Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Suzanne Møldrup Larsen
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 TEMA 1: HOLOCAUST OG ANDRE FOLKEDRAB (EKSAMEN)
Titel 2 TEMA 2: FATTIGDOM OG LEVEVILKÅR I DK (EKSAMEN)
Titel 3 TEMA 3: ROMERRIGET OG AUGUSTUS MAGTISCENE(EKSAMEN)
Titel 4 TEMA 4: HVORFOR VÆLTER DER STATUER.....(EKSAMEN)
Titel 5 TEMA 5: ÅNDELIG OPRUSTNING OG KLASSEL... (EKSAMEN)
Titel 6 TEMA 6A: DK UNDER DEN KOLDE KRIG (EKSAMEN)
Titel 7 TEMA 6B: DK OG NYE VERDENSORDENER (EKSAMEN)
Titel 8 TEMA 7: KAMPEN OM INDIENS HISTORIE (EKSAMEN)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 TEMA 1: HOLOCAUST OG ANDRE FOLKEDRAB (EKSAMEN)

TEMA 1: HOLOCAUST OG ANDRE FOLKEDRAB (EKSAMEN)

Vigtigt! Når du skal læse op til eksamen, så læs grundigt denne undervisningsbeskrivelse af forløbet samt tjek også forløbsplanen til dette forløb. Forløbsplanen kan tilgås via linket her og ligger også i vores '3.g - fælles eksamensmappe’: https://docs.google.com/document/d/1Jc3hGMpiqPzr3HphkxsSeYhV7wKSM7I_/edit



Introduktion til forløbet:

Dette forløb introducerer eleverne til historie som fag i gymnasiet med fokus på det nye læreplanspunkt: Holocaust og andre folkedrab. Forløbet tager udgangspunkt i en begrebsafklaring af begrebet "folkedrab" og en undersøgelse af FNs Folkedrabskonvention. Herudover undersøges, hvordan et folkedrab opstår med fokus på Stantons 10 faser.  Eleverne er ligeledes blevet introduceret til den nazistiske raceideologi som baggrund for Holocaust og har undersøgt de nazistiske racelove. Herudover var fokus på den konkrete udmyntning af Holocaust, herunder deportationer og udryddelseslejre og kildegrundlaget hertil. Forløbet blev afrundet med en undersøgelse af efterkrigstidens reaktion på Holocaust: Nürnbergprocessen og retopgøret. Ligeledes undersøgtes Holocaustbenægtelse og moderne Holocausterindring, fx i Fortnite. Forløbet blev afrundet med en diskussion af krigen i Gaza og hvorvidt Israels gerninger kan betegnes som folkedrab, ligesom eleverne spillede rollespillet "Folkedrabet på Bantikka" fra folkedrab.dk.

Historiefaglig tilgang:
Forløbet har fokuseret på en introduktion til basal kildekritik, herunder særligt det funktionelle kildebegreb og funktionel kildeanalyse.

Metode:
Funktionel kildeanalyse

Fagbegreber:
Holocaust
Folkedrab
Stantons model over folkedrabets 10 faser
Antisemitisme
Nazistisk raceideologi
Jødestjernen
Nürnberglovene
Udryddelse                                                             Holocaustbenægtelse

Arbejdsformer:
En kombination af lærerstyret undervisning, individuelt arbejde og gruppearbejde.

Kernebegreber:
Det funktionelle kildebegreb
Den funktionelle kildeanalyse (kildekritk)


LÆST KERNESTOF I FORLØBET:

Fremstilling/fremstillingsmateriale:

Folkedrab.dk:
“Hvad er folkedrab?”
”FN’s folkedrabskonvention”
“Hvordan opstår folkedrab?”
“Antisemitisme i Europa og Tyskland”
“Nürnberglovene”
“Udryddelseslejrene”
“Deportation af Europas jøder”
“Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen”
“Holocaustbenægtelse”
“Holocaust-benægtelsens grundelementer”
“Kan folkedrab forebygges?”
Antijødisk lovgivning, liste: https://docs.google.com/presentation/d/1xBvsTu7ip-VR9WWZ6Mcgvu-fzIqXK5bq/edit#slide=id.p38
Dilemmaspillet: “Folkedrabet på Bantikka”, http://folkedrab.server003.b14cms.dk/

Dokumentar: “Tilintetgørelsen af Europas jøder”, DR, 55 min

Dronning Margrethes nytårstale 2023

Kvaale, K: ”Artikel: Det manglende åndsberedskab”, Weekendavisen 10.11.2023)
Minidokumentar: “Remembering Nuremberg 75 years on”, BBC, 2020, 5.20 min - https://www.bbc.com/news/av/world-55008987  


Kilder:

FN: “FNs folkedrabskonvention” (1948) - https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention  

“Lov om jøders pligt til at bære Davidsstjerne”, 1939 - https://folkedrab.dk/kilder/kilde-lov-om-joeders-pligt-til-baere-armbaand-med-davidsstjerne

“Nürnberglovene”, 1935: https://drive.google.com/file/d/1hKEFBlq7VdN2Ziv3nJpcLWOUbYfUncdj/view  

FN: “FNs verdenserklæring om menneskerettighederne”, 1948 i uddrag

SS-mands beretning fra udryddelseslejren Beizec - "Gerstein-rapporten”

Film: "Jeg hedder Arlette - og jeg overlevede Auschwitz", https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/film-jeg-hedder-arlette-jeg-overlevede-auschwitz
Kapitel 7: På vej mod Auschwitz (kig også på kortet slide 12)
Kapitel 8: Ankomsten (til Auschwitz)
Kapitel 9: Livet i Auschwitz
Kapitel 10: Hvordan overlever man i Auschwitz?
Kapitel 11: Veninderne
Kapitel 14: Bagefter
Kapitel 15: Hvorfor tale om det?

Kvale, Katja: “Det manglende åndsberedskab”, Weekendavisen, 9.11.2023

Nordfront webartiklen ”Holocaust-fupnummeret må knuses” https://www.nordfront.dk/holocaust-fup-holocaust-fupnummeret-maa-knuses/

Nordfronts hjemmeside: https://www.nordfront.dk


FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Forløbet tager udgangspunkt i tiden efter 1900.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 TEMA 2: FATTIGDOM OG LEVEVILKÅR I DK (EKSAMEN)

TEMA 2: FATTIGDOM OG LEVEVILKÅR I DK CA. 1800-1914 - HVEM KÆMPER FOR ET MERE RETFÆRDIGT SAMFUND, HVORFOR OG HVILKET SAMFUND KÆMPER DE FOR? (EKSAMEN)


Vigtigt! Når du skal læse op til eksamen, så læs grundigt denne undervisningsbeskrivelse af forløbet samt tjek også forløbsplanen til dette forløb. Forløbsplanen kan tilgås via linket her og ligger også i vores '3.g - fælles eksamensmappe’: https://docs.google.com/document/d/1vgeFUDAsC7-bGlAqNQ01bD3lx4tSFk4G/edit



INTRODUKTION TIL FORLØBET:

Dette forløb lægger op til klassens DHO-opgave i slutningen af 1.g og fokuserer på Danmarks historie i 1800-tallet med særligt fokus på fattigdom og kampen for bedre levevilkår i perioden 1850-1914.

Historisk blev der allerede med 1700-tallets oplysningstænkere lagt en kim til et mere retfærdigt og lige samfund med bedre vilkår for alle. Der skulle dog gå mere end 200 år inden det velfærdssamfund, som vi kender i dag, begyndte at blive opbygget. Især slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev en kampplads for forskellige gruppers kamp for bedre vilkår for især de fattige og mest udsatte grupper i samfundet. Det er derfor denne periode, mere præcist perioden 1850-1914, vi skal arbejde med i dette Dansk-Historie-projekt (DHO).

I forløbet vil vi zoome ind og ud på perioden og de forskellige grupper, som kæmpede og blev kæmpet for. Vi skal med de to fag, dansk og historie, både se på vilkårene i byerne og på landet. Som perspektivering vil vi sammenligne kampene i perioden med både perioden før (i dansk: romantikken).

Helt centralt står spørgsmålene: Hvad vil det sige at være fattig? Hvordan var synet på fattige i 1800-tallet? Hvornår kom de fattiges vilkår på dagsordenen i Danmark, og hvem kæmpede for bedre vilkår for de udsatte grupper i samfundet og hvordan?

Historiefaglig tilgang:
Funktionel kildeanalyse
Historiebrug

Metode:
Funktionel kildeanalyse
Diskursanalyse (for begyndere)

Arbejdsformer: Lærerstyret undervisning, grupperbejde og pararbejde med skrivningen af selve DHO'en.

Produkter: Skriveøvelser og skrivning af DHO

Fagbegreber:
Absolut fattigdom og relativ fattigdom
Landboreformer
Landarbejdere
Tyende
Industrialisering
Urbanisering
Natvægterstat
Værdigt trængende og ikke-værdigt trængende
Fattiggården
Sociale klasser på landet og i byen.
Arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet

Kernebegreber:
Det funktionelle kildebegreb
Diskurs
Nodalpunkt
Ækvivalenskæde
Differenskæde
Flydende betegner


FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Anvende en metode-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder


KERNESTOF I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling



LÆST KERNESTOF I FORLØBET:

Fremstilling/fremstillingsmaterialer:

Arbejdermuseet.dk: “Landarbejderne” - https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-til-os-alle/lange-seje-traek-parti-fagbevaegelse/landarbejderne/)

Arbejdermuseet: “History to go - Tyendet”, https://www.youtube.com/watch?v=C2K5ZejvXjk&ab_channel=Arbejdermuseet%3AHistorytogo%21 - 4.41 min

Arbejdermuseet: “Andre sider af kvinder og tyendes stemmeret” - undervisningshæfte, https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2018/10/andre-sider-af-kvinder-og-tyendes-stemmeret.pdf- s. 28-31

Arbejdermuseet: “København år 1871” fra https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/03/slaget_skoletjenesten-2.pdf

Arbejdermuseet: “Børn på fabrik - baggrunden for den første fabrikslov”, https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-til-os-alle/lidt-arbejde-skader-ikke-boernearbejde/boern-paa-fabrik-baggrunden-foerste-fabrikslov/

DR – ”Christian 10. og de forsvundne fattigbreve” (episode 1, 2, 6)

DR - “Historien om de fattige: 1870-1920” - minut 00.00-17.00 - https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-de-fattige_-1870_1920_235530

DR’s historieprogram: ”Historien om Danmark – Enevælde og oplysningstid” (afsnit 8) - 60 min. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572

Frederiksen, Peter: “Vores Danmarkshistorie”, Columbus - bog:https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160 - om Slaget på Fælleden, socialisme og socialdemokrati

History Crunch: “Child Labor in the Industrial Revolution” - https://www.youtube.com/watch?v=nN-mmQuyU_8 - 6.30 min

Kühle, Ebbe: Danmarks historien i et globalt perspektiv, s. 131, 145-150, 198-203, 205-207, 223-227 Gyldendal 2009

Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien, s. 123-129. Systime 2012.

Sørensen, Anders Thornvig: “Sociale klasser i landbruget i 1800-tallet”, Danmarkshistorien.dk, 2011: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sociale-klasser-i-landbruget-i-1800-tallet



Kilder:

Besøg på fattiganstalter (fra ”Socialdemokraten”, d. 19.8.1887).

Brendekilde: “Udslidt”, 1889

Christensen, Christian: Om fattigdom i 1887 - https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887

Tyendeloven af 10. Maj 1854 (i uddrag) - i https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2018/10/andre-sider-af-kvinder-og-tyendes-stemmeret.pdf

Fabriksloven (1873)

Fotografier fra fattiggårde i 1800-tallet

Emil Hornemanns foredrag om børn som indstriarbejdere på det nordiske industrimøde i København 1872. Fra  O. Hyldtoft; ”Det industrielle Danmark 1840-1914, s. 194-197. Systime 1981.

En arbejderfamilies budget i 1872

Uddrag af Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849. Kapitel IV §§34-36 (Vedr. Valg til Rigsdagen)
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven/

"Socialisterne og børnearbejde" - uddrag af socialisternes første politiske program fra Ole Hyldtoft et. al: “Det industrielle Danmark 1840-1914” s.193-194

Louis Pio: “Maalet er Fuldt”, 1872, Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872

“Gimleprogrammet” - Det første socialdemokratiske partiprogram, 1876 i uddrag: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gimleprogrammet-6-8-juni-1876



Historiefaglige metoder:
Den funktionelle kildeanalyse
Introduktion til diskursanalyse - DL, Ordrup Gymnasium - 1 S





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 TEMA 3: ROMERRIGET OG AUGUSTUS MAGTISCENE(EKSAMEN)

TTEMA 3: ROMERRIGET, AUGUSTUS MAGTISCENESÆTTELSE OG EFTERTIDENS BRUG AF ROMERRIGET  (EKSAMEN)


Vigtigt! Når du skal læse op til eksamen, så læs denne undervisningsbeskrivelse af forløbet samt læs meget grundigt forløbsplanen til dette forløb. Forløbsplanen kan tilgås via linket her og ligger også i vores '3.g - fælles eksamensmappe": https://docs.google.com/document/d/1aFxaquStlKBsSXV8T2HHbvczJ1-uGa8H/edit


FORLØBETS FOKUS:

Introduktion til forløbet:

Forløbet har fokus på Romerriget som verdensrige: en forklaring på Romerrigets vej til verdensrige og herefter med særligt fokus på Augustus/Octavians magtiscenesættelse. Forløbet havde derudover udblik til fascismens fascination af Romerriget og magtiscenesættelse.

Forløbet tog sit udgangspunkt i en undersøgelse af myterne om Roms grundlæggelse samt disse myters forklaring af, hvorfor de romerske borgere foragtede kongemagten under perioden, vi kalder “Republikken” (ca. 500 f.v.t-31 e.v.t)

Herefter havde forløbet fokus på den romerske republik som system med udgangspunkt i en diskussion om periodisering ift. placeringen af hhv. kongedømme, republik og kejserrige. Republikken som styreform blev diskuteret ud fra en overvejelse om, hvorvidt republikken var en demokratisk styreform eller ej. I forbindelse med undersøgelsen af republikken som styreform, fandt vi også frem til, hvorfor den lærde mand Polyb var meget begejstret for denne styreform. Herefter fulgte et overblik over Roms ekspansion og en diskussion af årsagerne til borgerkrigene (ca. 107-31 f.v.t) samt til republikkens sammenbrud.

Forløbets fokus var herefter på overgangen til kejserdømme med udgangpunkt i Augustus og Augustus principat. Vi undersøgte Augustus' særlige iscenesættelse af sig selv som leder via kildelæsning af "Res Gestae Divi Augusti, herunder Augustus' særlige “dobbeltsystem”, magtiscenesættelse mm. Vi har også lavet en skulpturanalyse af Primaporta-statuen for bl.a. at undersøge Augustus iscenesættelse af sig selv som leder. Vi undersøgte også, om Augustus lod republikken fortsætte i år 31 f.Kr, da borgerkrigene sluttede?

Efterfølgende fik klassen viden om Romerrigets overgang til kristendommen som statsreligion og om årsager til Det Vestromerske riges sammenbrud i 476 e.Kr.

I sidste del af forløbet satte vi Romerriget i relation til det italienske fascisme i mellemkrigstiden og fascismens magtiscenesættelse. Fokus var på den fascistiske bevægelses fascination af romerrigets kejsertid og Mussolinis brug af kejsertiden i Romerriget. Fokus var på magtlegitimering, historiebrug og fascismens ideologi. Vi undersøgte her forskellige eksempler på fascistisk arkitektur og historiebrug i Rom, fx EUR, Via Dei Imperiali etc.



KERNESTOF I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie̶
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶- historiebrug og -formidling
̶- historiefaglige teorier og metoder.



FAGLIGE MÅL I HENHOLD TIL LÆREPLANEN FOR HISTORIE A:
̶- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbet har hovedvægt på tiden før ca. 500.



MATERIALER:

Fremstillinger:

BBC-dokumentar: Den romerske hær (kan ses via MitCFU: https://mitcfu.dk/)

Borring Olesens: ”Verdenshistorie 1”, s. 66-67. Gjellerup og Gad .

Bryld, Carl Johan: "Verden før 1914- i et dansk perspektiv" s. 37-54, Systime,

Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie, s. 52-53, 57, 60, 62, s. 65. Columbus 2019

Figur over det politiske system i den romerske republik (ca. 509-44 f.v.t) + figur over 'clientela-systemet (se bl.a lectio d. 27.8.24)

Historienet.dk: Hvad er den italienske fascisme og hvem var Mussolini? (artikel)

Kildeintroduktion til Augustus ’Res Gestae Divi Augusti’

Polybs syn på styreformer (fra Smitt ”Verdenshistorie 1, s. 31-32, 34)

Scharling, Suno: ”Augustus – den første europæer”, Gyldendal uddannelse, s. 31-34

Steg: På sporet af Romerriget, s. 71-74. Lindhardt og Ringhof. 2015.

Steen Bo Frandsens ”Det tredje Rom”, s. 47-50.

Tidslinje over Romerriget

Videoforedrag om den italienske fascisme:
https://classroom.ricksteves.com/videos/mussolini-and-fascism-in-italy

Videooplæg om Primaporta-statuen: https://www.youtube.com/watch?v=3i8iou6tXqY

Wikipedia om Augustus Res Gestae: https://da.wikipedia.org/wiki/Res_Gestae_Divi_Augusti



Kilder

Augustus: “ Res Gestae divi Augusti” (Monumentum Ancyranum)

Prima Porta-statuen (find billeder af statuen i dokumentet ’Primaporta-statuen, paropgave + i videoen her: https://www.youtube.com/watch?time_continue=108&v=zzeJ3woacUM)

Kilde: Via dell’Impero



METODER OG HISTORIEFAGLIGE TEORIBEGREBER:

Det funktionelle kildebegreb + træne at formulere problemstillinger

Kildeanalyse/kildekritik

Analysemodel: Skulpturanalyse

Teoriark: Historiebrug og Mussolinis historiebrug.

Aktualisering



SUPPLERENDE MATERIALER:

Filmklip fra episode 1 i serien ”Rome” (15 min.- visning 1: 01:35-11:54 & visning 2: 14:22 -17:48)

Filmklip fra episode 10 i serien ”Rome” (32 min visning, tidsintervallet 31:54min-1:03min)

Kort over Roms ekspansion: Roms ekspansion
https://www.the-map-as-history.com/Rome-Roman-empire/from-the-founding-to-the-downfall (00:00-3:37min)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 TEMA 4: HVORFOR VÆLTER DER STATUER.....(EKSAMEN)

TEMA 4: HVORFOR VÆLTER DER STATUER I DEN VESTLIGE VERDEN? DANMARKS KOLONIFORTID I VESTINDIEN OG DEBATTEN OM KOLONIFORTIDEN (=OPGIVES TIL EKSAMEN)

Vigtigt! Når du skal læse op til eksamen, så læs denne undervisningsbeskrivelse af forløbet samt læs meget grundigt forløbsplanen til dette forløb. Forløbsplanen kan tilgås via linket her og ligger også i vores '3.g - fælles eksamensmappe": https://docs.google.com/document/d/1DO1BvpcZd2pF-Q-5gv0sokMvaiog7aDU/edit

INTRODUKTION TIL FORLØBET:

Forløbets fase 1:
Dette forløb har taget afsæt i aktuelle begivenhederne i foråret og sommeren 2020, hvor statuer, prægtige monumenter og vejnavne er kommet under anklage verden over. Disse fortidslevn, der ofte står centralt placeret i byrummet, hylder nemlig tidligere tiders store hvide mænd, der har slavehandel og undertrykkelse på samvittigheden. I Danmark har debatten bl.a. ramt en mondæn vej i Holte - De Conincks Vej - fordi den er opkaldt efter en stor handelsmand, der investerede sin formue i slaveskibe. Frederik V’s buste, der i efteråret 2020 endte sine dage på bunden af Københavns Havn er et andet eksempel, der viser en ophidset debat om statuer i en dansk kontekst.
For at blive klogere på ”statuefejden” har vi undersøgt årsager til, hvorfor statuer mm bliver væltet eller udsat for hærværk. Vi har i den forbindelse undersøgt følgende bevægelser og begreber: Black Lives Matter, Wokebevægelsen og Cancel-culture. Vi har også undersøgt forskellige synspunkter/argumenter i debatten om, hvordan vi bør forholde os til kontroversielle statuer, bygninger og vejnavne med tilknytning til Danmarks slavefortid.


Forløbets fase 2:
I denne del af forløbet gik vi tilbage i historien og arbejdede med forskellige aspekter af Dansk Vestindiens historie og Danmarks rolle som kolonimagt. Vi fik et overblik over hovedfaserne i Dansk Vestindiens historie fra ca. 1672 til salget af øerne i 1917. Vi undersøgte bl.a.:
1. årsager til Danmarks kolonisering af De Vestindiske Øer
2. de slavegjortes forhold på slaveskibene over Atlanten (=trekantshandelen) og deres forhold på De Vestindiske Øer
3. Raceteorier og menneskesyn på afrikanere/slavegjorte i 1600-1800-tallet - både det racistiske europæiske menneskesyn, men også tanker i oplysningstiden, der medførte en begyndende nyt syn på slaver og slaveri.


Forløbets 3 fase:
I denne del af forløbet arbejdede vi med erindringshistorie, grundfortællinger om Danmarks kolonifortid samt fortidsbearbejdning af Danmarks kolonifortid. Vi var først interesseret i at få indkredset, hvad der kendetegner den danske erindring om Danmarks kolonifortid. Her lavede I et miniprojektet ”Grundfortællinger om Danmarks kolonifortid”, hvor I gruppevis arbejdede med og lavede problemstillinger til kilder for bl.a. at undersøge:
1. Hvad er en grundfortælling?
2. Forklaring af grundfortællingen ’den uskyldige kolonialisme’
3. Diskussion af årsager til, at Christian 7 afskaffer slavehandel i 1792 – var det forårsaget af moralske og oplyste idealer om humanisme eller af noget helt andet?

Til slut satte vi fokus på debatten om fortidsbearbejdning og om hvordan efterkommerne af de slavegjorte og efterkommerne af koloniherrerne kommer videre efter traumatiske begivenheder som undertrykkelse og slaveri? Vi undersøgte begreber som angerpolitik, den angrende stat, overgangsretfærdighed og reparerende ret. Vi læste forskellige debattørers syn på, om Danmark burde give en officiel undskyldning for kolonifortiden til de slavegjortes efterkommere i dag? Til slut skrev I parvis en tale til den danske statsminister, som hun skulle holde under et officielt besøg på Jomfruøerne i anledningen af Transfer Day. Her skulle I give jeres bud på, hvordan den danske statsminister ville forholde sig til følgende spørgsmål:
1. Hvem skal angre og for hvad?
2. Hvordan placeres ansvaret for fortiden?
3. Hvordan oprettes på ny en balance mellem ofre og gerningsmænd?
4. Hvad skal man gøre for at håndtere en problematisk fortid (overgangsretfærdighed)? Er svaret straf, forsoning, sandhed om fortiden, økonomisk kompensation, anerkendelse af ofrene eller en officiel undskyldning?
I læste også statsminister Lars Løkke Rasmussens tale på Jomfruøerne i anledning af 100-året for Transfer Day (2017) og undersøgte statsministerens fortidsbearbejdning. Til slut læste I essayet ”Mit stavnsbånd” af Kristian Ditlev Jensen, hvor i han giver sine argumenter for, hvorfor han ikke som hvid mand, vil sige undskyld for Danmarks kolonifortid.



FAGLIGE MÅL:

Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



KERNESTOF:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.



MATERIALE:


Fremstillinger:

DR artikel:  Kunstunderviser smed buste af konge i vandet: På tide at Danmark forholder sig kritisk til vores slavehandel

DR-udsendelse: Slavenationen Danmark (1. episode og 2. episode)
- Link til 1. episode: https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_196964
- Link til 2. episode: https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_198469  

Gøttsche, Nikola: ”Hvorfor vælter der statuer over den vestlige verden” (uddrag af artikel fra Zetland, 12. juni 2020)

Halberg & Rex Coley: Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikans territorium”, s. 39-43. Frydenlund 2017

Infotekst ’begrebsforklaring af racisme’

Infotekst ’begrebsforklaring af eurocentrisme’

Infotekst: Darwin og den socialdarwinistiske teori (se dokumentet ’gruppeopgave: Kildeanalyse af Leksikonopslaget Afrika, lectio 4.12.24)

Iversen & Pedersen: Danmarkshistorien – mellem erindring og glemsel’, s. 63-91 Columbus, 2. udgave 2020

Jensen, Kristian Ditlev: ”Essay – Mit stavnsbånd” (Weekendavisen, d. 12. marts 2021)

Pilgaard Johnsen, Poul:  ”Hovedløs” (uddrag af Weekendavisens artikel d. 6.11.2020)

The Guardian: Who was Edward Colston and why was his Bristol statue toppled?
https://www.theguardian.com/uk-news/2020/jun/08/who-was-edward-colston-and-why-was-his-bristol-statue-toppled-slave-trader-black-lives-matter-protests  

Video: Det Kgl. Danske Kunstakademis grundlægger smidt i havnen
https://www.idoart.dk/blog/det-kgl-danske-kunstakademis-grundlaegger-smidt-i-havnen?fbclid=IwAR0mZiRwkKINpI8qYTZz-OZh7V6Ovxuwa2A9x_A1RjwWIRKfxewpPGs5Pxk
Bemærk! Teksten til denne video ligger i timeplanen d. 7.11.24.

Video: Edward Colston statuen (British protesters topple Edward Colston statue): https://www.youtube.com/watch?v=04NXGb1pA6g
  
Video: Miniforedrag ’kolonihistorie’: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-kolonihistorie/


Kilder:

Christian 7.’s Forordning om Neger-Handelen (1792): https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forordning-om-negerhandelen-1792/

The five races of Mankind according to a German poster (1911): https://rarehistoricalphotos.com/five-races-of-mankind-1911/

’Opslag om Afrika’ i Salmonsens leksikon 1893

Petersen, Sophie: ”Danmarks gamle tropekolonier” (uddrag) 1946:. https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/vestindienkildebank-2/7-mod-friheden/6605-2/?kilde=

Slaveskibet Christiansborgs skibsprotekol, 1. juni-18. juni 1775

Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsminister-lars-loekke-rasmussens-tale-ved-transfer-day-paa-st-croix-31-marts-2017

Tabel: Samlet opgørelse over antallet af slavegjorte på St. Criox, 1792-1840 (Halberg & Rex Coley: Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikans territorium”, s. 82 Frydenlund 2017



METODE OG HISTORIEFAGLIGE TEORIBEGREBER:

Den funktionelle kildeanalyse og det funktionelle kildebegreb

Hvad er en god problemstilling (Krauffeldt: Den lille hjælper til historie, s. 12-15.)

Brug af fremstillingsmaterialer som kilder (synspunktsmateriale):
https://docs.google.com/document/d/1Vlv0bpk5bOkcVo3SmnRYn2EWKGn71-Z0/edit

Erindringshistorie og fortidsbearbejdning.

Grundfortællingen ’Den uskyldige kolonialisme’

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 TEMA 5: ÅNDELIG OPRUSTNING OG KLASSEL... (EKSAMEN)

TEMA 5: ÅNDELIG OPRUSTNING OG KLASSELOKALER I STATSMANGTENS TJENESTE (EKSAMEN)

Vigtigt! Når du skal læse op til eksamen, så læs denne undervisningsbeskrivelse af forløbet samt læs meget grundigt forløbsplanen til dette forløb. Forløbsplanen kan tilgås via linket her og ligger også i vores '3.g - fælles eksamensmappe": https://docs.google.com/document/d/1n75m0BdXZfUSAntYD9i-kcRIv3ifHEkw/edit


FORLØBETS FOKUS:

Introduktion til forløbet:

Hej 3.x
Hvis I skal til studentereksamen i historie skriver jeg teksten "introduktion til forløbet" til jer.


FAGLIGE BEGREBER I DETTE FORLØB:

Åndelig oprustning i DK i dag

Den nazistiske stat og ungdomsopdragelse:
- den totalitære stat
- førerprincip
- folkefællesskab
- åndelig mobilisering
- Hitlerjugend

Putin og de russiske skoler:
- åndelig oprustning
- militarisering
- indoktrinering af unddommen
- propaganda og patriotisme
- det nyt russisk fag i skolen: Samtaler om vigtige emner

2. Verdenskrig:
Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebs-pagt
Den Store Fædrelandskrig

Putins narrativer om:
- 1990'erne
- Vesten
- den russiske stat og russiske værdier
- Den Store Fædrelandskrig

Militærparaden på den Røde Plads i Moskva d. 9. maj:
- Generationskontrakten
- Ungdomseden
- Det udødelige regimente
- ’Russisk exceptionalisme’



MATERIALER:

Fremstillinger/fremstillingsmateriale:

Frederiksen, Peter: Det Tredje Rige, s. 56-63. Systime 1998

Den Store Fædrelandskrig og Stalins død 1941-1953 (fremstillingsmaterialer fra Folkedrab.dk)

DR-artikel: Skolelærer sendte i smug hemmelige optagelser ud af Rusland (Nielsen, d. 25.1.2025)

DR: ’Kampen om historien – Putins historiesyn’ (tidsinterval 00:00-03:22 & tidsinterval 38:40-46:35)
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/vlad-og-vlod-putins-historiesyn-1-2-11032315522

Hitlers børn - Forførelse (dokumentar; kan ses via MitCFU)

Infoboks: Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt (se lectro d. 23.4.25)

Kort over Den Kolde Krig 1945-1991 (se lectio d. 25.3.25)

Lassen; 'Historien som våben - Ruslands march mod fortiden - og ind i krigen' s. 181-183, 189-190, s. 281-285. Gads forlag, 2024.

Militærhistoriker: Putin bruger historien som en kampplads til at legitimere sit styre (Kristligt Dagblad d. 18.3.22): https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/militaerhistoriker-putin-bruger-historien-som-en-kampplads-til-legitimere-sit-styre

Putin tells WW2 Victory Day ceremony “the whole of Russia” supports Ukraine invasion | BBC News: https://www.youtube.com/watch?v=B65OoKBbnRQ

P3 Essensen: Hvorfor er Ukraine så vigtig for Rusland?
https://www.youtube.com/watch?v=j5O0tNeqdUM&list=PLJwBjtSyXsYXQtk1XZljTDcIkOQVLw8DZ&index=5

P3 Essensen: Sådan blev Putin en af verdens mest magtfulde mænd: https://www.youtube.com/watch?v=946ZAggOmds

P3 Essensen: Derfor kan ingen udfordrer Putin: https://www.youtube.com/watch?v=alemWhL2gH4

Rusland – nye og gamle fortællinger (uddrag fra Systimes I-bog), s. 1-5
Afsnittet ’Putin og vejen til magten
Afsnittet ’Putins første fortælling
Afsnittet Putin bytter plads med Medvedev
Afsnittet Putins 2. fortælling
Afsnittet ’Den russiske verden – Russkij Mir

Ruslands krig i to hastigheder (Weekendavisen d. 28.marts 2025)

Russia Victory Day 2025 LIVE: Putin Leads Russia’s Largest Military Parade in Moscow | World News: https://www.youtube.com/watch?v=QPL733guUvw

Tidslinje over Ruslands/USSR's historie 1945-1922 (lectio d. 25.3.25)

The Cold War – Summary on Map: https://www.youtube.com/watch?v=dsDrYh2Af5Y&t=2s

Undervisningsminister M. Tesfaye: Åndelig oprustning (Weekendavisen d. 31.1.25)

Video: ’Militærparaden på den Røde Plads i Moskva d. 9. maj 2022’ (nyhedsindslag fra det australske medie ’Sky News Australia’): https://www.youtube.com/watch?v=1wzqFiX-G-o

Video: Myth about "Great Patriotic War"
https://www.youtube.com/watch?v=NDT8aqrn_9A

Video: Russia Victory Day (9. maj 2021)
https://www.youtube.com/watch?v=Kd-sHp8oN8M


Kilder:

Den danske regerings pressemøde d. 19.2.25 (tidsinterval 0:00-1:41/6:09): https://www.youtube.com/watch?v=WfeNN6J9c_U

Mr. Nobody against Putin (dokumentar 2025, kan streames via DR)

Putins programerklæring (manifest), 1999

Putins tale på Sejrsdagen den 9. maj 2015

Brug af Sejrsdagen og sejrsparaden i Moskva den 9. maj som kilde (undersøgelse af Putins iscenesættelse og historiebrug af mindehøjtideligheden 'militærparaden på den Røde Plads i Moskva d. 9. maj.

Uddrag fra en tysk biologibog til 5. klasse (1942)
Reference: Marie Harm og Hermann Wiehle, Lebenskunde für Mittelschulen. Fünfter Teil. Klasse 5 für Mädchen (Halle: Hermann Schroedel Verlag, 1942), s. 168.
https://research.calvin.edu/german-propaganda-archive/textbk01.htm



METODE OG HISTORIEFAGLIGE TEORIBEGREBER:

Brud & Kontinuitet

Erindringsfællesskaber: Hvornår og hvorfor opstår nationale erindringsfællesskaber (fra Iversen og Pedersen: ’Danmarks historie mellem erindring og glemsel’, s. 14-15. Columbus, 2. udgave 2020):
- Eric Hobsbawns begreb ’invented traditions’
- Benedict Andersons begreb ’et forestillet fællesskab’

Teoriark: Erindringspolitik (fra Hassing & Vollmond: ”Fra fortid til historie”, s. 20-21”, Columbus)

Teoriark: Historiebrug



SUPPLERENDE MATERIALER:

Dokumentar: Navalny (2022)

DR-artikel: 23-årige Filippa er på skydebanen med hjemmeværnet: ’Det er rart at have kompetencer, hvis det bliver nødvendigt’ (d. 7.3.25).

Suzannes supernoter: Putins narrativer om 1990’erne og Vesten (se lectio d. 8.4.25)

Suzannes supernoter: Hvad kan Putin bruge Den Store Fædrelandskrig til? (se lectio d. 9.5.25)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 TEMA 6A: DK UNDER DEN KOLDE KRIG (EKSAMEN)

Tema 6A: Danmark under den kolde krig - russerne kommer? (EKSAMEN)
Tema 6B: Danmark og nye verdensordener efter 1989 - russerne kommer? (EKSAMEN)

Tema 6A og 6B er tænkt som to forløb, der hænger tæt sammen. Tema 6A giver bl.a. indblik i Danmarks sikkerhedspolitiske situation i starten af den kolde krig, mens tema 6B bl.a. giver indblik i Danmarks sikkerhedspolitiske situation efter 1989 og efter 2014/2022.

Vigtigt! Når du skal læse op til eksamen, så læs denne undervisningsbeskrivelse af forløbene samt læs meget grundigt forløbsplanerne til forløb 6A og 6B. Forløbsplanerne kan tilgås via linket her og ligger også i vores '3.g - fælles eksamensmappe": https://docs.google.com/document/d/1IwWldYtjVjDyKTnpGIOGaJV3WL-9rpclz3W2OU32QKM/edit?tab=t.0



FORLØBENES FOKUS:

Introduktion til forløbene:

FORLØB 6A fokuserer på den kolde krigs opstart i perioden ca. 1945-1955.
Eleverne har i grupper udarbejdet oplæg om "Den kolde krigs ABC" med historiske fokuspunkter i den kolde krigs opstart 1945-1955, herunder med fokus på blokdannelse, bipolaritet, supermagter, liberalisme/kommunisme, aftalerne efter WWII, Tysklands opdeling, Tjekkoslovakiet 1948, Trumandoktrinen og den aktivistiske udenrigspolitik, Marshallplanen og NATO/Warszawapagten. Herudover har klassen udarbejdet tidslinjer for perioden.

Dernæst var fokus på DKs internationale placering efter Anden Verdenskrig, herunder bruddet i den danske udenrigspolitik og sikkerhedspolitik i perioden 1945-1949, særligt med fokus på Påskekrisen, kuppet i Tjekkoslovakiet og Danmarks underskrivelse af Atlantpagten 1949. Fokus var her på brug af begreberne "brud" og "kontinuitet" og kildelæsning. Derudover har eleverne arbejdet med dilemmaøvelser om Påskekrisen 1948 med fokus på DKs udsatte sikkerhedspolitiske situation. Eleverne arbejdede i forlængelse heraf også med diskursen om og synet på danske kommunister, særligt med fokus på socialdemokratiets anti-kommunistiske arbejde. Her har arbejdet også fokuseret på træning af opstilling af problemstillinger på tværs af kilder.

Efterfølgende hoppede vi til den kolde krigs afslutning (ca. 1985-1991) og har i overbliksform undersøgt forløbet af samt årsager (=flerfaktorforklaringer) til USSR’s og Østblokkens sammenbrud.


FORLØB 6B fokuserede på 'nye verdensordener' efter 1989.
Vi  undersøgte bl.a.  Fukuyamas teori om ’Historiens afslutning’ (fra 1992) og satte denne teori i relation til et markant skifte (=brud) i Europas/Danmarks sikkerhedspolitiske efter Ruslands annektering af Krim i 2014 og invasion af Ukraine i februar 2022 samt Trumps tiltrædelse som præsident i januar 2025. Vi har beskrevet, hvad der kendetegner den nye sikkerhedspolitiske orden i Europa efter 2014/2022 og vi har undersøgt statsminister Mette Frederiksens og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens italesættelse af den nye sikkerhedspolitiske situation for Danmark og Europa. Vi har også undersøgt statsminister Mette Frederiksens fremstilling af Putins Rusland (diskurser om Rusland). Afslutningsvis har vi sammenlignet Danmarks sikkerhedspolitiske situation i 2026 med Danmarks sikkerhedspolitiske situation i årene op til Danmarks indmeldelse i NATO i 1949. Er vi lige så udsatte i dag som vi var før 1949? Kommer russerne?


Faglige begreber i forløb 6A:

Den kolde krigs opstart 1946-1949:
- Supermagter
- Bipolaritet
- Interessesfære
- Parlamentarisk demokrati
- Kommunistisk regering
- Folkedemokratier i Øst- og Centraleuropa
- Jerntæppet
- Situationen i Grækenland 1947
- Monroedoktrinen fra 1823
- Isolationisme
- Inddæmningspolitik: Truman doktrinen og Marshallhjælp
- Østeuropas reaktion på Marshallplanen
- OEEC
- Atlantpagten (NATO)
- Forsvarsalliance
- Warszawapagten
- Blokdannelse

DK's udenrigspolitik og placering i verden før 1947:
- Småstat
- Neutralitet
- Neutralitetspolitik,
- Tilpasningspolitik
- DK = brobygger
- Fører neutral ikke-blokpolitik,  
- Ønsker alliance med de nordiske lande

DK's udenrigspolitik og placering i verden efter 1947:
- Kuppet i Prag (Tjekkoslovakiet) februar 1948
- Påskekrisen marts 1948
- Det skandinaviske forsvarsforbund
- Brud med neutralitetspolitikken og med ikke-blokpolitikken.
- Alliancepolitik => Indtrædelse i NATO
- Tegn på brud og kontinuitet i DK sikkerhedspolitik 1948-1949

Socialdemokratiet versus DKP:
- AIC
- Indre fjende
- 5. kolonne virksomhed


Faglige begreber i forløb 6B:

Den nye verdensorden efter 1989:
-  Fukuyamas teori 'The end of history' (historiens afslutning)

Den nye sikkerhedspolitiske orden i Europa og i DK efter 2014/2022:
- ”Not One Inch”
- Sikkerhedssfære og interessesfære
- NATO’s udvidelse i Central- og Østeuropa
- Hybridkrige
- DK's geostrategiske placering i Østersøen




MATERIALER TIL TEMA 6A:


Fremstillinger:

Britisk dokumentar: D-dag - De overlevendes fortælling (2023):
- episode 1: “Angrebet” (hele episoden)  
- episode 2: “Slaget om stranden” (tidsinterval  2:32-18:16)
https://www.dr.dk/drtv/saeson/d_dag-_-de-overlevendes-fortaelling_436047

DR-dokumentar: “Russerne kommer - Danmark under den kolde krig”, DR, 2014, kan ses via mitcfu.dk

Gads historieleksikon: Hvorfor bekæmpede socialdemokrater og kommunister hinanden, s. 559, 4. udg. 2009 (se timeplan, slide 5-6 i lectio d. 6.10.25)

LEX, Danmarks Nationalleksikon: Neutralitet:
https://denstoredanske.lex.dk/neutralitet

Lidegaard, Bo: “”I Henrik Kauffmanns fodspor: Danmarks udenrigspolitik 1864-1958”, Systime, 2021. Afsnit 3: Den kolde krig 1945-1958”
     
Kühle, Ebbe: Danmarks historie i et globalt perspektiv s. 235-242, 245-246,  248-251. Gyldendal 2009.

Nielsen, Bjarne: "Da kommunisterne var hovedfjenden”, Arbejderen, 2013 - redigeret version. Fra: https://arkiv.arbejderen.dk/anmeldelse/da-kommunisterne-var-hovedfjenden

Søndberg, Olaf: Grundbog til historie - fra kold krig  til globalisering” s. 15-28, 161-167. Systime. 2009

Wikipedia: Bresjnevdoktrinen:
https://da.wikipedia.org/wiki/Bresjnevdoktrinen

Wikipedia: Neutralitet
https://da.wikipedia.org/wiki/Neutralitet  


Kilder:

Churchill, Winston: “Jerntæppetalen”, 1946:
https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=u_Ov6rYiEl8&feature=emb_logo

Hedtoft, Hans: Statsminister Hans Hedtoft i radiointerview, 30.1.1948 fra: Jensen og Pedersen: ”Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik 1945-49”, Gyldendal, 1978 s. 91.

Hedtoft, Hans: “Hans Hedtofts 1. maj-tale 1948”, 1948, fra https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/09/hans_hedtoft_1948.pdf - beskåret version. (brug den beskårede version i lectio d. 20.10.25)

Rasmussen, Gustav: “Udenrigsminister Gustav Rasmussens tale til Folketinget om Atlantpagten, 22. marts 1949 fra Bertel Heurlin, Danmarks udenrigspolitik efter 1945, 1971, s. 62



METODER OG HISTORISFAGLIG TEORI:

Aktør- og strukturforklaringer (fra Lund: På sporet af historien, s. 5-6. Systime)

Den funktionelle kildeanalyse

Diskursanalyse





MATERIALER TIL TEMA 6B


Fremstillinger:

Andersen, Torben: Historiske hovedlinjer, s. 246. Columbus 2017.

DR’s program 21Søndag “Fogh: Jeg tog fejl” d. 27. april 2025 (visning af de første 10 minutter): https://www.dr.dk/drtv/episode/21-soendag_-fogh_-jeg-tog-fejl-et-laes-jord-for-meget-mysteriet-om-slaveskibene_519057

DR-Explainer: ”Derfor er Ukraine vigtig for Rusland https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209

DR P3-Essens: ”Hvorfor er Rusland så interesseret i Bornholm?” (længde ca. 7 min)

Fukuyamas teori om ’Historiens afslutning’ (i: H. Branner: Global politik, s. 183. Columbus 2019)

Horisont Live: Krig i Europa (tidsinterval 17:29-21:26). Visning via MitCFU.

”Russerne kommer – ramt af Putins vrede” (længde ca. 14 min) - visning via MitCFU

Putin, NATO and Europe (ARTE, 2024) (tidsinterval 39:52 - 48:42)     https://www.dailymotion.com/video/x9l83qi


Kilder:

Den danske regerings pressemøde d. 19.2.25 (transkription af pressemødet + visning af pressemødet = tidsinterval 0:00-6:12): https://www.youtube.com/watch?v=WfeNN6J9c_U

Kronik af Anders Fogh Rasmussen: Dybt rystet Anders Fogh taler ud om Trump og
forholdet til USA (Berlingske Tidende d. 8. februar 2025)

Statsministerens tale om hybride angreb d. 25. september 2025
https://stm.dk/statsministeren/taler/statsministerens-tale-om-hybride-angreb/



METODER OG HISTORISFAGLIG TEORI:

Den funktionelle kildeanalyse

Diskursanalyse

Teori: Historiesyn: Cyklisk historiesyn, optimistisk progressivt/liniært historiesyn, teleologisk historiesyn (i: Lund: På sporet af historien, s. 75-77)








Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 TEMA 7: KAMPEN OM INDIENS HISTORIE (EKSAMEN)

Tema 7: Kampen om Indiens historie (EKSAMEN)

Vigtigt! Når du skal læse op til eksamen, så læs denne undervisningsbeskrivelse af forløbet samt læs meget grundigt forløbsplanen til dette forløb. Forløbsplanen kan tilgås via linket her og ligger også i vores '3.g - fælles eksamensmappe": https://docs.google.com/document/d/1VxA8MdTII3u1WUJRXaxt8HbiDB3t8U8Y/edit


FORLØBETS FOKUS:

Introduktion til forløbet:

Kampen om Indiens historie anskuer Indiens historien set fra en indisk position. Samtidig blev det tydeliggjort, hvordan forskellige positioner (fx forskellige aktører eller historiske skoler) i nutiden har et forskelligt syn på Indiens fortid. Der er faktisk kamp om historien i verdens mest folkerige land.
Forløbet har givet jer et blik på verden, som ikke har et eurocentrisk udgangspunkt. I har også fået et indblik i historien bag en af Asiens stormagter, hvis globale betydning er stigende.

Forløbet har et gentagende blik på historiebrugsbegrebet og skal desuden tydeliggøre de forskellige fremgangsmåder vi benytter i historiefaget. Metodisk har vi arbejdet med ’den funktionelle kildeanalyse & det funktionelle kildebegreb’, historiebrug, ’erindringshistorie & erindringsstedsanalyse’ og synkrone og diakrone sammenligninger.

Forløbet begyndte med et indblik i det moderne Indien efter 2014. Fronterne i indisk politik blev tydelig gjort mellem kongrespartiets sekulære og mangfoldigheds position (”Unity in diversity”) og hindunationalisternes position (”Indien for hinduer”). Vi har også arbejdet med teori om nationalisme samt undersøgt og karakteriseret Modis og BJP’s nationale projekt. Vi har også undersøgt, hvordan Modi bruger historien (fx erindringssteder, historiske begivenheder og historiske personer) til at fremme sit nationale projekt.

Forløbet blev efterfølgende bygget kronologisk op.
Vi starter med at undersøge ’tiden med stormogulerne’ og havde her fokus på deres storhed og fald. I den forbindelse kom vi også ind på forskellige syn på og tolkninger af Akbar d. store og Aurangzeb.

Tiden som kronkoloni blev behandlet, og i forlængelse af dette kampen for selvstændighed. Selvstændighedskampen blev anskuet fra forskellige positioner. Bl.a. Gandhi, Nehru og Jinnah. Som det sidste beskæftigede vi os med forskellige narrativer om Gandhi.  

Forløbet bliver afsluttet med en historieopgave, hvor I på baggrund af et kildesæt om ‘Sadar Patel og Indiens historie’ skal opstille og besvare problemstillinger samt anvende relevante historiefaglige metoder.



FAGLIGE BEGREBER I DETTE FORLØB:

Indiens uafhængighedskamp (1880'erne-1947) og delingen i 1947:
- Kongrespartiet, Tilak, Gandhi
- Jallianwala-massakren 1919
- Saltmarchen 1930
- Quit India 1942
- forskellige modeller for Indiens uafhængighed (Nehru/Kongrespartiet, Jinnah/Muslinske Liga, lord Mountbatten/Storbritannien)

Teorier og begreber om nationer og nationalisme:
- nation
- nationalstat
- multinationalstat
- nationalisme (chauvinistisk nationalisme versus liberal nationalisme)

Stormogulerne:
- Akbar d. store
- Aurangzeb.

Hinduisme

Hindunationalisme:
- BJP
- RSS
- Hindutva
- Rama-templet i byen Ayodhya  (2024)
- Statue of Unity (2018)

Sekulær nationalisme (pluralister):
- Kongrespartiet
- mangfoldighed (Unity in diversity)

Tredelingen af Indiens historie

Eurocentrisme

De historiske skoler:
- Den kolonialistiske skole (= den britiske kolonialistiske fortolkning af fortiden)
- Den sekulært nationalistiske skole (= den sekulært nationalistiske fortolkning af fortiden)
- Den hindunationale skole (=hindunationalistisk fortolkning af fortiden)
- Den pakistansk skole (= den pakistansk nationalistiske fortolkning af fortiden)

Narrativer om indiske nationale ikoner:
- Mahatma Gandhi
- Sadar Patel



MATERIALER:

Fremstillinger/fremstillingsmateriale:

BBC/British Patheé: Gandhi in 5 minutes – 20th Century Hall of Fame
https://www.youtube.com/watch?v=codWemzsW40


Bloomberg Originals: The Inside Story of India’s Most Divisive Leader in Decades: https://www.youtube.com/watch?v=FLQoCNzoT2o

Deutsche Welle-dokumentaren ’India at a crossroads – 100 years of the Hindu nationalist RSS movement: https://www.youtube.com/watch?v=6Dz9X4rlT_c

DR-podcasten: Kampen om historien - Modi og hindunationalisternes omskrivning af historien (55 min.)
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/modi-og-hindunationalisternes-omskrivning-af-historien-11032315342

Indien indvier gigantstatue af folkehelt (…) (Karner, Information d. 3.11.2018)

Iversen’ Nationer og nationalisme. Columbus.
https://nationerognationalisme.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1&loopRedirect=1


Johansen; Peter: Kampen om Indiens historie, Systime 2025:
- Et nyt Indien, s. 9-11 (kopi s. 1-4)
- Kapitel 1”Indien i dag”, s. 13-22 (kopi s. 1-11)
- Kapitel 2 ”Historien om Indiens historie”, s. 25-31 (kopi s. 1-9)
- Kapitel 6 ”Indien i dag”, s. 89-102 (kopi s. 1-10, 14-17 )
- Kapitel 8 ”Historien om Indiens historie”, s. 135-147 (kopi s. 1-17)
- Kapitel 9 ”Historien om Indiens historie”, s. 157-169 (kopi s. 1-16)

- En kort indføring i hinduisme (fra Johansen; Peter: Kampen om Indiens historie, s. 215-217).

Modi og den moderne hindunationalisme (uddrag fra SRP, se lectio d. 28.1.26)


Kilder:

Erindringsstedet: Ramatemplet i byen Ayodhya (indviet d. 22.1.2024)

Kilde: Gandhis forsvarstale, 1922 (fra Johansen; Peter: Kampen om Indiens historie, kapitel 8 s. 154-155 (se også pdf i lectio d. 2.3.26).

Hinduer under belejring: Vejen ud (fra Johansen; Peter: Kampen om Indiens historie, s. 36-37 (se også pdf i lectio d. 15.12.25).

Kilde 6E og kilde 6F: historiebøger, der fremstiller Aurangzeb (fra Johansen; Peter: Kampen om Indiens historie, s. 109-110; se også pdf i lectio d. 5.1.26).

Modi on Mahatma Gandhi | Lex Fridman Podcast Clips:
https://www.youtube.com/watch?v=bg0XvZdLhUI

Modis tale ved indvielsen af Statue of Unity d. 31.10.2018

Erindringsstedet: Statue of Unity

'Statue Of Unity' Inaugurated | Tallest Statue In The World: https://www.youtube.com/watch?v=zuDAxbBUl9M

Uddrag fra historiebog om Sardar Patel og skabelsen af Indien i 1947 (2010)



METODER OG HISTORIEFAGLIGE TEORIBEGREBER:

Historiefagligt begrebspar: diakron og synkron

Erindringssteder og erindringsstedsanalyse

Teoriark: Historiebrug

De historiske skoler:
- Den kolonialistiske skole (= den britiske kolonialistiske fortolkning af fortiden)
- Den sekulært nationalistiske skole (= den sekulært nationalistiske fortolkning af fortiden)
- Den hindunationale skole (=hindunationalistisk fortolkning af fortiden)
- Den pakistansk skole (= den pakistansk nationalistiske fortolkning af fortiden)

Suzannes supernoter: Overblik over de fire vigtigste fortolkninger af indisk historie.



SUPPLERENDE MATERIALE:

Uddrag af dokumentaren ”At lægge verden for sine fødder”. DR2 2013 (tidsinterval 00:00-19:30) Se via MitCFU eller https://www.youtube.com/watch?v=Y3eM0vu0GFo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer