræk, befolkning etc.

2) Hvorfor anses Vikingetiden som en vigtig periode i dansk og nordisk historie?

3) Hvem var Harald Blåtand og hvordan fremstiller dokumentaren hans overgang til kristendommen?


Historieekskursion til Moesgård Museum

Problemformulering: Hvordan formidles historien på Moesgård i den permanente udstilling MENNESKER OG MOSEFUND MED SÆRLIG FOKUS PÅ VIKINGETIDEN

I skal i denne opgave arbejde i grupper á 3-4. I skal besvare problemformuleringen i form af en videoreportage, som I filmer på jeres telefon. I skal undersøge den permanente udstilling MENNESKER OG MOSEFUND med særlig fokus på Vikingetiden.
Start med at gå rundt i udstillingen og diskutér dens opdeling i temaer, dens indhold og hvilke genstande, som er udvalgt til at fremstille Vikingetiden. Hvordan bruges genstandene i udstillingen til at fortælle en større historie om vikingerne.
Derefter skal i filme videoreportagen til mig, der besvarer problemformuleringen. I reportagen skal I sørge for at dokumentere jeres indtryk ved at inddrage nogle af de udstillede genstande i jeres reportage og besvare: Hvilken historie skal genstanden/genstandene fortælle? Hvem er helt og skurk i udstillingen? Er fokus på den lille eller den store historie? Er fokus regionalt, nationalt eller internationalt? Hvilken historie er i fokus på museet? Hvad glemmes og hvad erindres?
NB. Brug også udstillingskataloget til den permanente udstilling om Mennesker og Mosefund som måske kan hjælpe jer med at besvare spørgsmålene!

Jeg forventer at reportagen tager 3-5 minutter.


- Omverdenens syn på vikingerne - Arbejde med Ibn Fadlan i timerne - klassisk kildeanalyse og besvarelse af de opstillede spørgsmål

Kilde - Ibn Fadlan om vikingernes skikke, ca. 922 (3).docx


Problemformulering: Hvordan formidles historien på Moesgård i den permanente udstilling MENNESKER OG MOSEFUND MED SÆRLIG FOKUS PÅ VIKINGETIDEN?

Skriv din egen kilde til vikingetiden!

I skal skrive hver jeres kilde til vikingetiden. I skal hver især skrive en kilde, som vi ville ønske, vi havde om vikingetiden. I må meget gerne tage udgangspunkt i en genstand fra Moesgaard og digte over den!
Krav til jeres kilde: Den skal fylde ca. 200 ord, og du skal forestille dig, at du skriver den kilde, der vil give os en viden om Vikingetiden, vi ikke har og gerne ville have haft. Overvej inden du skriver:
-       Hvem er afsenderen?
-       Hvem er evt. modtager?
-       Skal din kilde have et særligt budskab?
-       Hvordan er sproget?
-       Hvorfor ville den her kilde være den perfekte kilde?

Historiebrug og Vikingetiden
Hvorfor bruges Vikingetiden ofte i både kommercielle og politiske sammenhænge og hvordan påvirker det vores historiebevidsthed?

Gruppearbejde: Historiebrug og vikingetiden

I skal i grupper arbejde med nogle forskellige kilder, der på hver sin måde viser noget om, hvordan vikingerne opfattes i dagens Danmark og verden.
Hver gruppe skal holde et oplæg på 5-7 minutter understøttet af en præsentation

I jeres oplæg skal I besvare følgende spørgsmål:

1. Hvilken slags kildemateriale er der tale om?
2. Hvilke værdier og forestillinger om vikingetiden/vikingerne kommer til udtryk i Jeres kilde?
3. Har kilden en bestemt ”tendens” i dens præsentation af vikingerne/vikingetiden
4. Hvilken type historiebrug er kilden udtryk for?
5. Hvorfor bruges Vikingetiden ofte i både kommercielle og politiske sammenhænge og hvordan påvirker det vores historiebevidsthed?


Derefter samler vi op fælles og svarer på det overordnede spørgsmål: Hvorfor bruges Vikingetiden ofte i både kommercielle og politiske sammenhænge og hvordan påvirker det vores historiebevidsthed?



Gruppe 1:
To billeder: Stryhns og Gøl Pølser

Gruppe 2:
Trailer fra sæson 6 fra TV-serien Vikings
https://www.youtube.com/watch?v=VFvSo1uzyuQ

Gruppe 3:
Sang: The Sons of Odin af det amerikanske Viking Metal-band Manowar
Sang: https://www.youtube.com/watch?v=J5Klvn3JxGI
Tekst: https://genius.com/Manowar-th$ $Q1Q11Q11e-sons-of-odin-lyrics

Gruppe 4:
To billeder fra et dansk pas
Gruppe 5:
Trailer til computerspillet Assassins’s Creed: Valhalla
https://www.youtube.com/watch?v=ssrNcwxALS4


Gruppe 6:
To fotos af ”roligan” og fodboldlandholdsspillere

Gruppe 7:
Trailer til Asterix & Vikingerne
https://www.youtube.com/watch?v=5UqjIA_F5GA


Afrunding med Vikingetid
- historiebrug + vis forside af The Economist af Viking
- sidste 2 grupper (3 og 5) om historiebrug
- Fortidsbrug i nationalstatens tjeneste

Artiklen ”Fortidsbrug i nationalstatens tjeneste: Da vikingetiden blev opfundet”, og besvar følgende spørgsmål mens I læser: 1.     Hvad er ordet ”vikings” oprindelige betydning, og hvordan er den forskellig fra vor tids brug af ordet ”viking”?2.     Hvem var Jens Jacob Asmussen Worsaae, og hvilken rolle spillede han i ”opfindelsen” af vikingetiden?3.     Hvornår bruges betegnelsen ”vikingetiden” første gang?4.     Hvilke ”problemer og katastrofer” ramte Danmark i løbet af 1800-tallet, og hvordan er de med til at skabe et behov for at ”opfinde” vikingetiden?5.     Forklar følgende citat fra teksten ”Når statens territoriale afgrænsning trues, oprustes den kulturelle og nationale identitet.”6.     Hvad skriver Worsaae om formålet med at studere fortiden – og særligt vikingetiden/oldtiden (se tekst markeret med gul)7.     Opsummering: Hvornår blev vikingetiden ”opfundet” og hvorfor?


Materialer

DRTV - Historien om Danmark: Vikingetiden
Ibn Fadlan om vikingernes skikke, ca. 922
”Fortidsbrug i nationalstatens tjeneste: Da vikingetiden blev opfundet”,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb DHO forløb: Industrialisering og Danmark

Forløb DHO forløb: Industrialisering og Danmark


Læs om Den industrielle revolution i Storbritannien, side 9-14; In: Vedhæftet dokument; De store revolutioner

Hvorfor opstod industrialiseringen først i GB?
- Hvad var forudsætningerne for industrialiseringen?
(I skal kunne forklare sammenhængene mellem: Landbrug, arbejdskraft, tekniske fremskridt, transport, marked og kapital!)

De politiske revolutioner i USA og Frankrig

+ klip om
min 12,3-27-25
Verdenshistorien (6)
Revolution
1700-tallet

Dagens spørgsmål:

På hvilken måde hænger den amerikanske og den franske revolution sammen?
Hvorfor sker revolutionen først i USA? Hvorfor lykkes den amerikanske revolution? Hvilken lovgivning gennemføres?
Hvad er årsagerne til den franske revolution 1789-1791?
Hvilke love får Nationalforsamlingen gennemført?

Kildearbejde: Hvad er det centrale i menneskerettighedserklæringen?

Er det det idealistiske eller det materialistiske som er drivkræfterne i at den amerikanske og den franske revolution sker?



Historien om Danmark i 1800-tallet, episode 8.

https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572

Spørgsmål til dagens lektie:

1. Hvad er forskellen mellem Danmark som en helstat og Danmark som en nationalstat?

2. Hvilke problemer var der med at opretholde helstaten og skabe en ny nationalstat til Ejderen?

Orla Lehmann - Danmark til Ejderen - 1842
Kildebrug

3. Hvorfor er det så svært for Orla Lehmann at komme frem til hvor Danmarks grænser går?

4. Og hvorfor er den naturlige grænse ifølge Orla Lehmann netop Ejderen?

5. Kildekritik
Hvem er ophavsperson?
Hvornår er materialet fra?
I hvilken sammenhæng er materialet blevet til?
Hvem er tiltænkt som modtager af materialet?
Hvad er indholdet i materialet?
Bærer materialet en tydelig tendens?


Arbejdsspørgsmål til dagens lektie:

1) Forklar hvad der ligger i landboreformerne ved brug af begreberne selveje, udskiftning og udflytning?

2) Forklar hvad historiker Ebbe Kühle mener med at "landboreformerne var vel nok den voldsomste og hurtigste omvæltning i Danmarkshistorien" (side 131 under Den danske model)?

3) Læs afsnittet om "gårdmændenes århundrede" side 139-140 indtil Grundtvigianisme og Højskolebevægelse.

4) Forklar hvilke ændringer som som sker i 1800-tallet som følge af landboreformerne?

- opsamling på arbejdsspørgsmål + JPC forklarer Ordrups udskiftning og udflytning af gårde + guidet tur til Ordrupvej for at se hvor landsbyfællesskabet befandt sig før udflytningen mv.

- om historiesyn, side 103-105

Arbejdsspørgsmål til dagens lektie:

1) Forklar hvad der ligger i landboreformerne ved brug af begreberne selveje, udskiftning og udflytning?

2) Forklar hvad historiker Ebbe Kühle mener med at "landboreformerne var vel nok den voldsomste og hurtigste omvæltning i Danmarkshistorien" (side 131 under Den danske model)?

3) Læs afsnittet om "gårdmændenes århundrede" side 139-140 indtil Grundtvigianisme og tuajskolebevægelse.

4) Forklar hvilke ændringer som som sker i 1800-tallet som følge af landboreformerne?

- opsamling på arbejdsspørgsmål + JPC forklarer Ordrups udskiftning og udflytning af gårde + evt guidet tur til Ordrupvej for at se hvor landsbyfællesskabet befandt sig før udflytningen mv.


Arbejderbevægelsen

Arbejdsspørgsmål til Kühle s. 211-9
1. Hvorfor var arbejdsgivere og myndigheder modstandere af fagforeninger?
2. Hvorfor kan strejker betegnes som et ”tveægget sværd” (s. 211)
3. Kommunismen: hvad var Karl Marx dom over det kapitalistiske samfund?
4. Hvad er baggrunden for- og forløbet af Slaget på Fælleden?
5. Hvornår blev Socialdemokratiet stiftet, og hvorfor havde partiet svært ved at tiltrække stemmer i starten?
6. Hvad mener man med fagforening og fagbevægelsen, og hvordan forløb organiseringen af arbejderne i fagbevægelsen?
7. Hvorfor havde kvinder særligt store problemer med at organisere sig i fagbevægelsen?
8. Hvad blev resultatet af den store arbejdskamp i 1899?

- Begrebsafklaring af socialisme, marxisme mv.

Nøgleinformationer om Danmark i 1800-tallet
• Et traditionelt landbrugssamfund & et begyndende industrisamfund (midt 1800-tallet)
• Omk. 1800 lever 80% af befolkningen i landbrugssamfund og 20 % i bysamfund.
• Stor befolkningstilvækst:
o 925.000 indbyggere (1800),
o 2.500.000 indbyggere (1900)
o vandring fra land til by (urbanisering)
Marx i 1848: "Proletarer i alle lande forené eder (jer)!
Københavnske muresvende laver strejke i 1872 for højere løn og kortere arbejdstid
Pio og bladet Socialisten: Indkaldelse til støttemøde i Fælleden 5. maj 1872 +3 ledere fængslet og den internationale arbejderforening forbudt.
Soc. dem. dannes i 1876
September-forlig i 1899: Anerkendelse af fagforeninger og til at forhandle løn og arbejdsvilkår for arbejderne + Arbejdsgiverenes ret til at lede og fordele arbejdet (ansætte og fyre folk!) + Forligsinstitution med retstvister.

Intro til DHO: Til kamp mod fattigdom: Perioden 1850-1910

- om dansk og historie, fællestræk og særtræk
- intro til DHO + præsentere de forskellige delemner til DHO under temaet: Til kamp mod fattigdom: Perioden 1850-1910 både vilkårene i byerne og på landet.
- læs de 4 emner som det er muligt at skrive om og diskuter problemformuleringerne og deres opbygning
Redegørelse - industrialisering og urbanisering
- skrive redegørelse ud fra historisk fremstillingsstof (Om industrialiseringen i DK)
Læs side 145-150 (Start ved overskriften “Industrialisering og urbanisering”, stop ved overskriften ”B&W — et eksempel på et vækstforløb”). Tag grundige noter undervejs
Skriv nu en sammenhængende redegørelse for industrialiseringen i Danmark. I skal alle skrive hver jeres tekst uden andre hjælpemidler end den tekst I lige har læst. Teksten skal fylde 300-400 ord. Prøv at indsætte tre fodnoter i jeres tekst
Aflever din tekst i elevfeedback ved slutningen af timerne.

- opsamling på jeres redegørelser

Formålet med en redegørelse i historie er, at du skal give læseren et fagligt underbygget overblik over begivenheder og perioden. Ofte vil en redegørelse være første del af en større opgave. Her gør redegørelsen det samtidig muligt for læseren at blive sat ind i tingene, så vedkommende bagefter bedre kan forstå din analyse

I grupper skal I læse 3 redegørelser og diskutere om de lever op til kravene til en god redegørelse

Krav til redegørelsen:
At den er objektiv
At den er fagligt underbygget med henvisninger (fodnoter)
At du har en klar disposition
At du holder dig til emnet

- opsamling på jeres redegørelser

Om analysen i DHO

- lav kildekritik på Helsingørs Arbejdsreglement, 1890

Fokus på: Hvad er kildens baggrund eller ophav? (afsender, modtager, datering, kildetype) Hvad siger kilden om leve- arbejdsvilkår under industrialiseringen? Gode citater?

Kildearbejde - den ufaglærte arbejders vilkår dengang og nu


- ekskursion med 1e på Arbejdermuseet d. 19. april 2024 kl. 09:00 - 10:40,

På byvandringen Slaget på Fælleden udstyres eleverne med individuelle, historiske identiteter fra industrialiseringens Nørrebro og undersøger i fællesskab gennem øvelser og oplæg, hvordan mennesker har boet, arbejdet og haft mulighed for at søge politisk indflydelse. Eleverne møder strejken og deltagelsen i Fælledmødet som to historiske dilemmaer – og hører, hvordan Fælledmødet endte som ’Slaget på Fælleden’. Afslutningsvis reflekterer eleverne over emner, de på samme vis kan sætte på dagsordenen i dag, hvad er de optagede af og hvordan får de skabt opbakning til deres sag.

Byvandringn foregår udendørs på indre Nørrebro, så husk tøj efter vejret. Mødestedet er hjørnet af Nørrebrogade og Kapelvej ved Assistens Kirkegård. Pris 30 kr pr. elev!

Slaget på Fælleden og industrialiseringen som en central begivenhed i Danmarkshistorien

-Arbejderbevægelsen og fagbevægelsen

- opsamling på historie-ekskursion (Slaget på Fælleden) + evt opgaver
NB. Aksel + Sara mangler at betale 30 kr.

- Soc. dem. partiprogram 1888 + 8 spg. til gruppe-arbejde + fælles opsamling

Begrebsafklaring af socialisme

om brud og kontinuitet (ppt)

- Socialdemokratiet – brud og kontinuitet
1. Brud: Prøv at finde tre temaer eller overskrifter, der viser at Socialdemokratiet i dag har en anden politisk dagsorden og profil, end for 125 år siden
2. Kontinuitet: Prøv at finde tre temaer eller overskrifter, der viser at Socialdemokratiet har samme politiske dagsorden og profil som man havde for 125 år siden.

Kort opsamling på jeres arbejde sidst: grupper læser DHO-temaer igennem + undersøger mulige kilder de kan bruge i analysen til at besvare deres problemformulering

Tema 3: Kvindernes forhold og kvindekampen (DHO)

ppt + Hvilke forskelle er der på vores kønsopfattelse i dag og kønsopfattelsen i 1800-tallet (dagens lektie)?
Hvad kan få kønsopfattelser til at ændre sig over tid?

- Kvinder bliver samfundsborgere
4 arbejdsspørgsmål besvares

Læs side 191-197 i Danmarks historie i globalt perspektiv. Start ved overskriften ”Kvinder bliver samfundsborgere”.
I timerne følger vi op på teksten ved nedenstående spørgsmål, så tag noter til spørgsmålene, mens du læser:
1. Hvad blev frem til slutningen af 1800-tallet regnet for kvindens rolle og vigtigste opgave (hendes ”kald”) i samfundet?
2. Kvinder har historisk set fået meget lidt opmærksomhed i historiebøgerne. Hvad kan forklare det?
3. På side 192 anden spalte står der: ”Takket være en effektiv socialisering opfattede en stor del af kvinderne givetvis selv kønsrollerne som en både naturlig og hensigtsmæssig arbejds- og kompetencedeling, hvor kvinderne tog sig af eller styrede arbejdet inde, mens mændene tog sig af den ydre verden.” Hvad menes med det?
4. Hvilke forandringer eller ”opbrudstendenser” beskrives i afsnittet side 194-196?

Tema 2: Børnearbejde i 1800-tallet
At vokse op som barn i en fattig familie var ikke en dans på roser. Uanset om man voksede op på landet eller i byen, skulle man arbejde for føden, ofte under meget dårlige vilkår. Men synet på børnearbejde er til debat i perioden, og både repræsentanter fra arbejderklassen, borgerskabet og forfattere blander sig og forsøger at tale børnenes sag.

- intro + nattevægterstat (ppt)

- se kort video om “Child Labor in the Industrial Revolution” https://www.youtube.com/watch?v=nN-mmQuyU_8 (6,5 min). Alle tager et par stikordsnoter på papir, mens vi ser videoen.

- funktionel kildeanalyse i stikordsformat af kilden ”Hornemanns foredrag om børn som industriarbejdere”

-Læsning af kildeteksten ”Danmarks første fabrikslov”, 1873 + besvar 4 spg.

Læs kilden "Emil Hornemanns foredrag om børn som industriarbejdere" (1872) og lav gode (stikords)notater til nedenstående problemstillinger, der passer til kilden "Emil Hornemanns foredrag om børn som industriarbejdere" (1872)
Problemstillinger:
a) Hvordan er Emil Hornemanns syn på børns anvendelse i fabriksarbejde? (undersøg både argumenter for og argumenter imod).
b) Hvad fortæller Emil Hornemann om børnearbejde på fabrikker?
c) Hvorfor holder Emil Hornemann sit foredrag – hvad vil han opnå? (formål)
d) Hvad er Emil Hornemanns tendens (synsvinkel)? Hvilke virkemidler benytter han for at engagere og overbevise sine tilhørere?

Læsning af kildeteksten ”Danmarks første fabrikslov ”, 1873
  Besvar:
a.   Hvilken kildetype?
b.   Hvem fremsætter lovforslaget og hvornår?
c.   Hvornår blev lovforslaget vedtaget?
d.   Undersøg Fabrikslovens indhold og udfyld skemaet


Materialer:

DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten
ntro til DHO (ppt)
- om dansk og historie, fællestræk og særtræk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DANMARK OG DANSKHED I 1800-TALLET

DANMARK OG DANSKHED I 1800-TALLET
- er det tale om en konstrueret dansk identitet i 1800-tallet?


Fokus indledningsvist på nationalismeteori og de 3 paradigmer indenfor nationalismeteori og det franske og tyske nationsbegreb. Herefter har forløbet givet eleverne et overblik over årsagerne til Treårskrigen i 1848-1850 og krigen i 1864 med fokus på konflitkerne i helstaten mellem nationalliberalismen og slesvig-holstenismen ved overgangen til nationalstaten.  Derudover har vi arbejdet med historisk billedanalyse i historie med fokus på at undersøge, hvordan kunstnerne fortolkede 3års-krigen,1864-krigen og dansk identitet  i 1800-tallet og hvordan man i nutiden har set mindre heroisk på krigen i 1864 i malerier, satiretegninger, i en popsang mv.
Vi har også undersøgt hvorfor henholdsvis tilbagetrækningen fra Dannevirke, slaget ved Als og slaget ved Dybbøl har fået meget forskellig betydning i eftertiden i måden det er blevet erindret på. Ydermere har vi se på de politiske konsekvenser af krigen i 1864 og diskuteret hvilken rolle nederlaget i 1864 har spillet for et dansk erindringsfælleskab efter 1864 og i nutiden.


Dokumentarfilmen "På sporet af Danskheden" i DR2-serien "Kampen om historien".  Debat mellem Søren Mørch og Søren Krarup om nationalismens fremkomst og placeringa af de 2 debattører i forhold til de 3 paradigmer.

1) Hvor placerer Søren Mørch og Søren Krarup sig i forhold til de 3 paradigmer?

2) Hvad vil det for Søren Krarup sige at være dansker og hvor længe har danskerne været danske?

3) Hvad vil det for Søren Mørch sige at være dansker og hvor længe har danskerne været danske?

4) Hvilke udfordringer ser Søren Krarup for danskheden?

Fra Helstat til nationalstat

1. Hvad er forskellen mellem Danmark som en helstat og Danmark som en nationalstat?
2. Hvorfor vil de nationalliberale have at grænsen skal gå ved Ejderen?
3. Hvordan hænger grundloven i 1848/1949 sammen med 1. slesvigske krig 1(848-1850)?
4. Hvorfor bliver November-forfatningen i 1863 en krigserklæring mod Preussen og Østrig?


Erindringsteder er monumenter, historiske slagmarker, historiske personer, en mindeplade mv. med betydning for erindringsfællesskabet (Nora: "kondenseret fortælling om fortiden")
Eleverne har endvidere arbejdet med dyrkelsen af nederlaget i 1864, teori om erindringssteder og analyseret diverse erindringsteder

Gruppearbejde
- vælg et erindringsted som analyseres jf. Ananalysestragi: erindringsteder side 51

Dybbøl Mølle og skanserne (Sønderborg)
Auschwitz-Birkenau (Polen)
Berlinmuren (Tyskland)
9/11 Memorial (New York, USA)


Sange som erindring: Peter Faber: Den tapre landsoldat, 1848 og Lars Lilholt Killing fields, 2012

Spørgsmål til analyse:
Hvordan beskrives krigen i 1848 af Peter Faber?
Hvad er formålet med sangen?
Hvad er budskabet?
Hvad siger sangen om det tidspunkt den er skrevet på?

Hvordan beskrives krigen i 1864 af Lars Lilholt?
Hvordan beskrives hhv. politikerne og soldaterne?
Hvad er budskabet?
Hvorfor skriver man denne sang i 2012?

teori om mindebegivenheder


- diakron eller synkron analyse af en mindebegivenhed for Dybbøl efter 25 år, , 50 år, 75 år , 100 år, 125 år, 150 år.


Mindelunden i Ryvangen, 4. maj-taler
Auschwitz-Birkenau (Polen) 27. januar-taler
Berlinmuren (Tyskland) 9. nov.-taler
9/11 Memorial (New York, USA)


Analyse af nationale malerier i selvvalgte grupper og fremlæggelser næste gang!
- vælg jer ind på et af de 6 billeder/malerier, så ikke alle har det samme billede
- I har timen til at forberede en præsentation af jeres billeder/maleri-analyse

Fremlæggelser af gruppearbejdet med analyse af nationale malerier i selvvalgte grupper (første 4 billeder)

Grænseland: Det tabte land (Afsnit 2) min ca. 6-16

gruppespørgsmål til lektien

1) Hvorfor har henholdsvis tilbagetrækningen fra Dannevirke og slaget ved Dybbøl fået meget forskellig betydning i eftertiden i måden det er blevet erindret på?
2) Hvorfor erindrer man Dybbøl og ikke slaget ved Als?
3) Hvad er de politiske konsekvenser af krigen i 1864?
4) Hvorfor mindes man erindringshistorisk ved fx monumenter ikke de nationalliberales fiasko med Danmark til Ejderen?
5) Diskutér hvilken rolle nederlaget i 1864 har spillet for et dansk erindringsfælleskab efter 1864 og i nutiden?

om erindringshistorie som teoretisk ramme

Spørgsmål til erindringshistorie som teoretisk ramme.
side12-18 (inklusiv om erindringsteder) + Vigtige begreber side 22.

Erindringsteder er monumenter, historiske slagmarker, historiske personer, en mindeplade mv. med betydning for erindringsfællesskabet (Nora: "kondenseret fortælling om fortiden")

Gruppearbejde og opsamling

Gruppearbejde
- vælg et erindringsted som analyseres jf. Ananalysestragi: erindringsteder side 51 -gennegå analysemodellen først!

Dybbøl Mølle og skanserne (Sønderborg)
Jellingestenene (Jelling)
Den tapre landsoldat (Fredericia)
Mindelunden i Ryvangen

Auschwitz-Birkenau (Polen)
Normandiets strande (Frankrig)
Slaget ved Verdun (Frankrig)
Berlinmuren (Tyskland)
Mindesmærke for Europas myrdede jøder (Tyskland)

9/11 Memorial (New York, USA)
Vietnam-veteranernes mindesmærke (Washington DC. USA)

Kampen om historien - Danmark til Ejderen
2-3 diskussionsspørgsmål i elev-feedback til udsendelsen "Kampen om historien - Danmark til Ejderen"

1) Hvor stor grad har Kongeåen til Ejderen være dansk?
I lav grad, grænseland, multinationalt.

2) Hvad er den slesvigske identitet?
Det er en overgang (mellem område). Det er et sproglig område. Der er ikke en klar danskhed og en klar tyskhed.
Danskheden i grænseegnen handler om sproget. Der er mange som ikke forstår

3) Hvad var Orla Lehmans tanker i forhold til at Danmark skulle gå til Ejderen?
-Orla Lehman forventede at Holsten ville blive en del af en samlet tysk stat, og ønskede derfor ikke også at miste Slesvig. Det var ikke muligt for ham kun at kræve en mindre del af Slesvig, da kongen ikke ville acceptere dette.

- gennemgå teori om mindebegivenheder

- lav en diakron eller synkron analyse af en mindebegivenhed jf. mindedagen for Dybbøl efter 25 år, , 50 år, 75 år , 100 år, 125 år, 150 år.

Gruppearbejde: Historiebrug om 1864

I skal i grupper arbejde med nogle forskellige kilder, der på hver sin måde viser noget om, hvordan 1864 opfattes i dagens Danmark.
Hver gruppe skal holde et oplæg på 5-7 minutter understøttet af en præsentation

I jeres oplæg skal I besvare følgende spørgsmål:
1. Hvilken slags kildemateriale er der tale om?
2. Hvilke værdier og forestillinger om 1864 kommer til udtryk i jeres kilde?
3. Har kilden en bestemt ”tendens” i dens præsentation af 1864
4. Hvilken type historiebrug er kilden udtryk for?
5. Hvordan påvirker brugen af 1864 vores historiebevidsthed?
Gruppe 1: Undersøg hjemmesiden https://1864.dk
fx Kampen om Als genskabt eller i soldaternes fodspor – en 1864-cykelferie

Gruppe 2: Den skandinaviske svanesang - Interview med historiker Rasmus Glenhøj, Weekendavisen, 2014

Gruppe 3: Dansk Folkeparti - Valgvideo 2007
https://www.youtube.com/watch?v=jBSoMiG94Es

Gruppe 4: 1864 | Ny dramaserie | Trailer | DR1
https://www.youtube.com/watch?v=hL9nX3UTAeg

Gruppe 5: H.M. Dronning Margrethe II's tale ved 150-året for Slaget på Dybbøl Banke
https://www.dansketaler.dk/tale/h-m-dronningens-tale-ved-150-aaret-for-slaget-paa-dybboel-banke

Gruppe 6: DR’s ”1864”-satsning anklages for historieforvrængning
https://jyllands-posten.dk/kultur/film/ECE7078147/DR’s-”1864”-satsning-anklages-for-historieforvrængning/

Gruppearbejde: Historiebrug om 1864 og danskhed

I skal i grupper arbejde med nogle forskellige kilder, der på hver sin måde viser noget om, hvordan 1864 og danskhed opfattes i dagens Danmark og verden.
Hver gruppe skal holde et oplæg på 5-7 minutter understøttet af en præsentation

I jeres oplæg skal I besvare følgende spørgsmål:

1. Hvilken slags kildemateriale er der tale om?
2. Hvilke værdier og forestillinger om 1864 og danskhed kommer til udtryk i jeres kilde?
3. Har kilden en bestemt ”tendens” i dens præsentation af 1864 og danskhed
4. Hvilken type historiebrug er kilden udtryk for?
5. Hvorfor bruges 1864 og danskhed ofte i både kommercielle og politiske sammenhænge og hvordan påvirker det vores historiebevidsthed?

Museer, side 79-88; In: Mellem glemsel og erindring + vælg et historisk museum og en udstilling, som I analyserer ud fra modellen side 87.

Frederiksborg Nationalhistorisk Museum

Nationalmuseet

Frihedsmuseet

Krigsmuseet

Vigtige begreber i forløbet:

Nationalliberalisme
Slesvig-holstenisme
Enevælde
Konstitutionelt monarki
Fri forfatning
Helstat
Nationalisme
Ånden fra '48
Dyrkelsen af nederlaget i 1864
Danmark som etnisk homogen nationalstat
National genrejsning
Historiebrug
Småstat

FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
Eleverne skal kunne:
̶- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶- historiebrug og -formidling
̶- historiefaglige teorier og metoder.



LÆST KERNESTOF I FORLØBET:


Fremstilling:

Iversen og Nedergård Pedersen: ”Danmarks historie mellem erindring og glemsel”, s. 63-68 . Columbus 2014 - 6 NS

Kilder:
Bache, Otto: Danske soldater kommer tilbage til København i 1849 (maleri fra 1894)
Soldaternes indtog i København 1849. Malet af David Monies, 1850
De Slesvigske Krige. Ottende brigades angreb ved Dybbøl 4.18.1864; maleri af Vilhelm Rosenstand fra 1894. Frederiksborgmuseet.
"Danske infanterister trækker en kanonlavet ved tilbagetoget fra Dannevirkestillingen 1864”, malet af Niels Simonsen, 1864. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
Thomas Kluge: Dybbøl 1864. 2014. Olie på lærred. 200 ¿ 210 cm. Museum Sønder- jylland – Sønderborg Slot. Foto: Søren Petersen
Roald Als: Tilbagetrækning af danske styrker fra Afghanistan. Bladtegning til Politi- ken 21. juli 2013. Signeret computerprint. 30 ¿ 42 cm. Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot. Foto: Smstds.

Lehmann, Orla: ”Danmark til Ejderen” via danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/orla-lehmanns-tale-danmark-til-ejderen-28-maj-1842/?no_cache=1&cHash=b427ea7fc06fb56783fba8cc17a97469 - 5 NS

"Menig Frederiksen skriver om felttoget 1850" i Frost, Søren: "Fædrelandskærlighed i landsoldaters breve 1848-1851" s. 18-19 - 1 NS

- Dokumentarfilmen "På sporet af Danskheden" i DR2-serien "Kampen om historien".  Debat mellem Søren Mørch og Søren Krarup om nationalismens fremkomst

klip fra Grænseland (1) Kampen om folket, Grænseland. (2) Det tabte land Det tabte land, DR og Kampen om historien; Danmark til Ejderen; Adam Holm, DR

Lars Lilholt: Killing fields
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 imperialisme 1850-1914 , 1. VK og fredsafslutning

Imperialisme 1850-1914 , 1. VK og fredsafslutning i Versailles som ikke var en fred men en optakt til 2. verdenskrig


I dette forløb vil vi arbejde med imperialismens baggrund og konsekvenser. Vi vil herunder kigge på forskellige motiver bag imperialismen og undersøge hvilket menneskesyn, der lå til grund for de europæiske magters politik i Afrika og Asien.


opstart på Imperialisme

- baggrund for Israel-Palæstina-konflikten og besvarelse af problemstillingen:
Er staten Israel et udtryk for vestlig kolonisering og vestlig imperialisme?

.........................................


Fokus på
Aktør-struktur
Historisk forklaring
Historiesyn



Fokus på Storbritannien, Frankrig, Tyskland


Imperialisme (kolonialiserings 2. fase med fokus på Afrika og Asien)

imperialismens racistiske menneskesyn om den hvide mands byrde


1. verdenskrig og fokus på freden i Versailles med kilder Brockdorf + Clemenseau + Wilsons 19 punkter

+ optakt til 2. verdenskrig


Kilder

Cecil Rhodes (Den hvide mands byrde)
-uddrag af Tintin
-I Niggerland bananen gro,
-Cecil Rhodes om engelsk imperialisme
-Dyrenes liv (1907)
- ”Afrikas Befolkning” fra Salomonsens konversationsleksikon 2. Og 2. Udgave.
- Niall Fergusons forsvar for det britiske imperium , Fra: http://verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=488 (d.7.10.08)
- Robert Guest: Hvorfor er Afrikas så fattigt?; Lars Andersen m.fl., Fra verdenskrig til velfærd, 2006, s. 95-96


Grundbogsmateriale:

Grundbog til historie. De store revolutioner 1750-1850, side 9-28 + Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, Imperialismens tidsalder, side 61-89 + Første Verdenskrig (1914-1918). side 116-130; Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg


Begrebsafklaring af de historiske begreber Kolonisering, imperialisme og racisme, Fra: Historisk Opslagsbog, Gads Forlag, 1994

Historielærerens Øvelsesbog, Anders Troelsen og Kasper Ditlevsen, Om fremstillinger, kilder og problemstillinger, side 52-53 + Om kildekritik og i praksis, side 56-63, Columbus, 2017

Film/dokumentar:


Gode gerninger (uddrag af film)
Det britiske imperium udviste stort begær efter at erobre og overvinde det meste af verden, men hvordan udviklede det sig til et ønske om at udvikle resten af menneskeheden? Og hvordan blev dette ønske til en ubetinget tro på, at netop Storbritannien kunne og skulle regere verden?

Civilisation (4), Lægevidenskab, Engelsk historisk dokumentarserie fra 2011.
I dette afsnit undersøger Niall Ferguson, hvordan udviklingen af den moderne lægevidenskab blandt andet gjorde det muligt at eksportere vestlig civilisation til det afrikanske kontinent - på godt og ondt.

Niall Ferguson: The 6 killer apps of prosperity (TED Talk)

Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, side 122-130  Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg

Kilder til FREDSSLUTNINGEN, Wilsons fjorten punkter, Clemenceau: Regnskabets time og Grev Brockdorff-Rantzau:
Tysklands skyld? ; side 157-161; In: Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, side 122-130  Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg

Apokalypsen,  Fransk dokumentarserie i fem afsnit om 1. verdenskrig med klip fra afsnit 5: "Forløsning", Daniel Costelle og Isabelle Clarke,
DRKultur, 2017.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den franske revolution - triumf eller tragedie

Forløb op til studieturen til Bruxelles og Paris

Den franske revolution - triumf eller tragedie

arbejde med 9 kapitler fra bogen af samme navn herunder opdeling i 7 grupper og fordeling af kap til emnet til oplæg udfra ppt med centrale begreber, problemstilinger, aktører og vigtige begivenheder


...........

Temaer:
- Den Franske Revolution og dens arv
- Paris som "hovedstad for kultur og revolution"


1) Den Franske Revolution og dens arv

Formål: Udforske hvordan Den Franske Revolution har formet moderne demokrati og menneskerettigheder.


Erindringshistorie: Hvordan nationer ærer sine mest betydningsfulde skikkelser, og hvordan national identitet og hukommelse er bygget op omkring personer, centrale begivenheder mv.


Pantheón
- oprindeligt bygget som kirke men siden blevet et mauseleom for Frankrigs store berømtheder.
Diskutér hvad kirkens arkitektur leder tankerne hen på og hvorfor?
Undersøg, hvem der ellers er begravet i kirken. Fler af dem har en direkte tilknytning til den franske revolution eller oplysningstid. Hvorfor har man mon valgt at ære dem ved at blive begravet i Pantheón?
Erindringshistorie: Hvordan nationer ærer sine mest betydningsfulde skikkelser, og hvordan national identitet og hukommelse er bygget op omkring personer, centrale begivenheder mv.


Hôtel des Invalides, militærmuseum (Napoleons grav) + fokus på Napoleons indflydelse på Frankrig og Europa
        
Musée de l'Armée
129 Rue de Grenelle, 75007 Paris, Frankrig

In the footsteps of Napoleon 1st Guided tour
Hôtel National des Invalides - Duration 1h30



Museum of the History of France (Musée Carnavalet).
Fokus på Paris under The French Revolution and the beginning of the 19th century

Hvordan bruges genstandene i udstillingen til at fortælle en større historie om The French Revolution and the beginning of the 19th century
(videoreportage)


besøge historiske steder som Bastille-pladsen - hvordan ser den ud og hvad minder om Den franske revolution?


evt slottet i Versailles

2) Paris som "hovedstad for kultur"

Notre Dame
evt Sejltur på Seinen evt by night
Moulin Rouge og Montmartre
evt Louvre
Triumfbuen
Champs-Élysées.

katakomber-museum
mennskelige kranier og knogler fra diverse kirkegård
https://www.catacombes.paris.fr/en#

...............................................................................................................................................

Vedr. studietur til Bruxelles/Paris

Fællesmiddag - elever finder restaurant + små gruppemiddage, hvor grupperne spiser sammen
Ølsmagning i Bruxelles
Evt fodbold i Bruxelles eller/og Kabaret/teater/variaté-show omkring Place Pigalle og Place de Clichy (Moulin Rouge)
elevgrupper finder vej igennem storbyerne mv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vejen til folkedrab med fokus på Tyskland og Holoc

Vejen til folkedrab med fokus på Tyskland og Holocaust  1933-1945

Forløbet tager udgangspunkt i en begrebsafklaring af begrebet "folkedrab" og en undersøgelse af FNs Folkedrabskonvention. Herudover undersøges, hvordan et folkedrab opstår med fokus på Stantons 10 faser.  Eleverne er ligeledes blevet introduceret til den nazistiske raceideologi som baggrund for Holocaust og har undersøgt de nazistiske racelove. Herudover var fokus på den konkrete udmøntning af Holocaust, herunder deportationer og udryddelseslejre og kildegrundlaget hertil. Forløbet blev afrundet med en undersøgelse af efterkrigstidens reaktion på Holocaust: Nürnbergprocessen og retopgøret. Ligeledes undersøgtes Holocaustbenægtelse og moderne Holocausterindring.


Fagbegreber:

Holocaust
Folkedrab
Stantons model over folkedrabets 10 faser
Antisemitisme
Nazistisk raceideologi
Jødestjernen
Nürnberglovene
Udryddelse

Forløbet tager udgangspunkt i tiden efter 1. verdenskrig og Versaillestrakaten,
Tyskland 1919-33 , Weimarrepublikken, den økonomiske krise i 1929 og Hitlers vej til magten
Jødeforfølgelse, holocaust og Vergangenheitsbewältigung i Tyskland
10 Stantons stadier som teoretisk ramme

Følgende kapitler i Vejen til folkedrag er læst:

Kap 4 Hitlers vej til magten
Kap 5 Farlige forestillinger .pdf
Kap 6 Propaganda til folket .pdf
kap. 8. Restriktioner og rettigheder
kap. 9 Krystalnatten
Kap. 10 Ghettoer
Kap. 13 Døden i lejrene
Kap 16 Forbrydelse og straf
Kap 18 Gerningsmænd
Kap 19 Holocaustbenægtelse
Kap 20 Efter holocaust - Erindringshistorie

Holocaust som et produkt af det moderne samfund

1) Hvad er Zygmunt Baumans pointe om sammenhængen mellem det moderne sam¬fund, industrialiseringen, rationelle handlinger og Holocaust? Genfortæl med dine egne ord pointerne for din sidemand.
2) Overvej, hvilke typer af teknologi, der muliggjorde folkedrabet.
3) Diskutér, om Baumans har ret i, at Holocaust kan anskues som et produkt af industrialiseringen og det moderne samfund.
4) Reflektér over Baumans udsagn om, at kombinationen af organisation, rationelle handlinger og pligtopfyldenhed kunne have gjort alle til gerningsmænd.

"Var Nürnbergdomstolen en sejrherre-domstol?"

Diskuter, hvorfor Nürnbergdomstolen kun gjorde op med tyske krigsforbrydelser.
Vurdér, om det er et problem for retfærdigheden, at der kun blev gjort op med forbrydelser begået på tysk side?


Tavshedens Labyrint
filmanalyse

Straf – glemsel – retfærdighed - tilgivelse - forsoning med fortiden

Filmanalyse

- Analysere filmen
- Få viden om, hvordan Auschwitz-retssagerne i 1963-65 påvirkede tysk historie og
kultur

- Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller om man overhovedet skal straffe, hvis folk fx handlede efter ordre eller forsøgte at overleve

Holocaust-benægtelse
- podcast: Kampen om historien: "Gaskamrene er en detalje"

Er benægtelse en rettighed eller et problem?
Ytringsfrihed versus forbud mod holocaustbenægtelse jf.opgave:

1. Redegør for, hvad Holocaust-benægtelse er. Inddrag forskellige former for benægtelse.
2. Vurdér om et forbud mod benægtelse er en god idé. Hvad er argumenterne for og imod? Inddrag ytringsfrihedsparagraffen og racismeparagraffen i vurderingen.


Lav en historieudstilling om Folkemord eksemplificeret med Holocaust som historisk case. Lav en planché til præsentation.
Hvilke 10 vigtigste personer, begivenheder og begreber, som har med emnet at gøre skal med.

FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede


Materialer:

Grundbog til historie, Fra de store revolutioner til 2. Verdenskrig, Peter Frederiksen m.fl. (red.), Systime, 2008
Vejen til fokedrab, Solvej Berlau, Stine Thuge, Columbus, 2023

Kilder:

FN: “FNs verdenserklæring om menneskerettighederne”, 1948
FN's Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab (1948)
Fotografiet af jødiske kvinder og børn fra Misocw, 1942
Valgene til rigsdagen
Rigsdagsbranden i Berlin
Bemyndigelsesloven
Billedet Es lebe Deutschland
Uddrag af Adolf Hitlers ”Mein Kampf” 1925
Nürnberglovene , 1935
Billedbog for store og små, 1936
Hvad skal jøden med et klavier, 1938


En verden i krig, Det nye Tyskland  - afsnit 1 om Tyskland fra Weimarrepublikken til diktatur (indtil 1939)
52 min., BBC, Tv-dokumentar, Jeremy Isaacs, The World at War, 1973
En verden i krig, Folkemord, afsnit 20, BBC, BBC, Tv-dokumentar, Jeremy Isaacs, The World at War, 1973
Podcast: Kampen om historien: "Gaskamrene er en detalje", DR, 2024
Tavshedens Labyrint, film, Giulio Ricciarelli, 2014, Tyskland
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den kolde krig + historiedagen 24/9

Den kolde krig 1945-1991 og optakt til History Day

Introduktion til forløbet:
Forløbet "Russerne kommer? Danmark under den kolde krig" tager udgangspunkt i elevernes livsverden og samtid

Eleverne har i grupper udarbejdet "Den kolde krigs ABC" med historiske fokuspunkter i den kolde krigs opstart 1945-1955, herunder med fokus på blokdannelse, bipolaritet, supermagter, liberalisme/kommunisme, aftalerne efter WWII, Tysklands opdeling, Tjekkoslovakiet 1948, Trumandoktrinen og den aktivistiske udenrigspolitik, Marshallplanen og NATO/Warszawapagten.

Dernæst var fokus på DKs internationale placering efter Anden Verdenskrig, herunder bruddet i den danske udenrigspolitik og sikkerhedspolitik i perioden 1945-1949, særligt med fokus på kuppet i Tjekkoslovakiet og Danmarks underskrivelse af Atlantpagten 1949. Fokus var her på brug af begreberne "brud" og "kontinuitet" og kildelæsning. Derudover har eleverne arbejdet med dilemmaøvelser med fokus på DKs udsatte sikkerhedspolitiske situation i 1948/49.

Vor mand i Amerika (film)
Filmanalyse

Undersøg 6 grupper (3 med og 3 uden AI):
1) Filmens tider
2) Beretningsanalyse
3) Levnsanalyse
4) Receptionsanalyse
5) Historiefaglig brugbarhed og opstilling af relevant historisk problemstilling, som filmen Vor mand i Amerika kan besvare?

Efterfølgende hoppede vi til den kolde krigs afslutning (ca. 1985-1991) og har i overbliksform undersøgt forløbet af samt årsager (=flerfaktorforklaringer) til USSR’s og Østblokkens sammenbrud. I den forbindelse undersøgte vi også Fukuyamas teori om ’Historiens afslutning’ (fra 1992) og satte denne teori i relation til et markant skifte (=brud) i Europas/Danmarks sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Dette skifte i Danmarks sikkerhedspolitiske situation har lige som i 1948 givet anledning til, at man i visse kredse atter stiller spørgsmålet: kommer russerne?

HistoryDay - Temaet er “Hvad gør vi, hvis Russerne kommer”


Centrale begreber i forløbet:

Metodiske begreber:

Brud/Kontinuitet
Teori: Historiens afslutning (Fukuyama)
Aktør- og strukturforklaringer

Historiefaglige begreber ifm. forløbet:
Supermagter
Bipolaritet
Interessesfære
Liberalisme/kapitalisme - kommunisme/planøkonomi
Jalta og Potsdamaftalerne 1945
Besætteleszoner
Isolationisme (Monroedoktrin)
Inddæmningspolitik (Trumandoktrin, aktivistisk udenrigspolitik)
Marshallplan
Blokdannelse
NATO/Warszawapagten
Sikkerhedspolitik
Jerntæppet
Påskekrisen 1948
Småstat
Neutralitetspolitik
Tilpasningspolitik
Brobygger
FN
Nordisk forsvarsalliance
Alliance med USSR
Vestlig forsvarsalliance - Atlantpagten (NATO)
Anti-kommunisme
Francis Fukuyama og ’the end of history’ (teleologisk historiesyn)
Unipolaritet
Ny sikkerhedspolitisk orden i Europa efter 24.2.2022
Fjendebilleder, diktonomi (dem og os)


Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie og har vægt på perioden efter 1900.

FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

HISTORIEDAGEN D. 24/9 2025

Kl. 8.00-8.45 Oplæg ved Flemming Splidsboel i Kant.
Kl. 9.00-9.45 Oplæg ved Kristian Anker-Møller fra Styrelsen for samfundssikkerhed i Kant.
Kl 10- Aktiviteter med tilmelding starter
Aktivitet Mødetid og sted Beskrivelse og praktiske oplysninger,  transport etc. til elever


Rollespil om den kolde krig i Ejby-Bunkeren
Gitterporten foran Ejbybunkeren,
Mission Kold Krig er et live-rollespil, hvor eleverne oplever ideologier, magtbalancer og politiske beslutninger på egen krop. Kan de stole på fjenden, tør de nedruste, og er der spioner iblandt dem? Eleverne spiller i originale dragter som politikere, generaler, journalister, hippier, arbejdere og diplomater. I dette kontrafaktiske rollespil skal eleverne agere og forhandle i en verden, der er delt i to, og hvor atombomben og 3. verdenskrig er en trussel mod verdensfreden. Mission Kold Krig spilles i det originale koldkrigsunivers.

Hvis Krigen Kommer Prep en kuffert
Alle skal preppe som del af det nationale beredskab, men hvordan finder vi balancen mellem at forberede os på krisen og at undgå at skræmme unødigt? Hvad kan vi lære fra beredskabet under den kolde krig? Vi analyserer beredskabs-kampagner fra den kolde krig, laver vores egne anbefalinger og pakker en prepper-kuffert
Mærk krigens frygt og fascination på Krigsmuseet

Tag med på en rejse gennem 500 års dansk krigshistorie. Fra en legendarisk kanon til moderne droner. Kom med på en historisk rejse på tværs af 500 års danske krige. Hvordan forandrede maskingeværet måden at føre krig på? Og hvorfor blev København mål for verdens første terrorbombardement? Det og mange andre historier får I at høre på denne rundvisning.


Stevnsfortet

Tag med til Stevnsfortet og oplev “a cold war experience”! Dyk ned i fortets underjordiske gange (1,7 km), stå ansigt til ansigt med kanoner og missiler, og få et unikt indblik i Danmarks rolle under Den Kolde Krig. Her møder du historien, der stadig taler til nutiden – om fred, frihed og sikkerhed. Stevnsfortet gør fortiden levende og nærværende. Hvis du har lyst til at udforske en frontlinje under Den Kolde Krig, så tilmeld dig denne ekskursion.

Den kongelige livgarde

- Kasernens udvikling fra 1910’erne, under besættelsen, den kolde krig og Marshall Hjælpen, efter murens fald (besparelser), nyere tid.
-  Uddannelsen af de VPL med mulighed for at se lektioner i eksercits og klargøring til skydebane, herunder hvad er styrken ved at have militære enheder.
- Livgardens rolle i rammen af Hæren i Rammen af Forsvaret.
Gymnasieelevernes aktiviteter vil være:
-  March/ orienteringsmarch to gange 1,5 km ca. med kompas og kort.
-  Grundlektion i forhindringsbanen, passage af de nemme hindringer.


Beredskabstyrelsen Næstved


Beredskabsstyrelsen Sjælland, Bag Bakkerne 26, 4700 Næstved Værnepligtig for alle
Hvad skal vi konkret kunne, hvis russerne kommer?
Besøg Beredskabsstyrelsen i Næstved hvor du kommer til at tale med værnepligtige, se faciliteterne og deltage i dagens planlagte aktiviteter og særligt høre om og prøve elementer i redningsspecialistuddannelsen - fx brandmand.

Rekrutteringskampagne

Lav en rekrutterings-kampagne
Hvad laver Hjemmeværnet? Hvorfor har vi et Hjemmeværn i Danmark, og hvilken rolle spiller de i forsvaret af Danmark, både i dag og under den Kolde Krig? Hvad motiverer danskere til at bruge deres fritid i Hjemmeværnet, og hvorfor er Hjemmeværnet pludselig blevet mere populært end tidligere?  
Vi får besøg på skolen af repræsentanter for Hjemmeværnet, og undersøger Hjemmeværnets betydning før og nu - og på den baggrund laver vi en konkurrence om det bedste bud på en rekrutterings-kampagne.



MATERIALE:

Fremstillingsmateriale:

Andersen: Historiske hovedlinjer, s. 246. Columbus 2017.

Branner, H.: "Global Politik", Columbus, 2019 s. 183 (om Fukuyamas teori om historiens afslutning – se lectio d. 11.10.23)

Bresjnevdoktrinen: https://da.wikipedia.org/wiki/Bresjnevdoktrinen

Danmarkshistorien.dk: Påskekrisen 1948

DR: Explainer: Derfor er Ukraine så vigtigt for Rusland https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209  (se lectio d. 13.10.23)

DR: “Russerne kommer - Danmark under den kolde krig”, DR, 2014, via mitcfu.dk - 44 min
Forsvarsministeriets info-tekst om ”Regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe (efterår 2022): https://www.fmn.dk/da/emne/rsa/ (se lectio d. 13.10.23)

Kühle, Ebbe: “Danmarks historie i et globalt perspektiv”, s. 235-239, 245-251

Søndberg: Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering s. 15-28, s. 37, 161-167


Kilder:

Den sikkerhedspolitiske analysegruppe: Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035 - resumeet. September 2022. (se lectio d. 7.11.2022)
https://www.fmn.dk/globalassets/fmn/dokumenter/nyheder/2022/-dansk-sikkerhed-og-forsvar-mod-2035-den-sikkerhedspolitiske-analyserapport-.pdf

Hedtoft, Hans: Statsminister Hans Hedtoft i radiointerview, 30.1.1948 fra: Jensen og Pedersen: ”Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik 1945-49”, Gyldendal, 1978 s. 91.

Hedtoft, Hans: “Hans Hedtofts 1. maj-tale 1948”, 1948, fra https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/09/hans_hedtoft_1948.pdf - beskåret version (se lectio d. 4.10.23)

Churchill, Winston: “Jerntæppetalen”, 1946: https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=u_Ov6rYiEl8&feature=emb_logo

Rasmussen, Gustav: “Udenrigsminister Gustav Rasmussens tale til Folketinget om Atlantpagten, 22. marts 1949 fra Bertel Heurlin, Danmarks udenrigspolitik efter 1945, 1971, s. 62


Den transatlantiske forbindelse i opbrud? - USA og Europa ved en skillevej?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Vestens dominans og imperialisme

Forløb om hvorvidt og hvorfor vestens dominans er aftagende. Vi ser på den historiske baggrund for vestens dominans og på hvem der er de mulige udfordrere af denne dominans.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. Århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder



Vestens dominans og imperialisme, ss. 9-24, 31-35, 39-57, 69-75, , samt kildesamlinger til cases ”Indianerne i USA”, ”Latinamerika”, ”Kina”, ”Indien”, Grønland, “Afrika” i samme bog: (69 ns)
Shashi Tharoor: “'But what about the railways ...?' The myth of Britain's gifts to India”, the Guardian, 2017 (7,2 ns)
DR-Analyse: Frygten for anholdelse holder Putin hjemme, men Rusland og Kina drømmer videre om en ny verdensorden (4,1 ns)
Swamy: Hinduer under belejring: Vejen ud. 2006 (ca 1 ns)
Ho Chi Minh: Uafhængighedserklæringen 1945 (0,5 ns)
Ministerpræsident Patrice Lumumbas tale ved Congos uafhængighed 30. juni 1960 (1,6 ns)
Maharero: En indfødt høvding til den tyske guvernør (0,4 ns)
DR-Explainer: Hvad laver Rusland i Afrika? (3 ns)
Niall Ferguson: Why the West won, Prager U Youtube, (2 ns)
DK udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 2023, uddrag, (0,5 ns)
Xi Jinping og Kinas globale rolle og den kinesiske drøm 2017, uddrag (0,5 ns)
Uddrag fra slutdokument fra BRIKStopmødet 2023 (ca 2 ns)

Totoal: 91,8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Antikken

Forløb om antikkens Grækenland og Romerriget, hvor vi bl.a. kigger på samfundets opbygning, magthavernes rolle, demokratibegrebets udvikling og forskellige styreformer.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- ̶ historiebrug og -formidling
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv


Frederiksen, Vores verdenshistorie, Demokratiets vugge ss. 24-48 (minus kilder), Pax Romana ss. 52-84 (minus kilder): ca 50 ns
Perikles’ gravtale: 1,2 ns
Den gamle oligark: 1,8 ns
Mads Havskov: Demokratiets solnedgang: 1,9 ns
Seneca: Om slaver og slaveri: 2,4 ns
Sueton: Divus Augustus: 1,7 ns
Cassius: Kejser Trajan: 0,6 ns
Morten Mikkelsen: Derfor er de gamle romere gode at forstå nutiden med, Kristeligt dagblad, 2021 (1,7 ns)
Peter Fibiger Bang: Romerriget stod fadder til det moderne Europa, men også til mindre heldige tendenser i europæisk politik, Politiken historie, 2018 (8,4 ns)

Total: 69,7
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Repetition og lange linjer

Kronologiforløb og eksamensrepetition i ét, som primært har været struktureret omkring elevpræsentationer i grupper af 3, hvor grupperne både kommer op i et faux eksamenssæt til et tildelt pensumemne, og desuden laver et notat-/overbliksark til deres givne emne. Eleverne bruger eksamenssættet til en prøveeksamen i grupper, med historiekolleger som censorer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer