Holdet 3p HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Dorthe Rasmussen Kjær
Hold 2023 HI/p (1p HI, 2p HI, 3p HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Romerriget
Titel 2 Forløb#2 Vikingetiden som 1800tals opfindelse
Titel 3 Forløb#3 DHO forløb
Titel 4 Forløb#4 Globaliseringen
Titel 5 Forløb#5 Nazismen i Tyskland og 2. Verdenskrig
Titel 6 Forløb#6 Køn og seksualitet
Titel 7 Forløb#7 Den kolde krig i et dansk perspektiv
Titel 8 Forløb#11 TF8 Tværfagligt forløb
Titel 9 Forløb#8 Kina i et moderne perspektiv
Titel 10 Forløb#9 Revolutioner
Titel 11 Forløb#10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Romerriget

I dette forløb skal vi arbejde med Romerriget og dets betydning for vores moderne samfund. Vi skal arbejde med den romerske republik, magt og magtiscenesættelser, krigsførelse og Romerrigets fald. Vi skal deruden arbejde med hvad der skete efter Romerrigets fald - hvad opstod i tomrummet efter imperiets undergang?
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Vikingetiden som 1800tals opfindelse

I dette forløb skal vi arbejde med Vikingetiden som konstruktion. Hvorfor er vikingetiden fortsat er populær periode i Danmarkshistorien og hvem opfandt begrebet Viking?

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof:
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 DHO forløb


Hvad vil det sige at være fattig? Det er der forskellige opfattelser og definitioner af. Den måde, vi forstår fattigdom på i dag, afhænger af, hvor i historien og i verden, vi er. Begrebet er altså relativt, dvs. afhængigt af tid og sted. Selv i et rigt og relativt lige samfund som det danske diskuteres det stadig, om nogen kan defineres som fattige. Sammenlignet med andre steder i verden og med tidligere perioders mest udsatte grupper, kan de udsatte grupper i dagens Danmark synes at leve et helt tåleligt liv. Spørgsmålet er, om det giver mening at vurdere fattigdom i forskellige perioder og forskellige steder i verden på de samme præmisser.

Historisk blev der allerede med 1700-tallets oplysningstænkere lagt en kim til et mere retfærdigt og lige samfund med bedre vilkår for alle. Der skulle dog gå mere end 200 år inden det velfærdssamfund, som vi kender i dag, begyndte at blive opbygget. Især slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev en kampplads for forskellige gruppers kamp for bedre vilkår for især de fattige og mest udsatte grupper i samfundet. Det er derfor denne periode, mere præcist perioden 1850-1910, vi skal arbejde med i dette Dansk-Historie-projekt (DHO).

I forløbet vil vi zoome ind og ud på perioden og de forskellige grupper, som kæmpede og blev kæmpet for. Vi skal med de to fag, dansk og historie, både se på vilkårene i byerne og på landet. Som perspektivering vil vi sammenligne kampene i perioden med både perioden før (I dansk: romantikken) og i dag.

Helt centralt står spørgsmålene: Hvad vil det sige at være fattig? Hvordan var synet på fattige i 1800-tallet? Hvornår kom de fattiges vilkår på dagsordenen i Danmark? Og hvem kæmpede for bedre vilkår for de udsatte grupper i samfundet og hvordan?

Faglige mål:
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Globaliseringen

Dette forløb er et diakront forløb, der har nedslag i udvalgte perioder af kolonialiseringen fra de første opdagelsesrejser over imperialismen til afkoloniseringen og dens konsekvenser. Forløbet har et særligt fokus på Afrika og udvalgte afrikanske lande, herunder Uganda. Eleverne skal arbejde med følgende områder af kernestoffet:
- periodisering
- globalisering
- historiesyn
- kulturmøder
- menneskerettigheder
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Problemstillinger:
På hvilken måde har koloniseringen ført til ulighed mellem det globale nord og det globale syd nutiden?
På hvilken måde kan man tale om den uskyldige kolonialisme?

Materialer fra
Vores Verdenshistorie
Afrikas Historie
Fokus 2
Verden før 1914
Historieportalen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Nazismen i Tyskland og 2. Verdenskrig

I dette forløb zoomer vi ind på Tysklands kamp for demokratiet og nazisternes magtovertagelse 1933. Vi skal arbejde med årsagerne til nazismens udbredelse og med konsekvenserne for den tyske befolkning. Vi arbejder desuden med årsagerne til 2. verdenskrigs udbrud og arbejder desuden med jødeforfølgelsen.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 36,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Køn og seksualitet

I dette forløb skal vi arbejde med synet på køn gennem tiden. Vi skal arbejde med forskelligartet materiale og arbejdsformer. Vi skal arbejde med menneskerettigheder og synet på "de farlige kvinder". Det usynlige arbejde og kønsroller gennemtiden. Vi laver desuden et udblik til Kampala, som skal på studietur til i uge 12.
Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Historiefaglige teorier og metoder:
Faglige mål:
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Materialer:
Historielab
De danske kvinders historie, Systime
Flere sider af køn, Frydenlund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 36,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Den kolde krig i et dansk perspektiv

Danmark skulle efter besættelsen finde et ståsted i den spirende konflikt mellem USA og Sovjet. Tyskland blå i ruiner og hvordan skulle Europa genrejses og hvilke alliancer kunne landene stole på? I dette forløb arbejder vi med den kolde krig, der både arbejder med amerikansk udenrigspolitik, såvel som Danmarks rolle i konflikten. Hvordan lever man med angsten for en altødelæggende/ atomkrig? Vi skal arbejde med ligheder og forskelle på de beslutninger, som Danmark traf under den kolde krig og i nutidens konflikt mellem Rusland og Ukraine.
Hvordan forbereder man et land til katastrofe og hvilke muligheder har man som nation fo at beskytte og forberede befolkningen uden at den går i panik?
I forløbet indgår også Historiedagen, der har oveskriften "Russerne kommer!".

Styrende problemstillinger:
- Hvordan påvirkede Danmarks NATO-medlemskab i 1949 landets udenrigs- og sikkerhedspolitik under den Kolde Krig, og hvilke konkrete konsekvenser havde det for Danmarks forhold til henholdsvis USA og Sovjetunionen?
- Hvordan manifesterede frygten for atomkrig sig i Danmark under den Kolde Krig, og hvilke civile og militære forberedelser blev truffet for at håndtere en eventuel atomkatastrofe?

Vigtige begreber:
Inddæmningspolitik, Trumandoktrin, Jerntæppe, Marshall-hjælp, Rum/ våbenkapløb,  bipolær verdensorden, NATO, Warszawapagt, afspændingspolitik, MAD doktrin, ABM-traktat, supermagt, øst- og vestblok.

Stats- og nationsdannelse
Forskellige styreformer og samfundsorganisering
Historiesyn
Kulturmøder
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
Politiske ideologier
Politiske og sociale revolutioner

Materialer fra:
Vores Verdenshistorie 3
Danmarkshistorien.dk (Lex)
Fokus 3
Verden efter 1914 i dansk perspektiv
Arbejdermuseet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#11 TF8 Tværfagligt forløb

Et kort, lille forløb, der er knyttet til TF8 - og International Dag.
Det overordnede emne er "Norden"
Vores emne kredser om Grønland og Danmarks geopolitik vedrørende Arktis. Vi tager et historisk tilbageblik på aftalerne med USA under Anden Verdenskrig og bevæger os op til nutiden. Vi arbejder med Grønlandsoverenskomsten fra 1941 og den rattificerede aftale. Derudover arbejder vi med etableringen af Thulebasen og forholdet mellem Grønland og USA i 1950erne, USAs fornyede interesse for Grønland under Trump og Putin og Rusland som fjendebillede.
Forløbet afsluttes med at eleverne udarbejder problemstillinger til forløbet, som de besvarer. De skal udarbejde et manuskript og give hinanden forskellige roller, som eksperter på hvert dit område og føre en dialog, der bliver optaget af AI programmet Notebook ML , som ud fra elevernes diskussion sammenfatter en podcast, som eleverne kan afspille for hinanden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#8 Kina i et moderne perspektiv

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Forløb#10 Kronologiforløb

I dette sidste forløb, tager vi udgangspunkt i 'styreformer' og ser på det i et diakront perspektiv. Stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk
sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper med styreformer som ramme.
I arbejder i grupper og får hver tildelt et emne fra vores studieplan og skal sætte demokratibegrebet i sammenhæng med den tildelte periode.
I skal bygge jeres emne op omkring 'Styreform' og tage udgangspunkt i hvem, der bestemmer, hvor meget indflydelse har befolkningen - hvilke muligheder har befolkningen for at gøre deres stemme gældende, hvad er i fokus: det økonomiske, det politiske eller det sociale, hvilke aktører er i spil, hvilke strukturer og er der faglige begreber, som skal nævnes?

Grupper:
Barbara, Rebekka, Leah og Gabriela: køn og seksualitet
Frida, Fiona, Anne-Sofie og Victoria: nazismen
Alexander, Lucas, Conrad: globaliseringen
Aston, Sylvester og Morgan: den kolde krig
Carl, Cornelius og Daniel: 1800 tallet (DHO)
Frederik, Theodor og Jens: Vikingetiden
Kresten, Peter M, Theo og Peter H: Romerriget
Julian, William og Wilhelm: Kina
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer