Holdet 3f HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Thomas Høxbro Mørk
Hold 2023 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fattig, uønsket og udstødt
Titel 2 Hvornår blev danskerne danske - og er vi det stadi
Titel 3 Imperialisme og historiske forklaringstyper
Titel 4 Når historien sælger billetter
Titel 5 Undskyld ! eller ?
Titel 6 Holodomor
Titel 7 Den skjulte sandhed
Titel 8 Sex - Whats the fucking fuzz about?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fattig, uønsket og udstødt

Fattig, uønsket og udstødt

Beskrivelse:
Vi lægger fra land med et forløb, der tager afsæt i vores første lektion om, hvordan historiefaget kan give perspektiver på idag. Derfor starter vi med et forløb, der har fået titlen "Fattig, udstødt og uønsket".
Det betyder, at vi dykker lidt ned i vilkår, rammer og tænkningen om "fattige, uønskede og udstødte" i Danmark fra middelalderens kristne motiver, over grundlovssikrede rettigheder under nationalstaten fremvækst og frem til 2023. Undervejs i forløbet vil vi bringe både begreber som velfærdsstaten, normalitet, frenologi, kraniometri, socialdarwinisme og andet med relation til forløbets tema, men også introducere en lang række mere historie"teoretiske" perspektiver, som vi skal arbejde videre med at forstå og tænke ud fra de næste 2,5 år.


Begreber og temaer fra forløbet:
Historiske:
- Middelalderens almisse/skærsildstænkning, reformationen og klostervæsnet, kristen pligt, tiggerlovgivning, fra kristent til social/kommunalt anliggende, omgangsforsørgelse, grundsloven og overgang til rettigheder, socialloven 1933, fra biologisk til kulturel selektion
- Normalitet som magtudøvelse, degeneration, Spencers socialdarwinisme, Darwins darwinisme, frenologi, kraniometri, Galtons eugenik, Lombrosos kriminologi
Metodiske:
Fortid vs. historie, det funktionelle kildebegreb, ophavssituation, bevidsthed om afsenders positionering i bl.a. tid, sted, relation og hvilken målgruppe der kommunikeres til.

Faglige mål:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
-̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶̶- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶- ̶politiske og sociale revolutioner
- ̶demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvornår blev danskerne danske - og er vi det stadi

Beskrivelse:
"Diskussionen af nationalstaten og nationalitet har været intens i den vestlige verden i de sidste årtier, og blandt historikere har interessen for emnet været stærkt stigende. Der er flere årsager til den øgede offentlige og akademiske interesse for feltet. Den britiske historiker Eric Hobsbawm forklarede i begyndelsen af 1990’erne fænomenet med, at "Minervas ugle først flyver i skumringen", dvs. at man opdager og studerer først et fænomen, når det er ved at forsvinde. Tanken bag var, at globalisering,
regionalisering og europæiske integration underminerede nationalstaten, der i overskuelig fremtid ville blive henvist til historiens losseplads."
Sådan starter historiker Rasmus Glenthøj sin Phd-afhandling om national identitet fra 2010.

Vi skal i dette forløb gå på opdagelse i den optagethed af national identitet, Glenthøj tager som afsæt for sin undersøgelse. Hvad er national identitet egentlig?
Hvornår blev danskerne danske - og er vi det stadig?

Forløbet lægger fra for meeeget lang tid siden, og forfølger så danskheden helt op til idag - og ind i fremtiden. Er det egentlig nationalisme, når vi til sommer står med klaphatte og fadøl, og synger det er et yndigt land inden Hjulmand, Eriksen og Højlund spiller EM?


Kernebegreber:
Nationalisme og national identitet, primordialiserings-, moderniserings- og etno-symbolistisk nationalismeteori, grundloven, "Ånden fra '48" og nederlaget i 1864, historisk billedanalyse, erindringshistorie

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Imperialisme og historiske forklaringstyper

Beskrivelse:
Imperialisme som ord og begreb dækker over en hel del. Det kan angive en tidsperiode fra ca. 1870 til 1914, det kan dække over en bestemt politik/statsadfærd som mange europæiske nationer lagde for dagen i anden halvdel af 1800-tallet, det kan bruges som et skældsord med racistiske over-/undertoner, marxismen så imperialisme som en naturlig udviklingstrin for kapitalismen, og der kan findes endnu flere eksempler på brug af ”Imperialisme”.
Vi vil i dette forløb først forsøge at identificere noget af det, der kendetegnede imperialismens tidsalder. Heri ligger både noget faktuel viden om fortiden, men vi skal også kigge på noget af den megen teoridannelsen, der har forsøgt at forklare imperialismen.
Et andet fokuspunkt bliver, at vi skal blive bedre til at skelne mellem forskellige måder at forklare historiske udviklinger på. Vi skal derfor arbejde med forklaringstyper og mentalitetshistorie.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Når historien sælger billetter

Beskrivelse:
"Alle veje fører til Rom", "Terningerne er kastet", "...og iøvrigt mener jeg Karthago bør ødelægges", "I'm Spartacus" eller "Are you not entertained!". I både i almindelig sprogbrug og populærkulturen fra Hollywood er referencerne til det antikke romerrige talrige, og også i mange andre sammenhænge støder man på romerriget. Hvem er ikke blevet "overfaldet" af en souvenirsælgende "gladiator" på en sommerferie, har spillet Age of Empires som romer eller læst om dumme romere med trylledrik i Asterix?
Kort sagt - romerriget sælger stadig billetter.

Men hvor kommer denne flere tusinde år lange fascination egentlig fra? Hvordan opstod riget, og hvilken udstrækning nåede det? Hvordan var det organiseret, og hvad førte til rigets endeligt?
De ting skal vi bl.a. ind på i dette forløb, hvor I også selv skal researche og "sælge" et fascinerende tema fra romerriget; hæren, teknologi, byplanlægning eller hvad I nu falder over.

Fokuspunkter i forløbet:
- Historiebrug og særligt kommerciel og underholdende, myter i historie,
- Det antikke Roms opståen og fald, rigets tre faser, udstrækning og hærens betydning, politisk organisering, "brød og skuespil", typer af slaver og deres position  

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Undskyld ! eller ?

Beskrivelse:
Statuer væltes og prægtige monumenter er kommet under anklage. De hylder nemlig tidligere tiders store mænd, der har slavehandel og undertrykkelse på samvittigheden. I Danmark har debatten bl.a. ramt en mondæn vej i Holte - De Conincks Vej - fordi den er opkaldt efter en stor handelsmand, der investerede sin formue i slaveskibe. Men hvad stiller man så op med hele den arv?
Hoveder på en række statue har rullet siden foråret 2020, men hvorfor vælter disse store mænd - og er det egentlig helt fair? Skal vi bare se at få undskyldt fortidens "grimme ansigter", eller er vi uforstående overfor, hvorfor så mange kræver statuerne revet ned?
Vi lægger fra land med at kigge på, hvad debatten egentlig handler om, for derefter at undersøge Dansk Vestindien, og hvordan vi erindrer den tid. Den del slutter vi af med at kigge på den provisoriske "Queen Mary"-statue, hvorefter I gruppevis skal undersøge et potentielt kontroversielt erindringssted selv - og komme med konkrete forslag til om og/eller hvordan monumentet skal revideres.

Faglige mål:
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
  
Kernestof:
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Holodomor

Beskrivelse:
Holodomor betyder 'drab ved sult' på ukrainsk, og betegnelsen anvendes om hungersnøden i Ukraine 1932-33, der tog livet af flere millioner mennesker. Begivenhederne er blevet helt centrale i forbindelse med Ruslands aktuelle krig i Ukraine.

I dette forløb ser vi på:
- Hvordan den sovjetiske tvangskollektivisering af landbruget forløb i Ukraine?
- Hvad folkedrab er, og om holodomor kan karakteriseres som folkedrab
- Hvilken rolle holodomor spiller for den ukrainske historiebevidsthed, herunder hvordan holodomor bruges i ukrainsk erindringspolitik

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Centrale begreber og fokuspunkter:
- Stalins industrialiseringspolitik, tvangskollektivisering af landbruget og af-kulakisering  
- folkedrabskonvention, Stantons teori om folkedrab, kamp om erindringen, kollektiv erindring, russisk og ukrainsk nationalisme, erindringspolitik, Russificering og ukrainisering, forestillet fællesskab (Anderson), opfundne traditioner (Hobsbawm), erindringssteder og -fællesskaber (Nora)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den skjulte sandhed

Beskrivelse:
Hemmelige broderskaber, mistænkelige dødsfald, uforklarlige hændelser og forfulgte befolkningsgrupper, der tillægges intentioner og konspirerende handlinger mod det bestående. Konspirationsteorier er ikke noget nyt fænomen, og historien er "fyldt" med dem.  Der er de seneste 20-30 år dog dukket flere og flere konspirationsteorier op, og vi møder dem oftere og oftere. Sådan kan det i hvert fald opleves. Og fra at leve i det skjulte og være "lommeteorier" er konspirationstankegangen nu også rykket ind på øverste hylde i verden, og bruges aktivt i politisk øjemed - som bevidst politisk og strategisk kommunikation.
Vi skal se, om vi kan afkode nogle af mekanismerne og bevæggrundene bag konspirationsteorier, og hvilke konsekvenser deres brug kan have for et samfund. En frisk påstand kunne være, at omfang og brug af konspirationsteorier truer selve demokratiets eksistens.

Centrale begreber:
Store fortællingers død og post-modernismen, post-faktuelt samfund, konspirationsteori vs. sammensværgelse, pseudohistorie og videnskab, revisionisme, ekkokamre, historiebrug, niveauer af teorier, diskurser, mediers rolle, politiske og ideologiske interesser, Occams ragekniv, marginalisering, strategier og argumentation bag teorier.

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sex - Whats the fucking fuzz about?

Beskrivelse:
Det handler om sex… måske ikke alt, men meget.
For sex sælger, sex fornøjer, sex forplanter, sex forarger og sex fylder i det hele taget meget for mange mennesker. Det gælder, hvad end det er i reklameindustrien og det offentlige rum, om det er på nettet i privatsfæren, som menneskeligt behov eller kynisk business, blandt unge og gamle, og sex er et tema for singler, gifte, mænd og kvinder og alle tænkelige varianter af disse kategorier. Alt dette er der for så vidt ikke så meget nyt i - sex har alle dage været et centralt omdrejningspunkt i menneskelivet.  
Mennesker og samfunds holdninger og handlinger i relation til sex er imidlertid ikke tilsvarende konstante og uforanderlige. De er på mange måder konstruktioner og foranderlige i tid og sted, og kan derfor bruges som prismer til at forstå dele af et samfunds tankegang, moral, adfærd og værdier. Men sex handler også om magt, og hvordan nogle nogle positioner i et samfund ønsker at tage “tage patent” på rigtig og forkert. Sex er også en identitetspolitisk slagmark i den vestlige verden.

I dette forløb kommer I til at arbejde med sex, kærlighed og intimitet i et både diakront og synkront perspektiv. Vi skal bl.a. omkring oldporno i Pompeji over frigivelsen af billedporno på Vesterbro til mia-industri i USA, brysternes kulturhistorie, onani og degeneration, samtykke og MeeToo, samlivsformer, forplantning og -nøjelse, bi-/homo- og al mulig anden seksualitet, og hvad vi nu ellers finder på.


Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer