Holdet 3r HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christina Goddard Christensen
Hold 2023 HI/r (1r HI, 2r HI, 3r HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: De ældste landbrugskulturer og antikken
Titel 2 2: Middelalderens kulturmøder
Titel 3 3: DHO - Fattigdom 1850-1950
Titel 4 2: Middelalderens kulturmøder (fortsat)
Titel 5 4: Renæssance og reformation
Titel 6 5: Kolonisering og imperialisme
Titel 7 6: Oplysningstid og revolutioner
Titel 8 5: Kolonisering og imperialisme
Titel 9 6A: Oplysningstid og revolutioner (fortsat)
Titel 10 7: Det 20. årh. Ideologiernes kamp, Den Kolde Krig
Titel 11 8: Folkedrab - Holocaust
Titel 12 9: Nyere tids historie – Demokrati under pres
Titel 13 10: Eksamens-repetitions-kronologi-øvelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: De ældste landbrugskulturer og antikken

Hvor begynder historien? Hvad er historie, hvad er forhistorie? Hvad er forskellen på levn og kilder? Kan et billede være en kilde?
Det er spørgsmål vi besvarer i dette forløb.
Der undersøges forskellen på samfund og civilisation, religions betydning i de tidlige bystatskulturer og hvilken mulig indflydelse fælles love havde på samfundsudviklingen.
Vi læser om de ældste flodkulturer og antikkens samfund i Grækenland og Romerriget.

Fokus:
- Forhistorisk - historisk
- Levn - kilde
- Samfund og civilisation
- Love/ regler og styreformer
- Datering og periodiseringsprincipper


Materialer:
- Vores Verdenshistorie 1, kap. 2 s. 29+35+49, kap. 3
- Fokus 1, Kernestof i historie - Fra antikken til reformationen, kap. 2
- Store linjer i verdenshistorien, kap. 1 s. 12-23
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2: Middelalderens kulturmøder

Hvad sker der i Europa, mens vi i Norden sejler på togter til fjerne egne? Hvilke samfundsinstitutioner udvikles og hvordan kan det være at kristendommen udbredes til hele Europa? Hvad var baggrunden for korstogene og kan vi forklare noget af vores syn på muslimer i dag med handlinger i middelalderen?

Disse, og mange andre spørgsmål, behandles i dette forløb, hvor vi skal se på de generelle hændelser i perioden fra c. 500 til c. 1500. Fokus vil være på samfundsinstitutionernes udvikling, forskellene mellem de forskellige regioner i Europa, samt en forståelse af religionernes indflydelse på udviklingen, og sammenhængen mellem religion og viden. Herunder skal vi se på kulturmøderne eller sammenstødene mellem de kristne europæere og muslimerne i Nærorienten og Sydeuropa.

Der arbejdes med at stille spørgsmål til materialet, kilder, beretninger og drama-dokumentarfilm, på forskellige taksonomiske niveauer.
Desuden arbejdes der i grupper med forskellige problemstillinger der laves til mindre skriftlige opgaver.

Fokus:
- Religionens indflydelse på Europa
- Billeder som kilder

Materialer:
- Vores Verdenshistorie 1, kap. 4
- Vores Danmarkshistorie, kap. 3 (uddrag)
- Historien om Danmark - Den tidlige middelalder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3: DHO - Fattigdom 1850-1950

Hvad vil det sige at være fattig? Ja, det er der forskellige opfattelser og definitioner af. Den måde, vi forstår fattigdom på i dag, afhænger af, hvor i historien og i verden vi er. Begrebet er altså relativt, dvs. afhængigt af tid og sted. Selv i et rigt og relativt lige samfund som det danske diskuteres det stadig, om nogen kan defineres som fattige. Sammenlignet med andre steder i verden og med tidligere perioders mest udsatte grupper, kan de udsatte grupper i dagens Danmark synes at leve et helt tåleligt liv. Spørgsmålet er, om det giver mening at vurdere fattigdom i forskellige perioder og forskellige steder i verden på de samme præmisser.

Historisk blev der allerede med 1700-tallets oplysningstænkere lagt en kim til et mere retfærdigt og lige samfund med bedre vilkår for alle. Der skulle dog gå mere end 200 år inden det velfærdssamfund, som vi kender i dag begyndte at blive opbygget. Især slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev en kampplads for forskellige gruppers kamp for bedre vilkår for især de fattige og mest udsatte grupper i samfundet. Det er derfor denne periode, mere præcist perioden 1850-1910, vi skal arbejde med i dette Dansk-Historie-projekt (DHO).

I forløbet vil vi zoome ind og ud på perioden og de forskellige grupper, som kæmpede og blev kæmpet for. Vi skal med de to fag, dansk og historie, både se på vilkårene i byerne og på landet. Som perspektivering vil vi sammenligne kampene i perioden med både perioden før (I dansk: romantikken) og i dag.

Helt centralt står spørgsmålene: Hvad vil det sige at være fattig? Hvordan var synet på fattige i 1800-tallet. Hvornår kom de fattiges vilkår på dagsordenen i Danmark, og hvem kæmpede for bedre vilkår for de udsatte grupper i samfundet og hvordan?

Materialer:
Fokus 2 - Kap. 6: Forkortet kapitel om industrialisering
Diverse kilder om fattigdom, der ingår i emnehæfterne
Fokus 3 -  Kap 2 Fra fattighjælp til velfærdsstat
DRTV – ludere, lommetyve og lirekassemænd
DRTV -- Historien om Danmark – Grundloven
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 2: Middelalderens kulturmøder (fortsat)

Materialer:
- Vores Verdenshistorie 1, kap. 5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4: Renæssance og reformation

Renæssance og reformation - Mennesket i centrum
Det moderne Europa grundlægges. Fokus går fra familien, slægten og Gud til individet og et mere videnskabeligt syn på verden. Der sker stor udvikling indenfor kunst og arkitektur.
Samspil mellem humanisme og videnskab leder til Reformationen i Nordeuropa.
Humanisme, individ, antikke ideer og renæssancekunst behandles.

Fokus:
- Træning af informationssøgning
- Fremlæggelse af individuelle renæssancekunstnere og relevante begreber
- Det funktionelle kildebegreb

Materialer:
- Vores Verdens Historie 1, kap. 8 (i uddrag)
- Dansk arkitekturhistorie, (kompendie af C. Christensen)
- diverse links om forskellige renæssancepersonligheder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 5: Kolonisering og imperialisme

Opdagelsesrejser og kolonisering - Tidlig globalisering
Nysgerrighed og behov for handel, nye varer, nye områder drev folk til at rejse mod det ukendte. Først som opdagelsesrejsende, senere som kolonister. Europæerne kom til "nye" kontinenter, mødte fremmede kulturer og opdagede nye (rå)varer
Hvorfor taler man portugisisk i Brasilien? Hvorfor er der "afrikansk amerikanere"? Hvad gjorde vi fra dansk side?

Fokus:
- Globalisering, kolonisering, etnocentrisme, merkantilisme
- Afsender og tendens, hvilken betydning det har for kildens anvendelighed.


Materialer:
- Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme, kap. 1 (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 6: Oplysningstid og revolutioner

Oplysningstid og revolutioner - oprør, borgerkrig, revolution
Hvad ledte til Den Franske Revolution? Hvorfor startede industrialiseringen i Storbritannien? Hvilken rolle spillede Frankrig i Den Amerikanske Revolution?
Vi undersøger hvordan samspillet mellem oplysningstidens nye tanker om medindflydelse og borgerskabet begyndende uddannelse leder til store omvæltninger, både politisk og i produktionsmåder.


Fokus:
- Enevælde, stat, revolution, oprør
- Metodebevidsthed og kildekritik
- PEEL
- Mundtligt forsvar af skriftlig opgave

Materiale:
- Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme, kap. 2 (s. 34-44) og kap. 3
- DR, "Historien om Danmark - Enevælde og oplysningstid"
- Scientific Revolution and Age of Enlightenment - World History Lecture Series  https://www.youtube.com/watch?v=aKrE6xt-Vu0
- Vores Verdenshistorie 2, kap. 3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 5: Kolonisering og imperialisme

Imperialisme

Imperialismens periode fra midten af 1800-tallet og frem til 1. verdenskrig, behandles med fokus på  det britiske imperium især i Indien. Indblik i de forskellige europæiske lande og deres imperialistiske politik.
Desuden dykker vi ned i Danmarks kolonihistorie.
Særligt fokus på Kenya, da klassen skal på studietur til Kenya og bl.a. besøge NGO'er og en kaffeplantage.

Fokus:
- Koloni og imperie
- Selviscensættelse og nationalisme
- Mindre opgave - formulering af "one-liner" og underspørgsmål
- Taksonomi i spørgsmål
-------
- Kenyas historie: https://fjernenaboer.dk/temapakke/klima-i-krise/historie/
- Lex.dk og Kaffe: https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_danske_kaffehistorie,_1665-

Materiale:
-Vores verdens historie 2 kap. 5
- Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme, s. 178-181, 185-186 og 192-193
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 6A: Oplysningstid og revolutioner (fortsat)

Drømmen om Amerika - filosofier og ideologier der ligger til grund for USA:
Emnet indeholder også et TFF med matematik om det amerikanske valg 2024 og valgsystemet.
Hvordan  og hvorfor blev USA grundlagt? Hvilke befolkningsgrupper blev betænkt i de grunliggende institutioner? Hver fik repræsentation og hvorfor?
Vi skal undersøge hvordan ideer fra 1700-tallet har direkte indflydelse på demokratiet i USA i dag, og inddirekte også på det danska demokrati. "The Constitution" og "The Bill of Rights" læses (i uddrag) og diskuteres i forhold til den politiske situation nu.
Det danske demokratis grundlæggelse.

Fokus:
- AI og fake news - kildekritik
- Tværfaglighed - begreber på tværs af fag
- Demokrati - dengang og nu
- Filmanalyse

Materialer:
- Vores Verdenshistorie 2, kap. 7
- Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme, kap. 5
- DRTV : "Historien om Danmark - Grundloven, folket og magten"
- "The Constitution": https://www.archives.gov/founding-docs/constitution
-  Lex.dk om den Amerikanske uafhængighed
- Lex.dk om valgmandssystemet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 7: Det 20. årh. Ideologiernes kamp, Den Kolde Krig

Det 20. årh., ideologiernes kamp og Den Kolde Krig

Indeholder også "Russerne kommer -  Historiedag" d. 24. september (6 timer)

Den kolde krig 1945-1991 og optakt til historiedagen
Introduktion til forløbet:
Forløbet "Russerne kommer? Danmark under den kolde krig" tager udgangspunkt i elevernes livsverden og samtid, særlig med fokus på Putins invasion af Ukraine.

Dernæst læses om Danmarks internationale placering efter Anden Verdenskrig, herunder bruddet i den danske udenrigspolitik og sikkerhedspolitik i perioden 1945-1949. Fokus var her på brug af begreberne "brud" og "kontinuitet" og kildelæsning.
Den Kolde Krigs afslutning og Sovjetunionens sammenbrud undersøges, vi forsøger at identificere forskellige årsager og diskutere det efterfølgende forløb, bl.a. Fukuyamas teori om ’Historiens afslutning’ (fra 1992).

Materialer:
Grundbog til historie – Fra koldkrig til globalisering, s. 15-28
Danmarks historie i globalt perspektiv, s. 245-252
Dokumentar: Russerne kommer DR.dk,
Dokumentar: Cold War – Reds BBC
Fokus 3 - Ideologiernes kamp og murens fald, s. 9-18



HistoryDay - Temaet er “Hvad gør vi, hvis Russerne kommer”
Efter fælles oplæg skal I ud på froskellige aktiviteter.

Oplæg om “Russerne kommer” af Flemming Splidsboel Hansen. Her får vi svar på:

A Er truslen pustet op?
B Hvordan kan Rusland true os?
C Hvad skal vi forberede os på?
D Hvis vi er bange for, at ”russerne kommer”, hvordan afskrækker vi dem så fra at gøre det?


I Aktivitet: Ejbybunkeren - rollespil og rundvisning

II Aktivitet: Arbejdermuseet: Kold krig og kiksekage

III Aktivitet: Krigsmuseet

IV Aktivitet: Krigsmuseet

V Aktivitet: En dag som garder - Besøg hos Livgarden i Høvelte

VI Aktivitet: Præpning - hvordan forbereder vi os civilt

VII Aktivitet: Hjemmeværnet og andre værn - Besøg på Næstved kasserne

Centrale begreber i forløbet:

Metodiske begreber:

Brud/Kontinuitet
Teori: Historiens afslutning (Fukuyama)
Aktør- og strukturforklaringer

Historiefaglige begreber ifm. forløbet:
Supermagter
Liberalisme/kapitalisme - kommunisme/planøkonomi
Blokdannelse
NATO/Warszawapagten
Sikkerhedspolitik
Jerntæppet
Småstat
Neutralitetspolitik
Tilpasningspolitik
FN
Atlantpagten (NATO)
Francis Fukuyama og ’the end of history’
Unipolaritet
Ny sikkerhedspolitisk orden i Europa efter 24.2.2022
Fjendebilleder, diktonomi (dem og os)

MATERIALE:

DR: “Russerne kommer - Danmark under den kolde krig”, DR, 2014, via mitcfu.dk - 44 min
Forsvarsministeriets info-tekst om ”Regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe (efterår 2022): https://www.fmn.dk/da/emne/rsa/ (se lectio d. 13.10.23)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 8: Folkedrab - Holocaust

Det 20. årh., ideologiernes kamp og Den Kolde Krig
- Folkedrab - Holocaust

Forløbet behandler emnet "folkedrab". Hvad er det? Hvorfor sker det? Hvordan kan det lade sig gøre? Med udgangspunkt i FNs definition af folkedrab, undersøges holocaust og hvad der kunne lede til tragedien. Efter en fælles optakt, skal eleverne udforme en SRP-synops hvor historie er studieretningsfaget som tænkes sammen med et andet fag om emnet holocaust. Eleverne skal selv udforme en problemstilling og underspørgsmål, som besvares vha. selvfundne materiale og selvvalgte metoder. Synopsen har fokus på metode- og analyseafsnittene og skal efterfølgende fosvares foran klassen.

Fokus:
- Folkedrab og folkeret
- Etnicitet og folk
- Tværfaglighed
- Metodekendskab

Materialer:
- Generelt er der anvendt links fra "folkedrab.dk"
- AT-håndbogen (v. Marianne Dideriksen) s. 43-45
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 9: Nyere tids historie – Demokrati under pres

Forløbet omhandler historie fra Murens fald til det amerikanske valg i 2024. Vi undersøger udviklingen af det amerikanske demokrati, Danmarks internationale rolle og konsekvenserne af globaliseringen siden Sovjetunionens fald.
Er Den Kolde Krig slut? Supermagter og demokratiske rettigheder, hvem er hvem?

Der læses op på det amerikanske demokratis historie, fra grundlæggelsen til nu og hhv. Det Demokratiske partis og Det Republikanske partis udvikling undersøges.
Forløbet ligger i forlængelse af hhv. forløb 6A om demokratiforståelse og det amerikanske valg og forløb 7 om ideologiernes kamp og DenKolde Krigs indflydelse på samfundsstrukturerne i dag.

Fokus:
- Demokrati, republik, parlamentarisme, rettigheder
- AI, fake-news
- Kildekritik, materiale- og metodevalg.

Materiale:
- USA´s historie fra lex.dk c. 10 ns.
- Der trækkes på tidligere læst materiale: Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd, s. 19-32
- Selvfundet og selvvalgt materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer