Holdet 2023 ng/p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Rasmus Herløv Jørgensen
Hold 2023 ng/p (2p ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til naturgeografi
Titel 2 Planeten Jorden
Titel 3 Kriser og Katastrofer
Titel 4 Klima, jord og vand
Titel 5 Vindmøller i Danmark
Titel 6 Danske landskaber

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til naturgeografi

Introduktion til Naturgeografi

I dette forløb introduceres eleverne til naturgeografi og til de problemstillinger faget beskæftiger sig med.

Eleverne skal ved slutningen af forløbet kunne
- identificere og klassificere simple naturgeografiske processer i relation til deres rumlige og tidslige udstrækning.
- relatere viden fra andre naturvidenskabelige fag til naturgeografi, således at naturgeografi forstås som en integreret del af den naturvidenskabelige fagrække.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Planeten Jorden

Planeten Jorden – 4,8 milliarder år er da ingen alder!

I dette forløb arbejdes med jordens geologi, udviklingshistorie og storskala geomorfologi. Forløbets fokus er på at udvikle perspektiver om geologiske processer samt de rumlige og tidslige skalaer som disse udfolder sig på. Forløbet inkluderer en feltekskursion til Stevns Klint, hvorfor dele af forløbet fokuserer særligt på denne lokalitet og dens relevans i naturgeografisk sammenhæng. Særligt er masseuddøen på grænsen mellem Kridt og Palæogen behandlet i forløbet.

I dette forløb har Google Earth været anvendt til bearbejdning af geodata.

Eleverne skal ved slutningen af forløbet kunne:
- redegøre for jordens opbygning og processerne der førte til dennes dannelse.
- redegøre for den pladetektoniske model og angive argumenter der understøtter modellen
- redegøre for forekomsten af vulkanisme og forskellige vulkantyper under inddragelse af den pladetektoniske model
- skelne mellem de tre bjergartstyper (magmatisk, sedimentær, metamorf) og i grove træk redegøre for dannelsesprocesserne for disse.
- anvende den geologiske tidsskala og med udgangspunkt heri redegøre for overgangen mellem Kridt og Palæogen.
- beskrive lagserien ved Stevns Klint og anvende denne som udgangspunkt for diskussion om mulige årsager til overgangen mellem Kridt og Palæogen.
- vurdere hvilke rumlige og tidslige skalaer ovennævnte stofområder udfolder sig på.

Kernestofområder:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer.
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer.
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.

Forløbets kernebegreber:
Rumlig og tidslig skala, den beboelige zone, litho-, astheno- og mesosfære, ydre og indre kerne, kappe, skorpe, den pladetektoniske model, konstruktiv, destruktiv og bevarende pladegrænse, densitet, konvektion, kontinentalplade, oceanbundsplade, rhyolit, basalt, kegle-, spalte- og skjoldvulkan, epicenter, hypocenter, s-bølge, p-bølge, seismogram, magmatisk, sedimentær og metamorf bjergart, forvitring, moræneler, bryozokalk, fiskeler, skrivekridt, æon, æra, periode, epoke, Palæogen, Kridt, teoridannelse.

Materialer:
Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen: Naturgeografi C, 3. udg., s. 22-25, 27-28, 34-39.
Geologisk tidslinje, Mangelsen mfl., Naturgeografi – vores verden s. 30-31, 1. udgave
Nielsen, 2010, Et tyndt lag med en stor historie, Geoviden nr. 2, 2020, s. 28-31
Teorier i naturgeografi
Frykman, 2020, Kridt og Kalk ved Stevns Klint, s. 11-13
Figursamling – Planeten Jorden

Supplerende materiale:
Callegaro mfl., 2023, ”Recurring volcanic winters during the latest Cretaceous: Sulfur and fluorine budgets of Deccan Traps lavas”, Science Advances, s. 1-11.
Sprain mfl., 2019, ”The eruptive tempo of Deccan volcanism in relation to the Cretaceous-Paleogene boundary ”, Science, s. 1-5.


Empirisk arbejde knyttet til forløbet:
- Google Earth øvelser til den pladetektoniske model
- Forsøg med densitetsmålinger af rhyolit og basalt
- Forsøg med illustration af magmas viskositet
- Ekskursion til Charlottenlund Strand
- Ekskursion til Stevns Klint
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NG1 - Hvorfor døde dinosaurerne? 11-10-2024
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kriser og Katastrofer

Kriser og katastrofer – Når samfund styres gennem kaos.

Forløbet handler om, hvordan samfund påvirkes af og ruster sig mod katastrofer, herunder særligt dem forårsaget af naturfarer. Undervejs i forløbet er dannelsen af forskellige typer naturfarer, herunder jordskælv, orkaner, tornadoer og oversvømmelser gennemgået. Der tages udgangspunkt i katastrofecyklussen som model for, hvordan samfund ruster sig mod katastrofer. Alle fire faser i katastrofecyklussen er behandlet i forløbet under inddragelse af specifikke eksempler på katastrofer.

Forløbet afsluttes med et projektarbejde om en selvvalgt konkret katastrofe. Projektet tager sit udgangspunkt i katastrofecyklussen som analyseværktøj for en bred vifte af katastrofer.

I forløbet har DMI’s klimaatlas været benyttet til analyse af fremtidens nedbør.

Eleverne skal ved slutningen af forløbet kunne
- Identificere forekomster af jordskælv i relation til den pladetektoniske model.
- Diskutere, hvilke tiltag der hensigtsmæssigt kan anvendes til at jordskælvssikre udsatte samfund.
- Udfolde katastrofebegrebet, herunder hvornår naturfarer har potentiale til at udløse katastrofer.
- Beskrive dannelsen af udvalgte naturfarer, herunder orkaner og oversvømmelser.
- Diskutere, hvilke tiltag der hensigtsmæssigt kan anvendes til at skybrudssikre byer i Danmark.
- Gengive de fire faser i katastrofecyklussen.
- Anvende katastrofecyklussen til at analysere en konkret katastrofe.
- Skitsere overordnede principper i katastrofeberedskabet i Danmark, herunder sektoransvar, under inddragelse af katastrofecyklussen.

Kernestofområder:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold

Forløbets kernebegreber:
Naturfare, krise, katastrofe, forebyggelse, forberedelse, respons, genopbygning, jordskælvssikring, fordampning, nedbør, afstrømning, lavtryk, orkan, tornado, atmosfære, troposfære, konvektionsregn, stigningsregn, konvergensregn, skybrud, skybrudssikring, permeabel overflade, impermeabel overflade, sektoransvar.

Materialer
Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen: Naturgeografi C, 3. udg. s. 50-54, 81-82.
Livestock in Diasters, Unit 4, Emergency management in the US, s. 1-5.
Beredskabsstyrelsen, Krisestyring i Danmark.
DR, Sådan dannes tropiske orkaner.
DR, Sådan opstår USA's dødbringende tornadoer.
Figursamling – Kriser og katastrofer

Empirisk arbejde knyttet til forløbet:
- Udformning af katalog over tiltag til jordskælvssikring.
- Feltarbejde med identifikation af skybrudssikring i skolens lokalområde.
- Analyse af nedbørsstatistik samt nedbørsfremskrivninger ved DMI’s klimaatlas.
- Projekt om selvvalgt katastrofehændelse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NG2 - Når kriser bliver til katastrofer 12-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Klima, jord og vand

Klima, jord og vand – Hvad sker der lige for vores klode?

Forløbet handler om de klimaforandringer der kan observeres og dokumenteres på jorden samt de ændringer i vandets kredsløb som dette kombineret med menneskelig aktivitet fører til. Både fortidens, nutidens og fremtidens klimaændringer behandles i forløbet, blandt andet gennem analyse af historiske klimadata og arbejde med af IPCC’s fem SSP-scenarier. Herudover beskæftiger forløbet sig med regionale forskelle på grundvandsdannelse og -udnyttelse i Danmark. Bæredygtighedsbegrebet er særligt udfoldet i forløbet gennem arbejde med FN’s 6. og 13. verdensmål.

I forløbet er Google Earth anvendt til analyse af digitale geodata.

Eleverne skal ved slutningen af forløbet kunne:
- Identificere relevante drivhusgasser og redegøre for, hvordan menneskelig udledning af disse forårsager opvarmning af jordens atmosfære.
- Redegøre for processer i det globale kulstofkredsløb og med udgangspunkt heri diskutere kredsløbets relation til nutidens klimaændringer.
- Give eksempler på data, der indikerer nutidens klimaændringer på lokal og global skala.
- Anvende viden om dannelsen af urbane varmeøer til at analysere lokalt byklima.
- Redegøre for det globale vindsystem og de styrende mekanismer heri, herunder corioliseffekt.
- Anvende hydrotermfigurer til at klassificere klimazoner samt plantebælter.
- Diskutere klimaændringernes betydning for Danmark, samt diskutere mulige tiltag til klimaafbødning og -tilpasning under inddragelse af IPCC’s SSP-scenarier.
- Redegøre for simple grundvandsdannende processer.
- Analysere lokale og regionale jordbundsforhold ved eksperimentelt arbejde.
- Vurdere betydningen af jordbundsforhold for grundvandsdannelse og de heraf afledte regionale forskelle på grundvandskvalitet i Danmark.

Kernestofområder:
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Forløbets kernebegreber:
Drivhusgas, drivhuseffekt, kortbølget stråling, langbølget stråling, strålingsbalance, opvarmningspotentiale, albedo, urban varmeø, varmeøintensitet, klimascenarie, SSP-scenarie, kulstofkredsløb, ligevægt, fossile brændstoffer, fotosyntese, respiration, diffusion, klimazoner, plantebælter, tropisk, subtropisk, tempereret, polar, kystklima, kontinentalklima, hydrotermfigur, snetaksering, vandækvivalent, corioliseffekt, det globale vindsystem, zenith, FN’s 17 verdensmål, kornstørrelsesfordeling, sorteringsgrad, porøsitet, permeabilitet, grundvand, mættet zone, umættet zone, vandressource, vandindvinding, vandbalance.

Materialer
Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen, Naturgeografi C, 3. udg., s. 56-61, 66-74, 82-87.
Albedo, NaturgeografiGrundbogen C, Systime.
Bøgh u.å, Urbane varmeøer, Byplanlab, Den urbane varmeø, s. 1-2.
IPCC, Summary for policymakers, s. 12-14, 20., AR6.
Figursamling – Klima, jord og vand.

Empirisk arbejde knyttet til forløbet:
- Regressionsnalayse af Uppsala-temperaturserien.
- Regressionsanalyse af globale CO2-niveauer i atmosfæren.
- Analyse af hydrotermfigurer med henblik på at identificere klimazone.
- Beskrivelse af udvalgte specifikke naturgeografiske forhold på studieturslokalitet.
- Feltarbejde med snetaksering til bestemmelse af smeltevandsækvivalenter
- Forsøg med bestemmelse af kornstørrelsesfordeling ved sigteanalyse.
- Forsøg med bestemmelse af porøsitet ved mætningsmetode.
- Feltarbejde med beskrivelse af permeabilitet for jorde i skolens lokalområde.
- Forsøg med bestemmelse af permeabilitet ved nedsivningsforsøg.
- Øvelse med danske jordbundsforhold i Google Earth.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NG3 - Historiske klimadata 29-01-2025
NG4 - Journal over jordprøver 07-03-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Vindmøller i Danmark

Vindmøller i Danmark – Hvor skal de stå?

Forløbet omhandler Danmarks omstilling til bæredygtig energi i form af vindmøller ud fra et planlægningsmæssigt perspektiv. Der tages udgangspunkt i opsætningen af konkrete vindmølleparker, hvor planlægningsmæssige argumenter kan udfoldes. Fokus er derfor på muligheder og udfordringer ved opsætning af vindmøller i Danmark. Forløbet indeholder et mini-projekt om opsætning af en fiktiv vindmøllepark. Bæredygtighedsbegrebet er særligt udfoldet i forløbet gennem arbejde med FN’s 7. verdensmål.

Eleverne skal ved slutningen af forløbet kunne:
- Redegøre for behovet for at overgå til en bæredygtig energiforsyning.
- Relatere omstillingen af energisektoren til FN’s mål for bæredygtig udvikling.
- Redegøre for forhold der muliggør produktion af vindenergi i Danmark.
- Identificere behov og mulige områder for opsætning af vindmøller.
- Kritisk vurdere central planlægning af vindmøller.
- Præsentere og kritisk vurdere argumenter, der kan optræde i den offentlige debat om planlægning vindmøller.

Kernestofområder:
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Forløbets kernebegreber:
Bæredygtighed, miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, NIMBY-effekt, offshore, onshore, kystnære vindmøller, vindretning, vindhastighed, Beaufort-skala, cut-in vindhastighed, rated output hastighed, cut-out vindhastighed, naturværdier, beskyttede områder, Natura 2000.

Materialer:
Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen, Naturgeografi C, 3.udgave, s. 143-151.
COWI, Lillebælt Syd vindmøllepark, VVM-undersøgelse, Lillebælt Syd.
Figursamling – Vindmøller i Danmark

Empirisk arbejde knyttet til forløbet:
- Beskrivelse af danske vindforhold ved vindrose og frekvensdiagram fra Hvide Sande.
- Analyse af vindforhold i skolens lokalområde på månedlig og ugentlig tidslig skala.
- Paneldebat med udvalgte aktører i debatten om Lillebælt Syd vindmøllepark.
- Projektarbejde med selvvalgt foreslået vindmøllepark.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NG5 - Hvor skal vores vindmøller stå? 09-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Danske landskaber

Danske landskaber - Har istiden alene formet Danmark?

Forløbet omhandler dannelsen af de danske landskaber set gennem både natur- og kulturperspektiver. Udgangspunktet er landskabsdannelse i forbindelse med Weichel-istiden, hvorefter menneskelig påvirkning og udnyttelse af landskabet diskuteres. Forløbet indeholder en ekskursion til Jægersborg Dyrehave, hvorfor denne bruges som eksempel på danske istidslandskaber der senere er blevet formet af menneskelig aktivitet.

Eleverne skal ved slutningen af forløbet kunne:
- Redegøre for dannelsen af udvalgte elementer i den glaciale landskabsserie.
- Identificere glaciale landskabsformer baseret på observationer i felten.
- Identificere menneskelig påvirkning og udnyttelse af landskaber i felten.
- Anvende kortmateriale til analyse af danske landskabers dannelse.
- Diskutere hvorvidt danske landskaber er udtryk for natur- eller kulturlandskaber.
- Angive særlige karakteristika for bylandskaber herunder bynatur.

Kernestofområder:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer.
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre.

Forløbets kernebegreber:
Weichel-istid, isfremstød, massebalance, akkumulation, ablation, den glaciale landskabsserie, randmoræne, bundmoræne, tunneldal, dødishul, smeltevandsslette, lagdeling, hovedopholdslinjen, naturlandskaber, kulturlandskaber, parforcejagt, UNESCO verdensarv, bylandskab, rekreativt område, fritidsformål.

Materialer:
Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen, Naturgeografi C, 3. udg., s. 99-112
Ekskursionsguide til Dyrehaven. Med bidrag fra S.A. Schack.
Historie – Dyrehaven, Naturstyrelsen

Empirisk arbejde knyttet til forløbet:
- Ekskursion til Jægersborg Dyrehave.
- Feltarbejde med bynatur i Morescoparken.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NG6 - Feltjournal fra Dyrehaven 08-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer