Holdet 3e SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ordrup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Morten Hauge
Hold 2023 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Bandekriminalitet
Titel 2 Politik 1: Politik og demokrati i Danmark
Titel 3 Økonomi 1: Introduktion til dansk økonomi
Titel 4 Indvandring og integration
Titel 5 Økonomi 2: Fremtidens Folkepension
Titel 6 Ung i Danmark
Titel 7 Politik 2: Valg i USA 2024
Titel 8 TF4 - samfundsfag og kemi (international dag)
Titel 9 Statsministerens nytårstale - diskursanalyse
Titel 10 IP og dansk udenrigspolitik 1: Kampen om Grønland
Titel 11 EU - i en truende verden
Titel 12 Økonomi 3
Titel 13 IP og dansk udenrigspolitik 2
Titel 14 Politik 3: Kommunalvalg 2025
Titel 15 Økonomi 4: Klima og økonomi
Titel 16 Ulighed i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Bandekriminalitet

EKSAMENSFORLØB
Grundforløb: Bandekriminalitet (forløbet var en del af jeres grundforløb, men indgår som en del af pensum i samfundsfag i Studieretningsforløbet)

Problemstillinger/fokuspunkter
- Begrebsdefinition: Hvad er kriminalitet og bandekriminalitet?
- Empiri: Hvor stort er omfanget - og hvor meget fylder bandekriminalitet?
- Teorier og forklaringer: Hvorfor bliver man bandekriminel? (Bourdieu og Honneth, samt Csikszentmihalyi og Maffesoli
- Strafferationaler: Hvorfor (og hvordan) straffer samfundet de kriminelle? Hvordan straffes bandekriminelle?
- Politiske holdninger: Hvordan ser de forskellige partier på spørgsmålet om forebyggelse og straf?
- Velfærdsmodeller: Komparativt - er den universelle velfærdsmodel bedre til at begrænse/forebygge kriminalitet?
- Hvordan kan vi forstå virkningen af kriminalitetsforebyggende initiativer teoretisk? Casebaseret brug af teori.
- Introduktion til samfundsfagets hovedområder, empiriformer og metoder

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
- velfærdsmodeller
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
Bjørnstrup, Matthiesen, Skov: Fra drengestreger til bandekrig. Forlaget Columbus, 2017 side 12-13, 53-64
Luk Samfundet op (4. udgave – blå) side110-115, 197-204

Supplerende stof:
Diverse artikler, dokumentarfilm, oplæg og statistisk materiale
- Ekstra Bladet: ROCKERE OG BANDER I TÆT PARLØB
- DR1: Farvel til bandelivet (uddrag af dokumentar)
24. juli 2022
- Rockwool-fonden: Den usynlige tråd: https://www.youtube.com/watch?v=X6whem_l1eU&t=20s
- Politiken: Haidar Ansari: "Jeg er ikke et resultat af samfundets svigt, men af min egen uformåenhed". 30. august 2022.
- Dr.dk: Ekspert kritiserer regeringens udspil om højere straffe: Jeg forstår ikke formålet. 21. august 2022. https://www.dr.dk/nyheder/politik/ekspert-kritiserer-regeringens-udspil-om-hoejere-straffe-jeg-forstaar-ikke-formaalet

Det Kriminalpræventive Råd:
- Hvordan måles kriminalitet? https://dkr.dk/flere-/kriminalitet-og-forebyggelse/hvordan-maales-kriminalitet
- Bander og Rockere: https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander + https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander/bander-i-tal
- Faktorer, der påvirker kriminalitet: https://docs.google.com/document/d/1sW2FVinXBpybYIe1T8D60u-k03Nil3PVeX72IGISyQM/edit?tab=t.0
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik 1: Politik og demokrati i Danmark

EKSAMENSFORLØB: OBS: TIl EKSAMEN HÆNGER DETTE FORLØB SAMMEN MED POLITIK 2 (VALG I USA) OG POLITIK 3 (KOMMUNALVALGET) SOM ÈT SAMLET EMNE (POLITIK)


Forløbet havde fokus på at introducere til det danske demokrati og de politiske forskelle på Folketingets partier.

Hvad er demokrati? Og hvilke forskellige måder kan et demokrati være på? Hvordan træffes politiske beslutninger i Folketinget?
Hvilke forskelle er der mellem partierne i Folketinget?
Hvilken rolle spiller ideologierne?
Hvorfor stemmer vælgerne som de gør?

Demokratiformer (direkte og indirekte, konkurrence- og deltagelsesdemokrati)
Eastons model
Magtens 3-deling.
Beslutningsprocessen i Folketinget

Mediernes rolle i demokratiet
Den politiske dagsorden
Forskellen på klassiske medier og sociale medier
Spin og politisk kommunikation
Nyhedskriterier
Habermas

Partiernes valg af standpunkt (Molins model)
Strøms model
Downs model
Politiske forskelle - ideologierne, fordelingspolitik, værdipolitik.
Vælgernes adfærd (class-voting, issue-voting, kernevælger, marginalvælger)

Materiale:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op - 3. udg, s. 110-123, 125-145, 159-173

Dokumentarfilm:  
"Dagbog fra Midten"

Diverse artikler og statistikker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 57 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi 1: Introduktion til dansk økonomi

EKSAMENSFORLØB:
ØKONOMI 1 - SE OGSÅ ØKONOMI 2, ØKONOMI 3 og ØKONOMI 4 (DET ER ÈT SAMLET EKSAMENSFORLØB)

Kort introduktion til grundlæggende økonomi. Hvad er en sund økonomi? Hvilke "mål" er styrende for politikernes og økonomers blik på samfundsøkonomien? Hvilke "målkonflikter" opstår der? Hvordan står det til med Danmarks aktuelle økonomiske situation - på kort sigt (konjunkturpolitik) og på længere sigt (strukturpolitik)?

Nøglebegreber:
- De økonomiske mål
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske konjunkturer
- Økonomisk politik: Finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik
- Danmarks strukturelle udfordringer med den demografiske udvikling og mangel på arbejdskraft.
- Stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi


Kernestof:
- Luk samfundet op, 3. udgave, s. 184-200

Supplerende materiale:
- Diverse statistikker og artikler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Indvandring og integration

EKSAMENSFORLØB

Projektforløb i grupper.
Integration og indvandring i Danmark, i politisk og sociologisk perspektiv.
Forløbet tog udgangspunkt i socialdemokratiets ordfører Frederik Vads tale i forbindelse med Folketingets årlige debat om integrationspolitik, og de reaktioner den afstedkom.

Eleverne har arbejdet med at opstille problemstillinger og besvare disse med inddragelse af teorier og begreber samt relevant samfundsfaglig empiri.

Grupperne har formidlet resultatet af deres undersøgelse enten i form af et traditionelt oplæg for klassen, eller en podcast eller en samfundsfaglig rapport.

Centrale begreber
- migration, push og pull-faktorer, definitionen på en indvandrer og efterkommer
-  socialisering, socialiseringsproces, normer og roller, forskellen på personlig og social identitet, identitet som konstruktion. primær og sekundær socialisering
- identitetsdannelse, Hylland Eriksens 3 identitetsfomer (ren, bindestreg, kreolsk)
- trationelt samfund overfor senmoderne samfund, vi-kultur overfor jeg-kultur)
- former for integration på (integration, assimilation, segregation)
- Bourdieu (kapitalformer, habitus, symbolsk vold)
- Honneth (3 niveauer af anerkendelse)
- Rosenthal-effekt, fordomme og stereotyper
- fordelingspoltiik og værdipolitik
- nærhedsstemme og retningsstemme
- post-materielle værdier (Ronald Inglehart)
- Politiske skillelinjer (Stein Rokkan)

Kompetencer i fokus:
- Problemformulering
- Materialesøgning
- Metodebevidsthed
- Projektarbejdsform
- Gruppearbejde
- Formidling

Kernestof:
Morten Hansen Thorndal: Ærkedansker - Perkerdansker. 2.udg. - Rosa, COLUMBUS; sider: 9-29, 75-84, 89-95, 98-120
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomi 2: Fremtidens Folkepension

EKSAMENSFORLØB:
ØKONOMI 2 - SE OGSÅ ØKONOMI 1, ØKONOMI 3 og ØKONOMI 4 (DET ER ÈT SAMLET EKSAMENSFORLØB)

Kort, induktivt forløb i starten af 2g. Forløbet handlede om diskussionen om Folkepensionens fremtidige indretning. Forløbet bygger videre på introduktionen til økonomi i slutningen af 1g (Økonomi 1) og har et mere strukturpolitisk fokus i form af pensionssystemets indretning og betydningen af tilbagetrækningsalder i forhold til arbejdsudbuddet og de offentlige finanser.

Centrale spørgsmål:
- Hvad er Folkepension for noget?
- Hvad gik ”Velfærdsreformen” fra 2006 gik ud på? Hvornår står du til at kunne få Folkepension?
- Hvad er ”Arnepensionen” (rigtigt navn: ”Ret til tidlig pension”)?
- Hvad er tanken med ”Arnepensionen”?
-Hvem kan få den?
- Hvor stort er beløbet?
- Hvad skal der til for at du kan få den?

Materiale:
Diverse artikler og hjemmesider.
- Berlingske: "Mette Frederiksen vil genforhandle pensionsalder: Det skal være mere retfærdigt og realistisk", 14. august 2024
- DR2 Deadline: Slut med stigende pensionsalder?
- https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/folkepension-tidlig-pension-foertidspension-og-seniorpension/folkepension/folkepensionsalderen-nu-og-fremover
- https://dreamgruppen.dk/modeller-og-metoder/befolkning/reformer-og-folkepensionsalder#1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ung i Danmark

EKSAMENSFORLØB

Forløbet har fokus på sociologisk at undersøge det paradoks, at danske unge (eftersigende) aldrig har levet i et mere rigt samfund med flere muligheder end nogensinde, og alligevel er der et stadig voksende mindretal som mistrives - hvad handler det om?

Vi undersøger, hvordan unge mere overordnet har det i dagens Danmark? I forlængelse af dette undersøger vi og diskuterer vi hvilken rolle sociale medier spiller for unges identitetsdannelse og særligt hvilken sammenhæng der er mellem sociale medier og trivsel. Herunder hvad unge bruger sociale medier til.

Forløbet bygger ovenpå sociologiske perspektiver fra 1g-undervisningen.

Derudover var følgende teoretikere i fokus:
Giddens:
- Strukturationsteorien
- adskillelsen af tid og rum
- udlejringen af sociale relationer (symbolske tegn og ekspertsystemer)
- aftraditionalisering

Hartmut Rosa
Goffmann
Meyrowitz

Materiale:

Kernestof
- Morten Hansen Thorndal: Sociologiens Kernestof, Columbus; sider: 36-46, 56-62, 90-98

Supplerende stof:
- TV2-dokumentar: Presset Ungdom (afsnit 1)
- Video: Jonathan Haidt: The Anxious Generation: https://www.youtube.com/watch?v=tcr0yg7Mvg8

Artikler:
- Søren Schultz Hansen: De unge får stress, fordi de er slaver af tiden
- "Alarmen afblæst" (Weekendavisen)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Politik 2: Valg i USA 2024

EKSAMENSFORLØB: OBS: TIl EKSAMEN HÆNGER DETTE FORLØB SAMMEN MED POLITIK 1 (DANSK POLITIK) OG POLITIK 3 (KOMMUNALVALGET) SOM ÈT SAMLET EMNE (POLITIK)


Forløb om præsidentvalget i USA 2024, med fokus på svingstaternes betydning. Forløbet var SRO-forløb i samarbejde med matematik, og eleverne arbejdede med statistisk usikkerhed og konfidensinterval, og sammenlignede meningsmålinger med valgresultaterne.
Forløbet havde et politisk og sociologisk fokus på at forstå hvorfor de amerikanske vælgere i stigende grad kan beskrives som polariserede.
Forløbet byggede ovenpå elevernes viden om politik og demokrati fra 1g ("Politik 1").

Materiale:

Kernestof:
- Brøndum og Rasmussen: USA's udfordringer, 4. udgave 2024; sider: 46-52, 85-91, 111-117, 120-134
- Hans Branner: Demokrati i krise? Kapitel 9 og 10.
- Politikens Kernestof, s. 54-63

Supplerende stof:

- Filmen "Civil War"
- Oplæg om det amerikanske valg ved Clement Kjærsgaard
Diverse artikler
- Hold øje med disse syv stater, når valget skal afgøres
https://www.google.com/url?q=https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-10-10-en-stat-skal-trump-bare-vinde-men-meget-har-aendret-sig&sa=D&source=editors&ust=1779041765795987&usg=AOvVaw1hJbvXhP3B544XekI7MGuS
- Why 0.008% of the U.S. population might determine the election | About That
https://www.youtube.com/watch?feature=shared&v=IscC7bedAmM
- Artikel: Republikanerne er blevet USA’s arbejderparti (Information, 8.11.2024)
- Artikel om Gerrymandering: Trump vil bruge omstridt taktik til at beholde magten – men konsekvensen kan blive enorm: https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-08-13-trump-vil-bruge-omstridt-taktik-til-at-fastholde-magten-men-konsekvensen-kan-blive-endnu-stoerre


Dokumentar: DR, 3. januar 2023: Jackson stak sin far for at redde USA

Kernebegreber:
Medianvælger-modellen
Anthony Downs’ rational-choice model
Michiganmodellen
Vælgertyper i USA
Den demokratiske og den republikanske kernevælger
Parlamentarisk kontra præsidentielt system
Magtdelingen i USA
Valgmetoder
Valgsystem
Svingstaternes betydning
Politisk Polarisering
Populisme
Identitetspolitik
Negativ vælgeradfærd
Politiske skillelinjer i USA - fordelingspolitisk og værdipolitiske spørgsmål
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Statsministerens nytårstale - diskursanalyse

IKKE ET SELVSTÆNDIGT EKSAMENSFORLØB
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 IP og dansk udenrigspolitik 1: Kampen om Grønland

EKSAMENSFORLØB - FORLØBET HÆNGER SAMMEN MED FORLØBET "IP OG DANSK UDENRIGSPOLITIK 2" SOM ÈT SAMLET FORLØB

Induktivt mini-projekt-forløb midt i 2g, i anledning af USA's fornyede interesse i december 2024-januar 2025. Forløbet var en forsmag på forløbet om international politik og dansk udenrigspolitik i 3g (IP og dansk udenrigspolitik 2)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 EU - i en truende verden

EKSAMENSFORLØB

Forløb om EU i forbindelse med studietur til Bruxelles og Paris i 2g. Forløbet havde bådet et generelt sigte på at undersøge den europæiske integration, og et særligt fokus på EU's udfordringer i forhold til konkurrencekraft i forlængelse af Draghi-rapporten, samt på EU's udfordringer i forhold til europæisk oprustning i lyset af Ukraine-krigen.

Nøglebegreber:
- Overstatsligt samarbejde (som modsætning til mellemstatsligt samarbejde)
- Suverænitet og suverænitetsafgivelse
- Integration i bredden
- Integration i dybden
- Lissabon-traktaten 2009 - øget overstatsligt samarbejde
Nøgleelementer i det økonomiske samarbejde
- Toldunion
- Fælles landbrugspolitik
- Indre marked
- Økonomisk og monetær union

Europa-Parlamentet
- Lovgivningsmagt
- Demokratisk kontrol med Kommissionen
- Kontrol og godkendelse af EU’s budget
- Flertalsafgørelse

Ministerrådet
- Lovgivningsmagt
- Kvalificeret flertal eller enstemmighed

Europakommissionen
- Initiativret til lovgivning
- Udøvende magt - kontrol med om medlemslande overholder EU-lov
- Forordninger
- Direktiver

Folketingets Europaudvalg
Holdninger til EU i Danmark
Formel og reel suverænitet
Skillelinjer i det europæiske samarbejde
Føderalisme-teori
Funktionalisme-teori
Neo-funktionalisme

Materiale:

Kernestof:
- Branner: Det politiske Europa, 4. udgave. Forlaget Columbus, 2021; sider: 48-60, 193-196
- Jacob Graves Sørensen: International Politiks Kernestof. Forlaget Columbus, 2024; sider: 134-140
- Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens Kernestof, Columbus; sider: 199-201, 204-210
Folketingets EU-oplysning:
- Tidslinje over EU's historie: http://tidslinjer.dk/undervisning/den-europaeiske-unions-historie/
- Kommissionen:  https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/kommissionen
- Ministerrådet: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/r%C3%A5det
- Parlamentet: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/parlamentet
- Det europæiske Råd: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/det-europ%C3%A6iske-r%C3%A5d

Den almindelige beslutningsprocedure:  
- https://www.europarl.europa.eu/infographic/legislative-procedure/index_da.html

Supplerende stof:
  - DRTV Deadline: Er Vesten i opløsning?
  - DR.dk: 'Super Mario' vil give Europas virksomheder et boost. Men det bliver historisk dyrt. 9. september 2024  https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/super-mario-vil-give-europas-virksomheder-et-boost-men-det-bliver-historisk-dyrt
- Altingets EU-podcast: "Europa har ikke de styrker, der skal til for at beskytte en fredsaftale i Ukraine" https://www.altinget.dk/artikel/europa-har-ikke-de-styrker-der-skal-til-for-at-beskytte-en-fredsaftale-i-ukraine
- Folketingets EU-oplysning: Draghi-rapporten https://www.eu.dk/da/temaer/konkurrenceevne/draghirapporten

Samt diverse statistikker og artikler.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Økonomi 3

ØKONOMI 3 - SE OGSÅ ØKONOMI 1, ØKONOMI 2 og ØKONOMI 4 (DET ER ÈT SAMLET EKSAMENSFORLØB)

Uddybning af økonomiske konjunkturer og finanspolitik:
Multiplikatoreffekten
- Forbrugskvoten
- Importkvoten
- Opsparingskvoten
Den automatiske budgetreaktion (passiv finanspolitik)
Betydningen af underskud på statens budget og at statsgæld
Stabilitets-og vækstpagtens krav til EU-landes økonomi (konvergerneskravene)
Den strukturelle saldo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 IP og dansk udenrigspolitik 2

EKSAMENSFORLØB - FORLØBET HÆNGER SAMMEN MED FORLØBET "IP OG DANSK UDENRIGSPOLITIK 1" SOM ÈT SAMLET FORLØB

Forløb med fokus på forandringer i verdensorden. Krigen i Ukraine, og Danmarks udenrigspolitik i forhold til denne.
Forløbet tog udgangspunkt i en undersøgelse af 5 "megatrends":
1: Ny verdensorden (Verdensordenens forandring historisk, den "liberale"/ regelbaserede verdensordens dominans efter 2. verdenskrig og især efter den kolde krigs afslutning, den liberale verdensordens principper, kritikken af den, og dens nuværende udfordringer i lyset af USA, Rusland og Kina)
2: Demokrati i krise (3 demokratiseringsbølger, årsager til demokratiets udfordringer)
3: Klimakrise (Parisaftalen 2015, COP-systemet, modsætninger mellem Det Globale Nord og Det Globale Syd)
4: Migration (push- og pull faktorer, skrøbelige stater, migration som en sikkerhedstrussel)
5: Globalisering (former for globalisering, globaliseringens vindere og taber, positive og negative sider af globaliseringen)

Derudover:
Hvad er magt i International politik?
- magt som ressource, magt som relation, magt som struktur, hård magt og blød magt
Hvad er forskellen på national politik og international politik?
Hvordan er magtordelingen i international politik
- magthierarki (supermagter, stormagter, mellemstore magter, småstater, ministater), polaritetsformer (uni-, bi- og multipolaritet), gennemhullede stater, statslige og ikke-statslige aktører i IP

Hvilken rolle spiller FN i international politik?
- FN's formål; FN's Sikkerhedsråd og Generalforsamling; FNs muligheder og udfordringer; FN som aktør og arena

EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik

Verdensordenen og konkurrenceforholdet mellem USA og Kina:
Hvordan er verdensordenen i opbrud?
- Hvad taler for og imod at Kina, Rusland og Indien kan samarbejde?
- Hvorfor har det betydning for verdensordenen, hvis disse 3 lande lykkes med at samarbejde?
- Hvordan står Europa i den nye verdensorden

Ukraine-krigen og Danmark:
- Hvorfor er Ukraine så vigtigt for Rusland?
- Den historiske baggrund for krigen: Hvad kæmper Rusland og Ukraine om?
- Hvad vil Rusland opnå med invasionen?
- Hvorfor kæmper Ukraine imod overmagten, og hvad er det ønskede udfald af krigen for Ukraine?
- Hvordan har EU reageret på krigen og hvorfor?
- Hvem er Ruslands allierede i verden, og hvordan har de reageret på krigen?
- Hvilke konsekvenser har krigen haft for verdensøkonomien?
- Hvordan har USA forsøgt at stoppe krigen den sidste tid?
- Aktører: Hvilke centrale aktører spiller en rolle i konflikten?
- Magt: Hvilke magtressourcer anvendes i konflikten og af hvem?
- Hvilke konsekvenser har krigen i Ukraine på Danmark og danskerne?
- Hvordan støtter Danmark Ukraine?
- Hvorfor støtter Danmark Ukraine?

Dansk udenrigspolitik
- Danmark som småstat
- Danmarks udenrigspolitiske mål og midler
- Determinanter
- Kapabiliteter
- Instrumenter
- Idépolitiske mål
- Sikkerhedspolitiske mål
- Udenrigsøkonomiske mål
- Aktivistisk udenrigspolitik (hård og blød)
- Tilpasningspolitik
- Fra snævert til bredt sikkerhedsbegreb
- aktørtrusler og struktur trusler


Kernestof:

- Basal IP, s. 42-44
- Hans Branner: Global politik 5. udg., Columbus; sider: 10-40, 42-62, 146-148, 215-217, 220-226, 276-293
- Jacob Graves Sørensen: International Politiks Kernestof. Forlaget Columbus, 2024; sider: 8-21

Supplerende materiale:
- Der er en ny verdensorden på vej – og den udspringer ikke fra Washington https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-09-01-der-er-en-ny-verdensorden-paa-vej-og-den-udspringer-ikke-fra-washington
- DRTV Deadline: Hører FN fortiden til?
- DR Essensen: Hvorfor er Ukraine så vigtig for Rusland? youtube.com/watch?v=j5O0tNeqdUM&list=PLJwBjtSyXsYXQtk1XZljTDcIkOQVLw8DZ&index=2
- Dr.dk: Danmark garanterer støtte til Ukraine de næste ti år: 'Hvis vi ikke står sammen, står Europa potentielt ikke'. https://www.dr.dk/nyheder/politik/danmark-garanterer-stoette-til-ukraine-de-naeste-ti-aar
- Berlingske: Et godt forsvar er ikke længere nok. Nu skal Danmark have angrebsvåben... https://www.berlingske.dk/politik/et-godt-forsvar-er-ikke-laengere-nok-nu-skal-danmark-have-angrebsvaaben-det-skal-kunne-goere-ondt?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAi8Thw0iNf0FyshGWS72qDN2D-NU8CcG8JAvUBDfTIqWX7s3MqM1hkhWFWqr7Q%3D&gaa_ts=68cbbeef&gaa_sig=1fN2Mhob2yofxeEAiE8aHbrNjfKIUED1R58JYEJaGq1oAqs6NYDWbNpu8JWjC3QpUxIHvh_b_WxayQerQicFNw%3D%3D
- Interview med Peter Viggo Jacobsen fra DR Deadline 18. september 2025 (se frem til minuttal 11.25): https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-goer-mette-frederiksens-hardliner_retorik-danmark-mere-sikkert_547232
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Politik 3: Kommunalvalg 2025


EKSAMENSFORLØB: OBS: TIl EKSAMEN HÆNGER DETTE FORLØB SAMMEN MED POLITIK1 (DANSK POLITIK) OG POLITIK 2 (VALG I USA) SOM ÈT SAMLET EMNE (POLITIK)

Forløb om kommunalvalget. Forløbet tjente som repetition og uddybning af de tidligere forløb om politik og demokrati (Demokrati 1 og Demokrati 2);

De danske politiske partier og deres ideologiske grundlag
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati
Valgmåder
Mandatfordeling
Det kommunale selvstyre
Fordele og ulemper ved decentralisering
Formel magt og reel magt i kommunerne
Vælgeradfærd
Kommunalvalgets resultat og forklaringer på dette
Fordelingspoltiik og værdipolitik
Nærhedsstemme og retningsstemme
Politiske skillelinjer (Stein Rokkan)
Rational Choice-teori
Minervamodellen

Kernestof:
- Sørensen & Borholm: Byrådet, 1. udgave, s. 5-14
- Sørensen & Broholm: Byrådet. 2. udgave, Columbus 2021; sider: 21-32, 47-52
- Demokrati, magt og politik i Danmark. 3. udgave, 2018: side 141-148
Artikel:;
Weekendavisen, 14. november 2025: PARADOKS: Vi maler byen rød
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Økonomi 4: Klima og økonomi

ØKONOMI 4 - SE OGSÅ ØKONOMI 1, ØKONOMI 2 og ØKONOMI 3 (DET ER ÈT SAMLET EKSAMENSFORLØB)

Forløbet havde fokus på økonomiske teorier og for hvilken betydning økonomers og politikeres økonomi-teoretiske udgangspunkt har for politiske prioriteringer i den grønne omstilling specifikt, samt for samfundsøkonomisk politik generelt, også internationalt.

Forløbets første del havde fokus på mikroøkonomi:
- markeder, udbud og efterspørgsel, markedsmekanismen, prisdannelsen, priselasticitet

Forløbets anden del havde fokus på klassisk økonomiske teorier:
1) Merkantilisme
2) Adam Smiths "klassiske liberalisme"
3) Karl Marx's socialistiske økonomi
4) Keynesianisme
5) Monetarisme (kaldes også ofte "Neo-liberalisme".

Forløbets tredje del havde fokus på bæredygtigheds-diskussionen, med udgangspunkt i casen "Den grønne trepart" samt den lokale modstand mod solceller.
Her blev de økonomiske teorier udbygget med et bæredygtighedsperspektiv:
- Mainstream miljø-økonomi (fx tanken om et "grønt BNP"), eksternaliteter
- Økologisk økonomi (fx. Kate Raworth og Doughnut-modellen), grænse for vækst
Den grønne trepart:
- Hvad er den grønne trepart?
- Hvem har indgået den?
- Hvilke problemstillinger skulle aftalen forsøge at løse?
- Hvilke løsninger er man blevet enige om, i aftalen?
- Hvilke udfordringer/svagheder kan der være ved aftalen?
Hvordan håndterer et demokratisk samfund konflikter mellem fælles klimamål og lokale interesser?
- Denne del af forløbet inddrog også politiske perspektiver i form af demokrati og beslutningsprocesser:
Begreber som Interesseorganisationer, Fordelings- og værdipolitik, Konkurrence- og deltagelsesdemokrati samt Eastons model blev inddraget.

Afslutningsvis kiggede vi i forløbets fjerde del på international økonomi, og betydningen af frihandel og protektionisme og globalisering. Dette var aktualiseret af Trumpregeringens toldsatser mod Europa og EU's indgåelse af handelsaftaler med Mercosur og Indien.
- Outsourcing, værdikæder, globalisering
Teorier om udenrigshandel - hvorfor handler stater med hinanden?
- Adam Smith
- David Ricardo
- Paul Krugman
Protektionisme
Neomerkantilisme
Neoliberalisme
Told og tekniske handelshindringer
- Statsstøtte
- Multinationale selskabers rolle i den internationale økonomi

Kernestof:
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus; sider: 61-70, 73-79, 189-196, 210-226

Supplerende stof:
- Oplæg med foreningen "Rethinking Economics"
- Skriv fra Rethinking Economics: "Bæredygtig økonomi - oversigt over teorier"
- Lec.dk: Grøn trepart. https://lex.dk/Gr%C3%B8n_Trepart
- Zetland, 23.11.2020: Skovsøer, tigre og elbiler – økonomer sætter tal på
næsten alt. Og det har nogle ret vilde konsekvenser
Artikel: DM.dk, 30. april 2024: Grønt BNP giver naturen og klimaet plads i dansk økonomi: https://dm.dk/bio/alle-artikler/biodiversitet/groent-bnp-giver-naturen-og-klimaet-plads-i-dansk-oekonomi/
- Artikel: Altinget.dk, 3.12.2024: "Professorer: Grøn trepart viser, at forhandling er demokratiets redskab". https://www.altinget.dk/artikel/professorer-groen-trepart-viser-at-forhandling-er-demokratiets-redskab
- TED-talk: A healthy economy should be designed to thrive, not grow | Kate Raworth. https://www.youtube.com/watch?v=Rhcrbcg8HBw&t=939s
- Deadline, DR2,  fra 18. november 2024 (de første 8,5 minutter)
- Udflugt til naturgenopretningsprojekt ved Søborg Sø.
     1) Therese og Jacob fra Danmarks Naturfredningsforening
     2) Kaare Larsen som er kvægavler og formand for Søborg Sø Landvindingslaug
     3) Martin Skipper fra “Earthbreak”, som er stiftet at Jakob Jelsing.
- Dokumentar: Dr.dk "Ikke i min baghave: Landsbyens kamp mod solceller", afsnit 1 (September 2025).
- Explainer om solcelleenergi: P3 Essensen: Er solceller Danmarks fremtid?https://www.dr.dk/drtv/se/p3-essensen_-er-solceller-danmarks-fremtid_393148

Om globalisering og international handel:
Artikel: Berlingske, 31.7.2025: Von der Leyen gengældte ikke Trumps told – men det er langtfra et svaghedstegn.
Artikel: Berlingske 28.1.2026: En omvendt Trump: Historisk handelsaftale vil ændre verden
Artikel: Berlingske, 10.1.2026: Handelsaftale mellem EU og sydamerikanske lande var 25 år på vej
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Ulighed i Danmark

EKSAMENSFORLØB

Forløb om den "gamle" og den "nye" ulighed i Danmark.
Forløbet har i sit udgangspunkt et sociologisk fokus på forskellen mellem grupper i samfundet, men har også et økonomisk element (velfærdsstatens betydning, samt de udfordringer velfærdsstaten står overfor), samt et politologisk element (ideologiske forskelle i synet på ulighedsproblematikken).
Forløbet trækker således også på foregående viden om socialisering og social arv og kulturforskelle i det danske samfund, samt på viden om politiske skillelinjer

Kernestof:
- Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus; sider: 142-148
- Jakob Glenstrup Jensby,Peter Brøndum: Ulighedens mange ansigter, Columbus; sider: 13-24, 50-62, 66-70, 126-148, 174-181, 184-190
- Morten Hansen Thorndal: Sociologiens Kernestof, Columbus: side 144-156
- Richard Wilkinson: How economic inequality harms societies | TED Talk

Supplerende:
- Dokumentar fra DR: "En vej - to verdener", afsnit 1
- Cepos, 17.1.2025: Politiken-segmentet er allerede forarget. Men her er fem årsager til ikke at bekymre sig om indkomstulighed. https://cepos.dk/artikler/politiken-segmentet-er-allerede-forarget-men-her-er-fem-arsager-til-ikke-at-bekymre-sig-om-indkomstulighed/
- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 23.1.2025: Uligheden vokser. Det bør tages alvorligt https://www.ae.dk/debatindlaeg/2025-01-uligheden-vokser-det-boer-tages-alvorligt
- Rockwoolfonden: Den usynlige trød - https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/den-usynlige-traad/
- Hjemmesiden klassesamfund.dk (diverse opslag og opgaver) https://klassesamfund.dk/
- P3 Essensen: Her bor de rigeste og fattigste danskere https://www.dr.dk/drtv/se/p3-essensen_-her-bor-de-rigeste-og-fattigste-danskere_560402

Centrale emner/begreber:
- Den danske velfærdsstat
- Velfærdsmodeller - den universelle, den selektive og den residuale
- indkomstoverførsler
- offentlige velfærdsydelser
- Ulighed i Danmark: Omfanget af uligheden; Former for ulighed; Årsager til uligheden;   Konsekvenser af uligheden
·   Levekår
·   Formel lighed
·   Chancelighed
·   Resultatlighed
- Ginikoefficienten
- "Ressourcebeholdere"
- Individets subjektive evne til at handle frit kontra objektive bindinger
- Ulighed kontra fattigdom
- Funktionalistisk syn
- Konfliktteoretisk syn
- Bourdieu - kapitaler, habitus, felter
- Det danske klassesamfund
- Putnam: Social kapital, tillid
- Ideologierne og deres syn på lighed/ulighed
- De interne og eksterne udfordringer presser den universelle velfærdsstat
- Fremkomsten af Konkurrencestaten
- Flexicurity og den danske model
- aktør og struktur-perspektiver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer