Holdet 3s HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lene Behrendt Pedersen, Nicolai Schaarup Honoré, Suzanne Møldrup Larsen
Hold 2023 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 TEMA 1: Holocaust og andre folkedrab
Titel 2 TEMA 2: Til kamp mod fattigdom i 1800-tallet
Titel 3 TEMA 3: Besættelsestiden i film og erindring
Titel 4 TEMA 4: Kina - er Riget i Midten tilbage?
Titel 5 TEMA 5: Bolighistorie - hvorfor bor vi som vi gør?
Titel 6 Tema 6: Holodomor - folkedrab i Ukraine?
Titel 7 TEMA 7: Romerriget
Titel 8 TEMA 8: Besat af vikinger?
Titel 9 TEMA 9: Hvorfor aftager Vestens globale dominans?
Titel 10 Kronologi og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 TEMA 1: Holocaust og andre folkedrab

TEMA 1: Holocaust og andre folkedrab

Introduktion til forløbet: Dette forløb introducerer eleverne til historie som fag i gymnasiet med fokus på det nye læreplanspunkt: Holocaust og andre folkedrab. Forløbet tager udgangspunkt i en begrebsafklaring af begrebet "folkedrab" og en undersøgelse af FNs Folkedrabskonvention. Herudover undersøges, hvordan et folkedrab opstår med fokus på Stantons 10 faser.  Eleverne er ligeledes blevet introduceret til den nazistiske raceideologi som baggrund for Holocaust og har undersøgt de nazistiske racelove. Herudover var fokus på den konkrete udmyntning af Holocaust, herunder deportationer og udryddelseslejre og kildegrundlaget hertil. Forløbet blev afrundet med en undersøgelse af efterkrigstidens reaktion på Holocaust: Nürnbergprocessen og retopgøret. Ligeledes undersøgtes Holocaustbenægtelse og moderne Holocausterindring, fx i Fortnite. Forløbet blev afrundet med en diskussion af krigen i Gaza og hvorvidt Israels gerninger kan betegnes som folkedrab, ligesom eleverne spillede rollespillet "Folkedrabet på Bantikka" fra folkedrab.dk.

Historiefaglig tilgang:
Forløbet har fokuseret på en introduktion til basal kildekritik, herunder særligt det funktionelle kildebegreb og funktionel kildeanalyse.

Metode:
Funktionel kildeanalyse

Fagbegreber:
Holocaust
Folkedrab
Stantons model over folkedrabets 10 faser
Antisemitisme
Nazistisk raceideologi
Jødestjernen
Nürnberglovene
Udryddelse

Arbejdsformer:
En kombination af lærerstyret undervisning, individuelt arbejde og gruppearbejde.

Kernebegreber:
Det funktionelle kildebegreb
Kildekritk

LÆST KERNESTOF I FORLØBET:
Fremstilling:
Folkedrab.dk:
“Hvad er folkedrab?” - 5 S
“Hvordan opstår folkedrab?” - 3 S
“Antisemitisme i Europa og Tyskland” - 4 S
“Nürnberglovene” - 3 S
“Udryddelseslejrene” - 4 S
“Deportation af Europas jøder” - 2 S
“Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen” - 2 S
“Holocaustbenægtelse” - 1,5 S
“Holocaust-benægtelsens grundelementer” - 2,5 S
“Kan folkedrab forebygges?” - 2 S
Antijødisk lovgivning, liste: https://docs.google.com/presentation/d/1xBvsTu7ip-VR9WWZ6Mcgvu-fzIqXK5bq/edit#slide=id.p38
Dilemmaspillet: “Folkedrabet på Bantikka”, http://folkedrab.server003.b14cms.dk/

Dokumentar: “Tilintetgørelsen af Europas jøder”, DR, 55 min = 19 S

DR Orientering: Udsyn 12. september 2023: om Holocaust museum i Fortnite, fra minut 15.00-27.00: 3 S

Henrik Thomsen: “Anklager om folkemord i Gaza rammer Israel som en dolk i hjertet”, Jyllands-Posten, 13.1.2024 - 1,5 S

UNRIC.org: “Sydafrika mod Israel: Ikke engang nyfødte babyer skånes”, 11.1.2024: https://unric.org/da/sydafrika-mod-israel-ikke-engang-nyfoedte-babyer-skaanes/ - 1 s

Maria Møller Oien: “Vi har handlet i selvforsvar, siger Israel i retssag”, tv2.dk, 12.1.2024 - 2 S

Line Engbo Gissel: “Er folkemord også folkemord hvis det begås af en allieret?”, Politiken, 15.1. 2024 - 1 S

Minidokumentar: “Remembering Nuremberg 75 years on”, BBC, 2020, 5.20 min - https://www.bbc.com/news/av/world-55008987 - 1,5 S

“Walkthrough: World’s first Fortnite Holocaust Museum”, https://www.youtube.com/watch?v=AX3lGVAHHJw - 5 min - 1,25 S

Anders Troelsen og Kasper Ditlevsen: “Historielærerens øvelsesbog”, Columbus - om kildekritik og det funktionelle kildebegreb s. 56-59 - 3 S

Kilder:
FN: “FNs folkedrabskonvention” (1948) - https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention - 5 S
“Lov om jøders pligt til at bære Davidsstjerne”, 1939 - https://folkedrab.dk/kilder/kilde-lov-om-joeders-pligt-til-baere-armbaand-med-davidsstjerne - 0,5 S
Viktor Klemperer: “Stjernen”, fra “LTI: Det tredje Riges sprog” - https://folkedrab.dk/files/media/documents/holocaust/lti_stjernen/lti-stjernen.pdf - 3 S
“Nürnberglovene”, 1935: https://drive.google.com/file/d/1hKEFBlq7VdN2Ziv3nJpcLWOUbYfUncdj/view - 2 S
FN: “FNs verdenserklæring om menneskerettighederne”, 1948 i uddrag - 1 S
SS-mands beretning fra udryddelseslejren Beizec - "Gerstein-rapporten” - 2,5 S
Film: "Jeg hedder Arlette - og jeg overlevede Auschwitz", https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/film-jeg-hedder-arlette-jeg-overlevede-auschwitz
Kapitel 7: På vej mod Auschwitz (kig også på kortet slide 12)
Kapitel 8: Ankomsten (til Auschwitz)
Kapitel 9: Livet i Auschwitz
Kapitel 10: Hvordan overlever man i Auschwitz?
Kapitel 11: Veninderne
Kapitel 14: Bagefter
Kapitel 15: Hvorfor tale om det?

Kvale, Katja: “Det manglende åndsberedskab”, Weekendavisen, 9.11.2023 - 2 S

Ekskursion til København: Snublesten:

Elevmaterialer til Snublesten i Indre By: 
https://www.jewmus.dk/fileadmin/user_upload/Snublesten_-_Elevmateriale_-_Indre_By.pdf 

Elevmaterialer til Snublesten på Brokvartererne og Frederiksberg:
https://www.jewmus.dk/fileadmin/user_upload/Snublesten_-_Elevmateriale_-_Brokvartererne__Frederiksberg_og_Amager.pdf 

FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Forløbet tager udgangspunkt i tiden efter 1900.

Ca. læst kernestof i forløbet: 150 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 TEMA 2: Til kamp mod fattigdom i 1800-tallet

TEMA 2: TIL KAMP MOD FATTIGDOM I 1800-TALLET

INTRODUKTION TIL FORLØBET:
Dette forløb lægger op til klassens DHO-opgave i slutningen af 1.g og fokuserer på Danmarks historie i 1800-tallet med særligt fokus på fattigdom og kampen for bedre levevilkår i perioden 1850-1914.

Historisk blev der allerede med 1700-tallets oplysningstænkere lagt en kim til et mere retfærdigt og lige samfund med bedre vilkår for alle. Der skulle dog gå mere end 200 år inden det velfærdssamfund, som vi kender i dag, begyndte at blive opbygget. Især slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev en kampplads for forskellige gruppers kamp for bedre vilkår for især de fattige og mest udsatte grupper i samfundet. Det er derfor denne periode, mere præcist perioden 1850-1914, vi skal arbejde med i dette Dansk-Historie-projekt (DHO).

I forløbet vil vi zoome ind og ud på perioden og de forskellige grupper, som kæmpede og blev kæmpet for. Vi skal med de to fag, dansk og historie, både se på vilkårene i byerne og på landet. Som perspektivering vil vi sammenligne kampene i perioden med både perioden før (i dansk: romantikken).

Helt centralt står spørgsmålene: Hvad vil det sige at være fattig? Hvordan var synet på fattige i 1800-tallet? Hvornår kom de fattiges vilkår på dagsordenen i Danmark, og hvem kæmpede for bedre vilkår for de udsatte grupper i samfundet og hvordan?

Historiefaglig tilgang:
Funktionel kildeanalyse
Historiebrug

Metode:
Funktionel kildeanalyse
Diskursanalyse (for begyndere)

Arbejdsformer: Lærerstyret undervisning, grupperbejde og pararbejde med skrivningen af selve DHO'en.

Produkter: Skriveøvelser og skrivning af DHO'en i par.

Fagbegreber:
Absolut fattigdom og relativ fattigdom
Landboreformer
Landarbejdere
Tyende
Industrialisering
Urbanisering
Natvægterstat
Værdigt trængende og ikke-værdigt trængende
Fattiggården
Sociale klasser på landet og i byen.
Arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet

Kernebegreber:
Det funktionelle kildebegreb
Diskurs
Nodalpunkt
Ækvivalenskæde
Differenskæde
Flydende betegner

FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Anvende en metode-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder


KERNESTOF I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling


LÆST KERNESTOF I FORLØBET:

Fremstilling:

Arbejdermuseet.dk: “Landarbejderne” - https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-til-os-alle/lange-seje-traek-parti-fagbevaegelse/landarbejderne/) - 3 s

Arbejdermuseet: “History to go - Tyendet”, https://www.youtube.com/watch?v=C2K5ZejvXjk&ab_channel=Arbejdermuseet%3AHistorytogo%21 - 4.41 min - 1,5 s

Arbejdermuseet: “Andre sider af kvinder og tyendes stemmeret” - undervisningshæfte, https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2018/10/andre-sider-af-kvinder-og-tyendes-stemmeret.pdf- s. 28-31 - 3 S

Arbejdermuseet: “København år 1871” fra https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/03/slaget_skoletjenesten-2.pdf - 1 s

Arbejdermuseet: “Børn på fabrik - baggrunden for den første fabrikslov”, https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-til-os-alle/lidt-arbejde-skader-ikke-boernearbejde/boern-paa-fabrik-baggrunden-foerste-fabrikslov/ - 1,5 S

DR - “Historien om de fattige: 1870-1920” - minut 00.00-17.00 - https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-de-fattige_-1870_1920_235530 - 5,5 S

Frederiksen, Peter: “Vores Danmarkshistorie”, Columbus - bog:https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160 - om Slaget på Fælleden, socialisme og socialdemokrati - 2,5 S

History Crunch: “Child Labor in the Industrial Revolution” - https://www.youtube.com/watch?v=nN-mmQuyU_8 - 6.30 min - 2 S

Kühle, Ebbe: Danmarks historien i et globalt perspektiv, s. 145-150, 198-201, 223-227 Gyldendal 2009 - 13 S

Sørensen, Anders Thornvig: “Sociale klasser i landbruget i 1800-tallet”, Danmarkshistorien.dk, 2011: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sociale-klasser-i-landbruget-i-1800-tallet - 1 s

Kilder:

Brendekilde: “Udslidt”, 1889 - 1 S

Uddrag af Frederik Muncks bog ’Om fattigdom i København 1868’  - 1 S.

Uddrag af tyendeloven af 10. Maj 1854 - i https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2018/10/andre-sider-af-kvinder-og-tyendes-stemmeret.pdf - 1 S

Fotografier fra fattiggårde i 1800-tallet - 1 S

Reglement for Varde Fattiggård (http://www.hojvanghandel.dk/2018/02/06/varde-fattiggaard-reglement/)
Besøg på fattiganstalter. Fra Socialdemokraten d. 19.8 og 23.8 1887.
http://museernepaakanten.dk/wp-content/uploads/2015/09/Fattiganstalter.pdf - 2 S

Emil Hornemanns foredrag om børn som indstriarbejdere på det nordiske industrimøde i København 1872. Fra  O. Hyldtoft; ”Det industrielle Danmark 1840-1914, s. 194-197. Systime 1981. - 1 s.

Uddrag af Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849. Kapitel IV §§34-36 (Vedr. Valg til Rigsdagen)
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven/

"Socialisterne og børnearbejde" - uddrag af socialisternes første politiske program fra Ole Hyldtoft et. al: “Det industrielle Danmark 1840-1914” s.193-194 - 1 S

Louis Pio: “Maalet er Fuldt”, 1872, Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872 - 1,5 S

“Gimleprogrammet” - Det første socialdemokratiske partiprogram, 1876 i uddrag: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gimleprogrammet-6-8-juni-1876 - 1 S

Metode:
Introduktion til diskursanalyse - DL, Ordrup Gymnasium - 1 S

Film og podcast:
DR’s historieprogram: ”Historien om Danmark – Enevælde og oplysningstid” (afsnit 8) - 60 min. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572 - 20 S.


I ALT CA. LÆST FAGLIGT STOF I FORLØBET: 66 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 TEMA 3: Besættelsestiden i film og erindring

TEMA 3: Besættelsestiden i film og erindring (miniforløb)

INTRODUKTION TIL FORLØBET:

Dette korte miniforløb om Besættelsestiden i film og erindring har til formål at introducere eleverne til erindringshistorie som historiefaglig tilgang i historie. Eleverne introduceres herunder til arbejdet med fiktionsfilm i historie med fokus på, hvordan man kan arbejde med fiktionsfilm som læremiddel og som kilde.
Eleverne introduceres til erindringshistorie som tilgang og fokuserer ligeledes på aspekterne historiebevidsthed, kollektiv erindring og historie som fiktion.
Omdrejningspunktet for forløbet er Besættelsestiden 1940-1945. Eleverne har fået en kort introduktion til den historiske periode og de centrale problemstillinger, som ofte diskuteres og kæmpes om i erindringen: modstand/samarbejde, modstandsbevægelsens betydning, konsensusmyten, hvordan skal vi erindre besættelsen?
Forløbets centrale materiale er teoretisk fremstillingsstof fra "Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel" og filmen "De forbandede år" (2020, Anders Refn), som anvendes som kilde til erindringen.


Centrale problemstillinger i forløbet som helhed er:
Hvilke problemstillinger karakteriserede Besættelsen?
Hvordan fremstilles disse problemstillinger på film? Vi ser uddrag af filmen “De forbandede år”
Hvordan påvirker film vores historiebevidsthed?
Hvordan kan vi bruge film i historie? Kan vi overhovedet det?

Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie og har hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Historiefaglig tilgang:
Erindringshistorie

Metode:
Erindringshistorisk analyse
Historie som fiktion - analysemodel fra "Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel"

Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning, grupperbejde med film og pararbejde

Produkter: Gruppeafleveringer af erindringshistorisk analyse af "De forbandede år"

Fagbegreber:
Besættelsestiden
Samarbejdspolitikken
Modstandsbevægelsen
Befrielsen
Konsensusmyten

Kernebegreber:
Historieformidling
Erindringshistorie
Erindringsfællesskab
Kollektiv erindring
Historiebevidsthed
Erindringssted
Aktualisering
Kilde/fremstilling

FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
Eleverne skal kunne:
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


LÆST KERNESTOF I FORLØBET:

Fremstilling:
Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: "Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel, 2. udgave", Columbus, 2020:
- Hvad er erindringshistorie? s. 11-14, 15-16, s. 19 (model over forskningsfelt)
- Historie som fiktion s. 173-178 + analysemodel s. 180

Kilde:
Refn, Anders: "De forbandede år", 2020, uddrag

I ALT CA. LÆST KERNESTOF I FORLØBET: 14 s. + ca. 30 min uddrag af filmen=10 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 TEMA 4: Kina - er Riget i Midten tilbage?

Dette forløb handler om Kinas udvikling fra Opiumskrigene i det nittende århundrede og frem til i dag, hvor der i Kina tales om et opgør med ydmygelsens århundrede og tilbagevenden til 'Riget i Midten'.
I forløbet prøver vi kræfter med forskellige tilgange som erindringshistoire, mentalitetshistorie og magtkritisk politisk histoire. Vigtige nedslag:
- Klassiske politiske kinesiske idéer
- Opiumskrigene
- Borgerkrigen
- Mao: Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen
- Reformer under Deng Xiaopeng
- XI Jinpings kinesiske drøm og stramning af grebet om magten
-  Den nye Silkevej
- Kinas teknologiske forandring

Centrale mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 TEMA 5: Bolighistorie - hvorfor bor vi som vi gør?

?Hvordan har vores boliger udviklet sig fra landbosamfundet, over industrisamfundet og til velfærdssamfundet i dag?

I dette forløb starter vi inde på jeres værelser og sammenligner jeres værelser med beskrivelser af hvordan ungdomsværelser har udviklet sig. Vi undersøger jeres families bolighistorie, og I skal prøve at formidle jeres families boligstamtræ.
Herefter sammenholder vi samfundsformer og boliger i landbrugs- industri- og velfærdssamfundet.
Afslutningsvist skal I lave et projekt i grupper hvor I vælger mellem to opgaver 1) en kreativ fremstilling af jeres families boligkarriere eller 2) et bud på fremtiden boliger

Faglige mål:
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske og sociale revolutioner
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
politiske og sociale revolutioner

Centrale begreber:
Genstandsanalyse
Innovation i historie
Boligstamtræ
Bolighistorisk tilgang
Formidling i historie

Samfundsformer: Lanbrugssamfund, industrisamfund og velfærdssamfund
Boligtyper
Boliginventar og indretning


Fremstillinger:
Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard (2024): Din Historie; s 64-105

Kilder:
Div fotos af teenageværelser 2024
Div. plantegninger. Lanbrugssamfundets, industrisamfundet og velfærdssamfundets boliger
Data for udvikling i erhvervsfordeling 1787-2012
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tema 6: Holodomor - folkedrab i Ukraine?

Holodomor betyder 'drab ved sult' på ukrainsk, og betegnelsen anvendes om hungersnøden i Ukraine 1932-33, der tog livet af flere millioner mennesker. Begivenhederne er blevet helt centrale i forbindelse med Ruslands aktuelle krig i Ukraine.
I dette forløb ser vi på:
- Hvordan den sovjetiske tvangskollektivisering af landbruget forløb i Ukraine?
- Hvad folkedrab er, og om holodomor kan karakteriseres som folkedrab
- Hvilken rolle holodomor spiller for den ukrainske historiebevidsthed, herunder hvordan holodomor bruges i ukrainsk erindringspolitik

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Centrale begreber og fokuspunkter:
- Stalins industrialiseringspolitik, tvangskollektivisering af landbruget og af-kulakisering  
- folkedrabskonvention, Stantons teori om folkedrab, 3 syn på holodomor: 1. hungersnød som folkedrab (ex Snyder og Lemkin), 2. hungersnød som forbrydelse( ex Davies og Wheatcroft) og 3. hungersnød som resultat af naturlige faktorer (ex Tauger)
- Kamp om erindringen: Kollektiv erindring, Russisk og ukrainsk nationalisme, erindringspolitik, Russificering og ukrainisering,
- Forestillet fællesskab (Anderson), Traditionsopfindelser (Hobsbaum) samt erindringssteder og -fællesskaber (Nora)


Materiale:
Genstart | Ukraines ubærlige minde | DR LYD
Folkedrab.dk: Sovjetunionen. Ideologien
Folkedrab.dk: Tvangskollektivisering og af-kulakisering
Kilde: Brødrene Adamowicz genser hjemlandsby i Ukraine i 1934 efter hungersnøden
Kilder. Stalin og industrialiseringen af Sovjetunionen
Population Losses (Gallery)
Kilde: Klage over korninddrivelseskampagnen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 TEMA 7: Romerriget

Vi skal i dette forløb arbejde med Romerrigets fremvækst, dominans i Middelhavsområdet og det Vestlige Romerriges sammenbrud. Vi har primært fokus rettet mod den politiske historie. Vi spørger til hvordan Romerriget kunne blive den dominerende politiske enhed i så mange år, og finder svar i det politiske system, økonomien, kejsere og den sociale organisering af samfundet

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Materialer:
- Kristian Jepsen Steg (2015): På sporet af Romerriget; 7-113

Kilder:
Polyb om de puniske krige (før 120 fvt)
Livius om de puniske krige (før 17 evt)
Ciceros brev til broderen Marcus (64 fvt)
Cæsar Gallerkrigen & Borgerkrigen (ca 50 fvt)
Sveton: Vurdering af Cæsar & Drabet på Cæsar (før 150 evt)
Augustus Res Gestæ (ca. 14 evt)
Vergil: Æneiden (mellem 29-19 fvt)
Horats: Nunc est bibendum (før 8 fvt)
Sveton om Caligulas og Claudius psykiske tilstand (før 150 evt)
Tacitus om provinsen Britannia (41-54 evt)
Aristides hyldest til Romerriget (før 181 evt)
Edward Gibbon: Det vestromerske riges forfald og undergang (1781)
Michael Rostovtzeff: Roms historie (1926)
Leo Hjortsø og Erling Bjøl: Politikens verdenshistorie bind 5 (1982)
Plinius de Yngre: Anbefaling af en ung mand (97 evt)
Indskrifter fra Pompeji og Herculaneum
Brev fra romersk soldat til sin kone (ca år 0)
Tacitus: Germania (100 evt)
Polyb: Romerske begravelsesskikke (efter 168 evt)
Spartacus 1960
Spartacus 1. sæson 2012
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 TEMA 8: Besat af vikinger?


Forløb om vikingetiden i Danmark, med fokus på: Vikingetidens togter; Den politiske centralisering og statsdannelse; Kristningen af Danmark; eftertidens syn på vikingetiden; historiebrug, historiebevidsthed, erindringsfællesskab og nationalisme.

Kilder:
- Widukind og Adam af Bremen om Harald Blåtands dåb
- Ibn Fadlan om mødet med vikingerne (uddrag)
- A.D. Jørgensen om vikingetiden (1882)
- Eksempler på moderne brug af vikingetiden: Stryhns reklamer, kampagner for Rådet for sikker trafik

Grundbogsmateriale:
- Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, s. 27-47
- Nationalmuseet (2013): Vinkler på Vikingetiden, s. 104-11

Dokumentar: Historien om Danmark

Metode:
- Iversen, Nedergård Pedersen: Danmarks historie - mellem erindring og glemsel. 2. udg., Columbus: side 14, 16-17, 34-35, 38-39
1) Historiebrug
2) Historiebevidsthed
3) Erindringsfællesskab
4) Nationalisme

Faglige mål og fagligt indhold
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Anslået omfang af det faglige stof: 55 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 TEMA 9: Hvorfor aftager Vestens globale dominans?

Forløb om hvorvidt og hvorfor vestens dominans er aftagende. Vi ser på den historiske baggrund for vestens dominans og på hvem der er de mulige udfordrere af denne dominans.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. Århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder



Vestens dominans og imperialisme, ss. 9-23, 31-35, 39-57, 69-75, 85-86, samt kildesamlinger til cases ”Indianerne i USA”, ”Latinamerika”, ”Kina”, ”Indien”, Grønland, Afrika” i samme bog: (70,1 ns)
DR-Explainer: Hvad laver Rusland i Afrika? (3 ns)
Xi Jinping og Kinas globale rolle og den kinesiske drøm 2017, uddrag (0,5 ns)
Uddrag fra slutdokument fra BRIKStopmødet 2023 (ca 2 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer