Holdet 2023 ng/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Sofie Gjørling Dragsted
Hold 2023 ng/r (2r ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Jordens udvikling
Titel 2 Klimabevidsthed
Titel 3 Kaffeproduktion i Kenya
Titel 4 meget kort om Vejr i Danmark /lavtryk og højtryk
Titel 5 Det danske landskab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Jordens udvikling

Forløb: Jordens udvikling
Det er vigtigt, at have kendskab til jordens dannelse, opbygning og konstante udvikling, da det danner en grundlæggende viden for at forstå de overordnede vilkår og processer, vi lever under i dag. Denne grundlæggende viden danner mere specifikt baggrund for en øget forståelse og indsigt i nutidens ressourceudnyttelse, landskabets udseende og udvikling, udvalgte naturkatastrofer og menneskets liv på jorden.
Forløbet sætter derfor først fokus på jordens dannelsesproces og geologiske opbygning samt dannelse af atmosfæren og liv på jorden. Forløbet vil også indebære pladetektonik inkl. vulkanisme og jordskælv og den geologiske livscyklus. I forløbet indgår en større ekskursion til Stevns Klint og Stevns Klint Experience.

Forløbet dækker således kernestoffet:
Jordens og landskabernes processer
Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
Naturskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Når forløbet afsluttes skal eleverne kunne:
- Beskrive jordens dannelsesproces, opbygning og udviklingsforløb med brug af relevante fagbegreber og figurer
- Forklare teorier om hvor jordens vand og ilt kommer fra
- Anvende modellen for den geologiske livscyklus/det geologiske kredsløb til at forklare og lokalisere forskellige geologiske processer og bjergarter
- Analysere udvalgte bjergarter med henblik på at give et fagligt argumenteret bud på deres dannelsesproces
- Forklare teorien om pladetektonik, og hvorfor der opstår vulkaner og jordskælv samt forskellige typer af pladegrænser og lavastrømme
- Anvende målinger af bjergarters densitet til analyse af mødet mellem kontinentalplader og oceanbundsplader
- Anvende højdeprofiler i Google Earth til at analysere pladegrænser
- Anvende forsøg om viskositet til at forklare vulkaners opbygning og eksplosivitet
- Anvende feltarbejdet som videnskabelig metode og kunne rapportere feltobservationer fra Stevns klint
- Forklare dannelsesprocesser og nuværende udseende på elementerne ved Stevns Klint, samt hvad der gør klinten helt særlig
-  Aktivt anvende centrale fagbegreber fra forløbet

Ved forløbet afslutning bør eleverne bl.a. kunne anvende følgende faglige begreber:
- Big Bang, jordens opbygning: kerne, kappe, skorpe, magmatisk, metamorfe og sedimentære bjergarter samt undergrupper af disse, exogene og endogene processer, erosion, transport, aflejring, diagenese, opsmeltning, destruktive, konstruktive og transforme/bevarende pladerande, konvektionsceller, skrivekridt, bryozokalk, fiskeler, stromatolitter, viskositet, stratovulkaner, skjoldvulkaner

I forløbet er benyttet følgende materiale:
Naturgeografi C, 4. udgave   kap 3, side53-79 samt relevante artikler.
To afsnit af dokumentarserien “How the earth was made” hhv. “How the earth was made” og “Ring of fire” i alt ca. 1 time og 45 min.

I forløbet er udført følgende empiribaseret arbejde:
Felttur til Stevns klint og Stevns Klint Experience
Egen kortproduktion i Google Earth af højdeprofil ved pladegrænser (aflevering)
Densitetsundersøgelser af bjergarter af granit og basalt
Viskositet og lavastrømme med mel og vand, 1) luftbobler + 2) relativ forskel i strømningshastigheder
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Videoaflevering om Stevns 02-10-2024
Google Earth øvelse 09-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Klimabevidsthed

Vi hører mere og mere om klima og bæredygtighed. Bæredygtighed benyttes ofte som et positivt buzzword af diverse politikere, forskere, organisationer og debattører. Men hvad ligger der egentlig i begrebet? Hvornår kan man tale om, at noget er bæredygtigt? Og hvad er en bæredygtig udvikling? Debatten har brug for en kritisk stillingtagen til, hvad bæredygtighed dækker over, og hvordan det vurderes.
Bæredygtighed og klimaforandringer høres ofte brugt i sammenhæng, men ligesom med bæredygtighed benyttes klimaforandringer af mange forskellige aktører i den politiske debat ofte uden en bagvedliggende forståelse eller viden. Med forløbet klimabevidsthed er det tanken, at klæde eleverne på til den offentlige debat om klimaforandringer og konsekvenser. Hertil at skabe en egentlig bevidsthed om konsekvenserne af egne handlinger og valg samt tro på selv at kunne være med til at skabe forandringer og handling bag ordene.

Forløbet sætter derfor fokus på de to overordnet begreber: Bæredygtighed og klimaforandringer. Eleverne får en forståelse for de naturlige og menneskeskabte klimaforandringer og de nuværende udfordringer med klimaforandringer og bæredygtighed, vi som samlet verden står overfor.
Forløbet tager sit udspring i elevernes egne beregnede overshoot-day og formulering af egne mål for en klimahandling med en hverdagsforandring, der afprøves under forløbets gang. Herfra sætte fokus på klimaetik for at aktivere elevernes egne refleksioner over og syn på klimaetikken.  Fagligt dykker vi ned i begrebet bæredygtighed og den økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed. Hertil en skelnen mellem svag og stærk bæredygtighed. Herefter sættes fokus på de menneskeskabte klimaforandringer, hvor der særligt sættes fokus på energiforbrug, hvor olie- og gasdannelse og forbrug sættes centralt.
Forløbet indebærer også et tværsfagligt forløb mellem idræt og naturgeografi om vand med fokus på global vandmangel, vandets kredsløb, nedbørsdannelse, vandbalanceligningen og forureningskilder. I det tværfaglige forløb deltog eleverne i oplæg af Daniel Rye om klimaforandringer og klimaflygtninge, oplæg med Jens Ringgård om klimaforandringer og oversvømmelser i Danmarks samt oplæg med Pernille Nielsen (DTU) under titlen “fremtidens hav - dødt eller levende?”.

Forløbet dækker således kernestoffet:
Jordens og landskabernes processer
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling

Når forløbet afsluttes skal eleverne kunne:
- Benytte faget sprog til at forstå, videreformidle og diskutere relevante faglige problemstillinger indenfor klimaforandringer og bæredygtighed
- Forstå og diskutere forskellige syn på bæredygtighed og bæredygtig udvikling
- Anvende viden om forskellige energikilders klimabelastning til at forstå og indgå i debat om klimaforandringer og konsekvenser heraf
- Forstå og forklare dannelsen af olie og gas med anvendelse af relevante fagbegreber tilknyttet olie- og gasdannelse samt inddragelse af laboratorieforsøg med indvinding af olie fra kridt
- Give en beskrivelse af udviklingsforløbet bag klimaforandringerne og konsekvenserne af verdens øget befolkning og forbrug
- Forholde sig løsningsorienteret til FNs verdensmål om 7: bæredygtig energi, 12: ansvarligt forbrug og produktion og 13: klimaindsatsen.
- Behandle problemstillinger om bæredygtighed og klimaforandringer i samspil med andre fag.

Ved forløbet afslutning bør eleverne bl.a. kunne anvende følgende faglige begreber:
Økonomisk, økologisk og social bæredygtighed, global overshoot day, økologiske fodaftryk, drivhuseffekten, strålingsbalancen, kulstofkredsløbet, fornybarhed, knaphed, substituerbarhed, fossile brændsler, oliedannelse, kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart, fælder, porøsitet, permeabilitet, FNs verdensmål, tragedy of the commons (tragedien på fælleden), forsyningssikkerhed, vedvarende energikilder, vandets kredsløb, vandbalanceligningen, grundvandsdannelse, grundvandsspejlet, nedbørsdannelse (frontregn, konvergensregn, konvektionsregn, stigningsregn), forurening (linje, punkt og flade), fordampning, fortætning, kondensation, dugpunktskurven

I forløbet er benyttet følgende materiale:
Naturgeografi C samt en række artikler og videoer.

I forløbet er udført følgende empiribaseret arbejde:
Miniforsøg: Forsøg med porøsitet i sandprøver (grupper)
Miniforsøg: Olies migration i sand (fælles i klassen)
Olieforsøg: Laboratorieforsøg med indvinding af olie fra kridt med brug af vandinjektion (grupper og individuel videoaflevering)
Demonstrationsforsøg med vandets kredsløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kaffeproduktion i Kenya

Den globale opvarmning skaber forandringer i klimamønstre, som rammer skævt globalt set. Kenya er et af mange lande, der ikke har samme ressourcer eller udvikling til at klimatilpasse, som vi har i Danmark. Det skal klassen på studietur opleve med egne øje, og dette forløb sætter derfor fokus på Kenyas klima og den lokale kaffeproduktion i Meru, hvor klassen samarbejder med den danske kaffeproducent NGUVU, hvis formål er at empower women og FNs verdensmål.
I forløbet arbejder eleverne med Kenyas klima gennem praktiske øvelser og teori om de globale vindsystemer, ITK-zonen, topografiens betydning, nedbørsmønstre, indstrålingsvinklens betydning, kaffeplanters vækstbetingelser og klimaforandringernes indvirkning.

Forløbet dækker således kernestoffet:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling (i samarbejdet med NGUVU)

Ved forløbet afslutning bør eleverne bl.a. kunne anvende følgende faglige begreber:
Klimazonerne (tropisk, subtropisk, tempereret, polar), Vahls klimainddeling, strålingsintensitet, indstrålingsvinkel, årstider, lavlandsklima, højlandsklima, topografi, ITK-zonen, globale vindsystemer, konvektionsceller, termisk og dynamisk højtryk, termisk og dynamisk lavtryk, densitet, trykgradient, coriolis-effekten, konvergensregn, stigningsregn, konvektionsregn, frontregn, hydrotermfigur, land-grabbing

I forløbet er benyttet følgende materiale:
Naturgeografi C samt en række artikler og videoer.

I forløbet er udført følgende empiribaseret arbejde:
- Termisk lavtryk og højtryk i en flaske med ballon og koldt/varmt vand
- Konvektionscelle i et konvektionskammer
- Indstrålingsvinklens betydning på strålingsintensiteten med en lommelygte og pyranometer
- Demonstrationsmodel af vandets kredsløb
- Studietur til Kenya bl.a. med opsætning af vandtanke til regnvandsopsamling og plantning af skyggetræer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 meget kort om Vejr i Danmark /lavtryk og højtryk

Opfriskning af det globale vindsystem med fokus på hvordan vejret i Danmark er domineret af  vandrende lavtryk i forbindelse med polarfronten og højtryk - både kolde og varme afhængig af årstiden. Inddragelse af DMI vejrkort, Zoom.earth vejrdata og OGs vejrstation.
Måling af indstråling med pyranometer.
(Lidt om afgrøder i Kenya)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det danske landskab

Forløbet dækker den glaciale landskabsdannelse og udnyttelse af udvalgte landskabselementer.
du skal efter dette forløb kunne følgende:
forklare hvilke teorier og metoder man har brugt til at forklare landskabsdannelsen i Danmark og kunne forklare dannelsen at de glaciale landskabstyper, vi ser i Danmark
kunne kende de forskellige glaciale sedimenter og hvilken betydning de har for grundvand, landbrugsproduktion samt natur og bæredygtighed
kunne anvende forskellige korttyper over det danske landskab.

Kernestofområder:
Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold

Ekskursion til Dyrehaven, små undersøgelser.
Kortanalyse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dollerup kortanalyse 10-04-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer